KvægInfo - 1794

Oprettet: 30-10-2007

God ensilering giver ekstra AAT i majsensilage

Andelen af opløseligt råprotein i majsensilage minimeres ved at sikre en hurtig sænkning af pH under ensilering. Det viser en undersøgelse af prøver af majsensilage fra høståret 2006 analyseret for NorFor-parametre. Sammenhængen fremgår ved en høj korrelation mellem ammonium kvælstof og opløseligt råprotein, som dannes efterhånden som proteolysen finder sted under ensileringsprocessen. Kan dannelsen af opløseligt råprotein minimeres, hæves AAT-værdien.

Lavere andel opløseligt råprotein hæver AAT-værdien
I NorFor-systemet opdeles råprotein i følgende tre fraktioner: Opløseligt, potentielt fordøjeligt og ufordøjeligt råprotein. Den nye opdeling er indført for at kunne give et mere præcist udtryk for proteinets kvalitet. Opløseligt råprotein består hovedsageligt af ammoniak, frie aminosyrer, peptider og andre NPN-forbindelser.

Nedbrydningshastigheden i vommen af den opløselige fraktion er i NorFor fastsat til en konstant på 150 %/t, og den opløselige fraktion følger vommens væskefase, der hurtigt passerer ud af vommen (12 %/t). Det potentielt fordøjelige råprotein har en nedbrydningshastighed i vommen på 4,6 %/t for majsensilage og følger grovfoder-NDF-fasens passage, der har en noget langsommere passage ud af vommen (1,8 %/t). Nedbrydnings- og passagehastighederne betyder, at næsten hele den opløselige fraktion bliver nedbrudt i vommen, og kun en meget lille del passerer unedbrudt til tyndtarmen. Andelen af opløseligt råprotein har således betydning for, hvordan koen kan udnytte råproteinet. Det er derfor interessant at vide, hvad der påvirker andelen af opløseligt råprotein i majsensilage, og hvordan mængden varierer.

Under ensileringsprocessen sker en mikrobiel nedbrydning af renprotein, peptider og aminosyrer. Omfanget af nedbrydningen varierer med hastighed og omfang af pH-ændringer, tørstofindhold og temperatur. Sænkes pH hurtigt i majsensilagen, kan det være med til at begrænse bakteriernes nedbrydning af protein.

Målet er at få så meget unedbrudt protein som muligt til vommen, da renprotein er den kvælstofkilde, der udnyttes mest effektivt i den mikrobielle proteinsyntese, og at give mulighed for bypass-protein. Sker der er en stor nedbrydning af protein i ensilagen, bliver proteinets nedbrydningsgrad i vommen større og ensilagens AAT-værdi mindre. Derfor ønskes det at minimere nedbrydningen af protein i ensilagen.

Analyserede prøver
Der er gennemført en undersøgelse af 1486 prøver af majsensilage, der er analyseret for NorFor-parametre. Majsprøverne er fra høståret 2006 og stammer fra både økologiske og konventionelle besætninger. Prøver af majskolbeensilage er så vidt muligt fjernet fra datasættet.

Opløseligt råprotein i majsensilage afhænger især af forgæringsprocessen
Tabel 1 viser udvalgte parametre for, hvordan majsensilageprøverne har været sammensat. Majsensilagen indeholdt i gennemsnit 79 g råprotein per kg tørstof med en lille spredning på 6 g/kg tørstof. Heraf er i gennemsnit 450 g/kg råprotein tilstede i form af opløseligt råprotein. Spredningen på opløseligt råprotein i majsensilage er i samme størrelsesorden som spredningen i kløvergræsensilage.

Tabel1 Majsprøvernes gennemsnitlige indhold samt 10 og 90 pct.fraktiler.

Gns.

Std

10 % Fraktil

90 % Fraktil

Tørstof (g/kg)

355

30

319

392

Råprotein (g/kg TS)

79

6

71

87

Opløseligt råprotein (g/kg råprotein)

450

66

369

533

NH3N (g N/kg N)

48

12

32

63

AATp20 (g/ kg TS)

86

2

83

89

PBVp20 (g/ kg TS)

-61

6

-67

-53

Tabel 2 viser, hvordan værdierne for AATp og PBVp ændrer sig, når indholdet af opløseligt råprotein ændres fra 370-530 g/kg råprotein (10 og 90 % fraktil) i en ration på 20 kg tørstof. Proteinindholdet i majsensilage er lavt, derfor giver en stor ændring i andelen af opløseligt råprotein kun en begrænset ændring i AATp- og PBVp-værdierne.

Tabel
2 Ændringer i AATp og PBVp, når opløseligt råprotein ændres fra 370-530 g/kg råprotein

Opløseligt råprotein (g/kg råprotein)

AATp 20 kg TS
(g/kg TS)

PBVp 20 kg TS
(g/kg TS)

370

86

-57

530

83

-52


En nærmere analyse af variationen i opløseligt råprotein i majsensilage viser, at det især er forgæringsparametre, der har sammenhæng med andelen af opløseligt råprotein. 47 % af variationen i opløseligt råprotein kan forklares ud fra en model, der inkluderer eddikesyre, mælkesyre og pH. Når indholdet af eddikesyre og mælkesyre stiger, og pH falder, så stiger andelen af opløseligt råprotein også. Dette viser, at der er stor sammenhæng mellem forgæringsprocessens forløb og indholdet af opløseligt råprotein.

Ensilage der har et højt indhold af opløseligt råprotein, har altså også typisk et højt indhold af forgæringsprodukter, hvilket også er med til at reducere foderets AATp-værdi. Derfor vil AATp-værdien i ensilage med højt indhold af opløseligt råprotein reelt være lavere end vist i tabel 2.

Den nære sammenhæng mellem forgæringsprocessens forløb og andelen af opløseligt råprotein underbygges af en stærk korrelation på 0,75 mellem ammonium kvælstof og opløseligt protein. Dette skyldes, at ammonium kvælstof er et produkt af forgæringsprocessen og indgår som en del af opløseligt råprotein.

Forgæringsprocessen i majsensilagen fortsætter efter tre uger
Sammenhængen mellem opløseligt råprotein og forgæringsprocessen kan også ses på figur 1A og B, der viser indholdet af henholdsvis opløseligt råprotein og ammonium kvælstof som funktion af tiden fra høst til ensilageprøven er udtaget (her kaldet lagertid). Det ses, at der de første tre uger sker en kraftig stigning i indholdet af opløseligt råprotein og ammonium kvælstof. Efter tre uger aftager hældningen på kurven lidt, og efter fem uger flader kurven yderligere ud. På figur 1A og B er indholdet ved henholdsvis tre og fem uger markeret.

Prøver udtaget efter tre uger indeholder i gennemsnit 40 g ammonium kvælstof per kg kvælstof og 410 g opløseligt råprotein per kg råprotein. Prøver udtaget efter fem uger indeholder i gennemsnit ca. 50 g ammonium kvælstof per kg kvælstof og 450 g opløseligt råprotein per kg råprotein.

Der anbefales generelt, at prøver af majsensilage til analyse tidligst udtages tre uger efter ensilering. Som det fremgår af figur 1A og B, sker der en fortsat udvikling efter de tre uger. Dette betyder, at prøver udtaget tre uger efter ensilering giver et for positivt billede af ensilagens protein- og forgæringskvalitet.

A

B

Figur 1A: Sammenhæng mellem opløseligt råprotein og lagertid i majsensilage, B: Sammenhæng mellem ammonium kvælstof og lagertid i majsensilage. Indholdet af henholdsvis opløseligt råprotein og ammonium kvælstof er markeret ved tre og fem ugers lagertid. Lagertid er beregnet som antal dage fra høst til ensilageprøven er udtaget.

Effekt af ensileringsmiddel
Er majsen ensartet moden og har et tørstofindhold på 29-33 %, ensileres majsen let, og det anbefales derfor normalt ikke at anvende ensileringsmiddel. Er majsen derimod uens moden eller har et tørstofindhold på ca. 35 % eller derover, er der risiko for varmedannelse og svampevækst. I en sådan majsensilage kan det være aktuelt at anvende et svampehæmmende ensileringsmiddel som f.eks. heterofermentative mælkesyrebakterier eller homofermentative mælkesyrebakterier i kombination med benzoat eller sorbat. Homofermentative mælkesyrebakterier medvirker til en hurtigere sænkning af pH, men effekten er relativt begrænset i majsensilage, der ensilerer meget let.

I denne opgørelse indgik 834 majsensilageprøver, hvor det var angivet, at der ikke var anvendt ensileringsmiddel og ni majsensilageprøver, hvor der var tilsat homofermentative mælkesyrebakterier. Der var ingen prøver, hvor der var angivet brug af heterofermentative mælkesyrebakterier. Tabel 3 viser, at der ikke var forskel i indhold af tørstof, ammonium kvælstof, NDF og iNDF i majsensilageprøverne, men indholdet af opløseligt råprotein var ca. 25 g/kg råprotein mindre for ensilagen behandlet med homofermentative ensileringsmidler. Dette tyder på, at de homofermentative mælkesyrebakterier eller det tilsatte benzoat eller sorbat har en hæmmende effekt på nedbrydning af råprotein, selv om effekten er begrænset. Datamaterialet er dog meget lille, så resultaterne skal tages med forbehold.

Tabel 3 Kvalitet af majsensilage med og uden brug af homofermentative ensileringsmidler

Ensileringsmiddel

Antal
prøver

Tørstof
(g/kg)

Opløseligt
råprotein
(g/kg råprotein)

NH3N
(g N/kg N)

NDF
(g/ kg TS)

iNDF
(g/ kg TS)

Homofermentativ

9

360

428

48

343

150

Ingen

834

354

453

48

338

145

 

Konklusion
Majsensilages indhold af opløseligt råprotein har en klar sammenhæng med indholdet af forgæringsprodukter og minimeres ved at sikre en hurtig sænkning af pH under ensilering. Grundet den tætte sammenhæng mellem majsensilagens indhold af opløseligt råprotein og lagertiden, bør der ved vurdering af analyseresultater være fokus på prøveudtagningstidspunktet i forhold til høsttidspunktet. Generelt anbefales det tidligst at udtage prøverne af majsensilage tre uger efter høsten, men ved at vente yderligere to uger opnås et mere retmæssigt billede af forgæringskvaliteten.

 

 

Sidst bekræftet: 29-10-2015 Oprettet: 30-10-2007 Revideret: 30-10-2007

Forfatter

Kvæg
Afdelingsleder

Rudolf Thøgersen

Sundhed og produktion


Hanne Bang Bligaard

Af samme forfatter

Skal jeg bruge ensileringsmiddel – og i givet fald hvilket?
Se listen over markedsførte ensileringsmidler i Danmark, få svar på hvordan de forskellige typer ensileringsmidler virker o...
04.05.20
Pas på ved højt sukkerindhold i 1. slæt
Høj sol om dagen og kolde nætter kan give et meget højt sukkerindhold i 1. slæt. Det kan enten give problemer med varmedan...
17.04.20
Kløvergræsensilage 2019, konventionel, sammenligning mellem slæt
På denne side vises en sammenligning af foderværdien for forskellige slæt af analyseret konventionel dyrket kløvergræsensil...
09.02.20
Majsensilage 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket majsensilage. Dvs. NorFor fodergruppe 6...
09.02.20
Kløvergræsensilage 1. slæt 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket første slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
09.02.20