Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 07-05-2017

KvægInfo - 1883

Oprettet: 04-07-2008
Revideret: 26-05-2011

Kolbemajs til slagtekalve kan give bedre indtjening


Stort udbytte i majs og høje priser på kraftfoder gør kolbemajs interessant i slagtekalveproduktionen. Vi har regnet på totaløkonomien for en bedrift ved fodring med enten fuldfoder med 58 % kolbemajs (FE-basis) eller med kraftfoder og halm. Med de valgte forudsætninger er dækningsbidraget i strategien med kolbemajs 625 kr. højere for mark og stald pr. produceret slagtekalv end i strategien med kraftfoder og halm. Fratrækkes udgifter til mixervogn og øget arbejdsforbrug er forskellen 510 kr. pr. produceret dyr.

Da udbyttet i majs er højere end i korn, er de ensilerede majsprodukter (majsensilage, majskolbeensilage og crimpet majs) interessante for slagtekalveproducenterne. Især i perioder, hvor kraftfoderpriserne er meget høje. Foderrationer med ensilage kan desuden være med til at reducere forekomsten af leverbylder hos dyrene. Men hvor stor er den økonomiske fordel, når alle omkostninger regnes med? Vi har sammenlignet økonomien i at fodre med fuldfoder med en høj andel majskolbeensilage i forhold til traditionel fodring med kraftfoder og halm. Det skal understreges, at det er en modelberegning udført ud fra en række forudsætninger. Man bør altid regne med de individuelle forudsætninger for den konkrete bedrift, når resultatet skal bruges som grundlag for valg af fodringsstrategi.

Bedrift med produktion af 800 kalve pr. år
I beregningen har vi taget udgangspunkt i en bedrift, som leverer 800 kalve om året, heraf 80 % godkendt som Dansk Kalv og 20 % som ungtyre. For enkelthedens skyld forudsætter vi, at kalvene indsættes i besætningen ved 100 kg, da det er fra det tidspunkt, hvor de for alvor begynder at æde kolbemajs. Vi forudsætter desuden, at tilvæksten og foderudnyttelsen er ens i de to fodringsstrategier. Der er 125 ha til bedriften. Se forudsætningerne for modelbedriften i tabel 1. I kolbemajs-strategien fodres kalvene med fuldfoder bestående af kolbemajs, KalveT, melasse, roepiller og halm (se tabel 2). I kraftfoder-strategien fodres med kraftfoder og halm.

Tabel 1. Modelbedrift for beregning af DB for kolbemajs-strategi og kraftfoder-strategi

  • 800 kalve leveres pr. år
  • 80 % godkendes som Dansk Kalv, 20 % leveres som ungtyre
  • Kalvene indsættes ved 100 kg
  • 1.500 gram daglig tilvækst i perioden 100-400 kg svarende til 1.250 gram fra fødsel til slagtning
  • 4,5 FE/kg tilvækst og 7,5 FE/dag i perioden 100-400 kg
  • 125 ha, JB 5&6
  • Værdi af husdyrgødning = 0
  • Indkøb af handelsgødning jvf. tabel 5
  • Udbytte majskolbeensilage: 9300 FE/ha, udbytte vårbyg: 57 hkg/ha
  • Udnyttelse husdyrgødning, N 45 %, P 60 %, K 60%
  • Stalden er indrettet med dybstrøelse, foderbord og foderautomater til kraftfoder. I kolbemajs-strategien skal der derfor investeres i en fuldfoderblander

Tabel 2. Foderrationer i henholdsvis kolbemajs-strategien og kraftfoderstrategien


Kolbemajs-strategi


Kraftfoder-strategi

Fodermiddel

FE/dag

Kr./FE

Fodermiddel

FE/dag

Kr./FE

Kolbemajs

4,4

1,35

Kalveblanding 16 %

7,2

1,90

Kalve T 25 %

2,0

2,10

Halm

0,3

2,06

Roepiller

0,7

1,73

 

 

 

Roemelasse

0,3

1,56

 

 

 

Halm

0,1

2,06

 

 

 

 

 

 


Større dyrkningsomkostninger for kolbemajs
Produktion af kolbemajs medfører større omkostninger til udsæd, gødning og planteværn end produktion af vårbyg. I vores beregninger er de 1.623 kr. højere pr. ha. Til gengæld er maskinomkostningerne inklusiv indlægning i silo 248 kr. lavere pr. ha for kolbemajs (se tabel 3). Yderligere skal der beregnes ca. 1,8 arbejdstime mindre pr. ha til pasning af kolbemajs frem for vårbyg. Med en timeløn på 170 kr. pr. time, bliver det en besparelse på 306 kr. pr. ha.
Ved beregning af dækningsbidrag fra marken er der anvendt en forventet salgspris på 1,35 kr./kg for vårbyg og en intern overførselspris på 0,40 kr./kg halm samt 1,35 kr./FE for kolbemajs (aktuelle overførselspriser i Nøgletalstjek, budgetkalkuler mv.)
Værdi af husdyrgødning samt udbringningsomkostninger er ikke medregnet. Nødvendigt indkøb af handelsgødning incl. udbringningsomkostninger fremgår af den samlede oversigt, tabel 5.


Det er nødvendigt med investering i mixervogn ved valg af fuldfoderstrategi

Tabel 3. Dækningsbidrag pr. ha for vårbyg og kolbemajs samt maskinomkostninger


Vårbyg


Kolbemajs

Kg

Kr.

Kr i alt

FE

Kr.

Kr i alt

Kerne

5.700

1,35

7.695

9.300

1,35

12.555

Halm

3.000

0,40

1.200

 

 

 

Udbytte i alt

8.895 

12.555

Udsæd

 

 

-390

 

 

-1.400

Gødning             

 

 

0

 

 

Planteværn

 

 

-225

 

 

-600

Plastik

 

 

 

 

-238

Stykomkostninger

-615 

-2.238

DB pr. ha

8.280 

10.317 

Maskinomkostninger

 

-3.411

 

-3.163

Produktionsresultat

4.869 

 

7.154

Billigere foder i kolbemajs-strategien

Tabel 4 viser beregningen af dækningsbidraget for stalden. På grund af det billigere foder, er dækningsbidraget 455 kr. højere pr. kalv på kolbemajs-strategien.

Tabel 4. Dækningsbidrag pr. slagtekalv (80 % godkendt som Dansk Kalv, 20% ungtyre) 

 


Kolbemajs-strategi


Kraftfoder-strategi

 

Kr.

Mængde

Kr. i alt

Kr.

Mængde

Kr. i alt

Kalv 100 kg, ind

 

1,035

-828

 

1,035

-828

Slagtekalv, ud

1) 25,20

203

5.116

1) 25,20

203

5.116

Udbytte i alt

4.288 

4.288 

Kolbemajs

1,35

860

-1188

 

 

 

Kraftfoderblanding

2,10

400

-840

1,90

1.440

-2.736

Andet foder 2)

1,71

220

-377

2,06

60

-124

Strøhalm

0,40

550

-220

0,40

550

-220

Dyrlæge og diverse

 

 

-150

 

 

-150

DB i alt

1.513 

1.058 

1) Slagtepris er inkl. efterbetaling. (80 % Dansk kalv, 20 % Ungtyre)
2) Andet foder er ved kolbemajs-strategien, halm, melasse og roepiller


Kolbemajs-strategi giver over 600 kr. mere pr. kalv
Dækningsbidraget for hele bedriften er vist i tabel 5. Samlet for stald og mark er dækningsbidraget 499.871 kr. større for kolbemajs-strategien end for kraftfoder-strategien, svarende til 625 kr. pr. produceret kalv.

 

Tabel 5. Samlet dækningsbidrag incl. maskinomkostninger for mark og stald for de to strategier

 

 

 


Kolbemajs-strategi


Kraftfoder-strategi

 

Enheder

Kr/enhed 

I alt

Enheder

Kr/enhed

I alt

Vårbyg

49,0

4.869

238.581

125,0

4.869

608.625

Kolbemajs

76,0

7.154

543.704

 

 

 

DB mark i alt

125,0

782.285 

125,0

608.625 

Dyreomsætning

800

4.288

3.430.400

800

4.288

3.430.400

Foder + diverse

800

-2.775

-2.220.000

800

-3.230

-2.584.000

DB stald i alt

1.210.400

846.400 

Inkl. handelsgødning

 

 

-66.181

 

 

-28.392

Handyrpræmier

 

 

760.000

 

 

760.000

DB i alt

2.686.504 

2.186.633 

 

Husk at regne med mixervogn og øget arbejdsforbrug
Hvis valget af en strategi indebærer, at der skal investeres i ændret staldindretning eller udfodringsteknik, skal der naturligvis tages højde for denne omkostning. Kolbemajs-strategien vil f.eks. ofte medføre køb af mixervogn. En brugt mixervogn til 150.000 kr. vil med en levetid på 7 år og en forrentning på 5 % belaste hver produceret kalv med 28 kr.

Der vil også være et øget arbejdsforbrug ved valg af majskolbe-strategien. 1½ time om dagen til en timeløn på 170 kr. vil belaste hver produceret kalv med 116 kr., men som tidligere nævnt kan der spares lidt på timeforbruget i marken, svarende til 29 kr. pr. produceret kalv. Medtages disse omkostninger/besparelser, vil forskellen mellem de to strategier være 510 kr. pr. produceret kalv til fordel for kolbemajs-strategien.

Hvornår vender billedet?
Hvis forudsætningerne ændrer sig i forhold til det vi har valgt i ovenstående eksempel, vil resultatet naturligvis også blive et andet. Som et billede på følsomheden i beregningerne kan vi nævne, at de to strategier giver samme økonomiske resultat, hvis kraftfoderprisen falder til 1,40 kr./FE eller hvis udbyttet for kolbemajs kun er 5.700 FE/ha - alt andet lige.

Vårbyg eller vinterhvede?
Vi har også afprøvet beregningerne, hvor salgsafgrøden var vinterhvede på hele arealet i stedet for vårbyg. I den situation vil forskellen mellem de to strategier være langt mindre, - nemlig 170 kr. pr produceret kalv til fordel for majskolbe-strategien. Men det forudsætter altså, at der kan dyrkes vinterhvede i hele arealet.

Se også deltaljeret beskrivelse af projektet i KvægInfo nr.: 1884


Sidst bekræftet: 20-06-2016 Oprettet: 04-07-2008 Revideret: 26-05-2011

Forfatter

Kvæg
Seniorkonsulent

Peter Hvid Laursen

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Specialkonsulent

Per Spleth

HusdyrInnovation, Kødproduktion, kvæg


Af samme forfatter

Slagtekalvestatistikken
Her vises grafisk fremstilling for det seneste år af Bruttotilvækst (g/dag)
09.11.19
Slagtekalvestatistikken
Her vises grafisk fremstilling for det seneste år af Antal slagtninger af renracede kalve/ungtyre pr. besætning
09.11.19
Slagtekalvestatistikken
Her vises grafisk fremstilling for det seneste år af Klassificering: Fedme
09.11.19
Slagtekalvestatistikken
Her vises grafisk fremstilling for det seneste år af Klassificering: Form
09.11.19
Slagtekalvestatistikken
Her vises grafisk fremstilling for det seneste år af Antal slagtninger pr måned
09.11.19