KvægInfo - 1701

Oprettet: 08-01-2007
Revideret: 15-01-2007

Vurdering af grovfoder i det nye NorFor fodervurderingssystem

 

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl

Af: Seniorforsker Karen Søegaard, Aarhus Universitet, seniorforsker Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, specialkonsulent Rudolf Thøgersen og landskonsulent Martin Mikkelsen, SEGES 



Vurdering af grovfoder i det nye NorFor fodervurderingssystem


En detaljeret undersøgelse af en række grovfoderprøver har givet mulighed for at sammenligne bælgplanter med græsser og analysere betydningen af udviklingstrin indenfor de forskellige grovfodertyper for kvalitet af cellevægge og energiværdier i NorFor. Cellevæggenes sammensætning har stor betydning for foderkvaliteten og for de to hovedgrupper, bælgplanter og græsser, er der stor forskel i sammensætningen af cellevæggene. Bælgplanternes cellevægge (NDF) indeholder mindre hemicellulose og er mere lignificeret end NDF i græsser. Lignificeringen er mere punktvis koncentreret i bælgplanterne og andelen af potentiel nedbrydelig NDF bliver derfor lav, mens nedbrydningshastigheden (Kd) er høj. I græsserne er ligninen mere jævnt fordelt i cellevæggene, og øget lignificering bevirker kun en lille nedgang i potentiel nedbrydelig NDF, men en stor nedgang i Kd for NDF. Hos højtydende malkekøer, hvor opholdstiden i vommen er kort, er faldet i fordøjelighed med stigende foderniveau mindre for bælgplanterne end for græsserne på grund af lavere indhold af potentiel nedbrydelig NDF og højere nedbrydningshastighed af NDF. NorFor tager hensyn til både opholdstiden i vommen og NDF nedbrydningskarakteristika og giver derfor en mere korrekt vurdering af bælgplanters og græssers foderværdi hos højtydende malkekøer end det hidtidige fodervurderingssystem.


Prøver
I alt 28 grovfoderprøver blev høstet dels på Foulum dels forskellige steder i DK og har dannet grundlaget for dette arbejde. Afgrøderne, hvoraf mange blev høstet ved forskelligt udviklingstrin, kunne groft opdeles i græsser og bælgplanter. Græsserne (familien Poáceae) omfattede græs, byg til grønkorn og helsæd samt majs. Græs og byg er C3-planter og majs er C4-planter. C4 græsser er tilpasset varmere klima end C3 græsser bl.a. ved et tilpasset fotosynteseapparat. De fleste prøver af græsser var friske, og nogle få var ensileret eller halm. Bælgplanterne (familien Fabaceae) inkluderede hvidkløver, rødkløver, lucerne, lupin, markært og hestebønne. Ingen af disse var ensileret, og kun en enkelt var halm. Nogle enkelte af bælgplanteafgrøderne indeholdt græs, men andelen var under 50 %.

Definitioner og analyser
NDF
: et udtryk for cellevægge; primært hemicellulose, cellulose og lignin
Analyse: fibre der ikke opløses ved kogning i en neutral opløsning
ADF: en andel af cellevæggene; primært cellulose og lignin
Analyse: fibre der ikke opløses ved kogning i en sur opløsning
ADL: den andel af cellevæggene, der svarer til lignin
Analyse: organisk rest efter kogning og opslæmning i en sur opløsning
NDF-ADF : hemicellulose
ADF-ADL: cellulose
ADL/NDF : lignificeringsgrad af cellevæggene
DNDF: potentiel nedbrydelig NDF som er den del af NDF der potentielt kan nedbrydes
Analyse: nedbrudt NDF efter 12 dages (288 timer) inkubation i nylonpose i vommen
INDF: unedbrydeligt NDF
Analyse: NDF der ikke er nedbrudt efter 12 dages inkubation i nylonpose i vommen.
Kd: nedbrydningshastighed for DNDF, dvs. den procentandel som nedbrydes pr. time
Analyse: nedbrydningsprofilen findes ved inkubation i nylonposer i vommen i forskellig tid (0-168 timer). Kd estimeres ved at fitte en eksponentiel funktion til nedbrydningsprofilen.
FK: Fordøjelighed af hhv. organisk stof, råprotein og NDF.
Analyse: Forskel mellem indhold i foder og i gødning ved fodring af får på vedligeholdsniveau
NELp8 og NELp20: Nettoenergi laktation (MJ/kg tørstof) beregnet i det nye nordiske
fodervurderingssystem NorFor ved en foderoptagelse på henholdsvis 8 og 20 kg tørstof.


Forskel mellem græsser og bælgplanter
Selv om prøverne dækkede et bredt spektrum af grovfodertyper, fra letfordøjelige unge afgrøder til tungtfordøjeligt halm, var der for cellevæggene nogle karakteristiske forskelle mellem græs- og bælgplanteprøverne, som er vist i figur 1. Cellevæggene består primært af hemicellulose, cellulose og lignin. Bælgplanternes cellevægge indeholdt ikke nær så meget hemicellulose som græssernes (figur 1A). Ved samme celluloseandel var der næsten dobbelt så meget hemicellulose i græsserne som i bælgplanterne.


Figur 1. Cellevægskarakteristika og nedbrydningsforhold for cellevægge i to grovfodertyper, græsser og bælgplanter. Græsserne er delt i to; C3 som inkluderer byg, græs og halm (O) og C4 som inkluderer majs ( D ). Bælgplanterne (  ) inkluderer ligeledes forskellige arter. Cellevægskomponenter i % af tørstof og potentielt nedbrydelig NDF (DNDF) i % af total NDF.

Bælgplanternes cellevægge er mere lignificerede end græssernes, hvilket ses af figur 1B. Lignificeringsgraden (ADL/NDF) var som gennemsnit mere end dobbelt så stor i bælgplanterne som i græsserne ved samme NDF indhold. Lignin er ikke et kulhydrat men er et tredimensionalt netværk opbygget af fenylpropan enheder. Det binder sig til cellevæggene med nogle komplekse bindinger, og dets funktion i planten er at give cellevæggen større resistens og give støtte til planten ved en større stivhed. Lignin er i sig selv ufordøjeligt, og de komplekse bindinger er med til, at tilgængeligheden og dermed fordøjeligheden af hemicellulose og cellulose reduceres. Græsser og bælgplanter adskiller sig fra hinanden i den måde cellevæggene lignificeres på. I græsserne er ligninen mere jævnt fordelt i cellevæggene, og øget lignificering bevirker en lille nedgang i potentiel fordøjelighed og en stor nedgang i nedbrydningshastighed (Kd) for NDF. I bælgplanterne er lignificeringen omvendt mere punktvis koncentreret, hvilket gør, at den potentielle NDF fordøjelighed bliver lav og Kd høj. Det ses også i figur 1C, at bælgplanterne har en meget højere Kd ved samme indhold af potentielt nedbrydeligt NDF end græsserne. Til gengæld er den potentielle nedbrydelighed af NDF betydeligt større i græsserne end i bælgplanterne ved samme NDF indhold (Figur 1 D). For C3 (græs og byg) og C4 (majs) græsser er der ikke betydende forskelle i de omtalte cellevægskarakteristika (Figur 1A-D). I tabel 1 er de principielle forskelle vist skematisk.

Tabel 1. Principielle forskelle mellem indhold og nedbrydelighed af NDF i græsser og bælgplanter.

 

NDF

Hemi-
cellulose

Lignin

DNDF

INDF

Kd

Græsser

Høj

Høj

Lav

Høj

Lav

Lav

Bælgplanter

Lav

Lav

Høj

Lav

Høj

Høj

DNDF: potentiel nedbrydelig NDF; INDF: unedbrydelig NDF;Kd: nedbrydningshastighed for DNDF
Ved fodring af malkekøer på højt foderniveau er fibrenes opholdstid i vommen kort (30-60 timer). Det betyder, at fordøjeligheden og dermed energiværdien af bælgplanter falder mindre end af græsser med stigende foderniveau på grund af bælgplanternes højere Kd og lavere indhold af potentiel fordøjelig NDF. NorFor tager hensyn til disse forhold ved beregning af fodermidlernes fordøjelighed i vommen og giver derfor en mere korrekt vurdering af både bælgplanters og græssers fordøjelighed hos højtydende malkekøer. NorFor tilgodeser således bælgplanternes særlige egenskaber i modsætning til det nuværende system, hvor fodermidlernes fordøjelighed er bestemt på vedligeholdelsesniveau. Det kan også ses i figur 2, at forskellen i foderværdi ved højt (NELp20) og lavt foderniveau (NELp8) er mindre for bælgplanter end for græsser.


Figur 2. Nettoenergi laktation ved lavt og højt foderniveau (8 og 20 kg tørstof) beregnet i NorFor

Betydningen af udviklingstrin
Prøverne blev udtaget i samme mark på forskelligt tidspunkt, og betydningen af afgrødens udvikling kan derfor analyseres. Eksempler er vist i figur 3. For græsmarksafgrøderne (Figur 3 A-C) er der som forventet et fald i indhold af råprotein og en stigning i indhold af NDF, ADF og ADL med stigende afgrødemængde. Samtidig er der et fald i fordøjelighederne af hhv. organisk stof, NDF og råprotein og et fald i nedbrydningshastigheden af NDF (Kd). Andelen af NDF nedbrudt efter 168 timer var ikke så forskelligt i alm. rajgræs, selvom udbyttet steg fra 2,3 til 6,9 t tørstof/ha (Figur 3A). Til gengæld var forskellene noget større ved kortere tid i vommen; 30-60 timer. I rødkløvergræs og lucerne (Figur 3B og C) var forskellene i andelen af nedbrudt NDF ikke så påvirket af, om opholdstiden i vommen var 30-60 timer eller 168 timer.





Figur 3. Nedbrydningsprofiler for NDF i hhv. græsmarksafgrøder og helsædsafgrøder ved forskelligt udviklingstrin bestemt ved nylonposeforsøg. På figurerne er foderværdien desuden vist; dels FE-koncentrationen og dels nettoenergi laktation (MJ/kg tørstof) ved foderoptagelser på hhv. 8 og 20 kg tørstof (Standardfoderværdier i NorFor). Under figurerne er flere kvalitetsparametre vist. Fordøjelseskoefficienten (FK) er bestemt ved fordøjelighedsforsøg med får. Nedbrydningshastighed af NDF (Kd) er bestemt med nylonposeforsøg.
Forholdene for helsæd er noget anderledes. Der foregår en kraftig fysiologisk udvikling fra grøn afgrøde til helsædsstadiet. Der sker en indlejring af stivelse i kerne/frø, samtidig med, at stængel og blade fysiologisk set bliver ældre. Det er ensbetydende med, at cellevægsandelen i stængel og blade stiger, lignificeringen øges og fordøjeligheden falder. Helsæden er således en todelt afgrøde, indeholdende en højt fordøjelig stivelsesfraktion i kerne/frø og en lavt fordøjelig stængel. Resultaterne i figur 3 D-F er for hele afgrøden, og for hele afgrøden sker der ikke så meget mht. indhold af NDF, ADF og ADL. Forholdet mellem stængel og kerne/frø har således stor betydning for de gennemsnitlige koncentrationer. Fordøjeligheden og nedbrydningshastigheden af DNDF falder derimod pga. ældning af planten. Ligesom for græsmarksafgrøderne var der forskel på nedbrydningsprofilerne. For vårbyg, som er en græs, var der større forskel ved 30-60 timer i vommen i forhold til 168 timer (Figur 3D), mens der ikke var så stor forskel for bælgplanterne markært og hestebønne (Figur 3E og F). Til gengæld var der en større andel af NDF i markært og hestebønne, som ikke var nedbrydeligt. Indholdet af råprotein falder betydeligt med udviklingen af helsædsafgrøderne pga. lavt indhold i kerne/frø og faldende indhold i stængel og blade.

Ved stigende udviklingstrin i græsmarksafgrøder falder foderværdien med et faldende NELp8, NELp20 og FE/kg tørstof, hvilket også er vist i figur 3. Faldet i NELp8 er mindre end i NELp20 med stigende udviklingstrin. Det skyldes især det stigende indhold af NDF, idet nedbrydningshastigheden er meget lavere for NDF end for celleindholdsstofferne. Den lavere nedbrydningshastighed betyder, at fordøjeligheden af NDF falder betydeligt mere end af celleindholdsstofferne med stigende foderniveau, fordi opholdstiden i vommen falder med stigende foderniveau. For vårbyg- og ærtehelsæd falder foderværdien også med udviklingstrinet, men faldet i NELp8 og NELp20 er væsentligt mindre end for græs, fordi indholdet af NDF er næsten konstant.

Træstof har indtil nu været en vigtig foderanalyse, og udskiftes nu i NorFor med NDF. I figur 4 er træstof sammenlignet med NDF og ADF. Der er ikke er så stor forskel på træstof- og ADF-indholdet. Indholdet af ADF var lidt større end indholdet af træstof for både græsser og bælgplanter. NDF er derimod betydeligt højere end træstof især for græsserne, og forskellen øges med stigende indhold. Det forskellige indhold af hemicellulose i græsser og bælgplanter kommer således også til udtryk her.


Figur 4. Sammenhæng mellem NDF/ADF og træstof (% af tørstof) for hhv. græsser, majs og bælgplanter. 1:1 linien er desuden vist.


Sidst bekræftet: 02-01-2015 Oprettet: 08-01-2007 Revideret: 15-01-2007

Forfatter

Kvæg
Afdelingsleder

Rudolf Thøgersen

Sundhed og produktion


Landskonsulent, Grovfoder

Martin Mikkelsen

Afgrøder & Produktion


Af samme forfatter

Udsædsmængder og udsædskvalitet i majs
Plantetallet skal afpassese efter majsens anvendelse, forholdene for majsdyrkning og sortens tidlighed.
26.03.20
Sådan sår du majs
Vent med at så majs, indtil jordtemperaturen som gennemsnit over et døgn har passeret 8 gr. C i 10 cm dybde og vejrudsigten...
26.03.20
Lav et fast og fugtigt såbed til majs
Såbedet til majs skal være bearbejdet i dybden, men såbedet skal være ensartet, jævnt, fugtigt og tilpas fast, så næringsst...
26.03.20
Gødskning af kløvergræs til slæt
Tag hensyn til den aktuelle bestand af kløver i marken ved planlægning af gødskningsstrategien. Den store overskudsnedbør g...
26.03.20
Etablering af roer til foder og bioenergi
Etablering af roer bør have første prioritet, så snart jorden er tjenlig. Hav fokus på tilberedningen af såbedet og især på...
25.03.20