Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 19-05-2013

Kvæg fri 

Oprettet: 14-07-2009
Revideret: 05-10-2009

Grovfodermatchen - aktuelt nyt fra Team Bjørnemosegård


Aktuelt nyt
Team Bjørnemosegård
 
 
Majshøsten står for døren – hvad gør vi ved den!
Torsdag d. 17/9:
Vi dyrker 3 sorter på ejendommen, ca. 10 ha Anvil, 15 ha Saludo og 36 ha NK Bull. Vurderet på kolberne er Saludo mere moden end både Anvil og Bull, mens resten af planten er mere afgroet i Anvil, lidt mindre i Saludo mens Bull er meget frisk og grøn. Ved visuel vurdering blev tørstofprocenten sat til ca. 30 pct., hvilket indikerer en høst om 2 uger. Vi har udtaget prøver til bestemmelse af tørstof med resultater midt i næste uge.

Vi har set på lagersituationen i de tre store plansiloer. Den ene er helt fuld med majs 2008, hvilket svarer til ca. et halvt års forbrug. I den anden har vi 2/3 af 1. slæt græs 2009, mens der i den sidste er en rest med 1 meter græs og 2 m majs som næsten når at blive brugt til 1. oktober.
Vi besluttede at, jævne græsset ud og lægge ca. 17-20 ha majs ind ovenpå, samt at fylde den anden silo (ca. 25 ha), i alt 45 ha majs til helsæd.
Lageret af kolbemajs fra sidste år gør, at der kun skal høstes 5 ha kolbemajs.
På den måde er der majs til 1½ år, og kolbemajs til næsten lige så lang tid. Dette betyder, at der er et overskud af majs på 11-14 ha, som der ikke er lagerplads til. Vi drøftede, hvorledes dette skulle ”skaffes af vejen”.

Høst til kernemajs var en mulighed – der måske kunne overvejes:
Salgsprisen tør vare 90 kr/hkg * 9000 kg/ha = 8100 kr/ha - Fragt og tørring våd vare: 25 kr/hkg*13.000 kg/ha: - 3250 kr/ha, Dvs. nettoindtægt: 4850 kr/ha. Vi ved aktuelt ikke om der reelt er afsætning.

Såfremt man kunne høste 13.000 FE/ha svarer dette til en ”salgspris” på 4850/13000 = 0,37 kr/FE, hvilket reelt betyder, at hvis man kan sælge det på roden til f.eks. 40 eller 45 øre pr. FE vil det være en væsentlig bedre forretning, som at høste dem til modenhed. På den måde spares egne høstomkostninger og risikoen for dårligt vejr i perioden for høst af majs til modenhed elimineres.

Aktuel handlingsplan Ansvarlig
Annonce sættes i Landbrug Fyn, hvor 11 ha majs sælges på roden til 45 øre pr fe Christian Dreyer
Mulighederne for at sælge kernemajs undersøges Christian Dreyer
Beslutning om høsttidspunkt tages når frisk majs analyserne er hjemme Hanne Dahl, Brdr. Dreyer

Lykkes det ikke at finde afsætning for frisk majs eller kernemajs, kan det blive nødvendigt at etablere en markstak med majsensilage.

Korrektioner til målsætning
På baggrund af repræsentative prøvevejninger af kolber og en generel vurdering af markerne hæver vi vores målsatte udbytte i silomajsen til 13.000 fe og i kolbemajsen til 11.000 fe.

Prøvevejningerne af kolberne den 18. september viser:
Saludo 14,6 kg 14,4 kg 16,6 kg Gens. 15,2 kg
Buhl 15,1 kg 14,1 kg 14,6 kg Gens. 14,6 kg
Anvil 15,6 kg 15,1 kg 13,1 kg Gens. 14,6 kg

Dette burde indikere et udbytte omkring de 12.000 fe, men vi vurderer at stængel/ bladandelen er højere end gennemsnittet, hvorfor vi vover pelsen og skyder på 13.000 fe.

Høst af 3. slæt
3. slæt kom til at minde om en regulær afpudsning. Gyllen som blev nedfældet efter 2. slæt fik ikke mange chancer for at virke, da der i meget lang tid efter ikke kom noget videre regn. Markerne blev ellers hurtigt fint grønne efter 2. slæt, men de gik hurtigt i stå igen, og dagene gik uden regnvejr af betydning. En del af græsset gik i frø, og den 21/7 blev der udtaget friskgræsanalyser. Vi vurderede at der nok kun var 500-700 Fe/ha, så ovenpå 2 helt forrygende slæt, var der virkelig udsigt til en ”mavepuster”, der kunne få armene ned igen!

Analyseresultaterne forelå d. 27/7, og slættet blev taget 28/7.
På grund af det tynde lag, var vi klar over, at forvejringstiden skulle være meget kort.
Strategien blev at starte med at skårlægge når morgenduggen var væk, og starte med at snitte over middag.

Der blev ligesom 2. slæt, lagt 2 skår sammen med skårlæggeren, mest for at undgå en rivning. Dels for at undgå sand i ensilagen, men også lidt fordi gyllenedfældningen ikke alle steder var lykkedes lige godt, og da nedbøren havde været sparsom, var der stadig for mange synlige gyllerester, og dermed større risiko for sporer.

Det meste af græsset lå på skår i ca. 4-5 timer, det burde have ligget lidt længere, men der var varslet regnvejr til aften, og der kom da også en byge mens vi dækkede. Desværre blev det ikke til mere regn, det var ellers tiltrængt. Analysen af 3. slæt viste senere 1,21 kg tørstof/fe og 30,1 % tørstof, hvor målsætningen var 32-37 %.Isoleret set var 3. slæt meget ringe, men det ligner til forveksling tidligere år, og med de sparsomme nedbørsmængder på ingen måde overraskende. 

4. Slæt
4. slæt blev skårlagt d.15/9. Det så egentlig ikke så ringe ud, der var på en stor del af arealet en udmærket mængde rødkløver, som i hvert fald så ud af noget inden det blev skårlagt. Siden 3. slæt, har nedbørsmængder været meget små, så det var ikke mange læs der blev, da det blev snittet 16/9.Skårene var revet sammen fra ca. 12 m. og det var kun i lavningerne snitteren kunne ”tæmmmes”. Alligevel kan vi kun være mere end tilfredse med græsudbyttet i år, og grovfoderbeholdningerne er faktisk rigelig store.  

Nyudlæg
Der er udlagt 14 ha nyt græs ca. 25/8. Det er blanding 45, hvor der er iblandet 2 kg /ha timothe, samt 1 kg/ha ekstra rødkløver. Såbedet blev etableret uden pløjning, men til gengæld stubharvet 3 gange (hvedestub) Begrundelsen for ikke at pløje, var at få en mere jævn mark, som vi tit synes er problemet i pløjet jord, især i efterårsudlæg. Der var rigeligt med stubrester i såbedet, så det var svært at undgå sammenslæbning, da den ene halvdel af marken blev sået med en ganske almindelig radsåmaskine. Vi syntes ikke det var helt optimalt, så den sidste halvdel blev sået med Rapid såmaskinen, som ikke i samme grad havde problemer med stubresterne. Til gengæld er der ingen nævneværdig forskel at se, efter de 2 maskiner, nu hvor græsset er kommet op. Med efterårsudlægget, håber vi på et bedre udbytte næste sommer, og en bedre kløverbestand, end hvis det var udlagt næste forår.

Poul Erik Jørgensen
Hanne Dahl
 

Ukrudtsbekæmpelsen i Majs på Bjørnemosegård

Ukrudtsbekæmpelsen i majs på Bjørnemosegård har forløbet ok bortset lige fra den mark som deltager i grovfodermatchen. Her blev der sprøjtet på lidt større ukrudt og det betød at vejpileurt og enkelte ærenpris samt snerlepileurt overlevede første behandling. I anden omgang blev der tilsat 0,4 l Starane 180 i problemmarken. Det har dæmpet problemet og jeg tror ukrudtet har haft minimal betydning på udbyttet. Men det vil jo vise sig senere. Over det danske land kan man se at majsmarkerne ikke er helt så rene som tidligere år. Man kan roligt sige at Callisto ikke er som Calaris og at Fighter 480 ikke er Laddok. Der mangler den effekt som jordmidlet terbuthylazin har sammen med bladmidlerne. Desværre må vi jo nu klare os uden den.

Rettighedseffekt har fået meget større betydning og fremadrettet vil en 3 delt strategi være standard i ukrudtsbekæmpelsen, specielt på arealer med sent fremspirende arter som f.eks sort natskygge. Lidt efter recepten vi så godt kender fra roerne med intet ukrudt større end kimblade. Kan vi så klare os med to sprøjtninger må vi være glade. Sikkert er det dog at ukrudtsbekæmpelsen i majs har snydt både rådgivere og landmænd rigtig mange steder.

Det skal ikke ske igen!

Kristian Schack Jensen/Team Bjørnemosegård

 

Høst af 2. slæt græs

Resultaterne af friskgræsanalyserne som blev udtaget 12/6 blev anvendt i ”slætprognosen”. Målsætningen for 2. slæt er 2000 fe/ha og en fordøjelighed på 1,15 kg tørstof/fe. Prognosen viste, at blanding 49 nåede målet lørdag d. 20/6, og blanding 45 mandag d. 22/6. Søndag d. 21/6 blev markerne med blanding 49 skårlagt, og med udsigt til temperatur over 20 grader, undlod vi bredspredningen, og lagde i stedet 2 skår ved siden af hinanden. På den måde kunne vi helt slippe for at rive denne gang, og forhåbentlig minimere sandindholdet i ensilagen. Ligeledes troede vi på, at vi bedre kunne ramme tørstofprocenten, da blandingen meget nemt kan blive for tør.

Mandag 22/6 fortsatte vi med at skårlægge blanding 45, også her med 2 skår lagt side om side med skårlæggeren.

Midt på eftermiddagen begyndte vi at snitte, og det var på høje tid, da blanding 49 var rigelig tør, især på bakketoppene, hvor græsset var tyndt.

Resten, dvs. blanding 45 blev snittet tirsdag, det var lidt mere fugtigt end blanding 49, men alt i alt, tror vi på, at vi rammer nogenlunde 32-37 % tørstof, som er målet.

Alle græsmarker, blev tirsdag d. 23/6 tilført 25 tons gylle med græsjordsnedfælder, og dette er efter planen den sidste gødningstilførsel i dette høstår. Så håber vi på at rødkløveren og regn inden alt for længe kan sørge for resten.

Bjørnemosegård
 

Ny græs

Vi har startet op med ny græs – 1. slæt har en meget høj fordøjelighed og det gav rigtigt godt. Det har vi udnyttet til at sparke yderligere indkøbt foder ud af rationen. Helt konkret blev rapsmængden reduceret med ca. 200 kg og andelen af hjemmeavlet foder øget fra 60 % til 70 %. Køerne æder det meget gerne og malker mindst lige så godt som før skiftet.

Se EFK ved at klikke her
 

Forberedelse til 2. slæt er i gang
1. slæt blev taget den 12. maj, så det er nu blevet tid til at pejle sig ind på slættidspunktet til 2. slæt. Vi har fået lavet en friskanalyse den 12. juni af henholdsvis bl. 49 og bl. 45 og anvendt resultaterne i ”slætprognosen.” På nuværende tidspunkt er græsset meget let fordøjeligt og vi kan vente med slættet til uge 26 hvor vi forventer at ramme vores mål på 2000 Fe/Ha og en fordøjelighed på 1,15 kg tørstof/ha.
 
Høst af  1. slæt

Vi udtog d. 23/4 hurtig analyse af græsset, som viste at bl. 49 lå 1,05 kg/ts/Fe, og bl. 45 lå på 1,01 kg/ts/fe. Da målsætningen er 1,1 kg/ts/fe i første slæt, var det lige tidlig nok. Arealfordelingen er  12,5 ha bl. 49 og det er 4 sæson vi tager slæt på den, og  15,5 ha bl. 45, hvoraf 9 ha er 1. års, resten 2. års.  Mandag d. 4 maj var planteavlskonsulent Kristian S. Jensen med en tur i græsmarkerne, og med udsigt til lidt ustadigt vejr i nogle dage, derefter mere stabilt tørvejr, blev vi enige om at slå græsset første gang vejrudsigten var til det.
Græsset blev skårlagt søndag d. 10/5 og bredspredt ved skårlægningen. Bl. 49 indeholder rajsvingel af strandsvingeltypen, der tørrer ekstremt hurtigt, og på trods af et mægtig lag græs, var det klar til sammenrivning og snitning mandag eftermiddag ved 14.30 tiden, selvom der ikke var så meget tørring i luften. Vi kunne ikke nå at snitte det hele mandag, men blev alligevel enige om at rive hele arealet sammen mandag, så det ikke skulle risikere at blive for tørt i løbet af tirsdagen. Vi har da også en fornemmelse af at tørstofprocenten passer nogenlunde med målsætningen, men er da meget spændt på analysen, som Hanne Dahl udtog da vi var færdige med snitning tirsdag eftermiddag. Indvejningen forløb stort set problemfrit på Dina 3 overkørselsvægten, som vi i al hast fik leveret og installeret umiddelbart inden ensileringen.
Straks efter vi havde dækket stakken fik græsset gødning, og vi har været heldige at få en smule vand, så markerne er nu fint grønne igen.

Team Bjørnemosegård

 

Navn: Brdr. Dreyer
Tlf.: 2177 0497
Chr.nr.: 17046
Ansvarlig rådgiver: Hanne Dahl og Kristian Schach Jensen

 

Sidst bekræftet: 07-05-2012 Oprettet: 14-07-2009 Revideret: 05-10-2009

Forfatter

Kvæg
Seniorkonsulent

Peter Hvid Laursen

Foderkæden, Kvæg


Af samme forfatter

Sådan lægger du grundstenen for en værdifuld produktions- og økonomiopfølgning i 2020 og 2021
Tænk nye muligheder ind for tæt opfølgning på produktionen i 2020 og fremefter, når budgettet udarbejdes i de kommende måne...
19.09.19
Planlæg arbejdet i stald og mark med ny udgave af værktøjet FMS
Foderplanlægning Kvæg Økologi er væsentligt opgraderet i den nye udgave af planlægningsværktøjet FMS. Der er nu de samme mu...
04.07.19
Video: Udbyttemåling og udbytteregistrering – hvorfor og hvordan
Udbyttemåling og udbytteregistrering. To centrale ting, når markdriften skal optimeres. I denne video forklares kort og kla...
17.06.19
Grovfoderekskursion 13. juni
Tag med til to veldrevne bedrifter i Sønderjylland og få spændende nye input om grovfoderproduktion.
17.05.19
Tag med på grovfoderekskursion 13. juni
Bliv opdateret med nyt om dyrkning og fodring med grovfoder. Vi besøger to veldrevne kvægbedrifter ved Løgumkloster og Røde...
15.05.19