Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 22-07-2011

PlanteNyt - 192

Oprettet: 20-07-2010

Udlæg af kløvergræs - sensommer

I år skal du være hurtig, hvis der skal etableres nyt udlæg efter høst af korn. Hvis et nyt udlæg af kløvergræs bliver etableret rettidigt og korrekt, kan det give et stort udbytte af høj kvalitet i første slæt til næste forår.

De største chancer for en god etablering af kløvergræs i sensommeren er ved en etablering så tidlig som muligt - dvs. fra midten af august. Kløvergræs kan normalt også etableres med et rimeligt resultat helt frem til begyndelsen af september, men udbyttet året efter er 1.000 – 1.200 FE lavere end ved en rettidig etablering.

En aktiv bestand af kløver har stor betydning for produktionen og indholdet af protein. Derfor er en korrekt sådybde på 1 til 2 cm meget vigtig. På flere arealer med kløvergræs, er bestanden af kløver utilstrækkelig til at give et højt indhold af protein. Det skyldes, at kløverfrøene sås for dybt, og dermed bliver kløverindholdet for lavt og udvikler sig for langsomt. For dyb såning har især stor betydning for bestanden og fremspiringshastigheden af hvidkløver - se tabel 1.

Tabel 1. Sådybdens indflydelse på fremspiring i markforsøg.
Kilde: Statens Planteavlsforsøg. Medd. Nr. 1540 og beretning nr. 1671

Art

Frø-
vægt

Fremspirings-
pct.

Fremspirings-
hastighed,
antal dage

g/1.000 frø

Sådybde i cm

Sådybde i cm

1

2

4

6

1

2

4

6

Hvidkløver

0,7

40

34

8

0

6,6

7,0

9,0

 

Rødkløver

1,7

42

39

17

0

6,3

6,6

8,9

 

Alm. Rajgræs (D)

2,2

62

63

45

11

7,6

7,4

8,4

12,8

Tips om etablering af kløvergræs i august efter korn

  • Rettidighed - jo før jo bedre.
  • Er der kvik på arealet, skal det bekæmpes 10 dage før forventet høst.
  • En forudgående pløjning med en hurtig pakning af jorden giver normalt en bedre etablering end pløjefri etablering. Fordelen ved pløjefri etablering er, at det er lettere at lave et jævnt og kompakt såbed uden spor, men det giver et større ukrudtstryk og kan give betydelige problemer med fremspiring af spildkorn - især efter vårbyg.
  • Halmen fjernes, så snart det er muligt efter mejetærskning.

Etablering efter pløjning

  • Pløjning, harvning, pakning samt såning af græsfrø skal helst ske i løbet af få timer for at bevare jordens fugtighed.
  • Udlægget skal sås på fast tromlet eller pakket jord i ca. 1 og maks. 2 centimeters dybde.
  • En hurtig og effektiv fremspiring af græs og især kløver sikres med en afsluttende tromling.

Etablering uden pløjning

  • Ved høst bør mejetærskeren være påmonteret en avnespreder.
  • Undgå kernespild ved mejetærskning. Det er især et problem på arealer, hvor der har været dyrket vårbyg.
  • Jorden bearbejdes i 10 til 12 cm’s dybde med en kraftig stubharve og efterbehandles derefter med en såbedsharve i 2 til 4 cm’s dybde.
  • Udlægget skal sås på fast pakket / tromlet jord i ca. 1 og maks. 2 cm's dybde.
  • Harvning, pakning samt såning af græsfrø skal helst ske inden for en kort periode for at bevare jordens fugtighed.
  • Efter såning af udlægget tromles arealet, for at frøene får tilstrækkelig kontakt med jorden. På lerjord er det specielt nødvendigt.

Billede 1. Ny såteknik med pakvalse, dobbelt skiveskær og trykrulle i såsporet har vis sig særdeles velegnet til etablering af kløvergræs. Foto: Karsten A. Nielsen.


Billede 2
. Rillesåning med slæbeskær 16 dage efter såning. Jorden er pakket efter såning med en tung tromle. Foto: Carl Høj Laursen.


Billede 3
. Rillesåning med slæbeskær 16 dage efter såning. Jorden er ikke pakket. Fremspiringen er meget langsom og kløverbestanden dårlig. Foto: Carl Høj Laursen.

Etablering med eller uden dæksæd?

Risikoen for sandflugt samt såtidspunktet har betydning for, om du bør vælge at udlægge i renbestand eller anvende en moderat mængde dæksæd.

Udlæg uden dæksæd skal etableres fra begyndelsen og frem til slutningen af august, hvis der ikke er risiko for sandflugt.

Efter august etableres udlægget med en meget moderat mængde dæksæd.Som dæksæd anvendes en af vintersædsarterne til at skærme mod vind og frost.

Det sene såtidspunkt er generelt uegnet på lavbundsjord med et højt humusindhold, da humusjord ofte vil fryse til i vinterperioden, og derved sprænge rødderne på græs- og kløverplanterne.

Udlæg uden dæksæd (renbestand)

Stomp er off-label godkendt til at bekæmpe ukrudt i udlæg af græs og kløvergræs uden dæksæd om efteråret med 1,0 l pr. ha.Bemærk, at Stomp Pentagon ikke er godkendt.

Udlæg med dæksæd

Der er kun moderat behov for at bekæmpe ukrudt i den sidste del af august. I vintersæd med udlæg er det muligt at anvende 1,0 l Stomp eller 1,2 l Stomp Pentagon pr. ha ved behov. Græsfrøene skal være dækket af jord.

Vinterhvede

30 til 40 kg vinterhvede pr. ha er særdeles velegnet som dæksæd. Første slæt høstes normalt midt i maj før begyndende skridning af vinterhvede og græs.
På dette tidspunkt er udbytte og foderværdi meget højt, og slættidspunktet på det nye udlæg passer godt sammen med første slæt for de overvintrende græsarealer. Vinterhvede giver kun en meget begrænset genvækst af hvede efter første slæt.

Vinterrug

Ca. 40 kg vinterrug pr. ha er også en mulighed som dæksæd. Vinterrug skrider tidligt og skal høstes ca. to uger før første slæt græs, hvis foderværdien skal være god. Er fodersituationen i foråret meget anstrengt, kan man høste afgrøden som grønrug først i maj.

Vinterbyg

50 til 60 kg vinterbyg pr. ha passer godt sammen med 1. slæt græs, men det giver en betydelig genvækst med angreb af meldug, der generer foderværdien i de efterfølgende slæt.

Sædskiftet

Forfrugten har stor betydning for en god etablering af kløver. Såning af kløvergræs efter kløvergræs giver ofte ”kløvertræthed”, som kan skyldes svampe og især kløvercystenematoder. Derfor bør der være mindst et år mellem dyrkning af hvidkløver. Erfaringen har vist, at majs er en god forfrugt for kløvergræs og omvendt.

Udsædsmængde og græsblandinger

Udsædsmængden af græsfrø bør være 28-32 kg pr. ha. Især i blandinger med rajsvingel som blanding 45, 46 og 49 skal udsædsmængden hæves i forhold til mængden i foråret, da rajsvingel har en stor frøvægt.
Græsblandinger med et stort indhold af relativt storfrøede græsarter som rajgræs, hybridrajgræs, engsvingel, rajsvingel samt rød- og hvidkløver egner sig til udlægning i efteråret.
Strandsvingel og græsblandinger med et stort indhold af småfrøede arter som timothe har svært ved at klare en sen såning og såning efter 20. august frarådes.

Afgræsningsblandingerne med kløver fra nummer 20 til og med 24 kan etableres med rimelig sikkerhed i efteråret.

Slætblandingerne med kløver nummer 35, 41, 42, 43, 45 og 46 kan etableres med rimelig sikkerhed i efteråret.

Slætblanding nr. 49 med rajsvingel af strandsvingeltypen (Hykor) eller blandingen med strandsvingel nummer 36 bør ikke sås efter den 20. august.

 

 

Kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed, hvis du vil vide mere om dette emne.

 

 

 

Sidst bekræftet: 20-07-2010 Oprettet: 20-07-2010 Revideret: 20-07-2010

Forfatter

Planter & Miljø
Karsten Attermann Nielsen

Landskonsulent, Grovfoder

Martin Mikkelsen

PlanteInnovation


Rolf Thostrup Poulsen

Af samme forfatter

Vinterklargøring af græsmarker
Det er nu, at fundamentet for næste års græshøst skal lægges. Sidste slæt bør høstes senest start oktober. Det gør det nemm...
16.09.19
Udsigt til majshøst fra midt i september
En fornuftigt udseende majs lægger op til en begyndelse på høsten midt i september og en hovedhøst i første halvdel af okt...
06.09.19
Høst og ensilering af majs
Snit majs med 30-34 pct. tørstof, kort og ensartet med 8 mm snitlængde. Knive og modskær på finsnitteren skal være skarpe o...
02.09.19
Høst af kernemajs
Kernemajs skal høstes, så snart den sorte plet er synlig ved kernernes tilhæftningssted og med maks. 40 pct. vand. Senere h...
02.09.19
Høsttidspunkt for majs til helsæd
Majs med kolbeudvikling skal høstes med 30-34 pct. tørstof. Det er den del af marken, som bidrager mest til udbyttet, som b...
02.09.19