Feedback Form

Giftige planter - 4

Oprettet: 08-05-2002

Giftige planter - Kæmpe-Bjørneklo

Beskrivelse, giftvirkning, behandling og bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

Familie: Skærmblomst (Umbelliferae)
Slægt: Bjørneklo (Heracleum)
Art: Kæmpe-Bjørneklo (H. mantegazzianum /H. pubescens)

Udseende

Kæmpe-Bjørneklo er en 2 årig skærmplante. Kæmpe-Bjørneklo bliver det andet år 2-4 m høj, nogle gange endnu højere. Stænglen kan være op til 10 cm tyk og er stivhåret med røde pletter. Bladene er store og saftigt-grønne, ofte meterlange og fjersnitdelte. Kæmpe-Bjørneklo blomstrer i juli-august. Blomsterne er små og hvide og sidder i store skærme. Den midterste skærm kan være over en halv meter i diameter.

Kæmpe-Bjørneklo spirer i marts - april og danner det første år en kraftig pælerod. Planten vis­ner helt ned om efteråret, men vokser andet år kraftigt til og sætter en frøstængel af anselig størrelse. Planten dør andet år efter frøsætning, men levealderen kan forlænges ved en afhugning/afgræsning, som hindrer frøsætning.

Kæmpe-Bjørneklo spredes alene ved frøkastning. Frøene (ca. 5.000 frø pr. plante) kan bevare spireevnen i 7-10 år. Frøene kan spredes med vinden og med rindende vand.

Voksesteder
Kæmpe-Bjørneklo vokser på fugtige arealer som enge og langs vandløb, men findes også i haver og parker.

Forvekslingsmuligheder
I Danmark findes der mange andre store skærmplanter, som kan forveksles med Kæm­pe‑Bjørneklo, f.eks. Almindelig Bjørneklo (Heracleum spondylium ssp. sphondylium), Grønblomstret Bjørneklo (Heracleum spondylium ssp. sibiricum), Strand-Kvan (Angeli­ca anchangelica L. ssp. litoralis), Gifttyde (Gicuta virosa) og Angelik (Angelica sylve­stris). Forskellen på Kæmpe-Bjørneklo og de nævnte arter er højden (over 2-3 m), den store brede skærm og det mangebladede småsvøb.

Giftvirkning
Kæmpe-Bjørneklo indeholder giftstoffet furocoumarin, som kan fremkalde vabler og/eller voldsomt eksemlignende udslet, når det kommer i kontakt med huden. Giftvirk­ningen forstærkes, når områder med udslet/vabler udsættes for sollys.

Kvæg, får, geder og heste kan normalt æde Kæmpe-Bjørneklo uden problemer. I få tilfælde kan individer uden pigment i huden få vabler og/eller eks­em omkring munden ved at græsse på arealer med bjørneklo.

Symptomer
Forgiftning med Kæmpe-Bjørneklo kan i ganske få tilfælde give vabler og udslet om­kring munden.

Behandling
Fjern de dyr, der har symptomer fra arealet med bjørneklo. Undgå at dyrene opholder sig i direkte sollys.

Bekæmpelse
Kæmpe-Bjørneklo kan bekæmpes med afgræsning, afslåning, rodstikning/opgravning eller kemisk.

Afgræsning med kvæg, får, geder eller heste er en effektiv måde at kontrollere bjørneklo på. Dyrene æder gerne de unge skud af Kæmpe-Bjørneklo, og der ses sjældent forgift­ningssymptomer. Det er mest effektivt og bedst for dyrene at sætte dem på græs så tidligt som muligt. Afgræsningen bør derfor foretages mens planterne er under 30 cm høje. Får æder dog gerne hele planten og kan sættes til at afgræsse udvoksede planter.

Slåning med le, buskrydder eller slåmaskine kan modvirke frøsætning, men metoden er meget tidskrævende. Planterne slås, når de er ca. en halv meter høje, men slåningen skal gentages allerede igen samme år, da planterne sætter "panikskud" og kan producere frø selv fra ret lave blomstrende planter. Blomstrende Bjørneklo med en højde på 10 cm kan forekomme. Slåningen skal gentages i flere år, da nye planter vil spire frem over 4-6 år.

Slås planterne når de er lige ved at blomstre, vil de have brugt så meget energi på at vokse sig store, at de ofte dør, når man fælder dem. En fare ved denne metode er, at frøene kan ligge og eftermodne på den fældede plante, og indimellem kommer der også "panikskud".

Rodstikning/opgravning kan bruges til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo på arealer med meget få planter. Om foråret graves eller stikkes planterne op. Jo mere rod man får med, desto større er chancen, for at planten dør. Rodstikningen sker allerbedst med en spade med skrå æg. 20-25 cm rod er som regel nok, det svarer til et spadestiks dybde. Planten lægges til udtørring eller destrueres.

Kemisk bekæmpelse med Roundup (glyphosat) er effektiv, når dosis forhøjes til 8-12 liter pr. ha (360 g aktivt stof pr. liter). Behandlingen kan foretages som pletbehandling i maj.

Ved mekanisk bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo skal hud og øjne beskyttes under arbej­det, da det kan stænke eller flyde fra snitflader. Handskerne skal være af gummi med lange skafter. Tøjet skal være vandtæt. Hvis man får plantesaften på sig, bør man vaske sig hurtigt, helst med sæbe. Undgå sol på stedet. Huden kan behandles med midler, som bruges til insektbid.

Links
Skov og Naturstyrelsen - Grøn bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Bjørneklo - biologi og bekæmpelse

 

 

 

 

Sidst bekræftet: 20-03-2019 Oprettet: 08-05-2002 Revideret: 08-05-2002

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Thomas Andersen

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Af samme forfatter

Digital foderstyring betyder let opfølgning for kvægbrugeren
Med digital foderstyring har du mulighed for at følge op på fodringen dagligt.
16.11.18
Lad DMS og foderblanderen snakke sammen
Ny mulighed for automatisk lagernedskrivning med data fra fuldfoderblanderen.
01.12.17
It-værktøj kan vurdere besætningens muligheder for afgræsning
Med det svenske It-program Beteskalle (afgræsningskalkule) kan man få et hurtigt overslag over mulighederne ved afgræsning....
03.11.17
Ketose er ikke årsag til usædvanlig høj fedtprocent i mælken
Fedtprocenten i tankmælk var forhøjet i den første del af 2016. En analyse af ketonstof i mælk tyder imidlertid ikke på, at...
05.10.16
Høj fedtprocent betyder ikke nødvendigvis ketose
En analyse af BHB i mælk fra nykælvere tyder ikke på flere køer med ketose end normalt og forklarer derfor ikke hvorfor fed...
05.10.16