Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 30-01-2016

Kvægkongres 2015 - Program 

Oprettet: 30-01-2015

 


 ØKONOMI
 

1. Før bedriften videre
23.02. kl. 14:45-15:30 - Lokale 4 Dias:
Morten
Palle

Bilag:
Morten
Palle
 

Juridisk specialkonsulent Morten Haahr Jensen, SEGES
Chefrådgiver Palle Høj, Heden & Fjorden

Fra 1. januar 2015 er der nye muligheder for at stifte investeringsselskab, partnerselskab og erhvervsdrivende fonde med landbrugsdrift som aktivitet. Morten Haahr Jensen fortæller, hvilke muligheder de nye regler giver dig, når du fx skal generationsskifte, sælge din bedrift eller overvejer at købe yderligere landbrugsejendomme.

Palle Høj giver sit bud på, hvordan man kan føre bedriften videre, hvis man ikke har en søn eller datter, som vil overtage. Og han ser på, om de store enheder skal splittes ad ved generationsskifte. 


7. Afdragsbjerg forude?
23.02. kl. 15:45-16:30 - Cabaretsal A (G) Indlægget gentages tirsdag kl. 09.30 Dias:
Søren
Niels

Bilag:
Søren
Niels
 

Landbrugschef Søren Porsbjerg, Nordea
Virksomhedskonsulent,  teamchef Niels Borello Lausen, Centrovice

70-75 pct. af realkreditlånene i landbruget er afdragsfrie, og i 2016-2018 udløber afdragsfriheden på mange af dem. Hvis en høj andel af dine lån er afdragsfrie, kan der komme en meget stor terminsopkrævning ind ad døren, når afdragsfriheden udløber. Men skal du frygte udløbet af den afdragsfri periode? Det vil Søren Porsbjerg komme nærmere ind på, mens Niels Borello Lausen vil fortælle, hvordan du med fordel kan lægge en strategi for din pengestrøm fremadrettet. 


28. Når storpolitik rammer bedriften
23.02. kl. 20:45-21:30 - Kongressal Dias
Bilag
 

Ph.d. Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet

Hvad har storpolitik at gøre med økonomien i at producere mælk? Indtil for nylig var der ikke mange, som så en sammenhæng, men det har krisen i Ukraine krisen vendt op og ned på. Også udviklingen i Kina – verdens førende økonomi om få år – har stor indflydelse på mælkepriserne. Landet er i høj grad blevet en drivende kraft i forhold til efterspørgslen på mælk og mejeriprodukter. Sidst, men ikke mindst, er det heller ikke uvæsentligt, hvad der sker i Nordafrika og Mellemøsten. Det er vigtige aftagere af danske mejeriprodukter, men ikke just områder præget af politisk stabilitet. Hør Peter Viggo Jakobsen fortælle om, hvordan han ser den storpolitiske udvikling i de kommende år, og hvordan det vil præge forretningen og de økonomiske rammer. 


35. Afdragsbjerg forude?
24.02. kl. 09:30-10:15 - Kongressal (G) Indlægget er en gentagelse fra mandag kl. 15:45 Dias:
Søren
Niels

Bilag:
Søren
Niels
 

Landbrugschef Søren Porsbjerg, Nordea
Virksomhedskonsulent, teamchef Niels Borello Lausen, Centrovice

70-75 pct. af realkreditlånene i landbruget er afdragsfrie, og i 2016-2018 udløber afdragsfriheden på mange af dem. Hvis en høj andel af dine lån er afdragsfrie, kan der komme en meget stor terminsopkrævning ind ad døren, når afdragsfriheden udløber. Men skal du frygte udløbet af den afdragsfri periode? Det vil Søren Porsbjerg komme nærmere ind på, mens Niels Borello Lausen vil fortælle, hvordan du med fordel kan lægge en strategi for din pengestrøm fremadrettet.


41. Styr cashflowet 
24.02. kl. 10:45-11:30 – Kongressal

Dias:
Annette
Per

Bilag
 

Driftsøkonomikonsulent Annette Bøeg, Heden & Fjorden
Mælkeproducent Per Vestergaard, Vildbjerg

Ingen virksomhed kan overleve, hvis der kontinuerligt går flere penge ud, end der kommer ind. Styring af cashflowet er derfor en vigtig, hvis ikke den vigtigste ledelsesopgave, man kan have - ikke blot i virksomheder med presset likviditet men i alle virksomheder. Evnen til at generere positiv likviditet skaber økonomisk råderum, og det giver mulighed for at skabe sund vækst. Hør Annette Bøeg give sine konkrete anbefalinger til, hvordan du styrker din virksomheds cashflow, og hør mælkeproducent Per Vestergaard fortælle, hvordan han forbedrede den i sin virksomhed.


47. Skab råderum ved investering
24.02. kl. 11:15-12:30 - Scenen Dias
Bilag
 

Ph.d. Michael Friis Pedersen, Københavns Universitet
Ph.d. Jacob Vesterlund Olsen, Københavns Universitet

Investeringer har stor økonomisk betydning, men er investeringen økonomisk god, blot fordi den kan finansieres, eller når blot budgettet hænger fornuftigt sammen? Og hvis ikke, hvordan vurderer du så økonomien? Hør Jakob Vesterlund Olsen forklare, hvordan du kommer fra ‘budget til rentabilitetsberegning’. Investeringer er også forbundet med større eller mindre grad af risiko, og de har ofte stor betydning for dine muligheder fremadrettet. Michael Friis Pedersen fortæller om, hvordan du inkluderer risiko i den økonomiske vurdering af investeringer, og hvordan du udvikler bedriften samtidig med, at du styrker økonomien.


53. Større bevægelsesfrihed med kontrakter 
24.02. kl. 13:15-14:00 - Scenen
Dias:
Jørn
Jacob

Bilag:
Jørn
Jacob 

Mælkeproducent Jørn Kjær Madsen, Bramming
Specialkonsulent, advokat Jacob Langvad Nielsen, SEGES

Eje eller ikke eje? Det er spørgsmålet, mange står overfor. Nogle kvægbrugere vælger at lave kontrakt om opdræt af kvier, dyrkning af grovfoder, afsætning af gylle, leasing af maskiner osv. Produktion på baggrund af kontrakter mindsker kapitalbindingen, og det giver mulighed for at øge produktionsomfanget uden yderligere gældssætning. Men produktion på baggrund af mange kontrakter øger også transaktionsomkostningerne og indebærer risici. Jørn Kjær Madsen fortæller om sine erfaringer med kontrakter som et væsentligt element i det at producere mælk, og Jacob Langvad Nielsen giver konkrete bud på, hvordan risiciene ved kontrakter takles.


59. Få mere ud af budgetplanlægning og -opfølgning
24.02. kl. 14.30-15.15 - Scenen 

Dias:
Jacob
John 

Specialkonsulent, driftsøkonom Jacob Krog, SEGES
Mælkeproducent  John Trædholm, Gelsted

Et godt budget garanterer ikke bedre resultater, men gør det lettere at holde øje med, om produktion og økonomi udvikler sig i den rigtige retning, så man kan korrigere i tide. Med budgettets målsætninger og indsatsområder som reference bliver målet både nærværende og lettere at nå i løbet af året, ligesom det bliver nemmere at fortælle banken om bedriftens aktuelle økonomiske situation. John Trædholm fortæller, hvad den nye budgetpraksis har betydet for ham, og Jacob Krog giver eksempler fra BudgetMatchen på budget og opfølgning som væsentlige styringsredskaber.

Læs mere:

Landmænd: Ekstra budget-rådgivning betaler sig
Øget fokus på budget forbedrer bundlinjen   

   

 

 

Sidst bekræftet: 30-01-2015 Oprettet: 30-01-2015 Revideret: 30-01-2015

Forfatter

Kvæg
Merete Martin Jensen

Af samme forfatter

Film om kvægbrug
På denne side kan du se en række film med gode tips og råd om forskellige arbejdsopgaver på bedriften.
15.03.19
Kød - Smag på Landskabet
KvægKomgres 2015
25.02.15
Bilag: Vælg den rigtige grovfoderstrategi
Ole Aaes og Jacob Krog, SEGES
17.02.15
Farvel rutiner goddag effektivitet
Bilag - Landmand
16.02.15
Sådan holder jeg kodødeligheden under 2 pct.
Mælkeproducent Peter Clausen
12.02.15