Oprettet: 20-05-2016

Mange laver for tør ensilage

Tørstofprocenten har været højere end de anbefalede 35 pct. i næsten alle slæt græsensilage de seneste år, viser en opgørelse. Planlægning kan løse problemet.

Et optimalt tørstofindhold i græsensilage, der skal ensileres i silo, ligger mellem 30 og 35 pct. Hvis den bliver højere, koster det på holdbarheden, og desuden bliver det sværere at få køerne til at æde tilstrækkelige mængder.

Desværre viser opgørelser over det gennemsnitlige tørstofindhold på landsplan i 1., 2. og 3. slæt kløvergræsensilage i 2007-15, at niveauet på næsten alle slæt og i næsten alle år har været over de anbefalede 35 pct. Når tørstofprocenten bliver for høj, skyldes det typisk, at græsset er revet sammen for sent eller simpelthen snittet for sent i forhold til skårlægningstidspunktet. Og det ærgrer seniorkonsulent Peter Hvid Laursen, SEGES Kvæg.

”Det er ikke så svært at ramme en bedre tørstofprocent. Men det kræver, at man laver en plan for, hvornår og i hvilken rækkefølge man vil skårlægge, rive og snitte de enkelte marker. Jeg ved godt, at der kan komme ændringer til sådan en plan, men det afgørende er, at man ikke mister overblikket og kommer til at lade tilfældighederne styre, hvornår man gør hvad,” påpeger han.

Han anbefaler, at man går en tur i markerne før snitning, vurderer græsmængden og beslutter i hvilken rækkefølge, de enkelte marker skal tages.

”Der kan være virkelig meget at hente på kvaliteten ved at tage markerne, når de er klar til det og ikke bare i den rækkefølge, man kommer til dem i. Måske kræver det lidt ekstra kørsel, men mange bliver overraskede over, hvor godt den køretid kan være givet ud,” understreger Peter Hvid Laursen.

Brug fortørringsprognosen

Til at støtte beslutningen om, hvornår der skal skårlægges, rives og snittes, har SEGES udviklet it-værktøjet Fortørringsprognosen. Den er meget brugervenlig og målrettet landmænd, men kunne godt bruges mere end tilfældet er i dag, fortæller specialkonsulent Torben Spanggaard Frandsen, SEGES Planter & Miljø.

”Jeg kan kun opfordre til, at man klikker ind på Fortørringsprognosen, som man finder på Landbrugsinfo. Hvis man angiver græsblanding, skårlægningstidspunkt, skårtype, forventet udbytte og det postnummer-område, man bor i, beregnes og vises udviklingen i tørstofindholdet på baggrund af den aktuelle lokale vejrudsigt, og modellen vil således give et bud på, hvornår riven bør sendes ud i marken. Riven indsættes med et planlagt tidspunkt, og der klikkes igen på Beregn-knappen, hvorefter der kommer et nyt bud på udviklingen, og om det ligger inden for det ønskede niveau,” fortæller Torben Spanggaard Frandsen. 

Se Landbrugsinfo.dk/fortorringsprognosen 

Følg også med på Facebook


Læs også:

Store muligheder for billigere grovfoder

Snit gerne græsset kortere

 

Artiklen har været bragt i kvægNYT nr. 10 – 2016

 

 

Sidst bekræftet: 04-05-2019 Oprettet: 20-05-2016 Revideret: 20-05-2016

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 6 - 2020
Beskyt din bedrift mod coronavirus; Det skal du overveje, før du gødsker kløvergræs til slet; Det kan blive dyrt at spare p...
20.03.20
Muligheder for digital efteruddannelse
Er du rådgiver med tid til overs pga. aflyste landmandsbesøg? Så er det måske nu, du skal orientere dig i SEGES’ univers fo...
16.03.20
Det står sløjt til med kalvens immunforsvar
I hele 77 pct. af besætningerne i en dansk undersøgelse fra 2019 havde kalvene et lavere indhold af immunglobuliner i blo...
06.03.20
Kvægkongres: Ko og kalv sammen giver glæde og udfordringer
Det er ikke nemt at have ko og kalv sammen, og det koster på bundlinjen. Men det gør Gert Lassen glad, og så håber han på h...
06.03.20
Kvægkongres: Smittebeskyttelse - Træk forværket tilbage og køb en ekstra vandkop
Bygningskonsulent Robert Pedersen gav en række konkrete tips i indlægget Smittebeskyttelse i nye og eksisterende stalde.
06.03.20