Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 01-11-2017

Grovfodermatchen 

Oprettet: 26-06-2009
Revideret: 04-05-2010

Grovfodermatchen - Aktuelt nyt fra Team Warming

Ny side 1

 

Aktuelt nyt
Team Warming

Godt at vi ikke skal konkurrere med de her græsmarker

Vinteren har været ekstrem hård ved græsmarkerne og vintersæden i Nordjylland, og vores græs og hvede er ingen undtagelse. En stor del af hveden er sået om eller sået i. Især hveden efter kløvergræs er udvintret, da de blev for kraftige og derfor hårdt ramt af sneskimmel. Nogle af græsmarkerne er pløjet op og i resten har vi sået 10 kg italiensk rajgræs pr. hektar. Vi har næsten ingen vand fået i april måned, så fremspiringen er for ringe. Lige nu er der 80% kløver i græsmarkerne, så vores forventninger til 1. slæt er skruet meget langt ned. Vi har kun 32 ha græs tilbage til 1. slæt, og vi regner ikke med, at de kommer til at give mere end 2000 FE/Ha. Sidste år havde vi 62 ha til 1. slæt, der gav 4300 FE/Ha. Vi regner således kun med at have en fjerdedel 1. slæt i år i forhold til sidste år. Vi har så til gengæld lagt 47 Ha ud med nyt græs i renbestand, og en stor del er lagt ud, på det jord som vi har forpagtet, som kan vandes, så vi regner med, at det kommer til at kompensere hen over sommeren for det manglende 1. slæt.

Det har været et dyrt forår med den megen omsåning og udlæg af nyt græs, men med hensyn til græsset besluttede vi, at vi mente, at det hurtige tab var det mindste. Græsmarker med 80% kløver på uvandet sandjord de kan let komme til kun at give 6000 FE/Ha. Vi mente derfor, at det var bedre at pløje dem og så majs på de sandede jorde og så lægge nyt græs ud på hele arealet, der kan vandes. Så har vi en ny græsmark, der let kan give det samme i år, som de gamle marker ville have givet, og så har vi masser af nyt græs til næste år.

Fodring Her og Nu
Vi er netop blevet færdige med de 2009 majs, der var lagt ind i den store silo, og siloen med 1. + 2. slæt græs fra 2009 er brugt om 10 dage. Vi er nu begyndt at fodre med 3. + 4. slæt græs fra 2008 og majs fra 2008. I siloen er majsen lagt ovenpå græsset, og der er ca lige mange FE i majs og græs. Græsensilagen er en ok græsensilage med 1,10 kg TS/FE, men problemet er bare, at den indeholder 22,5% råprotein, så det har medført en større ændring af foderplanen, hvor vi har skruet meget ned får soja og raps, og vi har taget sodakorn ind i rationen igen. Køerne kunne bedre lide den gamle foderration, for de faldt 2 kg EKM ved skiftet, vi håber dog, at vi kan få i hvert fald det ene kilo tilbage, når vi lige får planen kørt helt ind. Vi har været meget godt tilfredse med ydelsen hen over vinteren. Vi har kunnet holde 36 kg EKM på de malkende køer hele vinteren, men det ser ud som om, at det bliver svært med de ensilager, vi nu har til rådighed. Når 1. + 2. slæt græs 09 slipper op overvejer vi at putte noget melasse i rationen for at stimulere foderoptagelsen og vomomsætningen.

EFK malkende køer 28/4-2010

1+2 sl. Græsensilage 09

2,9 FE

Pris pr FE

1,07 kr

3+4 sl, Græsensilage 08

5,7 FE

AAT

92 gram/FE

Majsensilage 08

3,1 FE

PBV

24 gram/FE

Kolbemajs

3,4 FE

Fedtsyrer

25 gram/FE

1 sl. lucernehø

0,4 FE

Sukker

48 gram/FE

Kartoffelpulp

0,2 FE

Stivelse

195 gram/FE

Sojaskrå

1,2 FE

Ford. Cellev.

243 gram/FE

Danraps

1,6 FE

Tyggetid

35 minutter/FE

Sodakorn

1,9 FE

Fylde total/pr FE

8,01 / 0,36

A-blanding i karrusel

1,8 FE

 

 

Mineral

123 gram

Kg EKM/ko

33,7 kg

Kridt

192 gram

Fodereffektivitet

87%

Na. bikarbonat

0 gram

Kg EKM/FE

1,52

I alt

22,1 FE

Restbeløb

1,44 kr/kg EKM

 

Mælketanken løber over (23. februar 2010)

Mælkeproduktionen forløber over al forventning, her i den kolde vinter. Lige før jul kom vi helt over på fodringen med ny kolbemajs og de andre 2009 ensilager, og det er gået rigtig godt. Lige efter nytår oplevede vi for første gang nogensinde at mælketanken løb over. Ydelsen har været støt stigende siden efteråret og vi har de sidste 6 uger ligget på 36,0 kg EKM pr ko på de malkende køer, og det er 2-3 kg højere end vi plejer at ligge på denne årstid. Vi sælger normalt en del køer til levebrug, og her efter jul har vi hver eneste uge solgt 1-2 køer på vores lokale landboauktion i Års, og der er slagtet alt hvad der bare var den mindste smule i vejen med. I sidste uge slagtede vi en ko med 42 kg mælk, det eneste der var i vejen med hende var, at hun var den sidste ko vi havde med høj titterværdi for Paratuberkulose, men lige lidt hjælper det, der er bare nogle kvier der kælver, og mælketanken løber stadig over.  

Vi har faktisk derfor taget en stor beslutning, vi starter med at anvende sødmælk til kalvene. Vi har været med i paratuberkulosesaneringen lige fra starten af og derfor har vi ikke turdet anvende sødmælk til kalvene. Men da vi som sagt lige har slagtet den sidste ko med høj titterværdi, så har vi besluttet at købe et pasteuriseringsanlæg og så anvende sødmælk til kalvene. Vi kan tjene/spare næsten 100.000 kr om året ved at anvende sødmælk til kalvene i stedet for mælkeerstatning, så pasteuriseringsanlægget er faktisk tjent hjem på ca. et halvt år.

Fodringen
Fodringen med det meget gode grovfoder er selvfølgelig den vigtigste grund til at køerne malker godt, men vi tror faktisk også, at det betyder noget, at vi har fået helt styr på blandenøjagtigheden, sådan at det er nøjagtig den planlagte ration køerne får hver dag. Blandenøjagtigheden bliver tjekket hver dag og eventuelle afvigelser diskuteres over formiddagskaffen hver dag.

Motoren i vores fodring er den meget gode 1+2 slæt græsensilage med 1,04 kg TS/FE. Den er der mælk i, og lucernehøet sikrer, at køerne kan tåle den meget letfordøjelige græsensilage. Majsensilagen med 1,14 kg TS/FE er ok, men det er kolbemajsen, der gør, at vi kan lave en koncentreret ration, selvom at vi har 16 FE grovfoder i rationen.

Problemer med fodereffektiviteten
Fodereffektiviteten har været vores eneste problem. Køerne åd helt vildt, og før jul var de oppe på 24,5 FE/ko, og det gav kun en fodereffektivitet på 82%. Nu er foderoptagelsen mere passende 23,4 FE, efter at vi puttede mere lucernehø i rationen, og med 36,0 kg EKM/ko giver det en fodereffektivitet på 86%. Vi vil selvfølgelig gerne have fodereffektiviteten op i intervallet 88-90%, og vi har diskuteret rigtig meget, hvad der skal til for at få fodereffektiviteten der op. Reproduktionen kører upåklageligt, klovene har sjældent været bedre, goldkøerne fungerer rigtig godt og nykælverne starter fint, og som sagt er den tunge ende af besætningen for længst sat ud.

3 gange malkning: skal – skal ikke
Vi er faktisk kommet frem til, at vores ydelse nu er blevet så høj og vores grovfoder så godt, at køerne kan optage uanede mængder energi, så begrænsningen må efterhånden være, at vi kun malker 2 gange dagligt. Vi overvejede meget kraftigt før jul at gå i gang med at malke 3 gange dagligt, men da mælketanken så løb over, og mælkekvoten alligevel ikke så ud til at være ubegrænset i år, så har vi udsat det lidt endnu. Vi skal først og fremmest have fundet en anden løsning med mælketanken, før vi starter, og så er der jo hele den praktiske del med at få den tredje malkning passet ind i arbejdsugen, men det kan vi nu nok få arrangeret. En hurtig beregning viser, at vi kan tjene 300.000 kr mere om året ved at malke 3 gange, og dem kan vi godt bruge, så tanken er ikke opgivet.  

EFK malkende køer 2/2-2010

1+2 sl. græsensilage

7,0 FE

Pris pr FE

1,10 kr

Majsensilage

5,9 FE

AAT

98 gram/FE

Kolbemajs

2,6 FE

PBV

17 gram/FE

1 sl. lucernehø

0,3 FE

Fedtsyrer

30 gram/FE

3 sl. lucernehø

0,2 FE

Sukker

70 gram/FE

Kartoffelpulp

0,1 FE

Stivelse

166 gram/FE

Sojaskrå

1,9 FE

Ford. Cellev.

236 gram/FE

Emm. Rapskage

3,3 FE

Tyggetid

31 minutter/FE

A-blanding i karrusel

2,1 FE

Fylde total/pr FE

8,22 / 0,35

Mineral

124 gram

 

 

Foderurea

47 gram

Kg EKM/ko

36,0 kg

Kridt

160 gram

Fodereffektivitet

86%

Na. bikarbonat

53 gram

Kg EKM/FE

1,54

I alt

23,4 FE

Restbeløb

1,43 kr/kg EKM


Markplan 2010

Markplanen for 2010 er nu på plads, og strategien bliver den samme som i 2009. Vi satser igen på at lave 7,0 FE letfordøjelig græsensilage pr ko/dag og 5,5 FE majsensilage og 3,0 FE Kolbemajs, og lucernearealet er det samme, så der skulle også gerne kunne produceres 0,5 FE godt lucernehø pr ko til hele året. Den største ændring er, at der i år er godt 40 ha med hvede, 10 ha med vårbyg og 9 ha med vinterraps, fordi vi har lejet 32 ha ekstra, og fordi vi samtidig skal skære lidt ned på grovfoderarealet pga. vores store grovfoderlager. Kartoffelpulpen dropper vi til næste år, fordi vi har så meget hvede, så kan vi ligeså godt bruge noget sodakorn. Det meste af de 32 ha vi har lejet kan vandes og der medfølger et vandingsanlæg i lejeaftalen, så vi skal til at have lært at vande, for vi lægger alt det nye græs ud på dette areal.   

Så er Kolbemajsen høstet

Vi har i et par uger gået lidt rundt om den varme grød med hensyn til høst af kolbemajsen. For 2 uger siden fik de alle sammen en lille smule frost og for 8 dage siden fik de 4 graders frost en enkelt nat, og så var de helt døde. Vi har desuden haft et par dage med kraftig blæst indenfor de sidste par uger, hvilket har givet en del nedknækning og væltede planter. Vi tog for 10 dage siden en hurtiganalyse af den ene mark, og den sagde kun 40% tørstof, hvilket er langt fra de 50%, vi har som mål. Den tiltagende nedknækning og det faktum at planterne var helt døde gjorde, at vi besluttede at snitte nu. Der var tørvejr i vejrudsigten, og når vi nu ikke kunne få kolbemajsene så modne, som vi gerne ville have dem, så ville vi i det mindste gerne snitte dem i tørvejr.

Vi tog 14 ha om aftenen tirsdag 20. oktober. Det var dem vi havde analyse af, og vores tørstofmåling i det snittede materiale viste knap 45%. Onsdag 21 oktober om formiddagen tog vi de sidste 10 ha. De sidste 10 ha var ikke planlagt til kolbemajs, men det viste sig alligevel, at de faktisk var mere modne end de andre. Der var tydelig Black spot i kernerne (se billede). og de var helt hårde, den samlede tørstof% i kolbemajsen blev derfor ikke så langt under de 50%, som vi havde frygtet.

Vi er dog glade for, at vi valgte at tage kolbemajsen som nogle af de første i vores område, for det viste sig faktisk, at ca 10% af planterne var væltede, da vi kom i gang med at høste, og skønsmæssigt var der 1-2%, der ikke kunne samles op, og det kunne hurtigt blive meget værre.

Kapaciteten med den store Krone snitter med 12 rækkes plukkebord er i øvrigt rigtig god. På grund af nedknækningen af planterne kunne der ikke køres med ret meget mere end 6 km i timen, men alligevel blev der høstet 4 ha i timen. Snitteomkostningerne bliver cirka 11-12 øre/FE i kolbemajsen.

Frostskade på majs – ny foderration

Panikhøst af frostskadede majs
Vi opdagede mandag den 5. oktober, at der var en del af de 26 ha, vi har til kolbemajs, der var blevet skadet af frost en gang i den foregående uge. Per og Torben besigtigede arealet mandag eftermiddag og blev enige om, at skaden var så slem på et areal på ca. 10 ha, at den eneste løsning var at skynde os at høste majsene til helsæd og så tage andre 10 ha som kolbemajs. Bejstrup Maskinstation var bestilt til at tage de 14 ha, der var tilbage som helsædsmajs onsdag, men de var kommet bagud med én dag, så det blev først torsdag aften, at de kunne komme. Vi snittede de 10 ha, der var mest frostskadet, og vi åbnede op omkring det resterende areal, og så tog vi ca 3 ha lidt lavere areal af de 10 ha, der nu lige pludseligt blev til kolbemajs. Vi snittede i alt 16 ha, og der er nu 24 ha tilbage til kolbemajs.

Afgrøden vi snittede så meget frostskadet og tør ud, men de løbende tørstofprøver vi tog, mens vi snittede, sagde kun omkring 30% tørstof, hvilket er lidt lavere end målet, vi har i Grovfodermatchen, der hedder 31% tørstof. I den samlede konkurrence gør det dog ikke noget, da de majs vi høstede i sidste uge var lidt tørre end de 31%. Kvaliteten af de majs, vi høstede i sidste uge, var i øvrigt rigtigt god. De to analyser vi har fået tilbage siger henholdsvis 1,11 og 1,12 kg TS/FE og 30,8% og 31,6 % stivelse. Lader vi være med at regne de 8 ha med, som vi har købt på roden, så er gennemsnitsudbyttet på ca.12.000 FE/ha. 90% af arealet var med sorten Formula, og da vi jo selvfølgeligt er meget tilfredse med både udbyttet og kvaliteten, så har Per allerede bestilt 84 pakker Formula frø til næste år.



Køernes reaktion på ny foderplan

Køerne har nu givet deres første vurdering af den nye foderplan som vi satte i værk for 10 dage siden. Planen var med 23 FE/ko, hvoraf de 16 FE var grovfoder og totalfylden var på 8,25. Køerne reagerede imidlertid med en enorm ædelyst. Flere dag har der været ædt næsten helt op når der blev fejet ind kl 23, så vi har været nød til at putte 0,5 kg lucernehø mere i rationen per ko og helt galt gik det da sidste års kolbemajs slap op i sidste weekend. Kolbemajsen blev erstattet af lidt mere helsædsmajs og ellers sodakorn. Denne rations fylde var kun 8,15 og det var alt for lidt, så vi har byttet endnu mere sodakorn ud med helsædsmajs.

Vores bekymring omkring proteinniveauet viste sig også at være reel nok ureatallet ligger nede omkring 3. Per har endnu ikke puttet urea i rationen, så det vil vi lige prøve før vi tager stilling til om at der skal ændres mere på proteinforsyningen. Fedt og proteinprocenterne i mælken er i øvrigt steget til et rigtigt fornuftigt niveau med 4,18 i fedtprocent og 3,47 i proteinprocent. Ydelsen ligger pt. på ca. 34 kg EKM/ko på de malkende køer.

Høj grovfoderandel i ny foderration

I forbindelse med, at vi snittede de første majs i sidste uge, skulle vi starte på fodringen med den nye græsensilage fra 2009. Vi har fyldt 1 og 2. slæt græs i én silo på 50x9x3 meter (effektiv længde 45 meter) og med det græs der er vejet ind i siloen så er der 459.000 FE af en kvalitet der hedder 1,04 kg TS/FE, og der er faktisk hele 378 FE per kubikmeter. Vi vil gerne have denne silo tom til første slæt græs igen til næste år, så vi har planlagt efter at de 459.000 FE skal være brugt 15/5 2010. For at det kan lykkes, så skal køerne have 8,0 FE græsensilage om dagen, og med det som udgangspunkt har vi lavet den nye foderplan. Vi har kun gammel kolbemajs til ca. 10 dage endnu, så vi kommer til at fodre med en del sodakorn i de næste 6 uger, men lige nu og igen om 6 uger så ser foderplanen ud som følgende:

 

8,0 FE

1+2 sl. græsensilage

4,5 FE

Majsensilage

3,0 FE

Kolbemajs

0,5 FE

2 sl. lucernehø

0,75 FE

Kartoffelpulp

1,75 FE

Sojaskrå

3,25 FE

Rapskage

2,25 FE

Elite Grøn ATR (i malkekarrusellen)

60 gram

Foderurea

125 gram

Komin 104256

150 gram

Foderkridt

23,0 FE

I alt


 

Den største udfordring i rationen ligger i at få nok protein i den. Uden foderurea er PBV kun på 6 gram/FE. Med Foderurea er PBV på 12 gram/FE, og vi er faktisk meget nervøse for, om at det er nok, vi plejer at skulle højere op for at få køerne til at fungere tilfredsstillende, men det er svært med den de proteinfattige græsensilager fra i år. Vi kunne sagtens undvære kartoffelpulpen i rationen, men det har vi skrevet under på en kontrakt på, så vi kan ikke slippe for det. Vi har bestilt en mængde, der gør at vi skal bruge 0,75 FE frem til ca. 1. marts. Eneste mulighed for at få mere protein i rationen er at skifte til en kraftfoderblanding i karrusellen med mere protein i, og det er vi også parate til, hvis det viser sig at være nødvendigt. Vi kan få en Elite grøn med 30 gram PBV/FE mere i for en merpris på 1,5 kr/100 kg.

 

Totalfylden i rationen er på 8,25, og det plejer køerne godt at kunne æde, men vi er selvfølgelig lidt spændte på, om at de også kan i den her nye ration. Fylden pr. FE er 0,36, så på trods af den høje andel af grovfoder/hjemmeavlet foder så er koncentrationen høj nok.

Majshøsten startet i super vejr

Efter mange vurderinger af majsen og analyser 3 uger i træk startede majshøsten tirsdag 29. september hos Per Warming. Vi havde en analyse af de 24 ha med sorten Formula fra mandag den 21 september, der lidt overraskende sagde 30,0% tørstof, og samme dag havde vi udtaget en prøve af de 14 ha af med sorten Paddy, der sagde 27,0% tørstof. Vi har yderligere 12 ha ude i skoven på noget meget sandet jord. I de 12 ha er der lidt forskellige sorter, og jorden er noget varierende, så det var umuligt at udtage en repræsentativ prøve for de 12 ha, men vores vurdering var, at de var til den tørre side, fordi majsen i pletter var tvangsmodnet og vissen. Det ville have været ideelt at snitte i weekenden 26/27 september, men da Pers medhjælpere havde fri i den weekend, og Per i ugen fik at vide, at han havde fået en forpagtning på 33 ha, hvilket betød, at der skulle sås yderligere 17 ha hvede, så blev det bestemt, at der skulle snittes tirsdag 29 og onsdag 30 september.

Uheld på uheld
Den store Krone Big M snitter med 2 vogne én gummiged startede kl. 8.30 tirsdag morgen. Det havde regnet lidt om natten, men majsen var ok tør. Da den ene vogne kom hjem med sit andet læs og drejede rundt foran siloen skete det første uheld så. Det ene hjul brækkede halvt af, og så var der ellers dømt snitning med en vogn i en time, indtil Jacob kom tilbage med den vogn, han var henne hos Bejstrup Maskinstation efter, og efter yderligere en halv time var vognen repareret. Derefter kørte det godt i 2 timer indtil kl. 13, da ringede snitterchaufføren og sagde, at han havde fået en faldskærm i skærbordet, med det resultat at servicemanden fra Bejstrup Maskinstation endnu en gang måtte komme og skille skærbordet ad for at få faldskærmen pillet ud. Det gik der så 2 timer med. Så da snitteren endeligt kom hjem ude fra skoven var der høstet 12 ha på 8 timer. Sagen med faldskærmen får den lokale faldskærmsklub en henvendelse omkring.

Kl. 22 var der stadig ca. 15 ha tilbage, og maskinstationen havde ikke specielt travlt onsdag, så vi besluttede at stoppe og gøre færdig onsdag. Vi var meget glade for at det kunne lade sig gøre, da sammenkøringen altid bliver bedre, når chaufførerne er friske, og kan se hvad de laver. Vi fyldte majsen i 2 siloer, og der var fra tirsdag eftermiddag kl. 17 to gummigedde i siloerne, og Per kørte også meget af tiden med en traktor i siloerne. Så sammenkøringen bør være i orden.

Vådt og tørt
Vi havde installeret vores tørstofmåler ude hos Per, og vi testede løbende de majs, der kom hjem i siloen. De første majs, der kom hjem ude fra skoven, var kun 29% tørstof, hvilket var noget under vores mål på 31% tørstof, og det viste sig, at det ikke var så mange af majsene ude i skoven der var tørkeskadede, som vi havde vurderet, for majsen ude fra skoven blev ved med at være 29% hele dagen, men vi høstede dem alligevel, for vi havde på fornemmelsen, at de 24 ha med Formula var tørre end 31%, og det viste sig også at holde stik. Formula majsen var ikke meget mere end 2 meter høje, men de var kålgrønne, og der kunne stadig klemmes en dråbe saft ud af kernerne. Alligevel kunne vi ikke vi ikke tørre dem ned under 32% tørstof. Men da Formula majsen udgør 2/3 og majsen ude fra skoven 1/3, så bør tørstoffet i de majs vi har fået i siloen ligge tæt på 31% tørstof.

De 14 ha med Paddy lignede majsen ude i skoven, så vi vurderede at de skal stå til en gang i næste uge.

Små planter
Udbytte og kvalitet er vi meget spændte på. Majsen, vi høstede, var som sagt ikke særligt høje, og kolberne i Formula majsen var ret gode, og Formula skulle have en god NDF fordøjelighed, så derfor forventer vi, at de vil give en god kvalitet, hvorimod det er svært at sige, hvordan kvaliteten er i det der kom hjem ude fra skoven. På nogle dele af arealet var majsene ikke mere end 1,5 meter høje, og kolberne var små. På andre dele var majsene helt visne og tvangsmodne.

Alt i alt så er vi dog glade for, at vi har størsteparten af majsen i siloen, nu hvor vejret er blevet ustabilt, for er der noget vi ikke kan lide, så er det at snitte i regnvejr.

Ny strategi for majshøsten – 4. slæt græs – 3. slæt lucerne

Man har en holdning til man danner sig en ny. Det var vist noget i den retning, en dansk politiker sagde en gang for mange år siden. Vi har inden for den sidste uge ændret i vores planer på to områder. Vi fremskyndede 3 slæt lucerne 14 dage i forhold til, hvad vi havde planlagt, på grund af det gode vejr, og vi har ændret vores mål for majshøsten.

3. slæt lucerne

Vi havde fra starten planlagt, at 3 slæt lucerne skulle tages midt i oktober sammen med sidste slæt græs, og det var ikke vores forventning, at det skulle blive til andet end kviefoder. Vi ønskede ikke at slå lucernen i september for ikke at udsulte den inden vinteren, men lucernen var allerede ved at blomstre, og vi vurderede at den godt kunne nå at fylde rodreserverne igen inden vinter, og vi besluttede derfor i mandags den 14. september at slå lucernen. Fredag eftermiddag blev den presset med ca. 5 0 % tørstof. Udbyttet blev 28 baller á 980 kilo på de 7,2 ha, hvilket bliver til ca. 1300 FE/HA, det er selvfølgelig ikke noget vildt udbytte, men jo så til gengæld en kvalitet der kan bruges til køerne, det havde vi ikke turdet håbe på.

Strategi for majshøsten
Vi var i går mandag 21. september igennem alle majsmarkerne ,og vi blev faktisk lidt skuffede. Vi havde et mål for helsædsmajsen, der hed 10.000 FE/HA, men det har vi set os nødsaget til at nedregulere lidt til 9750 FE/HA. Vi har 12 ha majs, der står ude i skoven på noget meget skarpt sand, og det er desværre tydeligt, at de har manglet vand, og de er ved at gå fra grøde. Vi vurderer ikke at de kan give mere end 8500 FE/HA. Vi har derudover 14 ha med sorten Paddy, og i dem blev vi lidt skuffede over kolberne, mens vi er tilfredse med de 23 ha, vi har med sorten Formula. Vi har de sidste 2 uger udtaget frisk analyser af sorten Formula, og vi synes at det virker som om, at kolberne udvikler sig hurtigere end tørstofprocenten, derfor har vi sænket målet for tørstofprocenten til 31 %.

Vi vil hellere have en majs der er lidt grønnere og med lidt lavere stivelse. Vi synes normalt, at det er lettere at få køerne til at malke på en tidligt høstet majs med moderat stivelse og god NDF fordøjelighed. Vi ser ofte på papiret de bedste majskvaliteter i tørre ensilager med højt stivelsesindhold, men vores erfaring er altså, at køerne ikke laver så meget mælk på den slags majs, som analysen siger, at de burde.

Vi har 26 ha majs til kolbemajs hovedsageligt af sorten Anvil. Vi har valgt at fastholde, at vi anvender dette areal til kolbemajs. Planterne er store og kraftige og kolberne er normale. Vi var inde over en overvejelse om, at vi i stedet skulle tage dette areal til helsæd, da det vil blive en stor mængde stængel at smide væk, når de tages som kolbemajs, og vi er ikke 100 % sikker på, at vi ikke kunne finde på at gøre det. Ulempen er dog, at de 26 ha ligger små 5 km væk fra ejendommen, så det vil betyde noget ekstra transport. Vælger vi at bytte om på arealernes anvendelse, betyder det imidlertid ikke, at vi vil tage hverken flere eller færre kolbemajs. Vi kan cirka have 25 ha kolbemajs i den lille silo, og det passer med, at vi har godt 3 FE pr ko pr dag hele året, og mere ønsker vi ikke umiddelbart i fodringen.

4. slæt græs
4. slæt græs, som vi tog i sidste uge, gav knap 1700 FE/HA. Det betyder, at vi på uvandet sandjord er oppe på 10.000 FE/HA efter 4 slæt. Det er vi ovenud godt tilfredse med. De 23 ha 4. slæt, som vi selv tog, var 1,08 kg TS/FE, 34,4 % tørstof og proteinindholdet var på vanvittige 25,1 %. Det 4. slæt, vi solgte, var 1,13 kg TS/FE, 42,1 % tørstof og proteinindhold var 19,8 %. Umiddelbart noget græsensilage der kan spare noget proteinindkøb, men vi skal først bruge det til sommeren 2011, og til den tid er indkøbt protein sikker så billigt, at det ikke betyder så meget.

4. slæt græs snittet i høj solskin

Der er gået en del overvejelser forud for snitningen af 4. slæt græs. Vi har det luksus problem, at vi har alt for meget grovfoder. Vi har forsøgt at sælge både majs og græsensilage, men det marked er gået helt i stå, så vi har været ude i alternative løsninger. Vi fyldte 3 slæt græs i bunden af en af vores store siloer, og det er planen, at der skal majs ovenpå i den silo, så den kan opfodres alene sammen med kolbemajs. Problemet er bare, at hvis vi også fylder alt 4. slæt i den silo, så vil det blive 2/3 græs og 1/3 majs, og vi vil i fodringen gerne have halvt af hver. Løsningen blev, at Per har solgt ca. 60 % af 4. slæt på roden til en anden mælkeproducent. Så tirsdag 8. september nøjedes vi med at skårlægge 23 ha af de ældste mest kløverrige marker. Græsset blev revet sammen sidst på dagen onsdag 9. september og snittet torsdag formiddag. Siloen er nu godt halv fuld.

Vi vurderer, at græsset der kom i siloen var ca. 35% tørstof. Kvaliteten virkede fin, og vi forventer et højt proteinindhold. Udbyttet var ikke vildt, da det som sagt var de gamle marker med meget stor hvidkløverandel. Det solgte græs står køberen selv for at høste, og det vil han først gøre i næste uge.

Sår hvede i de gamle græsmarker
En af grundene til at vi greb den første chance for at snitte 4. slæt var, at vi for at skære lidt ned på grovfoderproduktionen til næste år, har valgt at pløje de 23 ha gammelt græs op, og så hvede deri. Yderligere vil vi så noget Triticale efter nogle af majsen, når de er høstet.

2. slæt lucerne blev til godt hø

I en hel måned havde der ikke været så mange dage med sammenhængende tørvejr, at man kunne drømme om at 2. slæt lucerne kunne blive til hø, men endelig i uge 32 lovede vejrudsigten høvejr. Lucernen stod i blomst, og når man høstede med øjnene fra kanten af marken, så det rigtigt godt ud.

Mandag 3. august om aftenen blev lucernen slået. Vi var lige ude med venderen tirsdag formiddag, men vurderingen var, at det var for tidligt at vende i det, da det endnu ikke havde vejret ret meget på afgrøden. Onsdag morgen skulle den nok have været vendt, men da havde vi travlt med at snitte græs, så det blev først torsdag morgen, at lucernen blev vendt. Torsdag aften rev vi sammen, og fredag formiddag blev skårene tippet rundt. Presseren kørte i skåret kl 16 fredag eftermiddag. Vi havde hele ugen haft vores tvivl om, at det kunne nå at blive til rigtigt hø, eller om at vi blev nød til at wrappe igen, men afgrøden var rigtig fin da presseren kørte i skåret. Presserens fugtmåler viste 12% vand, så på nær et par baller, der blev presset ovre ved skovkanten, var det super lucernehø, vi fik lavet. Vi fik den her gang presset i firkantede baller, da vi synes, at de er meget nemmere at håndtere ved opfodring. Rundballerne kræver ret meget plads i laden, når de skal rystes op før brug. Presseren var med en ret effektiv snitter, men det gav ikke nogen problemer ved håndteringen af ballerne.

Høst aldrig med øjnene
Dette gamle ordsprog må vi desværre bifalde. Som sagt, så lucernen godt ud fra kanten af marken inden vi skårlagde, men vi kunne godt se, da lucernen først blev lagt ned, at den fyldte meget mindre end første slæt, og da den først blev revet sammen, var det meget tydeligt, at på de tørre pletter på marken, var det nogle tynde skår, og i lavningerne, hvor vandforsyningen havde været bedre, var der fornuftige skår.

Resultatet, da presseren kørte fra marken, var 31 baller á 637 kilo, hvilket med en forsigtig omregning til FE kun giver 14 – 1500 FE/HA – det halve af vores mål for 2. slæt i lucernen. Umiddelbart kan vi ikke finde anden forklaring på det lave udbytte, end at lucernen manglede vand de første 3 uger efter 1. slæt. Timothen, der fyldte godt i 1. slæt, var næsten helt væk i 2. slæt.

Lucerne nok til fodringen det næste år
Efter 2 slæt har vi nu høstet ca. 43.000 FE godt lucernehø. Det betyder at vi nu har nok til at give køerne 1,0 kg = 0,5 FE lucernehø pr ko om dagen det næste år. Og så kan vi desuden også tillade os at bruge lidt til nykælverne, som går i separationsboksen de første dage efter kælvningen.

Vi har indenfor den sidste måned haft nogle køer, der var ved at gå i stå lige efter kælvningen, men så kom de ind i separationsboksen, hvor der er lucernehø ad libitum, og det kunne de simpelthen ikke lade være med at æde, og så gik det bare fremad med dem derfra. I fremtiden vil vi tilbyde alle nykælvede køer lucernehø efter ædelyst som det første, da vi tror at en vom, der er fyldt godt op med lucernehø, meget bedre kan tåle overgangen til det letfordøjelige laktationsfoder.

Endelig blev der vejr til at tage 3. slæt græs og 2. slæt lucerne

Vi har de sidste 10 dage set efter tørvejr til at tage 3. slæt græs, men regn og regn og så lige halvanden dags tørvejr har gjort det svært at finde det rigtige tidspunkt. Endeligt mandag 3. august kl. 12 kørte den store Krone Big M skårlægger i græsset. I løbet af eftermiddagen blev det nyudlagte græs spredt og det samme gjorde et par andre marker med et stort lag på.

Meget forskelligt græs
Det græs vi slog til 3 slæt var ekstremt forskelligt. Efter 2. slæt var der meget tørt og varmt i 2 uger, hvilket betød at det stort set kun var rødkløveren, der groede, og nogle enkelte græsstrå, der i løbet af 14 dage var gået i frø igen. Gyllen efter 2. slæt blev først kørt ud 12 dage efter slættet, da der kom vand igen, og så startede græsset ellers fra nul. Græsset har sådan set kun haft 3½ uge at gro i siden 2. slæt, men alligevel var det nogle underlige marker, der blev slået i mandags. Det nyudlagte græs stod godt på halvdelen af arealet, den anden halvdel var der betydeligt mindre på, men kvaliteten bliver helt sikkert god. På nogle af de gamle marker stod der rødkløver, der var i blomst og græsstængler, der havde været skredet igennem i 4 uger og så noget bundgræs, der fyldte for lidt. På markerne uden rødkløver var det hvidkløver i blomst der dominerede, og dem mener Torben Frandsen (Planteavlskonsulent) altså heller , at vi skal forvente har en særlig god fordøjelighed. Så alt i alt frygter vi lidt for kvaliteten af 3. slæt. Havde vi haft muligheden, så var det blevet slået for 10 dage siden, så vi kunne have fået ryddet op og fået markerne startet igen, der er masser af vand i jorden nu.

Fremrykket snitning
Planen var at der skulle skårlægges og spredes efter behov mandag eftermiddag, rives tirsdag og snittes onsdag fra morgenstunden. Heldigvis ringede Bejstrup Maskinstation tirsdag eftermiddag og spurgte, hvordan det så ud med forvejringen, for de havde faktisk ledig kapacitet fra ved 5 tiden. Vurderingen blev at græsset faktisk var tørt nok allerede, og den Store Krone Big X snitter kørte i græsset kl. 5 tirsdag eftermiddag, og indtil kl. 10 om aftenen blev de 46 af de 69 hektar snittet. Resten blev snittet onsdag formiddag med lidt morgendug i, hvilket var meget passende, da det faktisk var blevet lige tørt nok i løbet af tirsdagen.

Forventninger til resultatet
Vi tror at vi rammer tæt på de 1900 FE/ha, vi har som mål for 3 slæt, og vi er også ret sikre på at tørstofprocenten ligger indenfor de 37-42%, vi har som mål, derimod er vi meget spændte på fordøjeligheden, vi frygter at den bliver noget ringere end de 1,10 kg TS/FE, som vi har som mål i 3. slæt.

Team Warming






Så kom 2. slæt græs også i siloen

2. slæt græs blev snittet torsdag 25. juni hos Per Warming. 2. slæt græs bestod af 58,5 ha 2. slæt og 17 ha udlæg i renbestand i alt 75,5 ha. Vi har erfaring for at nyudlæg er meget svær at få tør, derfor blev udlægget skårlagt tirsdag den 23. juni om eftermiddagen og det andet græs blev først skårlagt fra morgenstunden onsdag den 24. juni. Allerede kl. 16 onsdag eftermiddag kunne vi mærke at det var på høje tid at få græsset revet sammen selvom at det kun havde været skårlagt i 6-8 timer, så storriven havde nok at se til onsdag aften. Nyudlægget var også skårlagt bredspredt og vi havde valgt at få det revet sammen med pickuprive for at undgå at få jord med ved sammenrivningen.

Vesterbølle Maskinstation ankom med deres ROC 950 pickuprive onsdag aften kl. 20 og foretog sammenrivningen af de 17 ha nyudlæg, og vi må sige at vi var meget imponerede af pickuprivens arbejde og kapacitet. Pickupriven er 9,5 meter bred og den kaster materialet ud på ca en meter så når den havde kørt en omgang så lå der et velformet skår fra ca. 21 meter, og opsamlingen af græsset så også helt perfekt ud. Kapacitetsmæssigt tror vi at pickupriven godt kan følge en storrive og når vi så også tager med at den laver et skår fra ca. 21 meter i stedet for de 14-15 meter som en storrive laver så tror vi også at der vindes noget når der skal snittes i en afgrøde med et lavt udbytte. Den store Krone snitter var i hvert fald tæmmet i det 21 meter brede skår i nyudlægget.

I specialafgrøder som grønbyg, ærter, lucerne og som her nyudlæg i renbestand med en dårlig bund mener vi at det er helt oplagt at man anvender pickupriven.

Snitningen startede torsdag morgen kl. 8 og det sidste læs kom i stakken kl. 16.30. Nyudlægget blev snittet sidst og på trods af at det havde fået mere end dobbelt så lang tørretid som det andet græs og havde været bredspredt så var det ikke for tørt.

Udbyttet er selvfølgeligt svært at gætte på men vi tror at vi rammer tæt på de 1500 FE/ha der er vores mål for 2. slæt og vi vil også blive skuffede hvis kvaliteten bliver ringere end de 1,07 kg TS/FE som vi har som mål.

 


Så er lucernen i hus!

Med udsigt til tørvejr blev de 7,3 ha lucerne nænsomt skårlagt lørdag d. 13. Juni. Lucernen stod godt og var ca. 1 meter høj, men begyndende tendens til lejesæd. Som det kan ses på billederne var rodskuddene også langt fremme, og det var på tide at få bjærget lucernen.

Mandag morgen blev afgrøden vendt forsigtigt i morgendug med høvender, så tabet af blade blev begrænset mest muligt. Igen tirsdag morgen blev vendingen gentaget grundet det store afgrødelag.

Vejrguderne ville dog ikke gøre det let at lave lucernehø! – prognoserne varslede en nedbørsfront onsdag aften, så der måtte træffes en hurtig beslutning. Resultatet blev, at lucernen blev revet sammen tidlig onsdag morgen og Bejstrup maskinstation stillede med en rundballepresser med integreret indpakker.

Vi startede med 8 lag folie, men måtte hurtigt erkende at det ikke var nok, da lucerne-stubben prikkede hul i ballerne når de blev lagt af indpakkeren, på trods af indpakkeren var monteret med en gummimåtte. Alternativet var at presse ballerne på marken og foretage indpakningen hjemme på ejendommen, men på grund af det forestående regnvejr var alle indpakkere ude at køre. Resultatet blev at ballerne fik 12 lag folie og Per måtte ud med ensilagetape og lappe de hullede baller.

Høsten blev 112 rundballer á 590 kg. Tørstofprocenten kendes endnu ikke, men vi gætter på ca. 70 %, så det foreløbige udbytte er ca. 6400 kg tørstof pr. ha. Vores mål er 4000 FE, så det bliver spændende at se analysen.

Læren af denne høst må derfor være, at når det ikke kan lade sig gøre at lave lucernehø, skal ballerne indpakkes på pladsen frem for på marken.

Fodringen med lucernehø startede torsdag morgen, og det havde vi set frem til længe. Sidste års høst af lucernehø slap op for ca. 3 måneder siden og vi har virkeligt savnet det som strukturkilde i rationen. Vi starter med at putte 1,0 kg lucernehø i rationen pr ko. Det giver teoretisk set den samme strukturværdi som de 0,5 kg hvedehalm vi havde i og fylder også det samme, forskellen er bare at i 1,0 kg lucernehø er der 0,5 FE i 0,5 kg hvedehalm er der 0,1 FE. Den forskel på 0,4 Fe skulle i teorien kunne give helt op til 1,0 kg mælk mere, vi kan godt nøjes med 0,75 kg mælk mere, så har det så rigeligt været vores indsats med bjergningen af lucernehøet værd.

Vi forbereder os i øjeblikket på at anden slæt græs skal tages i næste uge. Vi vil udtage friskgræsprøve på mandag den 22 juni og når vi har den tilbage og puttet ind i slætgræsprognosen vil vi beslutte hvornår græsset skal slås.

Vi har 17 ha med nyudlæg i renbestand med i anden slæt og vi har gjort os en del tanker om hvordan vi kan få det tørt og revet sammen uden at få sand. Vi har besluttet at vi vil prøve at få det revet sammen med en pickuprive, så det glæder vi os til at se hvordan det går.

 


Et glad team Warming forud for lucerne-høst

Store velformede skår ligger klar til presseren

De nye rodskud er allerede langt fremme – der kan også ses en del bladtab

Så kom presser og indpakker på arbejde!

Huller i plastfolien efter landingen på lucerne-stubben!

 

1. slæt græs i hus

Så er 1. slæt græs endelig i siloen hos Team Warming. Vi udtog analyse af græsset mandag den 11. maj og vi fik analysen tilbage onsdag den 13. maj. Analysen viste 1,00 kg TS/FE så vi valgte ikke at slå i den uge da vores mål er en ensilage med 1,05 kg TS/FE i 1 slæt.

Hen over den følgende weekend blev vejret ustabilt men mandag den 18 maj om eftermiddagen viste vejrudsigten under 1 millimeter regn resten af dagen og godt vejr de næste dage, så Bejstrup Maskinstation blev engageret med 2 selvkørende Krone Big M skårlæggere. Da den første skårlægger havde slået to omgange på den første mark åbnede himmelen sine sluser og der kom 20 millimeter regn på en time. Tirsdag morgen var vejrudsigten ikke for god og vi besluttede at vente. Vejret viste sig så alligevel at blive fint de næste 3 dage, men vi havde først en stabil vejrudsigt sidst på ugen, så græsset blev først slået fredag den 22. maj.

Der var et kæmpe lag så græsset blev spredt ud umiddelbart efter skårlægningen om fredagen. Lørdag den 23 blev græsset vendt på de marker der var det største lag på og lørdag eftermiddag blev græsset revet sammen i høj solskin og god vind, så snitningen kunne begynde søndag morgen.

Bejstrup Maskinstation hold parat til at snitte med en af deres Krone Big X snittere kl. 10 søndag formiddag og endnu et snittehold kunne også komme, da de først kunne starte hos en anden kunde over middag. Vejrudsigten for søndag sagde lidt skyet vejr søndag formiddag, men vejrguderne ville det lidt anderledes i Blære og omegn, for i samme øjeblik som snittern kørte på marken startede det med at regne, og det regnede så i 20 minutter. Græsset var jo revet sammen og den første snitter fortsatte med at køre og vi mærkede på græsset for hvert læs der kom i siloen. Vi vurderede at græsset var 33-35% tørstof de 2 første timer der blev snittet. Hen omkring middag kom solen igennem og der kom lidt vind og græsset blev ret hurtigt fint at snitte igen. Fra 12.30 til 15.30 var det andet snitterhold også i gang og kl. 18 var græsset i siloen.

Vejningen på overkørselsvægten fungerede perfekt, det var kun ganske få gange at et læs måtte vejes om.

Udbyttet ser til gengæld ud til at være betydeligt større end at vi havde regnet med. Ud fra vejetallene er et forsigtigt gæt omkring 3800 FE/HA og tørstofprocenten er nok lige i underkanten af de 37% som vi gerne ville nå op på. Kvaliteten er vi meget spændte på, vi ville gerne have slået græsset 4 dage tidligere. Slætprognosen siger at vores græs skal ligge på 1,08 kg TS/FE, resultatet kender vi sidst på ugen.

Mandag morgen startede Bejstrup maskinstation med at nedfælde 18-22 ton gylle pr. ha til græsmarkerne, og mandag eftermiddag fik alle marker 100 kg NS 27-5, så nu venter vi bare på 20 millimeter regn.

Team Warming

Opfølgning på handlingsplan vedr. 1. slæt

De kolde nætter har sat sine spor i græsmarkerne. Vi udtog alligevel en græsprøve d. 11. maj. Prøven viste en foderkvalitet på 1,00 kg TS pr. FE, med et proteinindhold på 17,5 %. Indsat i slætprognosen givet det et forventet slættidspunkt i uge 21. Vi blev derfor bestyrket i vores overbevisning om at det var for tidligt i uge 20 forventer slæt i midten af uge 21, hvor der loves tørvejr.

 

Navn: Per Warming
Tlf.: 9866 6563 / 5174 3685
Chr.nr.: 30136
Ansvarlig rådgiver: Tonny K. Andersen og Torben S. Frandsen


Sidst bekræftet: 07-12-2016 Oprettet: 26-06-2009 Revideret: 04-05-2010

Forfatter

Kvæg
Seniorkonsulent

Peter Hvid Laursen

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg