Af samme forfatter
Frem til den 25. maj er der ikke indberettet majsmarker med dårlig fremspiring.
I flere kornmarker er der på nuværende tidspunkt set svovlmangel. Behovet for svovl forventes at være større i år på grund af høj vinternedbør. Svovltilførsel kan betale sig frem til skridning
Se listen over markedsførte ensileringsmidler i Danmark, få svar på hvordan de forskellige typer ensileringsmidler virker og se SEGES’ anbefaling i forhold til ensileringsmidler
En god og sikker etablering af efterafgrøder i majs er vigtig. Efterafgrøden skal senest sås i majsens stadium 16 med en såteknik, der giver en sikker og høj markspiringsprocent.
Vintersæden står mange steder ret dårligt. Vurdér behovet for omsåning.
Marker med dybe hjulspor og trafikskader skal nu gøres klar til efterårets majs. Se her, hvordan du får majsen bedst fra start.
Startgødning, fosforloft og placering af gylle skal der være styr på for at få majsen bedst fra start.
I CropManager.dk kan du få et overblik over den beregnede risiko for lejesæd i dine vinterhvede- og vinterrugmarker. Det sker via vækstreguleringsprognosen i Varslingspakken, som du kan benytte til at vurdere behovet for vækstregulering.
Plantetallet skal afpassese efter majsens anvendelse, forholdene for majsdyrkning og sortens tidlighed.
Vent med at så majs, indtil jordtemperaturen som gennemsnit over et døgn har passeret 8 gr. C i 10 cm dybde og vejrudsigten samtidig lover fortsat stigende temperaturer.
Såbedet til majs skal være bearbejdet i dybden, men såbedet skal være ensartet, jævnt, fugtigt og tilpas fast, så næringsstofferne kan transporteres hen til majsens rødder.
Tag hensyn til den aktuelle bestand af kløver i marken ved planlægning af gødskningsstrategien. Den store overskudsnedbør gennem vinteren øger behovet for kalium og svovl til første slæt.
Målinger af kvælstofoptagelse, N-min i foråret og satellitfoto viser, at kvælstofbehovet også i vinterraps i 2020 er større end normalt
Behovet for mobile næringsstoffer som kvælstof, svovl, bor og i nogen grad kalium på grovsandet jord er i 2020 større end normalt på grund af den meget nedbørsrige vinter. Det kræver både en øget og en tidligere tilførsel af næringsstoffer end normalt.
Etablering af roer bør have første prioritet, så snart jorden er tjenlig. Hav fokus på tilberedningen af såbedet og især på opharvningen før såning.
Placering af gylle og brug af nitrifikationshæmmer sikrer en god udnyttelse af gylle i majs.
Eftervirkningen af efterafgrøder i 2020 vil primært afhænge af, hvor meget ekstra kvælstof, der kan frigøres fra de nedmuldede efterafgrøder.
Kvælstofprognosen er netop offentliggjort og det kan overraske, at den kun viser et forøget kvælstofbehov på 5-10 kg kvælstof pr. ha. Det kan bl.a. skyldes, at der er en bundgrænse for, hvor lavt N-min-indholdet kan blive i jorden.
Kvælstofprognosen for 2020 viser et større kvælstofbehov end normalt. På landsplan er behovet ca. 10.000 tons eller omkring 4 kg N pr. ha landbrugsareal større end normalt.
Den økonomisk optimale kvælstofkvote gør, at kvælstofstrategien til vinterraps bør genovervejes.
Første kvælstoftildeling i vinterbyg skal ske ved begyndende vækst. I 2020 bør man øge kvælstofmængden ved første tildeling, da afgrøderne generelt er svage i væksten og der er ekstra behov for buskning i foråret.
Første kvælstoftildeling i vinterrug og triticale skal ske ved begyndende vækst. I svagt udviklede marker, bør en lidt større mængde udbringes ved første tildeling end normalt.
Første tildeling af kvælstof til vinterhvede skal normalt ske ved begyndende vækst. I år er hvedemarkerne relativt svage mange steder, så derfor bør man prioritere en lidt større andel af kvælstoftilførslen ved første tildeling.
Forskellige kvælstoftyper virker forskelligt ved udbringning i vintersæd. Derfor skal udbringningstidspunkt og -teknik afpasses efter gødningstypen.
Der skal anvendes åndedrætsværn, handsker og beskyttelsestøj, ligesom kontakt med de bejdsede frø skal undgås.
Kvælstofudledning er for år 1900 beregnet af Aarhus Universitet og større end hidtil antaget og dette har betydning for, hvorledes man i Vandområdeplaner skal finde en reference for miljøtilstanden og dermed for kvælstofindsatsen til landbruget.
Af den samlede udvaskning af kvælstof udvaskes på JB 4 på Foulum 30 pct. før 1. februar mens andelen på JB 7 på Flakkebjerg udgør 50 pct.
Tilpasning til efterafgrødekravene kræver, at man kender omkostningerne ved de enkelte tilpasningsmuligheder. I artiklen gives en oversigt over omkostninger ved efterafgrøder, tidlig såning af vintersæd, mellemafgrøder, kvotereduktion og brak.
På kvægbrug kan efterafgrøder stort set kun etableres i majs. Hvis efterafgrøder kan lykkes i majs, kan de fleste bedrifter rumme krav om målrettede efterafgrøder samtidig med, at 80 pct. kravet opfyldes på undtagelsesbrugene.
Undersøgelser typer på, at dronefoto kan vise, om plantetallet overalt i marken er som planlagt, og om planterne står enkeltvis eller i klynger.
Se de spritnye resultater for majssorter på sortinfo. Sortsvalgmajs.dk er opdateret med de nye resultater. Vælg kun majssorter, som er afprøvet mindst to år i landsforsøgene.
Den 25. november er der indgået en politisk aftale om fremrykning af kvælstofindsatsen fra 2021 til 2020. Det betyder at kravet om målrettede efterafgrøder bliver 30 pct. i en stor del af landet.
Organisk stof fordøjelighed i frisk majshelsæd beregnes fremover i Landsforsøgene efter samme for-mel som bruges i praksis. Det giver mindre forskel i foderværdi mellem sorterne.
Fremrykning af efterafgrødekravet fra 2021 til 2020 giver behov for væsentlige ændringer i landmandens mark- og gødningsplan. Reglerne er ikke på plads endnu
I fem marker fordelt over det meste af landet følges tørstofprocenten i kolbemajs og vandpro-centen i kernemajs frem til høst. Se resultater fra prøver fra 2 marker udtaget 21/10. 3 marker er høstet. Moniteringen afsluttes.
Når majsen skal i hus, skal du ramme det helt rigtige tørstofindhold. Det kan vores nye funktion i CropManager hjælpe dig med. Her kan du på baggrund af blandt andet sort, såtidspunkt og vejrdata.
Det er nu, at fundamentet for næste års græshøst skal lægges. Sidste slæt bør høstes senest start oktober. Det gør det nemmere at opnå passende tørstofindhold i sidste slæt og større udbytte næste år. Hold fokus på stubhøjde, kvælstof- og kaliumforsyning.
Et hollandsk udstyr til bestemmelse af jordanalyser med spektrometriske metoder viser en god korrelation med den danske standardanalyse for pH, fosfor, kalium og magnesium. Metoden forventes også at være præcis for tekstur, kulstof og total-kvælstof
Snit majs med 30-34 pct. tørstof, kort og ensartet med 8 mm snitlængde. Knive og modskær på finsnitteren skal være skarpe og korrekt indstillet, så alle blade bliver eksakt finsnittet. Vær omhyggelig med udlægning og komprimering i tynde lag i lageret
Kernemajs skal høstes, så snart den sorte plet er synlig ved kernernes tilhæftningssted og med maks. 40 pct. vand. Senere høst øger risikoen for angreb af Fusarium. I CropManager kan du følge prognosen for vandprocenten i dine marker.
Majs med kolbeudvikling skal høstes med 30-34 pct. tørstof. Det er den del af marken, som bidrager mest til udbyttet, som bestemmer høsttidspunktet.
Kolbemajs høstes med 55 pct. tørstof. Marker med en god og ensartet kolbeudvikling er bedst egnet til kolbemajs. Sørg for kort snitlængde og god kerneknusning. Vær opmærksom på at have tilpas lille udtagningsflade
Høstprognoser for majs kan ses i CropManager. Nu sparer du tid på at skulle indtaste postnummer, sort og sådato, hvis du allerede har registreret disse i FarmTracking.
Hele hestebønner kan enten tørres eller konserveres med propionsyre. Crimpning kræver lufttæt opbevaring og er en mere risikabel metode.
Jordprøver skal udtages og håndteres i henhold til denne vejledning med mindre andet er aftalt med landmanden eller en anden rekvirent.
Generelt er der ikke behov for efterårsgødskning af vintersæd. Men i marker med lave fosfortal, manganproblemer og lav kvælstofforsyning kan placering af gødning være aktuelt.
Vigtigste ændringer er, at fosfor i bioaske nu håndteres under denne bekendtgørelse. Der bliver krav om brug af ureaseinhibitorer i amidholdige gødninger.
I den netop offentliggjorte plantedækkebekendtgørelse ændres der på beregning og indberetning af efterafgrøder.
Tidlig såning af vinterrug er godkendt som alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder ved såning senest 7. september. Overvej om du skal så rugen tidligt.
Såning af vinterbyg senest 7. september er et alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder. Generelt anbefales tidlig såning af vinterbyg ikke, fordi risikoen er for stor. Læs mere om overvejelser ved tidlig såning af vinterbyg.
Overvej, om det kan være en god idé for dig at så vinterhvede tidligt i efteråret 2019, og vær opmærksom på fordele og ulemper.
Rettidig såede majsmarker, som ikke er alvorlig mærket af det kølige vejr i foråret ser lige nu fornuftige ud, og græsmarkerne har indtil nu ydet på mindst normalt niveau.
Først tørt vejr og så usædvanlig mange dage med nattefrost har givet vækstproblemer i majsen.
SEGES har gennemført en række forsøg med efterafgrøder hvor effekten af forskellige arter og nedmuldningstidspunkter på N-min henover vinter blev undersøgt. Her præsenteres de første resultater.
Placering af gylle til majs kan være en god løsning, hvis brugen af startgødning er begrænset af de nye fosforregler. Nye markforsøg viser, at der også kan opnås et økonomisk merudbytte ved placering af gyllen.
Selvom kvælstofafstrømningen til kystvandene korrigeres for den årlige afstrømning af vand, er usikkerheden på udledningen så stor, at forskellen i udledning mellem to år ikke kan udtrykke, om forskellen skyldes en ændret landbrugspraksis
Med regnearket "Økonomisk optimering ved krav om efterafgrøder", kan den økonomiske konsekvens ved krav om MFO-, pligtige-, husdyr- og målrettede efterafgrøder eller alternativer som brak eller nedsat N-kvote, beregnes.
Du kan også se sandsynligheden for at sorterne kan modne i dit område og resultater fra sortsforsøgene.
Gennemgang af litteraturen omhandlende udvaskning af kvælstof fra majs
En undersøgelse af sammenhængen mellem satellitmålinger og kvælstofoptaget i efterafgrøder viser, at der var en god sammenhæng i to ud af tre forsøg med NDRE, men at lokaliteten spiller en betydelig rolle.
I fem marker fordelt over det meste af landet følges tørstofprocenten i kolbemajs og vandprocenten i kernemajs frem til høst. Se resultater fra prøver udtaget 1/10. Moniteringen afsluttes.
Ved håndtering af mangan udsættes landmænd kun for påvirkning af mangan i kort tid, men bør alligevel omgås midlerne med omtanke.
Der er meldt om flere tilfælde af majsbrand - især i tørkeskadet majs. Majsbrand har ingen betydning for dyrenes sundhed eller mælkens kvalitet, men kraftige angreb kan forringe udbyttet og foderværdien.
Det er vigtigt at sikre rapsens næringsstofbehov fra efteråret. Tilførslen af husdyrgødning bør begrænses til 60 kg ammonium-kvælstof pr. ha.
Så snart der er udsigt til 40-50 mm regn på tørkeramte arealer, afpudses græsmarkerne. Vurder derefter kløverbestanden og behovet for gødning.
Vejrsituationen er ekstrem, og det giver udfordringer for kvægproducenterne den kommende fodringssæson.
Med udsigt til en tidlig høst, er det muligt at få det nye udlæg af kløvergræs etableret rettidigt. En tidlig såning vil også give et større udbytte af 1. slæt næste år og mulighed for en god etablering af kløver.
Ved bjærgning af halm fjernes næringsstoffer fra marken. Værdien af dem svarer typisk til ca. 100 kr. pr. ton halm.
Majshelsæd24.06.18
Dyrkningsvejledning for majshelsæd.
Kolbemajs24.06.18
Dyrkningsvejledning for kolbemajs.
Kernemajs24.06.18
Dyrkningsvejledning for kernemajs.
Antal risikoperioder kan nu følges. Det er ikke fastlagt, hvor mange perioder der udløser en bekæmpelse.
Kvælstofnormen for vårbyg kan med fordel reduceres til 15-20 kg under Landbrugsstyrelsens norm for vårbyg for 2017/18, hvis man skal ramme det optimale proteinindhold i maltbyg. N-min-prøver kan forbedre sikkerheden på fastsættelsen af kvælstofbehovet.
De nye fosforregler betyder, at mange mælkeproducenter ikke har mulighed for at tilføre den normale mængde fosfor i startgødningen til majs.
I perioden 2015-2021 sker der store forandringer i reguleringen af landbrugets areal- og gødningsanvendelse. Se hvilke tiltag der kommer hvornår.
Majs02.11.17
En række planlagte tiltag frem mod 2021 skal forbedre vandmiljøet. Med målrettede tiltag og regulering menes den samlede regulering af landbrugets areal- og gødningsanvendelse, der skal sikre den planlagte reduktion i kvælstofudledningen frem til 2021.
I Fødevare- og landbrugspakken fra 2016 forstås ved målrettet regulering kun den ekstra indsats, der skal ske på det dyrkede areal frem til 2021. Der skal findes 3.500 ton kvælstof ved at indføre virkemidler på dyrkningsfladen.
Kvælstofudledningen i år 1900, som danner udgangspunkt for den danske fastsættelse af referencetilstanden i Vandrammedirektivet, synes kraftigt undervurderet af DCE.
Fra 1. august 2017 gælder specielle regler for udbringning af husdyrgødning fra smågrise, hvor der er anvendt medicinsk zink.
Prognosen er et værktøj, som du kan bruge til disponering og håndtering af kløvergræs på skår. Du kan se forløbet af tørring ved skårlægning i dag og 2 dage frem.
Sammenligning af beregning af kvælstofudvaskning med N-les-4 på landsplan med målte data, kvælstofbalancer mv., tyder på, at N-les-4 beregningen overvurderer udvaskningen fra rodzonen med 25-30 i forhold til den faktiske udvaskning.
NaturErhvervstyrelsens kontrol af den kemiske sammensætning af handelsgødninger i 2016 viser et underindhold ud over toleranceværdien i 4, 4 og 1 pct. for henholdsvis N-, P- og K- gødninger.
Kan gummigeden sendes på pension? I markstak og køresilo kan en rotorudjævner udlægge afgrødemassen i tynde lag. Se videoen af rotorudjævneren her.
Indholdet af nitrat- og ammoniumkvælstof i jordprøver opbevaret på frost ændrer sig lidt under opbevaringen i fryseren gennem flere år. Analyseusikkerheden overstiger ændringerne.
Majsvarmeenheder (MVE) bruges til at vurdere produktionen i majsmarkerne. Beregn antallet af majsvarmeenheder for dine egne majsmarker ved at vælge postnr. og sådato.
Denne planteavlsorientering giver et referat af en videnskabelig artikel, som belyser tilgængeligheden af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning. Ophobningen og transporten gennem jordmatrixen undersøges ligeledes.
Find det bedste tidspunkt for skårlægning af kløvergræs på basis den lokale vejrudsigt.
Uenigheden drejer sig om en ændring af udledning på mindre end 2000 ton i en treårig periode i forhold til, at udledningen er reduceret med 50.000 ton de sidste 25 år.
En rapport udarbejdet af Aarhus Universitet konkluderer, at zink- og kobberindholdet i jord på svinebedrifter er steget betydeligt de seneste 30 år. Nul-effekt-niveauer er overskredet i 45 pct. af de målte marker for zink.
Med vandplanerne kommer formentlig et øget fokus på fosfortabet i visse dele af landet. Læs hvilke behov planterne har for fosfor, og hvordan man kan minimere fosfortabet til vandmiljøet uden negativ påvirkning af afgrøderne.
Både Natur- og Landbrugskommissionen og Husdyrreguleringsudvalget har foreslået en ny fosforregulering. Den forventes fra planperioden 2017/18. Artiklen giver en oversigt over principper for fosforregulering.
Aarhus og Københavns Universiteter har udarbejdet et katalog over muligheder for at reducere kvælstofudledningen. SEGES har givet en række faglige kommentarer hertil.
FarmTestens formål er at belyse, om majshalvmøl, bladsvampe og fusarium kan begrænses ved forskellige typer mekanisk stubbearbejdning om efteråret ved pløjefri dyrkning.
Behovet for mikronæringsstoffer kan ikke vurderes ud fra få forsøg! Der er erfaringer fra mange forsøg i en årrække, og de skal bruges til at vurdere behovet.
De nye retentionskort er udarbejdet af GEUS på baggrund af en ny national kvælstofmodel. Læs mere om, hvordan modellen er brugt til at bestemme retentionen i 3.000 oplande i hele Danmark.
179 stikprøver i 2013 viste et underindhold på 3-4 pct. af N, P, K eller Mg i samgranulerede gødninger og tilsvarende 6 -11 pct. i mekanisk blandede gødninger.
En analyse af forsøg med stigende kvælstof til vinterhvede 1990-2014 viser, at kvælstoffrigørelsen fra jord er faldet med 31 kg N, og marginaloptagelsen af kvælstof er steget fra 0,40 til 0,49 kg N pr. kg tilført kvælstof.
En opdatering af en tidligere beregning af omkostningerne ved undergødskning i dansk landbrug viser, at tabet er godt 2 milliarder kr. ved det aktuelle prisniveau i efteråret 2014 og ved de mere langsigtede prisforventninger.
Naturstyrelsens høringsudgave af vandområdeplaner for 2015-2021 indeholder et forslag om en samlet reduktion af kvælstofudledningen på 7.800 ton. Konsekvenserne for landbruget kan blive store.
Kvælstofudvaskningen fra rodzonen forventes at falde med 14-18.000 ton fra 2013 frem til 2021. Desuden forventes vådområder at give en effekt på kvælstofudledningen på 1.365 ton mindre udledning.
Blanding 42 skilte sig ud med en lavere mælkeydelse i et nyt dansk forsøg. Det vil nu blive efterprøvet i flere danske undersøgelser.
Crimpning og ensilering af korn ca. 3 uger før normal høst giver mulighed for rettidig såning af kløvergræsudlæg i begyndelsen af august.
Ribbehøst og ensilering af korn ca. 3 uger før normal høst giver mulighed for rettidig såning af kløvergræsudlæg i begyndelsen af august.
190 stikprøver i 2012 af handelsgødningers kemiske sammensætning viser, at 24 pct. af gødningerne havde et underindhold af kalium. Andelen med underindhold var størst i mekanisk blandede gødninger.
De nyeste tal for udledning af kvælstof til vandmiljøet opgjort af Aarhus Universitet bekræfter Videncentrets forudsigelser om, at baseline er undervurderet.
Den gennemsnitlige drænvandskoncentration af total-N var på landsplan 8,0 mg N pr. liter. Det er ca. 20 pct. højere end 2011/2012, hvilket kan skyldes mindre nedbør. Så den højere koncentration er ikke ensbetydende med, at udvaskningen er steget.
En foreløbig opgørelse af landbrugets drænvandsundersøgelse 2012/13 på 426 lokaliteter viser, at det gennemsnitlige indhold af total-kvælstof er 8,3 mg pr. liter i forhold til 6,7 mg pr. liter året før, hvor der var 232 lokaliteter.
Forsøg gennemført af Aarhus Universitet dokumenterer, at effekten af at reducere kvælstoftilførslen er større, end hvad der kan beregnes ud fra étårige forsøg.
På kvægbrug udgør græs ofte en stor andel af sædskiftet, og græsmarkerne har derfor stor betydning for den samlede udvaskning fra et kvægbrugssædskifte.
I dette tillæg til "Notat vedrørende ikke-saftgivende ensilage" anføres grænser for tørstofindhold i ikke-saftgivende ensilage af majshelsæd, græs og lucerne lagret ved forskellig stakhøjde.
Jordbundsanalyser benyttes til vurdering af, i hvor stor en udstrækning jorden er i stand til at forsyne afgrøder med næringsstoffer.
Videncentret for Landbrug har afholdt to workshops for at få en status over kortlægning af sårbare arealer i Danmark. Læs resumé, og download en samlet rapport med deltagernes bilag og præsentationer.
I monitering af næringsstofkoncentrationer i drænvand viser resultatet af 2. prøveudtagning i januar fortsat et meget lavt indhold af kvælstof. Koncentrationen er fra november til januar steget fra 5,0 til 6,2 mg nitratkvælstof pr. liter.
Handelsgødning skal placeres ca. 5 cm under og ved siden af sårækken. Samsåning af korn og gødning kan give skade ved anvendelse af store gødningsmængder. Urea giver større skade end andre kvælstofgødninger.
Vejledningen er udarbejdet med det formål at give et sammenligningsgrundlag for kvælstofkoncentrationer målt i drænvand.
Videncentret for Landbrug har i perioden 2008-2011 i samarbejde med LandboNord og Yara Danmark A/S undersøgt, om brug af Yara-N-Sensor kan forbedre gødningspraksis på større husdyrbrug. I planteavlsorienteringen vises sammendraget af rapporten.
Rødkløver, både som en del af græsblandinger og i renbestand, har længe været et ivrigt diskuteret emne.
Beregninger viser, at mellemafgrøder eller kvotereduktion er relevante alternativer til efterafgrøder, hvor der skal foretages sædskifteændringer for at få "plads" til efterafgrøderne.
I denne artikel dokumenteres den beregningsmåde, der anvendes til at beregne konsekvensen for udbyttet ved at reducere kvælstofkvoten. Det er vigtigt at skelne mellem de kortsigtede og langsigtede udbyttetab.
Proteinindholdet i vinterhvede er faldet 2 procentenheder siden begyndelsen af 1990'erne, mens udbyttet er steget. Kvælstofudbyttet i kerne har næsten været konstant. Der er en fin sammenhæng mellem udbyttet i det enkelte år og proteinindholdet.
Resultater af Plantedirektoratets kontrol med indhold af næringsstoffer i handelsgødning viser, at antallet af gødninger med underindhold svarer til de tidligere år.
Plantedirektoratets statistik over handelsgødning viser et meget lavt forbrug af fosfor og kalium i 2009.
Norske forsøg tyder på, at forholdet mellem kvælstof og fosfor i græs kan anvendes til at diagnosticere fosformangel og fosforbehov i græs. Ved et forhold mellem kvælstof og fosfor på under 12, vil udbyttet ikke være fosforbegrænset.
En dataanalyse af 80 års forsøg med tilførsel af fosfor i finsk Landbrug viser generelt, at der kan opnås fuldt udbytte ved lave fosfortilførsler.
I svenske forsøg har man nedvisnet en efterafgrøde af almindelig rajgræs på forskellige tidspunkter. Der kunne ikke måles forskel på udvaskningen af fosfor- og glyphosat. På lerjord blev målt en signifikant højere fosforudvaskning ved pløjning efterår.
I jord med makroporeafstrømning er fosforudvaskningen fra nedfældet kvæggylle væsentligt lavere end fra overfladeudbragt gylle.
Plantedirektoratets opgørelse af gødningsforbruget for 2007/2008 viser en stigning i kvælstofforbruget og et konstant forbrug af fosfor og kalium.
Kobber08.05.09
Dyrkningsvejledning
En rapport fra Landscentret viser, hvordan kvælstofudnyttelsen og kvælstofudvaskningen i vintersædsbaserede sædskifter kan reduceres bl.a. ved brug af mellemafgrøder.
Sammenstilling af regler for kvælstofnormer, udnyttelseskrav til husdyrgødning, udbringningstider for husdyrgødning, krav til efterafgrøder samt undtagelser fra nitratdirektivet for fem EU-lande.
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde den 2. december 2008 deres midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III.
En afprøvning af en automatisk jordprøveudtager med on-line bestemmelse af pH viser, at man ved denne metode opnår en bedre beskrivelse af variationen i pH i marken end ved udtagning af jordprøver i grid.
Virkningen af urea i vintersæd er væsentlig lavere end i ammoniumnitratbaserede gødninger. Der skal anvendes 10-20 pct. mere kvælstof i urea for at få samme effekt.
Indtryk fra studietur til Tyskland med fokus på dyrkning, opbevaring og håndtering af CCM- majs samt fodring med majs til svin.
Mængden af placeret fosfor til majs skal tilpasses de aktuelle forhold for dyrkning af majs f.eks. jordtype og fosfortal.
Bor08.05.08
Dyrkningsvejledning
Behovet for kvælstof i majshelsæd er bestemt i 23 landsforsøg med stigende mængder kvælstof.
Indholdet af fusariumtoksiner i moniteringen i majs i 2007 vises.
Et innovationsprojekt viser, at der er interessante perspektiver ved samensilering af foderroer og majs.
Konklusionen af en konference om anvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord var, at ingen undersøgelser har vist negative konsekvenser for jordens frugtbarhed, udbytte, afgrødekvalitet eller fødevaresikkerhed.
I forhold til ammoniumnitrat blev der opnået et udbytte af urea på 96,1 pct. og af UAN-gødninger på 95,5 pct. svarende til et udbyttetab på 3-4 hkg pr. ha ved afprøvning af kvælstoftyper i 10 forsøg i vintersæd i Storbritannien.
I 27 forsøg i vinterraps i Tyskland er der ikke konstateret merudbytter for tilførsel af bor og mangan om efteråret, tidligt forår eller før blomstring. Kun i to af de 27 forsøg blev der opnået et sikkert merudbytte.
De første dage efter ensilering kan plasten blive pustet op som en ballon. Det er tegn på, at plasten er tæt og betyder ikke, at der er noget galt med ensileringsprocessen.
Foreløbige resultater af to forsøg med placering af svovlsur ammoniak til forebyggelse af manganmangel i 2007 viser en god effekt.
Foreløbige forsøgsresultater for 2007 viser, at sorterne Lonni og Tasmanien har størst tolerance overfor manganmangel.
Indholdet af kvælstof og fosfor faldt i perioden 1993 til 2004 i Syd- og Mellemsverige i samme niveau som faldet i Danmark. Reduktionen af kvælstofkoncentrationen forklares med øget areal med efterafgrøder, forårspløjning og færre husdyr.
En af mulighederne for at reducere fosforinput i hollandsk landbrug er placering af gylle til rækkesåede afgrøder. Gødskning efter fosforbalancen gav et fald i den tilgængelige fosformængde i pløjelaget på 18 pct.
Forsøg med monoammoniumfosfat som startgødning placeret i umiddelbar nærhed af udsæden resulterede i merudbytter på svær lerjord og siltjord i Norge.
Forsøg med kvælstof og svovl i Nordtyskland viste et svovlbehov i slætgræs på 25 kg svovl pr. ha.
Undersøgelser fra en 35 års periode på fire lokaliteter i Danmark viser, at indholdet af en række næringsstoffer, herunder kvælstof i drænvandet er faldet.
Det nye NorFor fodervurderingssystem tager hensyn til både foderets opholdstid i vommen og cellevæggenes nedbrydningskarakteristika og giver derfor en mere korrekt vurdering af bælgplanters og græssers foderværdi hos højtydende malkekøer end det hidtidige
Ved oversvømmelse med havvand kan der ske skade på afgrøder og jord. Skadens omfang afhænger bl.a. af, hvornår og hvor længe oversvømmelsen finder sted. Jo tidligere på efteråret oversvømmelsen sker, jo mindre bliver skaden
Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har udarbejdet en udredning om selenanvendelse i dansk landbrug.
I rapporten anvises en metode til beregning af nitratudvaskning i den fremtidige administration af miljøgodkendelse af husdyrbrugsudvidelser.
Pioneer metoden til vurdering af tørstofprocenten i majs testet i 2004 og 2005.
Foreløbige resultater af to forsøg i vinterbyg i 2006 viser, at 30 kg kvælstof i svovlsur ammoniak placeret ved såning har givet markant mindre manganmangel og store merudbytter.
Foreløbige resultater med vinterbygsorters følsomhed overfor manganmangel viser store forskelle mellem sorterne. Sorten Lonni har været mest tolerant i 2005/2006.
Formålet med rumvægtsbestemmelsen er at korrigere analyseresultater baseret på en jordvægt, så de gælder for et jordvolumen i naturlig lejring.
Intensiv markedsføring af vækststimulatorer til majs.
Moniteringen for fusariumtoksiner i 2005 i frisk majs til helsæd viste generelt et lavt indhold.
I 2005 forekom der dårlig vækst i mange 1. års majsmarker på let jord, og en række undersøgelser blev derfor iværksat. Undersøgelsen tyder på, at havrecystenematoder i mange tilfælde er en væsentlig årsag til symptomerne.
Rapporten fra Danmarks JordbrugsForskning giver en oversigt over omsætningen af fosfor i dansk landbrug og en status over fosforudnyttelsen i dyr, fosforomsætning og fosfortab fra jord.
Plantedirektoratet har offentliggjort analyseresultater for næringsstofindhold i handelsgødninger. De viser samme andel af gødninger med underindhold som i de senere år.
Rettet den 21. februar 2006. Opdateret rapport over næringsstofbalancer i dansk landbrug viser, at kvælstofoverskuddet er reduceret med 38 pct. og fosforoverskuddet med 62 pct. i perioden 1979 til 2002.
Fosfortallet i Danmark har fra 1987 til 2005 vist tendens til at falde, selvom der årligt er sket en nettotilførsel af fosfor.
Forhold vedrørende tilgængelighed af fosfor i jord, udvikling i fosfortal ved forskellig nettotilførsel af fosfor og udvikling i fosfortal i Danmark gennemgås i Grøn Viden, Markbrug, nr. 312.
Kun meget få gange har jordforbedringsmidler/vækststimuleringsmidler givet statistisk sikre merudbytter. Oversigten dækker 1988-2004.
Forbruget af kalk til jordbrugsformål var i 2004 på blot 356 tusind tons omregnet til kulsurt kalk.
Mængden af totalkvælstof i jord kan anvendes til at fastsætte kvælstofbehovet i en afgrøde.
Reaktionstallet i Danmark har i perioden 1986-2004 været næsten stabilt - dog med en vigende tendens i de senere år.
Analyser af kvæg- og svinegylle viser, at i kvæggylle ligger alle næringsstoffer under normtallene, hvilket formodentlig skyldes fortynding, mens indholdet af fosfor i svinegylle er relativt lavere end normerne.
Dyrkning af majs på kamme har vist lovende resultater i forsøg. Følg de nye forsøg på en ny hjemmeside.
Kalkvirkning af æggeskaller tilført landbrugsjord vil først realiseres på lang sigt, fordi reaktiviteten af kalken i æggeskallerne er meget lav.
Oversigt over forsøg med mikronæringsstoffer 1980-2004 i de landøkonomiske foreningers regi.
Generelt er udbyttetabet relativt beskedent ved at udsætte kvælstoftildelingen en måned fra anbefalet første tildeling i frøgræs, vinterraps og vintersæd.
Ved høst 2004 blev der udtaget 67 prøver af majsensilage. Indholdet af fusariumtoksiner er målt og sammenholdt med dyrkningsoplysninger fra de pågældende marker.
Planteanalyser kan være nyttige til diagnosticering af årsager til dårlig vækst.
Beregninger af nitratudvaskningen med forskellige modeller viser, at modellerne i gennemsnit beregner det samme niveau, men reagerer forskelligt på naturgivne og dyrkningsmæssige forhold.
I et 20-årigt tysk forsøg blev den optimale fosfortildeling i et sædskifte med sukkerroer, vinterhvede og vinterbyg bestemt til at være lig bortførslen af fosfor i sædskifteperioden.
I et 20-årigt tysk forsøg blev den optimale kaliumtildeling i et sædskifte med sukkerroer, vinterhvede og vinterbyg bestemt til 174 kg kalium pr. ha i alt for den 3-årige sædskifteperiode.
En analyse af kvælstofforsøg i kartofler 1993-2003 viser, at der er en betydelig variation i kvælstofbehovet i kartofler afhængig af jordtype, forfrugt og eftervirkning af husdyrgødning.
Med en ændret kvælstofanvendelse og husdyrgødningsanvendelse påvirkes behovet for kalkning. Kalkningens indflydelse på udbyttet er angivet ud fra litteraturstudier. Kalkforbruget ved tilførsel af kvælstofholdige gødninger er beskrevet.
Udbyttet i vinterhvede i Danmark stiger mindre end i andre europæiske lande. Det kan skyldes restriktioner i kvælstofanvendelse.
Rettet den 8. december 2004. Halmaske har en høj gødningsværdi på grund af et højt kaliumindhold. Halmaske fra varmeværker og kraftvarmeværker skal anvendes i henhold til bekendtgørelsen om bioaske.
I publikationen opsummeres effekterne af langvarige forsøg med halmnedmuldning på 5 forsøgsstationer. Effekten på jordens indhold af organisk stof, jordkemiske parametre og udbytter præsenteres.
Der er blevet målt nitratindhold i drænvand fra landbrugsarealer siden 1971. Den nyeste analyse viser, i modsætning til tidligere analyser, en signifikant effekt af de gennemførte vandmiljøplaner.
I forbindelse med den faglige forberedelse af Vandmiljøplan III er der udarbejdet en rapport om en række muligheder for at forbedre kvælstofudnyttelsen i marken.
I FarmTesten er der foretaget en undersøgelse på to landbrug af udbytter, kvalitet, økonomi og teknik ved dyrkningen af majs til modenhed og til kolbehøst.
Tilførsel af forskellige bladgødninger til chipskartofler på tre lokaliteter i tre år i Tyskland gav ikke merudbytter. Kvælstof, fosfor, kalium, magnesium, bor og manganholdige produkter blev afprøvet.
I en ny rapport fra Institut for Miljøvurdering angives det, at der er visse miljøfordele ved økologisk landbrug, mens der ikke kan konstateres sikre forskelle i smag, sundhed eller dyrevelfærd.
Langvarige engelske forsøg med fosfor viser, at indholdet af tilgængeligt fosfor reduceres langsomt (men sikkert) ved at undlade tilførsel af fosfor. Udbytter bliver stærkt hæmmet ved et indhold af Olsen P på under 20 mg P pr. kg jord.
20 års fastliggende forsøg på to lokaliteter i Sverige viser klart, at der er en langsigtet effekt af at reducere kvælstoftilførslen.
Et forhold mellem jern og fosfor i spildevandsslam på mere end 2 til 1 kan give en negativ fosforvirkning ved tilførsel til landbrugsjorden.
Nitrifikationshæmmere forsinker omdannelsen fra ammonium til nitrat. Nitrifikationshæmmere bestående af DMPP virker mere effektivt end nitrifikationshæmmere af DCN-typen.
Cadmiumtilførslen med fosforholdige handelsgødninger er faldet fra ca. 5.000 kg midt i 80erne til 200 - 300 kg i 2001 - 2002.
Ved en ændret kvælstoftilførsel i vinterhvede og vårbyg ændres kvælstofoptagelsen i kernen 30-40 pct., i halm 15 pct., mens kvælstofudvaskningen ændres med 25-35 pct. af ændringen i kvælstoftilførsel.
Modeller til beregning af positionsbestemt behov for kalk og næringsstoffer er opgraderet.
Det faglige arbejde med forberedelse af VMP III har resulteret i en række rapporter. Her gives en oversigt over anbefalinger og reguleringsformer.
Dette er en manual for udtagning af jordprøver i marken.
Forbruget i handelsgødning var i 2003 på 201.200 ton kvælstof og henholdsvis 14.100 ton fosfor og 62.400 ton kalium. Kvælstofforbruget faldt med 9.600 ton i forhold til året før.
Slutevalueringen af Vandmiljøplan II foretaget af DJF og DMU viser, at målet om en reduktion af kvælstofudvaskningen på 100.000 ton er nået.
Udviklingen i kvælstof- og fosforforbrug i handelsgødning i en 10-års periode viser, at forbruget i Danmark er faldet relativt meget mere end i alle de andre EU-lande.
Nye forsøg med anvendelse af spildevandsslam viser ingen negative effekter på udbytte, jordens frugtbarhed eller afgrødens indhold af miljøfremmede stoffer.
Resultater af forsøg med efterårsbehandling og vækstregulering af engrapgræs.
Omfordeling af kvælstof indenfor marken kan beregnes ud fra målinger af jord og planter. I de tynde områder af marken skal der tilføres mere kvælstof på lerjord og mindre på sandjord.
Modeller til beregning af positionsbestemt behov for kalk og næringsstoffer er opgraderet.
Undersøgelse af 45 gylleprøver i 2002 viste et generelt lavt indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Der blev fundet antibiotika i 67 pct. af gylleprøverne.
Ledningsevnemålinger og topografiske data kan indgå i delmarksopdeling før jordprøveudtagning. Højdekort dannes ud fra målinger med en præcis RTK GPS-modtager.
Til støtte for de kvæg- og planteavlsrådgivere, der har deltaget i Grovfoderseminar 2003, er udvalgte dias og indlæg nu til rådighed på LandbrugsInfo til lokal anvendelse.
Forbruget i handelsgødning var i 2002 210.800 ton kvælstof og hhv. 14.800 og 64.000 ton fosfor og kalium. Kvælstofforbruget faldt med 22.900 tusind ton i forhold til året før.
Monitering i syv landovervågningsoplande viser et fald i N-koncentrationen i rodzonen på 32-47 pct. i perioden 1989-2001. Kun en mindre del af kvælstofudvaskningen fra rodzonen når vandløbene.
Generelt er der bl.a. konstateret et fald i koncentrationen af kvælstof i vandløb samt et stort fald i kvælstofudledningen til det marine miljø.
Effekten af Vandmiljøplan II viser, at udvaskningen reduceres med 138.300-148.300 ton i forhold til en målsætning på 127.000 ton.
Ammoniakfordampningen mindskes betydeligt, hvis gyllen hurtigt tilsættes svovlsyre og beluftes. Der er også en positiv effekt på lugtafgivelsen og støv i stalden.
To laboratorier tilbyder nu analyse af lerindhold i jordprøver for 30 kr. ved nye metoder. Metoderne omtales og perspektivet for rådgivningen vurderes.
Fosfortabet fra landbrugsjorden kan være bestemmende for miljøkvaliteten i søer. Fosfor tabes ved jorderosion, udvaskning og brinkerosion. Fosfortabet er i gennemsnit 0,5 kg fosfor pr. ha.
Selen25.06.02
Der har været afholdt en workshop om selenproblematikken i forhold til human og animalsk ernæring. Der gives et resumé af workshoppens indlæg.
Oversigt over handelsgødninger, der har et højt indhold af svovl.
Den gødningsmæssige virkning af forskellige separationsprodukter af husdyrgødning er pt. usikkert bestemt. De kendte resultater bliver gennemgået.
Forsøg har vist, at der uden svovltilførsel kun er ringe effekt af kvælstoftilførsel. Sen tilførsel af svovl er i stand til at forhindre udbyttenedgang. Svovl er vigtig for kernernes indhold af cystein og methionin.
Der er kun lille risiko ved at undlade svovltilførsel til vårbyg, som kun har fået husdyrgødning.
Forbruget af handelsgødning er opgjort for gødningsåret 2000/2001. Forbruget er faldet med 18.000 ton kvælstof (svarende til 7. pct.) siden forrige periode. Forbruget af fosfor og kalium er også faldet.
Manganmangel22.10.01
I det følgende har vi lavet en oversigt over anvendt viden om manganmangel samt afhjælpning af denne.
Det kan normalt ikke betale sig at give kvælstof til vintersæden om efteråret. Jordens nettomineralisering af kvælstof vil under normale forhold være stor nok til at dække planternes behov.
Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning, Alstedgaard har gennemført forsøg med gul sennep som efterafgrøde forud for sukkerroer. Forskellige gødningsstrategier blev afprøvet. Resultaterne bringes.
En økonomisk midtvejsevaluering af VMP II viser, at omkostningerne til erhvervet vil blive mindre end antaget, mens omkostningerne til staten vil blive næsten uændrede.
Den samlede deposition af kvælstof i Danmark varierer fra 12-17 kg kvælstof pr. ha mellem amterne. Bidraget hertil fra dansk landbrug via ammoniakfordampning er ca. 50%.
Måling af reaktivitet i forskellige kalktyper på det danske marked viste store forskelle i kalkens reaktivitet.
Tabet ved uens spredning af handelsgødning er beregnet til 1 hkg ved en variationskoefficient på spredejævnheden på 20% og ca. 3 hkg ved 30%. Ved underoptimale kvælstofmængder er tabet mindre.
Der eksisterer en vis bekymring om, hvorvidt miljøfremmede stoffer fra slam vil optages i markens afgrøder. En rapport fra Miljøstyrelsen giver en del af svaret.
Arbejdsrapport fra Danmarks JordbrugsForskning og Landskontoret for Planteavl, 2000
Denne skrivelse giver en midtvejsorientering om resultater i et projekt under erhvervsfinansieret planteavlsforskning.
Plantedirektoratet har den 24. januar 2000 offentliggjort statistikken for anvendelse af handelsgødning 1998/99.
Fra Landskontoret for Planteavls forsøgsdatabase er der lavet et udtræk af målte Rt, Pt og Kt opdelt på jordtyper i perioden 1993-97. Resultater gengivet.
Eftervirkningen af kvælstof i husdyrgødning er betydelig, idet husdyrgødning indeholder organisk bundet kvælstof, som ikke frigives samme år, som gødningen tilføres.
Modelberegninger af reduktionen af udvaskningen i oplandene siden 1989/90 viser, at udvaskningen er reduceret med 23-25 pct.
Kvælstofprognosen for 1998 er kommet som en bekendtgørelse fra Plantedirektoratet.
En opgørelse over udviklingen i forbruget af mikronæringsstofferne kobber, bor og mangan gennem de seneste år.
Sammendrag af drikkevandsudvalgets betænkning over fremtidig sikring af rent drikkevand.