Feedback Form

Artikler - Planteavl - 134

Oprettet: 07-11-2008

Sikre, men varierende merudbytter for placeret fosfor til majshelsæd


Sikre, men varierende merudbytter for placeret fosfor til majshelsæd

Forsøgene har vist, at der er et signifikant merudbytte for at placere fosfor til majshelsæd. Mellem enkeltforsøgene er der stor variation i merudbytter for placering af fosfor. Forskellen kan ikke umiddelbart forklares ud fra variation i jordtype, fosfortal og placering i landet. Forsøgene før 2004 viser dog en tendens til, at merudbyttet er størst ved lave fosfortal. Selv ved høje priser på fosfor er der de fleste steder økonomi i at placere fosfor til majs, men mængden bør justeres efter forholdene.

Meget høje priser på fosfor har rejst spørgsmål om, hvor meget fosfor i startgødning, det er rentabelt at tilføre til majs. I denne artikel er der på baggrund af tidligere års forsøg og erfaringer udarbejdet en opdateret vejledning for startgødning i majs.

Der er igennem en årrække gennemført mange forsøg med placeret fosfor til majshelsæd. Forsøgene er gennemført efter forskellige forsøgsplaner og med forskelligt formål. Der er ligeledes gennemført flere sammenstillinger af forsøgene.

Forsøgene før 2004 er sammenstillet med en såkaldt Kate-Nelson-analyse. For hvert enkeltforsøg er der beregnet et relativt udbytte ved at dividere udbyttet uden fosfor i startgødning med udbyttet med fosfor i startgødning og multiplicere med 100. Et relativt udbytte på f.eks. 90 udtrykker således, at udbyttet uden startgødning udgør 90 pct. af udbyttet med startgødning. Resultatet af denne analyse fremgår af figur 1.

Figur 1 . Sammenhæng mellem fosfortal og forholdet mellem udbyttet i forsøgsled uden og med placeret fosfor, 58 landsforsøg mellem 1973 og 2003.

Af figuren fremgår det, at der er meget stor spredning mellem enkeltforsøgene. Der er en tendens til, at det relative udbytte er lavest ved lave fosfortal svarende til, at merudbyttet for placering af fosfor er størst. Sammenhængen er ikke signifikant. Der er heller ikke signifikante forskelle mellem jordtyper og mellem placeringer i landet. I gennemsnit af de 58 forsøg, har det relative udbytte været 95 pct. uden placeret fosfor, dvs. der er opnået et merudbytte for placeret fosfor på 6 afgrødeenheder pr. ha ved et udbytteniveau på 120 afgrødeenheder pr. ha.

I figur 2 er vist sammenhængen mellem fosfor tilført i startgødning og merudbyttet i forhold til ingen placering. I forsøgene indgår forskellige fosformængder. I alt 20 forsøg indgår i materialet. Der er en meget stor spredning i merudbyttet mellem enkeltforsøgene. Der er en signifikant sammenhæng mellem fosfortilførsel og merudbytte, men korrelationen er generel dårlig. Det maksimale udbytte er opnået for placering af 20 kg fosfor pr. ha med et merudbytte på 7 afgrødeenheder pr. ha. I forsøgene er der ikke konstateret nogen signifikante forskelle i merudbytter på forskellige jordtyper eller ved forskellige fosfortal.

Figur 2 . Sammenhæng mellem tilførsel af fosfor i startgødning og merudbyttet for tilførsel af fosfor. 18 forsøg 2003-2007.

Den optimale mængde fosfor placeret ved såning af majshelsæd kan beregnes ved forskellige kombinationer af pris på afgrøde og fosfor ud fra regressionskurven i figur 2. Resultatet af denne beregning er vist i tabel 1.

Tabel 1. Beregnede optimale mængder fosfor i startgødning.

Pris på afgrøde,
øre/afgrødeenhed

Pris på fosfor, kr./kg P

10

20

30

80

18

15

12

120

19

17

15

160

19

18

16

Prisrelationerne har ikke meget indflydelse på den optimale mængde fosfor i startgødning. Forskellene er mindre end sikkerheden på regressionen!

Anbefaling vedrørende mængder i startgødning
Ud fra forsøgene kan det konstateres, at der mellem enkeltforsøgene er stor variation i merudbytter for placering af fosfor. Forskellen kan ikke umiddelbart forklares ud fra variation i jordtype, fosfortal og placering i landet. Forsøgene før 2004 viser dog en vis sammenhæng med fosfortallet.
Erfaringsmæssigt reagerer majshelsæd mere på startgødning under forhold med dårlige muligheder for rodudvikling.

Mulighederne for en god rodudvikling er dårligst på

  • Lavereliggende køligere arealer

  • Svære lerjorde med en dårlig struktur

  • Lette lyse sandjorde med mindre end 2 procent humus

  • I et tørt og løst såbed.

På dette grundlag er opstillet anbefalinger for mængder af placeret fosfor til majshelsæd i tabel 2.

Tabel 2. Anbefalinger af placeret fosfor til majshelsæd 2008/2009, kg P pr. ha:

Fosfortal

2

4

6

Gode muligheder for rodudvikling1)

15

10

0

Dårlige muligheder for rodudvikling 2)

15

15

10

1) Alle milde jordtyper med mindst 2 procent humus, hvor jordstrukturen og såbedet er god. På JB 1 & 3 skal der i kornrige sædskifter have været majs i sædskiftet indenfor de seneste 2-3 år.
2) Lavereliggende køligere arealer, svære lerjorde med en dårlig struktur, lette lyse sandjorde med mindre end 2 procent humus, i et tørt og løst såbed samt første år efter flere års korndyrkning på sandjord.

Under milde forhold kan man på lerjord undlade at placere fosfor, hvis jordstrukturen er god og fosfortallet er højt.
Der er ikke udført forsøg med placeret fosfor til kolbemajs og kernemajs, men effekten er antagelig på niveau med majshelsæd. Anbefalingerne kan derfor også være retningsgivende for kolbemajs og kernemajs.
Den øvrige gødskning bør så vidt muligt tilrettelægges, så der altid kan placeres 20-30 kg kvælstof pr. ha. På arealer, der ikke er tilført større mængder husdyrgødning i tidligere år, placeres 10-15 kg svovl pr. ha.

Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne aktivitet.

 

Sidst bekræftet: 24-10-2018 Oprettet: 07-11-2008 Revideret: 07-11-2008

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Grovfoder

Martin Mikkelsen

PlanteInnovation


Chefkonsulent, Gødskning

Leif Knudsen

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Vinterklargøring af græsmarker
Det er nu, at fundamentet for næste års græshøst skal lægges. Sidste slæt bør høstes senest start oktober. Det gør det nemm...
16.09.19
Afprøvning af spektroskopiske metoder til bredspektrede analyser af jord
Et hollandsk udstyr til bestemmelse af jordanalyser med spektrometriske metoder viser en god korrelation med den danske sta...
13.09.19
Udsigt til majshøst fra midt i september
En fornuftigt udseende majs lægger op til en begyndelse på høsten midt i september og en hovedhøst i første halvdel af okt...
06.09.19
Høst og ensilering af majs
Snit majs med 30-34 pct. tørstof, kort og ensartet med 8 mm snitlængde. Knive og modskær på finsnitteren skal være skarpe o...
02.09.19
Høst af kernemajs
Kernemajs skal høstes, så snart den sorte plet er synlig ved kernernes tilhæftningssted og med maks. 40 pct. vand. Senere h...
02.09.19