Majsvarmeenheder 2001-2010

Danmarks Meteorologisk Institut har for Videncentret for Landbrug udviklet kort med isolinjer for majsvarmeenheder for perioden 2001 til 2010. Følgende Danmarkskort med isolinjer er udarbejdet:

1. Gennemsnitligt antal Ontario majsvarmeenheder
2. Laveste antal Ontario majsvarmeenheder
3. Højeste antal Ontario majsvarmeenheder
4. Procent år med mindst 2700 Ontario majsvarmeenheder
5. Gennemsnitlig temperatursum basis 6 ºC

For alle kort er perioden fra og med 15. april til og med 15. oktober i årene 2001 til 2010. Beregningerne er foretaget i et klimagrid med en opløsning på 1x1 km gridceller.

Ontario majsvarmeenheder

Modellen for Ontario majsvarmeenheder er udviklet i Canada og kaldes her Ontario Crop Heat Units. I Ontario anvender landmændene Ontario majsvarmeenhederne bl.a. til valg af sorter af afgrøder med et stort varmebehov, f.eks. majs, sojabønne og tomat. Ontario majsvarmeenheder anvendes desuden i flere nordeuropæiske lande, f.eks. Irland, England, Sverige og Danmark.

Ontario majsvarmeenheder er en akkumulering af døgnbidrag for en given periode.

I Ontario er starttidspunktet for perioden den sidste dag i en tredages periode med middeldøgntemperaturer over 12,8 ºC. På en målestation kan denne tredøgnsperiode tidligst begynde efter datoen, hvor 30-års middeldøgntemperaturen for målestationen har nået 10 ºC.

Sluttidspunktet for perioden i Ontario er datoen:

1. hvor minimumstemperaturen kommer ned på -2 ºC, eller
2. hvor 30-års middeldøgntemperatur kommer ned på 12 ºC eller lavere.

I Danmark er Ontario majsvarmeenhederne hidtil beregnet fra 15. april til 15. oktober, og det forsætter vi med indtil videre.

Døgnbidraget til Ontario majsvarmeenheder, MVE, beregnes efter formlen for Ontario Crop Heat Units:

MVE = (ymax+ymin)/2

ymax = 3.33*(Tmax - 10) - 0.084*(Tmax-10)2

ymin =1.8*(Tmin-4.4),

hvor Tmax er døgnmaksimumstemperatur og >10, Tmin er døgnminimumstemperatur og >4,4.

hvor Tmax er døgnmaksimumstemperatur og >10, Tmin er døgnminimumstemperatur og >4,4.

Ontario majsvarmeenheder, 2001 til 2010

Tabel 1 viser antallet af majsvarmeenheder i de enkelte år. Nederst i tabellen er vist gennemsnittet og variationsbredden. Figur 1 viser, at antallet af majsvarmeenheder fordeler sig nogenlunde ensartet i variationsbredden.

Figur 2, 3, 4 og 5 viser Ontario majsvarmeenheder for årene 2001 til 2010.

Figur 2 – Gennemsnit af majsvarmeenheder i 2001 til 2010.

Figur 3 – Laveste antal majsvarmeenheder opnået i 2001 til 2010.

Figur 4 – Højeste antal majsvarmeenheder opnået i 2001 til 2010.

Figur 5 – Procent år med mindst 2700 majsvarmeenheder i 2001 til 2010.

Ontario majsvarmeenheder 2001-2010 contra 1971-1990

I 10-års perioden 2001-2010 har der været ca. 200 flere majsvarmeenheder, end i 20-års perioden 1971-1990 som hidtil er anvendt. Fordelingen af majsvarmeenheder i de forskellige egne af landet, har ikke ændret sig markant.

Ontario majsvarmeenheder og dyrkning af majshelsæd

Som tommelfingerregel skal der være mindst 2400 majsvarmeenheder, for at tidlige sorter kan modne til helsæd, dvs. at de kan opnå 30-32 pct. tørstof senest midt i oktober. Figur 2 viser, at der i gennemsnit af årene i alle egne af landet har været over 2400 majsvarmeenheder. Figur 3 viser, at der i 10-års perioden 2001-2010 har været år, hvor der i store områder i Midt og Nordjylland har været færre end 2400 majsvarmeenheder. Forhold der naturligvis bør tages hensyn til ved valget af sorter til helsæd. Figur 4 viser, at der i samme periode i hele landet har været år med et betydeligt højere antal majsvarmeenheder. Antallet af majsvarmeenheder har stor betydning for udbyttepotentialet, svarende til ca. 700 foderenheder pr. ha pr. 100 majsvarmeenheder.

Ontario majsvarmeenheder og dyrkning af kolbemajs

Som tommelfingerregel skal der være mindst 2700 majsvarmeenheder i vækstsæsonen, for at tidlige sorter kan modne til kolbemajs og kernemajs, dvs. at de inden udgangen af oktober kan opnå 55 pct. tørstof i kolberne til kolbemajs og 40 pct. vand i kernerne til kernemajs. Figur 2 viser, at der som gennemsnit af årene har været over 2700 majsvarmeenheder på Øerne på nær centrale egne på Fyn og Sjælland samt i Sydjylland og kystnære områder i Øst- og Vestjylland.

Figur 3 viser, at der i alle egne af landet er forekommet år, hvor antallet af majsvarmeenheder har været under 2700.

Figur 4 viser, at der i alle egne af landet er forekommet år, hvor antallet af majsvarmeenheder har været over 2700 majsvarmeenheder.

Figur 5 viser, at hyppigheden af år med mindst 2700 majsvarmeenheder har varieret fra 10 til 70 pct. af årene. Mindst hyppighed har der været i store områder i Midt- og Nordjylland. Størst hyppighed har der været i de kystnære områder på Øerne. Et forhold man bør tage med i overvejelserne, når arealet med kolbemajs eller kernemajs fastlægges.

Temperatursum basis 6 ºC, 2001 til 2010

I Tyskland og Frankrig anvendes en temperatursum til vurdering af dyrkningsmulighederne for majs og som grundlag for sortsvalg. Temperatursummen er en akkumulering af døgnbidrag for en given periode. Døgnbidraget beregnes som middeldøgntemperatur minus 6 ºC. Tabel 2 viser temperatursum basis 6 ºC for årene 2001-2010. Figur 6 viser, at temperatursummerne fordeler sig nogenlunde ensartet i variationsbredden.

Figur 7 viser isolinier for middeltemperatursummen basis 6 ºC for årene 2001 til 2010.

Figur 7 – Gennemsnit af temperatursum basis 6 ºC i 2001 til 2010.

Ontario majsvarmeenheder og temperatursum basis 6 ºC

Ontario majsvarmeenhederne følger i store træk temperatursummen basis

6 ºC, men der er forskelle. F.eks. er der flere majsvarmeenheder i 2009 end i 2005, hvorimod temperatursummen omtrent er den samme i de to år. Det skyldes bl.a., at døgnbidraget til Ontario majsvarmeenheder begunstiges, når der er stor forskel mellem minimums- og maksimumstemperatur.