Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 01-11-2017

Grovfodermatchen 

Oprettet: 01-07-2009
Revideret: 05-10-2009

Grovfodermatchen - Aktuelt Nyt fra Team Assendrup


Aktuelt nyt
Team Assendrup

 
Team Assendrup i den grønne trøje
Af Peter Hvid Laursen, Dansk Kvæg

At få den grønne trøje i Grovfodermatchen, var lige netop hvad Kjeld Christensen fra Team Assendrup på Sjælland, havde set frem til. ”Vi må jo erkende, at vi er langt bagud i forhold til at erobre den gule førertrøje og den prikkede bjergtrøje, men i den sidste ende, er det jo de økonomiske præstationer vi skal leve af, så den grønne trøje har jeg det rigtig fint med at bære”.

Når den første grønne trøje har været længe undervejs, så hænger det sammen med, at alle bedrifterne fra grovfodermatchen først skulle oprettes med alle maskiner og medarbejdere, som en del af normsættet i Mark Online programmet. Derefter skulle der oprettes en komplet dyrkningsjournal med planlagte og registrerede handlinger, for alle afgrøder og for hele høståret 2009.

Med en detaljeret dyrkningsjournal i Mark Online, kan økonomien i markdriften beregnes for de enkelte afgrøder, og ved løbende ajourføring, kan udviklingen følges tæt, hele høståret igennem.

Pointgivningen til den grønne trøje, sker i første omgang dels på baggrund af den interne pris på slætgræs, og dels på de tillærte færdigheder i forhold til inddatering i Mark Online programmet.

Intern pris på slætgræs er 52 øre pr. FE
Ved den første bedømmelse har Team Assendrup scoret 80 point ud af 100 mulige, hvoraf topkarakter 50, er givet for inddateringen i Mark Online. Herudover er der givet 30 point for en intern pris på slætgræs på 52 øre pr. FE. I denne pris er 1. slæt medregnet som registreret hændelse, mens der for resten af året er tale om planlagte udbytter og omkostninger. Med i prisen er stykomkostninger og omkostninger til energi, maskinstation, lønninger, vedligehold, afskrivning og forrentning medregnet.

Kjeld Christensen fra Team Assendrup er glad og tilfreds med det foreløbige resultat, men havde dog gerne set, at de andre teams fra grovfodermatchen, havde været ligeså langt med registreringsarbejdet, så der havde været noget at sammenligne sig med. Det har nemlig endnu ikke været muligt at beregne samme prissæt på de øvrige teams på grund af mangelfulde registreringer, men det kommer der styr på i nærmeste fremtid,- lover dommerkomiteen fra Grovfodermatchen!
Pointgivningen til den grønne trøje akkumuleres ikke i første omgang, men efter nytår, beregnes økonomien på baggrund af bruttoudbytterne, og her er der helt op til 500 point at score når det skal vurderes, hvor gode de enkelte teams har været til at ramme til planlagte økonomiske resultat. Der er således al mulig grund til at få styr på registreringerne i Mark Online snarest muligt, lyder det samstemmende fra dommerkomiteen i Grovfodermatchen.

Mark Online giver overblikket
Og styr på det, har Team Assendrup, og Kjeld Christensen bebuder allerede nu, at han ikke vil undvære Mark Online programmet, når Grovfodermatchen er slut. ”Jeg blev hurtigt fortrolig med programmet og kan se mulighederne ved brugen af det”, siger han.

Markdriften skal være enkel
For at opnå en god økonomi i grovfoderproduktionen, er der flere faktorer der er i spil. For det første er det vigtigt at have fokus på at opnå høje udbytter. Dernæst, og mindst lige så vigtigt er det at se på maskinomkostningerne som er en del af kapacitets- og finansieringsomkostningerne. Og netop maskinomkostningerne har Assendrup Hovedgaard haft i søgelyset de senere år. Strategien er, at markdriften skal være så enkel som mulig, med så få maskiner som muligt,- og de nødvendige maskiner, skal have så stor en udnyttelsesgrad som muligt.

Maskinsamarbejde med planteavler
For at efterleve det, har Assendrup Hovedgaard indledt et maskinsamarbejde med en planteavler i nabolaget. Samarbejdet går ud på, at Assendrup ejer en del af maskinparken, mens planteavleren har en andel del. Der er således ikke en maskine med samme kategori til stede på begge bedrifter. Eksempelvis ejer Assendrup, foruden de nødvendige traktorer og vogne, 1 mejetærsker, 1 plov og 1 sprøjte, mens planteavleren har såsæt og presser på maskinlisten. Sprøjten bruges også til udbringning af flydende gødning.

Markarbejdet udføres på de to bedrifter imellem, internt som maskinstationsarbejde, og der afregnes med faktura et par gange om året. ”Vi går efter at udnytte den enkelte maskine mest muligt”, siger Kjeld Christensen, der også kan se flere fordele ved et samarbejde mælkeproducent og planteavler imellem: ”Vi har de fleste af vores spidsbelastningsperioder på vidt forskellige tidspunkter af året. Derfor er det heller ikke blot maskinparken vi deles om,- vi lejer også vores medarbejdere ud til hinanden, når det er nødvendigt”.
Maskinstationer for dyre på Sjælland
Udover maskinoperationerne som udføres via maskinsamarbejdet, så hyrer Assendrup Hovedgaard maskinstationen med finsnitter og gummiged, når der skal ensileres. En anden del af strategien er dog, at minimere brugen af ekstern maskinstation mest muligt. ”Maskinstationstaksterne er generelt for høje på Sjælland”, konkluderer Kjeld Christensen. Det skyldes det faktum, at der er for langt imellem bedrifter, som har behov for at bruge maskinstationer med udstyr til markarbejde på malkekvægbedrifter. Dermed er der også for få om buddet, og prisen bliver højere, mener Kjeld Christensen.

Af samme grund, og for at øge fleksibiliteten, har Assendrup for nylig selv investeret i en majssåmaskine, så majsen kan blive sået på det helt rette tidspunkt. ”Nu kan vi så bruge Mark Online programmet til at blive klog på, om det var en fornuftig investering”, slutter Kjeld Christensen i den grønne trøje.

Selvom Kjeld Christensen tilsyneladende er god tilfreds med det foreløbige resultat, så hviles der ikke på laurbærrene på Assendrup Hovedgaard. Det næste der skal rationaliseres er læssemaskinerne. Her er der i øjeblikket 3 maskiner på listen og det er for dyrt viser beregningerne. Planen er derfor at udskifte 2 af læssemaskinerne med 1 teleskoplæsser der kan klare det hele.
 
 
2. slæt

Efter høst af første slæt gik Assendrup ind i en lang tør periode, der gjorde af græsset ikke voksede som det burde. Den tørre periode fik en meget brat afslutning da der den 11. og 12. juni faldt 80 mm i alt. De 80 mm faldt bare for sent, da græsset var ved at skride igennem. Det blev derfor besluttet at snitte græsset i den efterfølgende uge. Græsset blev skårlagt den 16. juni og snitningen startede den efterfølgende dag. Snitningen af de 52 Ha græs startede omkring kl. 9 og det hele var overstået omkring kl. 17, så denne gang gik snitningen af græsset noget mere smertefrit end ved det første slæt, hvor 2 snittere gik i stykker undervejs. Udbyttet var dog desværre ikke helt så højt som målsætningen lagde op. Vurderingen er at der er høstet 1.600-1.800 FE/ha i 2. slæt, hvor vores målsætning var 2.200 FE/ha., så sandsynligheden for en trøje efter andet slæt er ikke stor.  

Vi har efter 2. slæt, grundet de store regnmængder, valgt at hæve vores målsætning for 3. slæt til 3500 FE/ha. Forhåbentlig kan 3. slæt hente lidt af det tabte ind igen.

Majsen stod i en lang periode stået lidt stille og var lidt bleg på grund af den megen kulde, som der var. De seneste par ugers varme har virkelig sat gang i væksten, så man kan nærmest se hvor meget de vokser fra dag til dag.
 

Græsset blev skårlagt den 13. maj

Vejrudsigten lovede et par dage med tørvejr inden regnen skulle komme. Håbet var at der kunne nås at køre gylle på marken inden regnen kom for at få en hurtig og god effekt af gyllen. Den 14. maj påbegyndtes snitningen af græsset. Allerede efter 4-5 læs opstod det første problem. Riven havde tabt en arm, som snitteren meget kort efter fandt. Det betød så en pause på et par timer inden den næste snitter kunne være fremme. Græsset kunne nu sagtens tåle den ekstra tørre tid, men irriterende når nu mandskabet var klar til at køre. Den nye snitter ankom og kørte et par timer inden den samlede en sten op og så var også den færdig med at køre. Heldigvis var der en tredje ledig snitter i området, som sidst på eftermiddagen kunne gå i gang. Denne snitter holdt så heldigvis til at snitte resten af græsset. Grundet de mange forsinkelser blev snitningen foretaget over to dage. De efterfølgende dage blev markerne tilført gylle og regnen kom så efter. De følgende uger var væksten hæmmet af vandmangel, men den seneste uges store nedbørsmængde har hjulpet på situationen nu. Græsset nærmer sig tidspunktet for 2. slæt og ser fornuftigt ud trods den tørre periode. Majsen er kommet meget fint fra start og vokser rigtigt godt i øjeblikket. Anden ukrudts sprøjtning er ved at skulle udføres, da regnen fik en masse græsukrudt til at spire frem. Men vi har klaret os med 2 spr. inkl. denne, og dermed holdt os på et rimeligt lavt input af kemi.

Assendrup deltog på Roskilde Dyrskue med 7 køer og fik en enkelt ærespræmie ud af anstrengelserne.
 

1. slæt græs i hus (Fra Magasinet Kvæg)

Det blev en dramatisk eftermiddag og nat, da Team Assendrup skulle tage første slæt. Optakten var ellers god nok: der så ud til at være masser af græs, og vejret var også nogenlunde - til dagen efter, viste vejrudsigten. Men så var det, at snitteren kørte ind i et stort stykke jern, tabt da græsset blev revet sammen. Maskinstationen stillede med en snitter mere, men den måtte give op, da den slugte en knytnævestor sten, som satte snitteren ud af spillet - den eneste sten, der røg i snitteren den dag. Nu var gode råd dyre, for vejrudsigten næste dag, den 15. maj så ikke alt for opmuntrende ud.

En landmand, der også er kunde i Gefion, indvilgede i at stille med sin helt nye snitter - med stenfælde på. Køreturen til Assendrup tog to timer, så det varede lidt, inden han kunne komme i gang med arbejdet. Men så kørte han til gengæld også indtil midnat. Piloten overnattede på Assendrup og gik i gang næste morgen, hvor arbejdet med snitteren kunne gøres færdigt, inden uvejret brød løs.

"Der er nogle dybe spor på marken efter gyllevognen, og det kan altså godt give problemer", siger teamets planteavlskonsulent, Per Jensen, som forklaring på, hvordan en stor sten kunne finde vej til snitterens indre. Men uheldene var ikke slut endnu. For den analyse, som er afgørende for, hvor teamet ender i konkurrencens første del, blev ved en fejl ikke sendt.

Faktisk kom den til at stå nogle dage, inden fejlen blev opdaget og pakken med prøverne ekspederet til analyse i Holstebro. Hvilken konsekvens, det får for konkurrencen, er det helt umuligt at sige. Men det er prøven, der blev udtaget på dagen, der kommer til at gælde. Per Jensen og resten af teamet glæder sig over, at majsene til gengæld står rigtig godt mellem fire og seks blade. "Det er dejligt at se", understreger Per Jensen.

Team Assendrup
 

Navn: Kjeld Christensen
Tlf.: 2033 0027
Chr.nr.: 13144
Ansvarlig rådgiver: Peter Leth Henriksen og Per Jensen

 

Grovfodermatchen  

 

Dansk Kvæg

Sidst bekræftet: 07-12-2016 Oprettet: 01-07-2009 Revideret: 05-10-2009

Forfatter

Kvæg
Seniorkonsulent

Peter Hvid Laursen

Foderkæden, Kvæg


Af samme forfatter

Sådan lægger du grundstenen for en værdifuld produktions- og økonomiopfølgning i 2020 og 2021
Tænk nye muligheder ind for tæt opfølgning på produktionen i 2020 og fremefter, når budgettet udarbejdes i de kommende måne...
19.09.19
Planlæg arbejdet i stald og mark med ny udgave af værktøjet FMS
Foderplanlægning Kvæg Økologi er væsentligt opgraderet i den nye udgave af planlægningsværktøjet FMS. Der er nu de samme mu...
04.07.19
Video: Udbyttemåling og udbytteregistrering – hvorfor og hvordan
Udbyttemåling og udbytteregistrering. To centrale ting, når markdriften skal optimeres. I denne video forklares kort og kla...
17.06.19
Grovfoderekskursion 13. juni
Tag med til to veldrevne bedrifter i Sønderjylland og få spændende nye input om grovfoderproduktion.
17.05.19
Tag med på grovfoderekskursion 13. juni
Bliv opdateret med nyt om dyrkning og fodring med grovfoder. Vi besøger to veldrevne kvægbedrifter ved Løgumkloster og Røde...
15.05.19