Feedback Form

  

Oprettet: 10-01-2017

Kvægkongres 2017 - I stalden hos dyrene

I stalden 

 

 
3. og 47. Spiller du russisk roulette med kalvene?

Mandag 14.15-15.00 og Tirsdag 9.15-10.00

 

Peter Raundal, dyrlæge, SEGES
Liza R. Nielsen, professor, Københavns Universitet


Fra det øjeblik kalven kommer til verden, udsættes den for et bombardement af smitstoffer. Nogle er mere naturlige end andre. Du kan hjælpe kalvene igennem den svære tid og gøre dem stærke og klar til et langt liv som sunde og produktive malkekøer - uden at spille russisk roulette med deres liv. Det handler om både det forkromede overblik og sans for detaljen. Men det handler også om motivation til en daglig og vedholdende indsats fra alle i stalden. Hør, hvordan du gør det bedst og lær, hvordan du kan teste dig selv og din/jeres måde at gøre tingene på.

Dias

Bilag

Video

 
8. Fra kalv til kælvning

Mandag 15.30-16.15

 

James K. Drackley, professor, University of Illinois


Indlæg foregår på engelsk

James K. Drackley har i mere end en generation arbejdet med fodring af kvæg, og et af hans primære forskningsområder er fodring af kalve ved fravænning. I indlægget giver han sit bud på, hvornår man bør fravænne, og hvad han ser som optimal fodring af fravænnede kalve, løbe- og kælvekvier. Han fortæller også, hvordan vi kan lave kvier, som i første laktation har en høj mælkeproduktion og samtidig bliver drægtige indenfor 150 dage efter kælvning - og har en god holdbarhed.
Dias

Video

 
15. Hvordan og hvornår – forebyg klovlidelser i hornet

Mandag 16.30-17.15

 

Nynne Capion, lektor, Københavns Universitet
Kurt Bach, ph.d. studerende, Københavns Universitet


Vi ved efterhånden meget om risikofaktorer for hornrelaterede klovlidelser som bl.a. såleblødning og sålesår. Vi ved, at afvigende benstilling belaster klovene, at forskellige opstaldningsformer belaster klovene, og at kælvning er en væsentlig risikofaktor for klovlidelser. Hidtil har vi dog ikke vidst ret meget om, hvordan det hænger sammen, eller hvornår vi skal starte med at forebygge lidelser som såleblødning, sålesår og bylder i den hvide linje. Det har to danske undersøgelser fra 2015-2016 givet nogle svar på. Den ene undersøgelse har fulgt udviklingen af benstilling hos kalve og ungdyr under forskellige opstaldningsformer, og den anden handler om de forandringer, der sker i klovene omkring kælvning. Kom og få svarene.

Dias

Bilag

 
27. X-faktor forskning

Mandag 20.15-21.00

 

Bart Buitenhuis, lektor, Aarhus Universitet:

Kan mælk bruges til at spå? 

Peter Løvendahl, seniorforsker, Aarhus Universitet: 

Vommen eller koen?

Nina Aagaard Poulsen, adjunkt, Aarhus Universitet:
Køer i forlænget laktation giver også god mælk

Post DOC Katrine Kop Fogsgaard, Aarhus Universitet: 

Halte køer i sygeboks – nytter det?
Selvom de emner, som forskerne arbejder med, er super relevante for kvægbruget, er det ikke altid lige nemt at forstå, hvad deres forskning går ud på, og hvordan den gavner os. Denne aften udfordrer vi dem. Fire forskere præsenterer hver især, i små seancer på hver fem minutter, hvad de synes er cremen af deres forskning. Hvem gør det bedst? Hvem har mest X-faktor? Publikum bedømmer benhårdt via afstemning fra salen. Bliv klogere og bliv underholdt.
Dias
 

 
35. og 60. Dyrevelfærd i eksisterende rammer

Mandag 21.15-22.00 og Tirsdag 11.30- 12.15

 

Anne-Mette Søndergaard, chefkonsulent, LandboNord
Nikolaj Græsbøl Thomsen, konsulent, LandboNord


Kom med en tur i biografen. LandboNord har indsamlet en kæmpe viden ved at videooptage køernes hverdag i staldene. Køerne afslører, hvad de sætter pris på, og hvilke behov de prioriterer at få dækket før andre. Disse videooptagelser har medvirket til nye tiltag og ombygninger i staldene, der har resulteret i bedre dyrevelfærd og økonomisk større udbytte hos landmanden.

Dias

Bilag

 
44. Salmonella – ungdyrene bliver glemt

Tirsdag 9.15-10.00

 

Betina B. Tvistholm, dyrlæge, SEGES
Lars Pedersen, dyrlæge, SEGES
Jacob Vanggaard Christensen, mælkeproducent, Vrå


Fokus på ungdyrene er helt essentielt – både når man har bekæmpet bakterien i besætningen, og mens man er i gang. Det skyldes, at ungdyrene udgør en større risiko i forhold til at udskille bakterier. I 2016 har SEGES besøgt en række niveau-2 besætninger, hvor størstedelen af ejerne ikke havde tilstrækkelig fokus på ungdyrene, hvilket ligeledes har givet ophav til gensmitte i besætninger, der efter et saneringsforløb har været i niveau-1. I dette indlæg får du helt styr på, hvordan du sikrer rene dyr igennem hele systemet – uanset om du er i gang med at sanere for salmonella – eller du skal undgå gensmitte.

Dias
Dias
Dias

 
52. Dyrevelfærd og reduceret dødelighed

Tirsdag 10.30-11.15

 

Hans Houe, professor, Københavns Universitet
Björn Forkman, professor, Københavns Universitet
Søren M. Knudsen, kvægkonsulent, Syddansk Kvæg
Sine Møller, dyrlæge, Skovbjerg Dyrlægeteam


Et helt nyt dyrevelfærdsindeks skal give et samlet overblik over dyrevelfærden i kvægbesætningerne på både landsplan og besætningsniveau – og samtidig give mulighed for at følge udviklingen over tid. Vi fortæller, hvordan indekset er bygget op samt resultaterne af første afprøvning.
Dødelighed er en af de parametre, der måles på i velfærdsindekset, fordi dødelighed kan være et led i arbejdet med at forbedre dyrevelfærden i besætningen. Desuden har Landbrug & Fødevarer et strategimål om, at dødeligheden skal reduceres i de danske kvægbesætninger. Det er baggrunden for, at SEGES har etableret fire ekspertteams med stor viden om at reducere dødeligheden i en besætning. Hør praktiske eksempler på, hvordan det er lykkedes dem – og bliv klogere på at reducere dødeligheden i din egen besætning.

Dias
Dias
Dias

Bilag 

 

55. og 74. Vind kampen mod de tabte kvier

Tirsdag 10.30-11.15 og 14.15-15.00

 

Henrik Martinussen, specialkonsulent, SEGES
Søs Ancker, specialkonsulent, SEGES

Cirka 20 procent af en kvieårgang slagtes eller dør, før de når at kælve. Men der er stor forskel mellem besætninger i andelen af ”tabte” kvier. Det betyder, at der på mange bedrifter er potentiale for at gøre det bedre og opnå flere højkvalitetskvier. En højkvalitetskvie kælver i den anbefalede alder og størrelse, bliver drægtig som 1. kalvs ko indenfor de første 150 dage og lever op til den enkelte besætnings ydelsesniveau og ydelsespotentiale. At opnå dette stiller krav til bl.a. sundhed, tilvækst og staldforhold lige fra dyrets første levemåneder. Få viden og inspiration til, hvordan du vinder slaget mod de ’tabte’ kvier.

Dias

Bilag

 

67. Goldkorationens betydning for kalv og råmælk

Tirsdag 13.00-13.45

 

James K. Drackley, professor, University of Illinois

Indlæg foregår på engelsk

James K. Drackley er ekspert i fodring i overgangen fra goldperiode til kælvning. I denne session tager han fat i goldkorationens betydning for bl.a. kalvens størrelse og råmælkens kvalitet og mængde. Hør også, om der er konflikter mellem optimal goldkofodring set fra kalvens perspektiv.

Dias

Video

 
82. Sammenhængen mellem stald og sundhed

Tirsdag 15.15-16.00

 

Anja Juul Freudendal, bygningsrådgiver, LMO


Vi har indsamlet data fra 1.000 bedrifter om, hvad de har i staldene af inventar, underlag, ædepladser m.m. Disse data er blevet holdt op mod sundheden på bedrifterne. I indlægget får du resultatet og dermed spritny viden om, hvorvidt der er sammenhæng mellem stald og sundhed – eller ej. Få svar på, hvordan din stald skal se ud, og hvad der er ”do's and don'ts” i dit produktionsanlæg for at få de bedste produktionsresultater.

Dias

Bilag

 Tilbage til programforside

Sidst bekræftet: 10-01-2017 Oprettet: 10-01-2017 Revideret: 10-01-2017

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 16 - 2019
Fokus på medarbejdernes trivsel giver pote; Udsigt til majshøst fra midt i september; Tjek nu for drægtighed før I sender ...
06.09.19
Værktøj i DMS giver overblik over besætningens yverbetændelser
Hvordan ser 2. kalvskøernes yversundhed ud, hvornår i laktationen er der især problemer, og hvad er årsagen? Klik af i DMS-...
23.08.19
Totalt stop for brug af humankritiske antibiotika til kvæg
Fra 1. september er det slut med at bruge 3. og 4. generations cephalosporiner til kvæg. Beslutningen er branchens egen.
23.08.19
Meget mere end fodbold - foreningsliv integrerer udenlandske medarbejdere
Godt netværk og et aktivt liv i fritiden gør livet i Danmark nemmere for udenlandske medarbejdere. For landbrugsmedhjælper ...
23.08.19
Kvægnyt nr. 15 - 2019
Totalt stop for brug ar humankritiske antibiotika til kvæg; Sådan konserverer du årets høst af hestebønner .... m.m
23.08.19