Feedback Form

KvægInfo nr. - 2131

Oprettet: 28-09-2010

Virkning af ensileringsmidler i majs – ensilering 2008

Undersøgelsen baseret på ensilering af majs hos 39 mælkeproducenter viste, at majshelsædsensilage behandlet med heterofermentative mælkesyrebakterier (Lalsil Fresh)

har en forbedret stabilitet sammenlignet med såvel kontrolensilage som ensilage behandlet med homofermentative mælkesyrebakterier.

 

Den bedre stabilitet kan skyldes et ændret gæringsmønster og et lavere indhold af gær. Behandling med homofermentativt ensileringsmiddel (Lactisil) var uden nogen påviselig overordnet effekt på gæring af majsensilage. Nærværende undersøgelse giver ikke anledning til revurdering af den Danske anbefaling om ikke at anvende homofermentative ensileringsmidler i majsensilage, men viser at der er et potentiale i anvendelse af heterofermentative mælkesyrebakterier til forbedring af den aerobe stabilitet.

Introduktion
Ensilering er fra et praktisk udgangspunkt forholdsvist nemt at forholde sig til, idet det helt overordnet kan defineres med Nørgaard Pedersens ord fra 1972 som ’opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold’ (Pedersen, 1972). Som det dog vil være de fleste bekendt sker der noget i ensilagestakken når vi vender ryggen til, ensilagen er levende, og det vi opnår ved at afdække ensilagen er at vi på et meget overordnet plan sætter nogle nye rammer for det liv der udspiller sig i ensilagen. Processerne i ensilagestakken er ikke som sådan simplere end den omsætning der sker f.eks. i den ko der indtager ensilagen, men livet udfolder sig bare under nogle helt andre rammebetingelser. Den væsentligste forskel er netop som påpeget af Nørgaard Pedersen, at der skabes et miljø med meget lav adgang for ilt.

Skabelse af de anaerobe forhold er dog ikke målet i sig selv, men et middel til at opnå en række ønskede virkninger gennem det at anvende ensilering som konserveringsmetode:

  • Stabil opbevaring af foderplanterne med mindst muligt tab af næringsstoffer ved såvel fysiske som biologiske tabsprocesser
  • Sikring mod uønsket vækst af gær, svampe og bakterier og dermed hindring af ophobning af uønskede kemiske stoffer i ensilagen, tab af næringsstoffer og/eller forgiftning af husdyrene
  • Mulighed for løbende udfodring uden at ødelægge beholdningen
  • Foder med høj smagbarhed og næringsværdi for husdyr
  • Omkostningseffektivitet

Det næste og svære spørgsmål er så hvordan man bedst sikrer sig at alle disse krav optimeres for den enkelte afgrøde og ensilage. Som udgangspunkt har god (vellykket) ensilage en lav pH værdi (høj surhedsgrad) og højt indhold af mælkesyre, hvorimod en ringe ensilage (mislykket ensilering) traditionelt set kan defineres ved de modsatte forhold (ikke sur nok og lavt indhold af mælkesyre, figur 1). Der er dog en række forhold omkring majsensilage, der betyder at denne klassiske tilgang til vurdering af ensilagekvalitet er utilstrækkelig. For det første er det ikke til meget gavn at have en høj kvalitet af ensilage i stakken hvis den er så ustabil at opformering af gær og eddikesyrebakterier gør ensilagen uegnet som foder i den periode hvor den får adgang til ilt fra skærefladen i stakken, i mikservogn og på foderbordet. Så ensilagens stabilitet efter eksponering for ilt er en parameter vi er nødt til at inddrage i vurderingen af ensilagen. Også i stakken kan der være andre stabilitetsegenskaber af betydning f.eks. hvor godt et medium ensilagen er for fremvækst af potentielt toksinproducerende svampe. Generelt er der langt mindre viden omkring betydningen af gæringen i majsensilage for kvægs ædelyst til ensilagen sammenlignet med gæring i græsensilage. Dette kan skyldes, at gæring i majs reelt er af mindre betydning, men det kan også skyldes, at de markante effekter, der er kendt for græsensilage (se bilag om ensilering af græs), har ansporet dem med interesse for området til at fokusere indsatsen mod græs. Faktum er, at vi ikke ved ret meget om hvordan ædelysten til majsensilager påvirkes af gæringen til trods for, at vi alene i Danmark opfodrer ca. 1,2 mia. FE majsensilage/år til malkekvæg.

Brug af ensileringsmidler er et af de værktøjer som potentielt kan tages i anvendelse til optimering af ensilering, men hvis man ser på verden med Dansk kvægbrug som udgangspunkt synes der at foreligge meget lidt dokumentation for hvor stor en effekt man kan forvente under praktiske forhold. Ensileringsforsøg og udvikling af ensileringsmidler er præget af forsøg i laboratorie- og småskala og det har generelt været op til brugeren at gætte på om resultaterne kunne overføres til praksis. Hertil kommer at nogle ensileringsmidler baseret på homofermentative mælkesyrebakterier måske nedsætter stabiliteten af majsensilage (Kleinschmit et al., 2005), hvilket kan være problematisk netop fordi majsensilage er forholdsvist ustabil sammenlignet med græsensilage.

Målet med nærværende undersøgelse var at undersøge, hvordan ensileringsmidler baseret på henholdsvis homofermentative (Lactisil) og heterofermentative (Lasil Fresh) mælkesyrebakterier påvirker aerob stabilitet, gæringsvariable og mikrobiel sammensætning af majsensilage under praksisforhold sammenlignet med kontrol.


Figur 1
. Klassisk karakteristik af ”god” (vellykket) og ringe (mislykket) ensilage. Den ”gode” ensilage har lav pH (høj surhedsgrad) og højt indhold af mælkesyre (Pedersen, 1972).

Materialer og Metoder

Ensilering
I forsøget indgik den samlede høst af majsensilage hos 39 mælkeproducenter fordelt på 7 maskinstationer. Der var mellem 3 og 9 mælkeproducenter for hver maskinstation og der var altid lige mange (1 til 3) gentagelser af hver behandling indenfor den enkelte maskinstation. Mælkeproducenter blev tildelt 1 af 3 behandlinger ved tilfældig udtrækning. Behandlingerne var Kontrol (inaktivt bærestof), Lactisil (Chr. Hansen A/S, Hørsholm, Danmark) og Lalsil Fresh (Lallemand Animal Nutrition, Blagnac, Frankrig). Forsøget blev udført som et blindforsøg.

Det homofermentative ensileringsmiddel (Lactisil) bestod af mælkesyrebakterierne Lactobacillus pentosus (nær slægtning af Lactobacillus plantarum, der anvendes i andre homofermentative ensileringsmidler) og Pediococcus pentosaceus. De to mælkesyrebakterier blev tilsat ensilagen med henholdsvis 1 x 1011 og 2.5 x 1010 kolonidannende enheder pr ton frisk afgrøde (1 x 105 og 2.5 x 104 CFU/g afgrøde).

Det heterofermentative ensileringsmiddel (Lalsil Fresh) bestod også alene af mælkesyrebakterier, men de heterofermentative mælkesyrebakterier har et andet stofskifte end de homofermentative mælkesyrebakterier og de to behandlinger er dermed udtryk for to væsentligt forskellige ensileringsstrategier. Den heterofermentative mælkesyrebakterie var Lactobacillus buchneri og blev tilsat med 3 x 1011 kolonidannende enheder pr ton frisk afgrøde (3 x 105 CFU/g afgrøde).

Der er findes andre produkter på markedet, der ligner de ensileringsmidler der er anvendt i nærværende undersøgelse 

Ensileringsmidlerne blev appliceret ved brug af 1 L vand / ton afgrøde og det estimeredes at der blev høstet 40 tons grønmasse/ha. Den enkelte maskinstation foretog selv udbyttejustering af dosering i henhold til egne procedurer. Der blev tilsat henholdsvis 1, 1 og 5 g produkt / ton grønmasse for kontrol, Lactisil og Lalsil Fresh.

Alle mælkeproducenter blev besøgt mindst én gang i forbindelse med ensilering hvor der blev udtaget prøver af såvel planter i marken (dog kun 24 producenter) som prøver fra siloen (alle producenter) under ensilering (prøver fra mindst 2 læs).

Prøveudtagning
Der blev udtaget ensilageprøver hos alle deltagende mælkeproducenter i januar (uge 4), april (uge 17) og august (uge 35). Ved alle besøg blev der udtaget boreprøver i fuld dybde ca. 1 m bag skærefladen for at opnå en prøve der modsvarede sammensætningen af den ensilage der reelt blev udfodret til køerne omkring prøveudtagningstidspunktet. Der blev i alt udtaget ca. 2500 g ensilage som straks blev pakket i plastposer og nedkølet (men beskyttet mod frysning). Der blev anvendt boreudstyr fra Frøsalget (Frøsalget a.m.b.a., Brørup) med 39 mm skærehoved idet skærehoved med reduceret diameter ikke var tilgængeligt ved første opsamlingsrunde. Centertemperaturen i stakken blev foretaget med et termometer monteret med 1 m lang temperaturprobe (Thermistor thermometer, EcoScan Temp 5 with 1 m temperature probe, Buch & Holm A/S, Herlev). Ensilageprøverne blev straks neddelt, ekstraheret og aerob stabilitetstest startet ved ankomst af prøverne til Foulum om aftenen.

Analysemetoder
Vandige ekstrakter af ensilagerne blev fremstillet ved at blende 250 g ensilage med 1000 g deioniseret vand i en kraftig blender i 2 ´ 30 sek (Waring 24CB10; Waring Commercial, New Hartford, CT). Homogenatet blev holdt nedkølet på is i processen og centrifugeret (2300 ´ g ved 4°C i 20 min). pH blev målt i det supernataten med en kominationselektrode (PHC2002-8; Hach Lange APS, Brønshøj) og et pH meter kalibreret ved pH 4.005 og 7.000 (PHM 240; Hach Lange APS). Ekstrakter blev opbevaret ved -20°C. En delprøve blev stabiliseret ved tilsætning af meta-fosforsyre til en slutkoncentration på 5%. Mikrobielle variable blev bestemt efter behandling af prøverne i stomacher og udpladning.

Indhold af eddikesyre blev bestemt ved gas kromatografi (Kristensen et al., 1996). Gas kromatografi / masse spektrometri blev anvendt til analyse af alkoholer og estre (Kristensen et al., 2007), DL-mælkesyre og aminosyrer (Kristensen et al., 2000) og propylenglykol (uden derivatisering). Indholdet af Fusarium toksiner blev bestemt i alle ensilager ved metoden beskrevet af Nicolaisen et al. (2009). Næringsværdi af ensilagerne blev bestemt ved NIR af Eurofins Steins Laboratorium A/S (Holstebro).

Aerob stabilitet
Den aerobe stabilitet blev bestemt ved inkubation af luftet ensilage i 3-L spande med en temperaturprobe placeret i centrum af prøven. Temperaturen blev målt kontinuerligt og den gennemsnitlige temperatur pr. time blev efterfølgende beregnet. De angivne værdier er antal timer til temperaturstigning på 2.5°C over omgivelsernes temperatur (19.0 ± 0.5°C). Figur 2 viser et eksempel på temperaturprofiler for 2 ensilager med forskellig stabilitet.

 

Figur 2. Temperaturprofil for ensilage med høj og lav stabilitet fra aerob stabilitetstest. Testen baseres på forskellen i temperatur mellem rumtemperatur og ensilagens temperatur og ensilagens stabilitet defineres som antal timer til opnåelse af temperaturforskel på 2,5°C mellem ensilage og rumtemperatur.

Beregninger og statistisk analyse
Ensilagernes indhold af plante- og gæringsprodukter er angivet som g / kg tørstof (ikke korrigeret, 60°C i 48 timer). Data blev analyseret ved anvendelse af Proc MIXED i SAS (Statistical Analysis System version 9.1 (TS1M3), SAS Institute Inc., Cary, NC). Modellen beskrev effekten af behandling (Kontrol, Lactisil, Lalsil Fresh), udtagningstidspunkt (januar, april og september), vekselvirkning behandling ´ udtagningstidspunkt. Maskinstation ´ behandling var inkluderet som tilfældig effekt. Udtagningstidspunkt blev analyseret som gentagne målinger (CS). Ved analyse af centertemperaturen i ensilagestakkene blev stakhøjden medtaget i modellen som kovariat. Log transformering af en række variable blev foretaget for test af robustheden af de præsenterede statistiske analyser, men log transformering gav ikke anledning til ændrede konklusioner på de enkelte test og analyser baseret på ikke transformerede data er præsenteret. De angivne gennemsnit er angivet som mindste kvadraters estimater ± residual fejl på gennemsnittet. Signifikans er accepteret ved sandsynlighed P ≤ 0.05 og behandlingsforskelle er analyseret ved PDIFF optionen i LSMEANS under forudsætning af overordnet effekt af behandling.

Resultater og Diskussion

Ensilering og bakterier i grønmasse
Det samlede majsareal der indgik i forsøget var knapt 2200 ha (ca. 1,4% af Danmarks majsareal i 2008) og den tilfældige udtrækning af mælkeproducenter til de enkelte behandlinger resulterede i et rimeligt balanceret forsøg (tabel 1).

Tabel 1. Gennemsnitligt majsareal pr. producent, mælkesyrebakterier og coliforme bakterier i planteprøver og prøver af grønmasse udtaget i silo samt tørstofindhold i prøver fra siloerne på høsttidspunktet og fra ensilagen. Data for majs høstet i 2008 behandlet med inaktivt bærestof (kontrol), homofermentativt ensileringsmiddel (Lactisil) eller heterofermentativt ensileringsmiddel (Lalsil Fresh). Boreprøver af ensilagerne blev udtaget i januar, april, og august.

 

   Behandling
   
Variabel Kontrol Lactisil Lalsil Fresh SEM P-værdi
Majsareal, ha 55,8 65,4 49,9 6,6 0,25
  Planteprøver
Mælkesyrebakt., log10 CFU/g 4,56 4,36 4,94 0,29 0,20
Coliforme bakt., log10 CFU/g 6,31 6,68 6,61 0,25 0,56
  Prøver fra grønmasse i silo
Mælkesyrebakt., log10 CFU/g    5,55 5,72 5,93 0,18 0,20
Coliforme bakt., log10 CFU/g 7,07 7,20 7,04 0,17 0,73
Tørstofindhold i grønprøver, % 33,1 33,5 33,5 0,9 0,91
  Ensilageprøver
Tørstofindhold i ensilage, % 36,3 36,8 35,6 0,5 0,30

Som det fremgår af Tabel 1 var der ingen forskel mellem behandlingerne med hensyn til dyrkbare mælkesyrebakterier eller coliforme bakterier (aerobe bakterier), men antallet af både mælkesyrebakterier og coliforme bakterier var væsentligt højere (P < 0.05; parret t-test) i prøverne udtaget i siloen sammenlignet med planteprøverne. Denne effekt var ikke knyttet til brugen af ensileringsmiddel. Resultaterne illustrerer hvor vigtigt det er at få ensilagen sammenkørt hurtigt og få ensilagen tildækket effektivt, idet antallet af mælkesyrebakterier, der er dem der skal gære ensilagen fra starten, er langt mindre end både antallet af gær og coliforme bakterier der vil kunne nedbryde specielt de lettilgængelige komponenter i ensilage under anvendelse af luftens ilt.

Tørstof i ensilage
Forsøget var velbalanceret med hensyn til den målte TS% i de indhentede prøver (Tabel 1). Derimod bekræfter de fundne afvigelser mellem TS% i grønprøver og ensilageprøver antagelsen om at prøver udtaget med ensilagebor i våde ensilager kan lede til en alvorlig overestimering af ensilagens reelle TS%. En test på Kvægbrugets Forsøgscenter (Niss og Thøgersen, 2009) har beskrevet problemet og i den periode hvor nærværende undersøgelse er blevet gennemført er det anbefalede skærehoved til ensilageboret blevet ændret. Nu anbefales et skærehoved med 33 mm i stedet for 39 mm, men de fejl i rationssammensætning med begår ved at overestimere tørstofindholdet i specielt de våde ensilager er så fundamentale, at det for nærværende ikke kan anbefales at stole blindt på boreprøver og specielt ikke i ensilager med lavt tørstofindhold.

Ingen effekt af Lactisil
Der er ingen af de målte variable hvor vi fandt en overordnet effekt af Lactisil sammenlignet med Kontrol. Dette kan skyldes at ensilagerne ved naturlig gæring alle var relativt homofermentative og derfor ændrer tilsætning af bakterier der ligner dem der i forvejen sidder på majsplanterne ikke rigtigt noget. I teorien kunne man forestille sig, at en afgrøde der vil udvikle sig heterofermentativt under ensileringen kunne skubbes i mere homofermentativ retning ved anvendelse af et homofermentativt ensileringsmiddel ved at udkonkurrere de mere heterofermentative mælkesyrer i den tidlige fase af ensileringen. Det er ikke umuligt at tilsætning af homofermentativt ensileringsmiddel kunne have sin berettigelse i en afgrøde der er skadet af hård frost eller vejr og vind generelt. Det homofermentative ensileringsmiddel testet i denne undersøgelse er udvalgt blandt produkter hos Chr Hansens A/S af medarbejdere ved Chr Hansen A/S. Der er andre homofermentative produkter i handelen som ikke er testet i denne undersøgelse, men der findes ingen dokumentation for at de giver større effekter under danske produktionsforhold og generelt må mælkeproducenter der præsenteres for salgsmateriale for ensileringsmidler til anvendelse i majs opfodres til at forholde sig kritisk til produkternes effekt under produktionsforhold og gøre sig helt klart hvad det er man ønsker at opnå gennem investering i ensileringsmidler – før man sender penge efter produkterne.

Effekter af Lalsil Fresh
Effekterne af Lalsil Fresh på ensilagens sammensætning og aerobe stabilitet var betydelige og modsat situationen for Lactisil var næsten alle de variable vi målte påvirket af behandling med Lalsil Fresh (toksiner undtaget). Tabel 2 viser de overordnede behandlingseffekter for udvalgte målevariable. I gennemsnit blev den aerobe stabilitet fordoblet ved anvendelse af Lalsil Fresh. Som det fremgår af figur 3 var der dog en ikke uvæsentlig variation i stabiliteten gennem forsøget og også en ikke ubetydelig variation i stabiliteten henover udfodringssæsonen hos de enkelte producenter hvor Lalsil Fresh blev anvendt. Det har ikke været muligt at få fuld klarhed over hvilke forhold der har været afgørende for denne variation i stabilitet, men overordnet giver behandling med den heterofermentative mælkesyrebakterie der er i Lalsil Fresh højere stabilitet af majsensilagen.

I ensilagerne behandlet med Lalsil Fresh var indholdet af mælkesyre reduceret og omsat til bl.a. eddikesyre, propylenglykol, propanol og propylacetat. Der blev fundet en beskeden stigning i ensilagerne ammoniakindhold ved behandling med Lalsil Fresh hvorimod indholdet af fri glukose faldt. Lalsil Fresh ensilager havde flere mælkesyrebakterier og færre gær end de øvrige ensilager.

 

Figur 3. Aerob stabilitet af majsensilage behandlet med uvirksomt bærestof (Kontrol), homofermentativt ensileringsmiddel (Lactisil) eller heterofermentativt ensileringsmiddel (Lalsil Fresh). Den aerobe stabilitet er målt ved en laboratorieopstilling efter beluftning af ensilageprøven. Der blev fundet statistisk sikker forøgelse af stabiliteten ved anvendelse af Lalsil Fresh ved udtagning af prøver i både januar, april og august 2009 til trods for at effekten varierede med udtagning. Der blev ikke fundet forskel i aerob stabilitet mellem Kontrolbehandlingen og behandling med homofermentativt ensileringsmiddel (Lactisil). Stabiliteten er defineret som tiden i timer til en forøgelse af ensilagens temperatur med 2,5°C i forhold til den omgivne temperatur.

Anvendelse af ensileringsmidler påvirkede ikke Fusarium toksiner
Der har cirkuleret anekdoter omkring en gavnlig effekt af ensileringsmidler på indholdet af Fusarium toksiner. Der blev dog ikke fundet effekter af nogen af de anvendte ensileringsmidler på det målte indhold af Fusarium toksiner i ensilagerne og indholdet af Fusarium toksiner var stabilt henover udfodringssæsonen.

Næringsstofsammensætning
Der var generelt ingen effekter af behandlingerne på næringsstofindhold målt ved NIR (Eurofins Steins Laboratorium A/S), men overraskende var der en klar forskel mellem behandlinger i det målte råprotein indhold og indholdet blev bestemt højere ved behandling med Lalsil Fresh sammenlignet med de øvrige behandlinger (tabel 2). Vi er ikke overbeviste om at NIR kalibreringen er robust overfor de ændringer i indhold af frie aminosyrer, ammoniak m.v. som Lalsil Fresh inducerer og resultatet indikerer, at der kan være behov for at arbejde med NIR kalibreringen for råprotein i ensilage.

Tabel 2. Gennemsnitsværdier for aerob stabilitet, pH, gæringsvariable, toksiner og foderværdi i majsensilage (udvalgte variable). Data for majsensilage høstet i 2008 og behandlet med inaktivt bærestof (kontrol), homofermentativt ensileringsmiddel (Lactisil) eller heterofermentativt ensileringsmiddel (Lalsil Fresh). Boreprøver af ensilagerne blev udtaget i januar, april, og august 2009.

 

 

 Behandling

Variabel Kontrol Lactisil Lalsil Fresh SEM P-værdi
Aerob stabilitet, timer 37 a 38 a 80 b 6 < 0,01
pH 3,84 a 3,85 a 4,07 b 0.02 < 0,01
DL-mælkesyre, g/kg TS 54 a 53 a 33 b 2 < 0,01
Eddikesyre, g/kg TS 16,0 a 14,4 a 32,1 b 1,0 < 0,01
Ethanol, g/kg TS 10,1 9,8 9,9 1,0 0,98
Propanol, g/kg TS 1,12 a 0,54 a 4,84 b 0,39 < 0,01
Propyl acetat, g/kg TS 0,51 a 0,20 a 3,46 b 0,27 < 0,01
Propylenglykol, g/kg TS 1,21 a 1,25 a 8,29 b 0,86 < 0,01
Ammoniak, g/kg TS 0,80 a 0,83 a 0,97 b 0,03 < 0,01
Glukose, g/kg TS 2,56 a 2,51 a 0,57 b 0,36 < 0,01
  Mikrobiologi
Mælkesyrebakterier, log10 CFU/g 7,11 a 6,98 a 7,86 b 0,16 < 0,01
Gær, log10 CFU/g 5,84 a 5,83 a 4,56 b 0,20 < 0,01
  Toksiner
DON toksin, µg/kg TS 603 553 639 93 0,80
Zearalenon toksin, µg/kg TS 37 64 46 22 0,69
  Foderværdi
Stivelse, g/kg TS 329 336 342 8 0,56
Råprotein, g/kg TS 72,1 a 72,8 a 76,3 b 0,8 < 0,01
Organisk stof fordøjelighed, % 73,1 72,9 72,3 0,4 0,43

Konklusion
Behandling af majsensilage med det homofermentative ensileringsmiddel Lactisil var uden nogen påviselig overordnet effekt på de målte ensilagevariable sammenlignet med Kontrol. Behandling med Lalsil Fresh resulterede i en generelt forbedret aerob stabilitet trods nogen variation mellem producenter og over udfodringssæsonen. Behandling med Lalsil Fresh påvirkede ensilagernes indhold af en lang række gæringsprodukter herunder reduceret indhold af mælkesyre og fri glukose samt et øget indhold af eddikesyre, propylenglykol, propanol, propyl acetat og ammoniak. Antallet af gær i ensilagen var ligeledes lavere ved behandling med Lalsil Fresh. Nærværende undersøgelse giver ikke anledning til revurdering af den Danske anbefaling om ikke at anvende homofermentative ensileringsmidler i majsensilage, men viser at der er et potentiale i anvendelse af heterofermentative mælkesyrebakterier til forbedring af den aerobe stabilitet.

Referencer
Kleinschmit, D. H., R. J. Schmidt, and L. Kung Jr. 2005. The effects of various antifungal additives on the fermentation and aerobic stability of corn silage. J. Dairy Sci. 88:2130-2139.

Kristensen, N. B., A. Danfær, V. Tetens, and N. Agergaard. 1996. Portal recovery of intraruminally infused short-chain fatty acids in sheep. Acta Agric. Scand. Sect. A 46:26-38.

Kristensen, N. B., S. G. Pierzynowski, and A. Danfær. 2000. Portal-drained visceral metabolism of 3-hydroxybutyrate in sheep. J. Anim. Sci. 78:2223-2228.

Kristensen, N. B., A. Storm, B. M. L. Raun, B. A. Røjen, and D. L. Harmon. 2007. Metabolism of silage alcohols in lactating dairy cows. J. Dairy Sci. 90:1364-1377.

Nicolaisen, M., S. Suproniené, L. K. Nielsen, I. Lazzaro, N. H. Spliid, and A. F. Justesen. 2009. Real-time PCR for quantification of eleven individual Fusarium species in cereals. J. Microbiol. Methods 76:234-240.

Niss, D. B., and R. Thøgersen. 2009. Nyt og bedre skærehoved til ensilageboret. Pages 38-43 in Grovfoderseminar 2009. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Aarhus, Denmark.

Pedersen, E. J. N. 1972. Ensileringsprincipper. DSR Forlag, Frederiksberg.

Appendiks
Appendiksfigurer giver oversigt over udvalgte variable som gennemsnit af prøver udtaget hos den enkelte producent. Data-præsentationen er anonymiseret ved at den enkelte producent alene er identificeret ved den forsøgsspecifikke producentidentitet. Hver enkelt forsøgsdeltager er gjort bekendt med egen identitet. Forsøgsbehandlingen er angivet øverst i hver figur og den stiplede linje i figurerne angiver det globale gennemsnit. Data er sorteret for hver figur efter stigende værdi.

 

 

 

 

  

 

 

DON = deoxynivalenol og er et Fusarium toksin.

 

 

 

 

 

Sidst bekræftet: 14-09-2018 Oprettet: 28-09-2010 Revideret: 28-09-2010

Forfatter

Kvæg
Afdelingsleder

Rudolf Thøgersen

Foderkæden, Kvæg


Forskningsprofessor

Niels Bastian Kristensen

Det Jordbrugsvidensskabelige Fakultet, Aarhus Universitet


Seniorforsker

Ole Højbjerg

Det Jordbrugsvidensskabelige Fakultet, Aarhus Universitet


Seniorforsker

Niels Henrik Spliid

Det Jordbrugsvidensskabelige Fakultet, Aarhus Universitet


Af samme forfatter

Kløvergræsensilage 2019, konventionel, sammenligning mellem slæt
På denne side vises en sammenligning af foderværdien for forskellige slæt af analyseret konventionel dyrket kløvergræsensil...
12.12.19
Kløvergræsensilage 2. slæt 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket anden slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
12.12.19
Kløvergræsensilage 1. slæt 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket første slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
12.12.19
Kløvergræsensilage 1. slæt 2019, økologisk
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af økologisk dyrket første slæt kløvergræsensilage. Dvs. NorFo...
12.12.19
Kløvergræsensilage 2019, økologisk , sammenligning mellem slæt
På denne side vises en sammenligning af foderværdien for forskellige slæt af analyseret økologisk dyrket kløvergræsensilage...
12.12.19