Øget tørstofindhold i ensilage af majs uden kolber forbedrer ensilagekvaliteten. Brug derfor en kombination af flere tiltag, som f.eks. længere snitlængde og samensilering med saftsugende foderemner, for at begrænse tab af saftafløb.
Tørkeskadet majs uden kolbeudvikling har et tørstofindhold på 18-20 pct. tørstof, som ikke stiger væsentligt. Er ikke hele majsmarken ramt, vil tørstofindholdet dog være højere. Udgør den tørkeskadede majs uden kolber en mindre del af majsen på bedriften, kan den vente på, at majsmarker med kolbeudvikling bliver klar til høst, dvs. opnår 31-34 pct. tørstof.
Har tørke skadet majsen, så der ikke er udsigt til kolber, skal du derfor overveje, om du vil høste majsen nu. Eller om du skal vente på, at mere veludviklede majsmarker på bedriften bliver klar til høst, så du kan blande den tørkeskadede majs med større mængder veludviklet majs.
Samensilering med tør veludviklet majs eller andre saftsugende foderemner, som f.eks. græsensilage, kornhelsæd eller andet, begrænser tabet ved saftafløb, hvilket øger tørstofindholdet og forbedrer dermed ensilagekvaliteten.
Det er vigtigt at reducere saftafløbet i majs uden kolber, når den ensileres. Saftafløb i ensileret majs uden kolber medfører et stort tab af udbytte og foderværdi, og et evt. saftafløb skal opsamles, så det ikke skader det omgivende miljø. Desuden forbedres ensilagekvaliteten, når tørstofprocenten hæves i ensilage af meget umoden majs.
I tørkeskadet majs uden kolbeudvikling ligger tørstofindholdet på 18-20 pct. Tørstofindholdet skal hæves til min. 25-27 pct. tørstof for at begrænse tab ved saftafløb.
Kombiner flere tiltag, når du skal forbedre ensilagekvaliteten
Du har flere muligheder, når du skal forbedre ensilagekvaliteten, Måske er det en kombination af flere tiltag, du skal anvende, afhængig af situationen på din bedrift.
Ved samensilering er målet et tørstofindhold, så saftafløb netop undgås. Målet for tørstofindholdet afhænger af stakhøjden. Samensilering (god sammenblanding) er betydelig mere effektiv til opsamling af saft end indlægning af umoden majs oven på moden majs, tør helsæd eller græsensilage.
Dette kan du gøre:
Stakhøjden har meget stor betydning for, hvornår der er risiko for saftafløb, se tabel 1.
| Stakhøjde (m) | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Tørstofindhold hvor der ikke forventes saftafløb | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 |
Udgør majsen uden kolbeudvikling en mindre del af majsen på bedriften, kan majsen uden kolber vente på, at majsen med kolbeudvikling bliver klar til høst, dvs. opnår maks. 34 pct. tørstof.
Majsen uden kolber blandes i den veludviklede majs i de øverste to tredjedele af lageret. Gennemsnitligt tørstofindhold bør ikke komme under tørstofprocenterne i tabel 1. Udgør majsen uden kolber en større del af majsen, kan det blive nødvendigt at anvende andre saftsugende foderemner, f.eks. umelasserede roepiller.
Se de forskellige foderemner, der kan samensileres med nedenfor.
Tilstræb en tørstofprocent i den samensilerede masse som angivet under majsensilage i tabel 1. Mængden af majs, som kan samensileres med græsensilage, afhænger af tørstofprocenterne i majs og græs.
Bland majsen med tør græsensilage ved at lægge græsensilage og majs lagvis ind i lageret. Der begyndes med græsensilage og sluttes med mindst 50 cm majs. Undgå at stakhøjden bliver for høj - se tabel 1.
I alle tilfælde må der ikke samensileres mere majs med græs, end at græsset kan suge saften fra majsen, da der ellers vil være risiko for udvaskning af letopløselige næringsstoffer fra græsensilage.
Tilstræb en tørstofprocent i den samensilerede masse som angivet under majsensilage i tabel 1. Mængden af majs, som kan samensileres med helsæden, afhænger af tørstofprocenterne i majs og helsædsensilage.
Tørstofprocenten kan hæves ved samensilering med roepiller, formalet korn eller sojaskaller
Umelasserede roepiller er meget effektive (3,9 kg væske pr. kg roepiller), og anbefales ved tørstofindhold under 25-27 pct.
Formalet korn er mindre effektiv (1,1 kg væske pr. kg korn) og anbefales kun ved tørstofindhold over 25-27 pct.
Hvis der bruges valset korn, skal valsningen være meget effektiv for at opnå samme sugeevne som formalet korn.
Tørstofprocenten kan øges med ca. 1 procentpoint for hver gang, der tilsættes 9 kg umelasserede roepiller eller 30 kg valset korn pr. ton afgrødemasse. Her er der regnet med 100 % udnyttelse af sugeevnen i roepiller og formalet korn .
Eksempel med roepiller: Ved et udbytteniveau på 6.000 FEN majs pr. ha og et tørstofindhold på 23 pct., er der ca. 35 tons afgrødemasse pr. ha. Det vil sige, at der til sådan en afgrøde skal tilsættes ca. 300 kg roe-piller pr. ha majs for at hæve tørstofprocenten 1 enhed eller 2.100 kg pr ha majs ved en stakhøjde på 4 meter. Tørstofindholdet i den samensilerede vare bliver 26,8 pct.
Eksempel med formalet korn: Ved et udbytteniveau på 6.000 FEN majs pr. ha og et tørstofindhold på 23 pct. er der ca. 35 tons afgrødemasse pr. ha. Det vil sige, at der til sådan en afgrøde skal tilsættes ca. 1.060 kg formalet korn pr. ha majs for at opsamle saften svarende til 1 enhedsstigning i tørstofprocenten eller 7.400 kg pr ha majs ved en stakhøjde på 4 meter. Tørstofindholdet i den samensilerede vare bliver 34,5 pct.
Som det fremgår af eksemplet med samensilering med korn, skal der i majs med tørstofindhold under 25-27 pct. bruges meget store mængder korn, som medfører et tørstofindhold over 32 pct. i den samensilerede vare, hvilket frarådes, da det øger risikoen for dannelse af varme og mug ved udtagning. Derfor er samensilering med roepiller eller i en kombination med roepiller en bedre løsning i dette eksempel.
For at få en bedre oversigt over de forskellige muligheder på din bedrift er der lavet et mindre regneark, der kan beregne tørstofindholdet i den samensilerede afgrødemasse.
Beregningerne er kun vejledende, og der bør derfor kun samensileres på fast bund, hvor evt. saftafløb kan opsamles. Det er altid ejeren, der har ansvar for, at ensilagen ikke giver saft, eller at saftafløbet bliver op-samlet.
Samensileres med græs- eller helsædsensilage skal tørstofprocenten mindst være på niveau med tørstof-indholdet ved den nedre grænse for saftafløb i majsensilage, som angivet i tabel 1.
Samensileres med roepiller udnyttes roepillernes store sugeevne og derfor er tørstofindholdet i det samensilerede produkt lavere end angivet for majsensilage i tabel 1.
Samensileres med formalet korn er tørstofindholdet højere på grund af den mindre sugeevne i formalet korn end angivet for majsensilage i tabel 1. Det frarådes at hæve tørstofindholdet til over 30 pct., da det øger risikoen for varmedannelse og mug ved udtagning.
Tørstofindholdet i det samensilerede produkt kan beregnes i regnearket.
Bliver tørstofindholdet noget højere end nødvendig, for at undgå saftafløb, eller er iblandingen dårlig, øges risikoen for dannelse af mug.
Ved at øge snitlængden ved høst af majs uden kolber udsættes det begyndende saftafløb væsentligt. Snit-længden kan med fordel øges fra 9 til ca. 30 mm i umoden majs med et tørstofindhold under 25 pct. og fra 9 mm til ca. 20 mm i næsten moden majs med et tørstofindhold på ca. 28 pct.
Først udlægges et saftsugende lag i bunden af siloen. Det kan være 30 til 40 cm tør græsensilage eller helsæd. Derefter indlægges majs i tynde lag, dvs. 5 til 10 cm i hele siloanlæggets længde.
Det saftopsugende foderemne udlægges herefter i tynde lag og blandes mest muligt sammen med majsen. En god og omhyggelig sammenblanding under indlægningen er meget vigtig, da det øger evnen til at opsamle saft, og ensileringsprocessen bliver meget bedre, uanset om det er tør græs/helsæd eller roepiller.
Fortsæt indlægning og omhyggelig sammenblanding med lag på lag.
Når der er 50 cm tilbage i højden, afsluttes med et lag majs. Lageret afsluttes på sædvanlig vis med en jævn overflade.
En roterende stakudjævner eller en rotorharve er et fantastisk redskab til at sammenblande den våde majs og det saftopsugende foderemne. Det giver en meget bedre evne til at opsuge saften og en meget bedre ensilering. Se video her.
Emneord
