Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 07-05-2017

KvægInfo - 1884

Oprettet: 04-07-2008

Kolbemajs til slagtekalve

Ny viden om fodring med kolbemajsensilage til slagtekalve.

Dansk Kvæg har i perioden 1/12-2007 til 31/5-2008 gennemført en undersøgelse i 4 slagtekalvebesætninger omkring effekten af at fodre slagtekalve med fuldfoder, med stort indhold af kolbemajsensilage.
Fodring med hjemmeavlet protein/grovfoder er yderst interessant af to årsager. For det første har den seneste tids udvikling af priserne på korn og kraftfoder gjort kolbemajsensilage konkurrencedygtig prismæssigt. For det andet kan fodring med store mængder grovfoder, mindske risikoen for leverbylder hos slagtekalvene, når det erstatter en stor del af det traditionelle kraftfoder i foderrationen. Selvom fodring med grovfoder er mere tids- og arbejdskrævende, har det alligevel fundet vej til mange slagtekalvebesætninger denne sæson.

Med skyhøje priser på korn og kraftfoder, er kolbemajsensilage blevet et interessant foderemne - ikke mindst til slagtekalve. Kolbemajsensilage kan nemlig produceres til priser mellem 1,20 og 1,40 kr. pr. FE, hvilket jo er væsentligt billigere end en færdigblanding til 1,95 pr. FE.

Imidlertid har man manglet en del data omkring kolbemajsensilage for at kunne lave en optimal foderplan, og man har heller ikke kendt til effekten af at fodre slagtekalve med dette foder. Viden om begge dele er nu klarlagt, efter at Dansk Kvæg har haft fokus på kolbemajsensilagen ved bl.a. at gennemføre en demonstration i 4 slagtekalvebesætninger.

Koncentreret foder med lavt proteinindhold
Resultatet af foderanalyserne viser bl.a., at foderværdien ligger mellem 0,92 kg og 1,05 kg ts/FE. Proteinindholdet er 7-8 % og stivelses % ligger mellem 45 til 57, mens tørstofprocenten svinger mellem 50 - 54 %. Der skal dermed 1,7 - 2,0 kg foder til en FE. Kolbemajs er således et koncentreret foder med et lavt proteinindhold. Antallet af FE er i markstak er opgjort til ca. 450/m³. I AG-bag er indholdet 1700 - 1800 FE pr. løbende meter.

Tilvækst som ved normal fodring
Til undersøgelsen af effekten af kolbemajsensilage til slagtekalvene, blev der i 3 af bedrifterne udtaget et hold hvor fodertildeling og tilvækst blev kontrolleret over en afgrænset periode. I bedrift nr. 4, blev der udtaget 3 hold, hvor hold 1 udelukkende fik fuldfoder med kolbemajsensilage, hold 2 fik kolbemajsensilage plus kraftfoder (cafeteriaprincippet), mens hold 3 fungerede som kontrolhold og blev fodret på normal vis med kraftfoder og halm.

For alle hold blev der målt en tilvækst på mellem 1200 - 1470 g pr. dag. Holdet med den højeste tilvækst var det hold, som fik fuldfoder med kolbemajsensilage. At tilvæksten samlet set lå lidt lavt for de fleste hold, skyldes formentligt det bratte foderskift ved forsøgets start. Den overordnede konklusion er imidlertid, at tilvæksten ikke bliver mindre ved fodring med kolbemajsensilage i forhold til "traditionel fodring", men det er meget vigtigt, at kalvene på så tidligt et tidspunkt som muligt, tilvænnes fuldfoderet. Endvidere stod det ret hurtigt klart, at cafeteriaprincippet ikke dur til slagtekalvene, idet foderspildet bliver alt for højt.

Fodringsmæssigt kan kolbemajs udgøre ca. halvdelen af energien i FE til kalve fra 200 kg. og opefter. Til mindre kalve anbefales max. 40 pct. energi fra kolbemajs.

Resultaterne fra de 4 bedrifter
Vi har samlet resultaterne fra undersøgelsen i de 4 deltagende bedrifter. Se nærmere beskrivelse af de enkelte bedrifter og resultaterne ved at klikke på nedenstående link:

Bedrift nr. 1, Bedrift nr. 2, Bedrift nr. 3, Bedrift nr. 4

Økonomiske beregninger
Fodring med kolbemajsensilage stiller nogle praktiske krav. Bl.a. kræver det en fuldfoderblander og foderbord. Alternativt til foderbord kan dog anvendes fodertrug. Herudover vil det også være en fordel med fast køreunderlag på arealerne, hvor der skal blandes foder. Samlet set vil der i det store hele være tale om en minimal investering i forhold til den gevinst der er at hente med de aktuelle priser på indkøbte fodermidler. Vi har på baggrund af data fra Bedrift 4, opstillet de økonomiske konsekvenser ved skift af foderration, fra indkøbt færdigfoder til fodring med fuldfoder, og de dertilhørende investeringer, øget tidsforbrug og ændring af markplanen. Se kvæginfo 1883

Større arbejdsglæde og mere tid til ferie
"Det bliver bedre og bedre, dag for dag". Udtalelsen kommer fra ejeren på bedrift nr. 4, der var med i undersøgelsen omkring kolbemajsensilagen. Kalvene ser langt bedre ud ved gennemgang i stalden, og hvis der er noget der kan gøre en slagteproducent glad, så er det at se når kalvene stortrives under de nye forhold. Slagteresultaterne understøtter denne fornemmelse. "Tidligere havde jeg ikke svært ved at udpege et antal kalve i hvert hold, som ikke ville opnå den bedste klassificering på slagteriet. Det har jeg faktisk svært ved nu. De ser nemlig gode ud alle sammen".

De bedre formklassificeringer kan hænge sammen med, at kalve som udelukkende fodres med kraftfoder og halm, er mere disponeret for enten at blive taberkalve eller vinderkalve,- vommiljøet taget i betragtning. Dette forhold udlignes, når der fodres med store mængder grovfoder. "Taberkalve og vinderkalve mødes lidt over midten, og resultatet er ikke til at tage fejl af", slutter en glad slagtekalveproducent, der i øvrigt har endnu en fordel at glæde sig til under de nye forhold: Den ændrede markplan betyder nemlig, at det bliver nemmere at tage med familien på sommerferie. Hvor markplanen tidligere bestod af store arealer med kornafgrøder der kræver rettidig pasning i sommerferieperioden, er der nu i stedet majs, der stort set kan passe sig selv, når familien er på sommerferie.

Læs også kvæginfo 1883

Se film fra projektet

Kolbemajs til slagtekalve
Opbevaring af kolbemajs



Sidst bekræftet: 20-06-2016 Oprettet: 04-07-2008 Revideret: 04-07-2008

Forfatter

Kvæg
Seniorkonsulent

Peter Hvid Laursen

Sundhed og produktion


Af samme forfatter

Kom godt i gang med digital udbyttemåling
Der kan være mange penge at tjene ved at optimere grovfoderproduktionen. Få og hold overblikket over dit udbytte med digita...
26.05.20
Det friske grønne græs gemmer på værdifuld viden
Når første slæt græs bliver høstet, er det en god ide at udtage friske prøver til analyse. Analysen kan fortælle om kvalite...
12.05.20
Sådan udtager du friske grovfoderprøver under høst
Hvis du har behov for en analyse af dit grovfoder, kan du selv udtage en prøve allerede ved høst og sende den til laborator...
07.05.20
Nu kan DMS beregne dit lagertab
Lagertab fra indlægning til udfodring kan være betydeligt. Ny funktion i DMS viser dig tabet på den enkelte stak direkte i ...
17.04.20
Fokus på grovfoderprisen blev kickstartet i gårdrådet
Mælkeproducent Kristian Thomsen har stor fokus på fremstillingsprisen på grovfoder. Strategien blev kickstartet i gårdrådet...
03.04.20