Feedback Form

  

Oprettet: 10-01-2017

Kvægkongres 2017 - Omverdenen

 

Omverdenen

 

 
5. og 85. Postkort fra verden

Mandag 14.15-15.00  og Tirsdag 15.15-16.00

 

Susanne Clausen, chefkonsulent, SEGES


Hør om mælkeproduktion i resten af verden. Vi ser på, hvad der optager mælkeproducenterne i andre lande i EU og i de store mælkeproducerende lande uden for EU. Hvordan har de taklet den lave mælkepris? Hvad rør sig lige nu? Og hvad er de store/største udfordringer for mælkeproducenterne på kortere og længere sigt?

Dias

Bilag


11. Trends i afsætningen

Mandag 15.30-16.15

 

Christie Nielsen, markedsanalytiker, Landbrug & Fødevarer

Forbrugerne stiller i stigende grad krav til den måde vores fødevarer bliver produceret på. Som landmand er det ikke længere nok bare at levere sine produkter til mejeriet og slagteriet. Man skal også fortælle og dokumentere, hvordan mælken er produceret og hvordan dyrene har haft det. En undersøgelse blandt danske forbrugere viste for nylig, at 70 pct. tænker over dyrevelfærd, når de vælger varer. Og det stopper ikke her. Som landmand må man forberede sig på nye krav – ofte pludseligt opståede og ofte med store konsekvenser for produktionen. Fravalget af buræg eller efterspørgsel på mælk baseret på Non-GM soja er to eksempler. Drivkraften i denne udvikling er bl.a. forbrugernes anvendelse af de sociale medier. Hør mere om, hvad det er for en verden, man som producent af fødevarer må tilpasse sig.

Dias

Bilag


18. Servicetjek på tilværelsen

Mandag 16.30-17.15

 

Michael Brautsch , sognepræst og foredragsholder


Det går stærkt i hverdagen. Der er meget, vi skal nå – både derhjemme og på arbejdet. Men nogle gange er det sundt at stoppe op og give sin tilværelse et tjek – stille sig selv nogle af de store spørgsmål. Hvad er meningen med det hele? Hvordan bruger jeg min tid? Var det egentligt det, jeg ville? I dette indlæg giver sognepræst Michael Brautsch input til livets servicetjek. Han har gennem sit job mødt mange skæbner, og han har tænkt grundigt over tilværelsen. Så giv dig selv en pause, læn dig tilbage, lad dig inspirere – og få stof til eftertanke til at se på det fundament, du har bygget din tilværelse på og til at gøre dig klart, hvad der egentligt er vigtigt.

 

 
24. og 31. Debat:
Dyrevelfærd er en salgsparameter – men er vi gode nok?

Mandag 19.00-19.45 del I og 20.15-21.00 del II

 

Peder Philipp, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg
Jakob B. Knudsen, direktør, Arla Foods

Peter
Sandøe, professor, Københavns Universitet
Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent, Dyrenes Beskyttelse og medlem af Dyreetisk Råd

Thomas Roland, CSR-chef, Coop


Hvad mener kvægbrugerne er god dyrevelfærd, og hvad mener forbrugerne? Hvordan får vi vist forbrugerne, hvem vi er og solgt vores varer på den gode dyrevelfærd, som vi selv mener, vi giver vores dyr – og aflivet forestillingen om ’det kyniske industrilandbrug’? Er god dyrevelfærd overhovedet nok for forbrugerne? Eller er klimamål, krav om bæredygtighed og hele veganerbølgen på vej til at aflive dansk kød- og mælkeproduktion?
Vi har samlet et spændende panel af debattører. Deltagerne indleder hver især med et kort indlæg i aftenens første del. Herefter styrer chefredaktør ved Landbrugsmedierne Henrik Lisberg debatten med hård hånd.

Dias
Dias
Dias
Dias



48. Ny miljøregulering af husdyrbrug

Tirsdag 9.15-10.00

 

Hans Roust Thysen, miljøchef, SEGES
Leif Knudsen, chefkonsulent, SEGES


Der er udsigt til en ny miljøregulering af husdyrbrug. Den nye regulering betyder, at den velkendte dyreenhed DE forsvinder, eftersom beregningen af emission og lugt går fra at være pr. dyr, til det areal dyrene beslaglægger. Vi kommer ind på, hvilke arealer der indgår i beregningen, hvordan kontrollen bliver lettere, og hvordan overproduktion ikke længere er et tema. Efterfølgende tager vi fat i adskillelsen af mark og anlæg, og den betydning det vil have for kvægbrugerne i forhold til fosforloft og efterafgrøder.

Dias
Dias

 
56. Muligheder i differentierede mælkeprodukter

Tirsdag 10.30 – 11.15


Heino Mølholm, mælkeproducent, næstformand i Naturmælk
Flemming Birch, Partner i Birch & Birch Consumer Trends
Morten Kargo, specialkonsulent SEGES / Aarhus Universitet


Mælk med særlige egenskaber er på vej frem og giver mælkeproducenterne nye muligheder for at få mere for deres mælk. I England bliver der fx solgt en særlig mælk med lavere indhold af mættet fedt, ligesom vi i Danmark har den såkaldte Urmælk med et højt indhold af beta-casein A2. I denne session stiller vi skarpt på mulighederne for differentierede mælkeprodukter. Blandt andet med udgangspunkt i projektet SOBcows, hvor man har målt fedtsyreindholdet på samtlige ydelseskontrollerede køer i Danmark i perioden maj 2015 – december 2016. Disse data giver mulighed for avlsmæssigt at differentiere mælk og mælkeprodukter i langt højere grad end hidtil. Hør hvor udviklingen i differentierede mælkeprodukter er på vej hen, og hvad potentialet er for danske mælkeproducenter.

Dias

Bilag

Video

 
63. Endnu bere imagepleje med Facebook

Tirsdag 11.30-12.15

 

Tina Mellergaard, social media manager, Landbrug & Fødevarer


Der findes så mange fantastiske Facebook-sider for kvægbedrifter, som er fyldt med opslag, der viser jeres kærlighed til køerne og landmandslivet. Opslag, der ikke bare sætter ansigt på landmanden og medarbejderne bag bedriften, men også på følelser. De fungerer forrygende og er svaret på det imagepleje-suk, der lyder fra mange. Hvis bare, der var endnu flere, der kendte til dem. Derfor skal I møde Tina Mellergaard. Hun er ’Head of social media’ i Landbrug & Fødevarer og ved alt om, hvordan I når lige præcis dem, I vil, med jeres Facebookprofil. Der er et utal af muligheder for at annoncere og målrette opslag, så I fx når ud til alle i jeres nærområde. Eller alle småbørnsmødrene i regionen. Eller alle dem, der ’liker’ Enhedslisten.

Dias 

Bilag

 
69. Klimaudfordringer i kvægbruget

Tirsdag 13.00-13.45

 

Jacob Møller, kontorchef, Klimakontoret
Jørgen E. Olesen, professor, Aarhus Universitet


Køerne hører til blandt de helt store klimagas-udledere og er dermed også en af skurkene bag den globale opvarmning. Derfor er der udsigt til, at kvægbruget bliver pålagt at reducere udledningen af klimagasser. Kristoffer Böttzauw vil fortælle, hvilke krav til reduktion vi kan forvente, samt hvordan byrdefordelingen mellem industri, boliger, biler og bønder formentligt kommer til at se ud. Hans indlæg efterfølges af Jørgen E. Olesen, som fortæller om kvægbrugets rolle og konkrete mulighed for at reducere klimabelastningen.

Dias
Dias

Bilag

 
77. Klimabelastningen i økologisk mælkeproduktion

Tirsdag 14.15-15.00

 

Troels Kristensen, seniorforsker, Aarhus Universitet
Hanne Bang Bligaard, seniorspecialist., Arla Foods A.m.b.a

.
Klimabelastningen fra den økologiske kvægproduktion er et løbende debatemne, og det er svært at få overblik over, hvad der er følelser, og hvad der er fakta. I denne session bliver du opdateret på, hvilke faktorer der reelt påvirker belastningen fra en økologisk mælkebedrift, og hvor der er større forskelle mellem økologisk og konventionel produktion. Vi tager selvfølgelig også fat i, hvilke faktorer det er muligt at gøre noget ved som økologisk landmand.
Dias

Sidst bekræftet: 10-01-2017 Oprettet: 10-01-2017 Revideret: 10-01-2017

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Et, to og tre hjerter til okse-, kalvekød og mejeriprodukter
Dyrevelfærdsmærket udvides til også at omfatte okse- kalvekød og mejeriprodukter. Ordningen forventes at træde i kraft 1. j...
20.09.19
Kvægnyt nr. 17 - 2019
Her taler vi allesammen dansk; Vand giver liv til naturen og bedriften; m.m.
20.09.19
Kvægnyt nr. 16 - 2019
Fokus på medarbejdernes trivsel giver pote; Udsigt til majshøst fra midt i september; Tjek nu for drægtighed før I sender ...
06.09.19
Meget mere end fodbold - foreningsliv integrerer udenlandske medarbejdere
Godt netværk og et aktivt liv i fritiden gør livet i Danmark nemmere for udenlandske medarbejdere. For landbrugsmedhjælper ...
23.08.19
Kvægnyt nr. 15 - 2019
Totalt stop for brug ar humankritiske antibiotika til kvæg; Sådan konserverer du årets høst af hestebønner .... m.m
23.08.19