Feedback Form

KvægInfo - 2112

Oprettet: 27-07-2010

Dræbersnegle virker som ensileringsmiddel

Dræbersnegle i græsensilage virker næsten på samme måde som tilsætning af mælkesyrebakterier. Det var den overraskende konklusion i et svensk forsøg.

 

Græsmarker kan i større eller mindre grad, være angrebet af den Iberiske Skovsnegl - bedre kendt som dræbersneglen. Hvis sneglene findes på marken, vil en stor del af dem ende i græsensilagen. Det har gjort landmænd bekymrede for ensilagens kvalitet og dyrenes sundhed.

I Sverige har man derfor undersøgt, om sneglene giver problemer med ensilagekvaliteten. Det skyldes, at der i 2007 var en stor stigning i angreb af snegle på græsarealerne i Sverige. Og i en undersøgelse blandt kvægbrugere gav en tredjedel udtryk for, at de havde ”problemer” med snegle i ensilagen. Problemerne blev beskrevet som ensilage med dårlig lugt og nedsat ædelyst hos til både græs og græsensilage samt nedsat sundhed hos dyr, der havde ædt foder med dræbersnegle.

Det er veldokumenteret, at ensilagekvaliteten forringes, hvis afgrøden er forurenet med jord. Enterobakterier og clostridier er almindeligt forekommende i jord, og der er mange rapporter om høje tab af tørstof, højt pH, høj koncentration af smørsyre og øget nedbrydning af protein til ammonium i ensilage, der er forurenet med jord og gylle. Man var bange for, om sneglene havde samme negative effekt på ensilagens kvalitet. Derudover var man også bekymret for, om sneglene kunne give botulisme, også kendt som pølseforgiftning, på samme måde som døde dyr i ensilagen. I døde dyr kan bakterien Clostridium botulinum under iltfrie forhold danne et ekstremt stærkt giftstof, som er farlig for både dyr og mennesker. Sveriges Landbrugsuniversitet har derfor undersøgt, hvilke virkninger sneglene har på ensilagekvaliteten.

Tilsætning af snegle gav mere mælkesyre

De vigtigste resultater fra forsøget er vist i tabel 1, 2 og 3 for henholdsvis middel tørstofprocent uden ensileringsmiddel, middel tørstofprocent med ensileringsmiddel og høj tørstofprocent uden ensileringsmiddel.

Resultaterne indikerede overraskende, at tilsætning af sneglene forbedrede ensilagens kvalitet ved at øge indholdet af mælkesyre og reducere pH. Disse virkninger skete uanset tørstofprocent og tilsætning af ensileringsmiddel, men den største virkning var ved middel tørstofprocent uden tilsætning af ensileringsmiddel. Det skyldes, at både høj tørstofprocent og tilsætning af ensileringsmidlet, der indeholder propionsyre og myresyre, begrænser gæringen og dermed dannelsen af mælkesyre.

Der var ingen stigninger i hverken clostridium tybutyricum, der giver clostridiesporer, enterobakterier eller skimmelsvampe ved at tilsætte sneglene. De eneste negative virkninger var stigninger i ammonium-N, gæringstab og antal gærsvampe. Stigningerne i gæringstab og gærsvampe var dog meget små. Resultaterne for Clostridium botulinum (botulisme) er endnu ikke publiceret.

Virkningen af at tilsætte dræbersnegle svarede i en vis udstrækning til at tilsætte mælkesyrebakterier ved ensilering. Bekymringen for, at dræbersnegle nedsætter kvaliteten af ensilagen, blev derfor ikke bekræftet i forsøget, men forfatterne minder om, at de tilsatte snegle ikke var udvoksede. Resultaterne kunne have været anderledes med ældre fuldt udvoksede snegle. Derfor bør man, uanset resultaterne af forsøget, tilstræbe at holde mængden af snegle på et minimum i ensilagen.

Sådan blev forsøgt gennemført

Sneglene blev opsamlet på en gård med snegleinficerede græsmarker i den sydvestlige del af Sverige. Der blev indsamlet ca. 700 snegle, der på tidspunktet for indsamlingen endnu ikke var fuldvoksne (i gennemsnit en længde på 2,1 cm, mens fuldvoksne snegle er 7 – 15 cm). Sneglene blev opbevaret i transportkasser med græs i og net over. Derefter blev sneglene transporteret 500 km til en forsøgsgård med ikke-snegleinficerede græsmarker. Her blev græsset fra en ikke-snegleinficeret mark skårlagt og fortørret til et tørstofindhold på henholdsvis cirka 35 % (middel) og 55 % (høj). Græsset bestod af 75 % timothe og 25 % engsvingel. Græsset blev snittet til en partikellængde på 5 cm, og der blev foretaget analyser af græsset både før og efter ensilering. Derudover analyserede man sneglene og deres ”gylle”. ”Gyllen” fra sneglene stammede fra sneglenes transportkasse og var en homogen blanding af døde snegle, sneglefæces og græs, som sneglene blev transporteret med.

Det fortørrede græs med den lave tørstofprocent blev ensileret enten med eller uden ensileringsmiddel, mens græsset med den høje tørstofprocent kun blev ensileret uden ensileringsmiddel. Ensileringsmidlet bestod af en blanding af propionsyre, myresyre og natriumformiat (Promyr 630 fra Perstorp AB i Sverige) og blev tilsat i en koncentration af 6 liter pr. tons afgrøde. Græsset blev ensileret 27 timer efter indsamling af sneglene, og ensileringen skete i små laboratoriesiloer med et rumfang på 1,5 liter.

De tre partier af græs blev hver tilsat enten 0, 8, 17 eller 35 snegle pr. laboratoriesilo. Sneglene blev tilsat både levende og overskårne for at efterligne snitningen. Den højeste koncentration af snegle svarede til infektionsgraden i den græsmark, hvor sneglene stammede fra. Desuden blev de tre behandlinger med snegle tilsat ”gyllen” fra sneglene, som nævnt ovenfor. Der var tre gentagelser pr. behandling, hvilket gav i alt 36 laboratoriesiloer. Efter 100 dage blev laboratoriesiloerne åbnet og ensilagen blev analyseret.

Tabel 1. Kvalitetsanalyser af græsensilage med middel tørstofprocent, uden tilsætning af ensileringsmiddel.

  Ingen snegle Få snegle Moderat antal snegle Mange snegle Signifikans
Tørstofprocent 33,05 32,80 32,73 33,08 Nej
pH 5,14a 4,95b 4,89c 4,87c ***
  Indhold i tørstof, procent  
Mælkesyre 2,78a 5,20b 5,14b 5,47b ***
Eddikesyre 0,71a 0,90b 0,87b 1,00c ***
Gæringstab 1,1a 1,18ab 1,19ab 1,29b **
  Indhold i ensilage, procent  
Ammonium-N 0,05a 0,09b 0,08b 0,09b ***
  Indhold i ensilage, log cfu/g  
Cl. tyrobutyricum < 2,0 < 2,0 < 2,0 < 2,0  
Enterobakterier 1,0 < 1,0 < 1,0 < 1,0  
Gær < 2,0 2,5 < 2,0 3,9  
Skimmel < 2,0 < 2,0 < 2,0 < 2,0  

abcd Værdier med mindst ét identisk bogstav er ikke forskellige på signifikansniveau P < 0,05

* P < 0,05, ** P < 0,01, *** P < 0,001

Tabel 2. Kvalitetsanalyser af græsensilage med middel tørstofprocent, med tilsætning af ensileringsmiddel.

  Ingen snegle Få snegle Moderat antal snegle Mange snegle Signifikans
Tørstofprocent 34,71 34,66 34,55 33,80 Nej
pH 4,93a 4,92a 4,84b 4,82b **
  Indhold i tørstof, procent  
Mælkesyre 0,15a 0,43ab 0,63b 1,22c ***
Eddikesyre 0,11a 0,13a 0,15a 0,22b **
Gæringstab 0,21 0,25 0,25 0,34 Nej
  Indhold i ensilage, procent  
Ammonium-N 0,02a 0,02ab 0,03b 0,02c  
           
  Indhold i ensilage, log cfu/g  
Cl. tyrobutyricum < 2,0 < 2,0 < 2,0 < 2,0  
Enterobakterier 1,0 < 1,0 < 1,0 < 1,0  
Gær < 2,0 < 2,0 2,3 3,9  
Skimmel < 2,0 < 2,0 < 2,0 < 2,0  

abcd Værdier med mindst ét identisk bogstav er ikke forskellige på signifikansniveau P < 0,05

* P < 0,05, ** P < 0,01, *** P < 0,001

Tabel 3. Kvalitetsanalyser af græsensilage med høj tørstofprocent, uden tilsætning af ensileringsmiddel.

  Ingen snegle Få snegle Moderat antal snegle Mange snegle Signifikans
Tørstofprocent 55,5 54,7 53,4 53,7 Nej
pH 5,48a 5,48a 5,47b 5,43b ***
  Indhold i tørstof, procent  
Mælkesyre <0,02a 0,05a 0,30b 0,45c ***
Eddikesyre 0,10a 0,10a 0,13b 0,14b ***
Gæringstab 0,75a 0,95a 0,79a 0,68a Nej
  Indhold i ensilage, procent  
Ammonium-N 0,04a 0,04ac 0,05bc 0,05b **
  Indhold i ensilage, log cfu/g  
Cl. tyrobutyricum < 2,0 < 2,0 < 2,0 < 2,0  
Enterobakterier < 1,0 < 1,0 < 1,0 < 1,0  
Gær < 2,0 < 2,0 < 2,0 2,5  
Skimmel < 2,0 < 2,0 < 2,0 < 2,0  

abcd Værdier med mindst ét identisk bogstav er ikke forskellige på signifikansniveau P < 0,05

* P < 0,05, ** P < 0,01, *** P < 0,001

Reference:

Spörndly, R. & Haaga, C. 2010. Silage quality when the crop is infected with Arion lusitanicus. Proceedings of the 1st Nordic Feed Science Conference, Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala, 86 – 90. 

Sidst bekræftet: 14-08-2017 Oprettet: 27-07-2010 Revideret: 27-07-2010

Forfatter

Kvæg
Seniorkonsulent

Henrik Martinussen

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Afdelingsleder

Rudolf Thøgersen

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Jordbrugsteknologstuderende

Annette Thorngaard Vester

Ekstern forfatter

Af samme forfatter

Skal din slætstrategi justeres?
De første analyser af årets 1. slæt tyder på høj fordøjelighed, et højt sukkerindhold og et lidt lavere proteinindhold end ...
14.06.19
Nyt fodringskoncept til kvæg viser lovende resultater
SEGES undersøger, om gradvist foderskifte kan reducere ydelsestab ved holdskifte – og give et højere restbeløb. Besætninger...
14.06.19
De novo fedtsyrer målinger i ydelseskontrollen kan afsløre ubalance i vommen
Målingerne er i dag en del af standard ydelseskontrollen
11.06.19
Tilpas køernes fodring i varme perioder
Køer med varmestress yder 15-40 % mindre mælk. Det skyldes især, at de æder mindre. Derfor er en del af forebyggelsen mod v...
29.05.19
Effekt af sundhed og tilvækst i opdrætsperioden på den efterfølgende mælkeydelse
Kviekalve bør som minimum fordoble deres fødselsvægt indenfor de første 56 dage for at opnå bedst mulig drægtighedsprocent,...
03.05.19