Feedback Form

  

Oprettet: 21-02-2011

Kvægkongres 2011, Bilag: Styr på kvalitet og udbytte i græsensilagen

Bilag til Fodring: Styr på kvalitet og udbytte i græsensilagen

Videncentret for Landbrug, Kvæg følger i 2009 og 2010 grovfoderproduktionen på 10 bedrifter - lige fra afgrøderne høstes på marken og indtil de er serveret på foderbordet.

Baggrunden for ”Tab fra mark til foderbord” 

Dansk Kvæg startede i 2009 et nyt projekt under titlen "Tab fra Mark til Foderbord".
I projektet følger vi grovfoderproduktionen på 10 bedrifter i høståret 2009 og 2010, lige fra afgrøderne høstes på marken og indtil de er serveret på foderbordet.

Baggrunden er, at der i Danmark årligt produceres grovfoder til en værdi af mere end 2,5 mia. kr. og det udgør dermed den største del af foderforsyningen i mælkeproduktionen.

Ensilering er en meget effektiv og billig konserveringsmetode, men tabet ved ensilering, opbevaring og udtagning varierer betydeligt, afhængig af management. Dette tab medvirker til at øge næringsstoftabet i kvægbruget og giver et stort økonomisk tab. Desuden kendes tabet ikke på den enkelte bedrift, da der generelt ikke sker en total opgørelse af både høstet og opfodret udbytte. Nye tekniske hjælpemidler, bl.a. i form af procesudstyr og opkobling til internet giver imidlertid nye muligheder for at skaffe de nødvendige data.

På 10 store kvægbedrifter følger vi grovfoderet fra mark til foderbord (Foto: Peter Hvid Laursen)

Formål og mål

Formålet med projektet er derfor at gennemføre en demonstration af, hvordan udfodret nettoudbytte og tab kan opgøres ved hjælp af ny teknologi, samt en demonstration af tabets størrelse.

Projektets mål er at tilvejebringe ny viden og erfaring om, hvordan vi ved hjælp af simple registreringer og ny teknologi kan opgøre ensilerings- og udfodringstabet, og derved kan komme med konkrete bud på tiltag, der kan minimere det.

Tabets størrelse og de økonomiske konsekvenser for de deltagende bedrifter vil således blive beregnet og rapporteret ved projektets afslutning.

Vi forventer derfor, at kunne blive tilført ny viden, som fremover kan bruges af konsulenter i forbindelse med rådgivningen, samt af landmænd og driftsledere.

Al håndtering med grovfoderet registreres
På de 10 bedrifter, som deltager i projektet, bliver alt det høstede grovfoder vejet inden indlægning i silo. 8 af bedrifterne havde ikke vejesystemer i forvejen, så derfor har vi lejet og installeret et vejeanlæg forud for projektets start. Det er overkørselsvægte, der er tale om, leveret fra Præstbro Maskiner. Ny teknologi gør det nemlig muligt at veje "i farten", dog med moderat hastighed. Det er et Italiensk firma, der har stået for udviklingen af dette vejesystem, som er enkelt at bruge på bedrifterne, der i øvrigt selv har stået for etablering af kørebanen, hvor vejecellerne er placeret.

Vægten registreres på overkørselsvægte i farten, dog med nedsat hastighed (foto: Peter Hvid Laursen).

Høje udbytter i 2009

På alle bedrifter opnåede man særdeles gode udbytter i 2009, mens 2010 blev et mere udfordrende år. Udbytterne er i slætgræs opgjort i FE pr. ha samt kg råprotein pr. ha. I majshelsæd er udbytterne opgjort i FE pr. ha og stivelses procent i forhold til kg tørstof. Se udbytterne i figurerne nedenfor. Det skal bemærkes, at bedrift nr. 4 og bedrift nr. 6 alene deltog i projektet i 2009.

Figur 1: Slætgræsudbytter 2009-2010

 

 

 

Figur 2: Råprotein udbytter 2009-2010

 

Figur 3: Udbytter i majshelsæd 2009-2010

 

Figur 4: Stivelse i majshelsæd 2009-2010

Ny teknologi på fuldfodervogne og foderanlæg holder styr på udvejningen
I forbindelse med høsten af afgrøderne er der udtaget friskanalyser af de enkelte slæt og det er registreret, hvilke sorter der er tale om. Herudover har vi oplysninger om brug af ensileringsmidler, vejrforhold på høstdagen, densitet og udtagningsudstyr og -teknik. I forbindelse med ibrugtagning af de enkelte beholdninger har vi udtaget ensilerede prøver til analyse. Herudover har bedrifterne registreret om der har været tegn på saftafløb og svampedannelse. I tilfælde hvor det har været nødvendigt at kassere dele af ensilagen, er vægten af det kasserede registreret.

Teknologien på fuldfodervognene har gjort det let, at holde styr på udvejningen fra siloerne i forbindelse med fodringen. Vi har således styr på helt præcis, hvor mange kg der er lagt ind på lager, og hvor mange kg, der er udtaget fra lager. Det, der mangler inkl. det kasserede, er lig med tabet.

Da høsten i 2009 var rekordhøj, har vi først i starten af 2011, kunnet opgøre tabet på en del af ensilagen. Enkelte fodrer stadig med beholdninger fra 2009. De første opgørelser viser dog, at tabene varierer meget bedrifterne imellem, og de enkelte slæt imellem. Værst er det gået med 3. slæt græs i 2009. Her er ensileringstabet på enkelte bedrifter på omkring 12 %. På andre bedrifter har det største tab fundet sted i majshelsæden. Som gennemsnit har de 10 bedrifter tabt mellem 3 og 8 % tørstof af den samlede høst i 2009. Det gode ved det er, at der ved ethvert tab også hører en forklaring med. Bedrifterne er gode til at analysere og finde årsagen til tabet. Disse årsager arbejder vi derfor på at få sat i relation til det store datasæt, så vi dels kan forklare årsagerne til tab, og dermed også komme med konkrete bud på, hvordan det kan undgås i fremtiden.

Det økonomiske skal med

I forbindelse med projektet har vi beregnet produktionsomkostninger på de 10 bedrifter. Det er nemlig vigtigt at kunne sætte økonomi dels på produktionen og senere på tabet. Bedrifterne skal vide, hvad der kan hentes ved at minimere tabet. Produktionen af slætgræs kostede i 2009 mellem 54 øre 100 øre pr. FE, mens majshelsæd kunne produceres for mellem 40 og 90 øre pr. FE. Altså store forskelle på produktionsomkostningerne, hvor udgifterne især har været markante på de bedrifter der er nødt til at vande, for at opnå de høje udbytter. De opnåede produktionsomkostninger er på baggrund af de høstede udbytter, og de vil naturligvis stige, når tabet er gjort op og nettoudbytterne er en realitet.

Vi er som nævnt ikke færdige med at opgøre tabene på alle beholdninger endnu, da der stadig bruges af dem, men de foreløbige opgørelse viser, at ensileringstabet har været mellem 25.000 – 40.000 kr. pr. bedrift, og det er vel at mærke på disse udvalgte bedrifter, som altovervejende har styr på grovfoderproduktionen, og i særdeleshed via projektdeltagelsen, har haft fokus på området. Der er ingen tvivl om, at vi sagtens kunne finde bedrifter, hvor tabet er langt højere.

Planlægning – målsætning – handlingsplan

For at opnå høje udbytter og minimalt tab skal man være med hele vejen rundt, lige fra sortvalg, etablering, høsttidspunkt, høstarbejdet og hele processen omkring ensileringen. Men det slutter ikke her! Efterfølgende skal fodringen planlægges, og har man en fornemmelse af, at et slæt græs måske ikke har fået den optimale behandling i forbindelse med høsten, - eksempelvis er blevet for tørt, så kan en ændring af foderrationen måske medvirke til, at tabet minimeres. Ganske enkelt ved, at man får det brugt i en fart, eller brugt i den koldeste tid på året, hvor risikoen for varmedannelse er mindst.

Det handler således om at planlægge, både overordnet såvel som i detaljer. Sæt jer nogle mål for grovfoderet sammen med kvægbrugskonsulenten, og lav en handlingsplan, hvor tidsplan og ansvar for de enkelte dele er specificeret. Og når noget ikke lige går som planlagt, så skal planen revideres hurtigst muligt. Der er masser af udfordringer i grovfoderproduktionen, men der er mange tusinde kroner at tjene for den enkelte bedrift. Vi arbejder videre med projektet i den kommende tid, hvor datamaterialet skal give konkrete svar på, hvorfor de 10 bedrifter tilsammen tabte omkring 300.000 kr. af det høstede udbytte i 2009. Ligeledes følger vi med hele vejen til foderbordet med 2010-høsten.

Sidst bekræftet: 21-02-2011 Oprettet: 21-02-2011 Revideret: 21-02-2011

Forfatter

Kvæg
Seniorkonsulent

Peter Hvid Laursen

Foderkæden, Kvæg


Af samme forfatter

Sådan lægger du grundstenen for en værdifuld produktions- og økonomiopfølgning i 2020 og 2021
Tænk nye muligheder ind for tæt opfølgning på produktionen i 2020 og fremefter, når budgettet udarbejdes i de kommende måne...
19.09.19
Planlæg arbejdet i stald og mark med ny udgave af værktøjet FMS
Foderplanlægning Kvæg Økologi er væsentligt opgraderet i den nye udgave af planlægningsværktøjet FMS. Der er nu de samme mu...
04.07.19
Video: Udbyttemåling og udbytteregistrering – hvorfor og hvordan
Udbyttemåling og udbytteregistrering. To centrale ting, når markdriften skal optimeres. I denne video forklares kort og kla...
17.06.19
Grovfoderekskursion 13. juni
Tag med til to veldrevne bedrifter i Sønderjylland og få spændende nye input om grovfoderproduktion.
17.05.19
Tag med på grovfoderekskursion 13. juni
Bliv opdateret med nyt om dyrkning og fodring med grovfoder. Vi besøger to veldrevne kvægbedrifter ved Løgumkloster og Røde...
15.05.19