Feedback Form

  

Oprettet: 18-10-2019

Søg tilskud til en brovægt – og meget andet

Miljøteknologiordningen giver bl.a. 40 pct. tilskud til brovægte. Det betyder, at du med tilskuddet kan få installeret en brovægt for godt 100.000 kr.

Hvis du stadig ikke har fået installeret en brovægt, er det med at slå til nu.
I statens miljøteknologiordning kan du søge om 40 pct. tilskud til en brovægt. Vægten er fastsat til en standardpris på 188.000 kr., hvilket vil sige, at du kan få et tilskud på 75.200 kr. pr. vægt. Du kan søge om tilskud til én vægt pr. 428 staldpladser. Så det kan næsten ikke betale sig at lade være, mener seniorkonsulent, Peter Hvid Laursen, SEGES.

”Hvis du er så heldig at få tilskud, kan du få installeret en brovægt for lige godt 100.000 kr. Det er ikke mere end godt tre dages mælkeproduktion, hvis du har de 428 køer. Brovægten giver styr på ind- og udvejning til og fra bedriften. Samtidig har der aldrig før været så gode muligheder for automatisk dataopsamling fra vægten, som der er nu. Og det bliver der altså brug for, hvis man vil høste de effektiviseringer på grovfoderområdet, som fremtiden byder,” siger Peter Hvid Laursen.

Landbrugsstyrelsen har afsat i alt 37 mio. kr. til tilskud til miljøteknologi på kvægbrug, blandt andet:

  • Gylleforsuring
  • Mælkemålere
  • Teltoverdækning til gylletanke
  • Drøvtygnings- og aktivitetsmålere
  • Udstyr til automatisk fodring

Se hele teknologilisten her 

Fakta om tilskud til brovægt

  • Til brovægte gives et tilskud på 40 pct. af en standardpris på 188.000 kr.
  • Der kan søges om én brovægt pr. 428 staldpladser
  • Når man har modtaget en kvittering for sin ansøgning, kan man gå i gang med investeringen for egen regning og risiko
  • Investeringen skal være foretaget inden for et år efter, kvitteringen er modtaget
  • Ansøgningsfrist er 5. december, hvorefter behandling af ansøgningerne vil gå i gang

Yderligere oplysninger her. 

 

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 19, 2019 

Sidst bekræftet: 18-10-2019 Oprettet: 18-10-2019 Revideret: 18-10-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Nyt malkecenter kræver grundig test
Ofte skal der justeres adskillige detaljer, før et nyt malkeanlæg fungerer. Det anbefales derfor, at man ikke haster skifte...
12.11.19
Kvægnyt nr. 20 - 2019
Læs om: Turbo på udviklingenaf digital foderstyring og grovfoderproduktion; Hvor mange naturpoint scorer din bedrift. m.m.
01.11.19
Nye tiltag for salmonellasanering i kvægbesætninger for 2020
Den planlagte særslagtning af alle slagtedyr fra besætninger i salmonellaniveau 2 pr. 1. januar 2020 falder bort. I stedet ...
25.10.19
Kvægnyt nr. 19 - 2019
Læs om: Jeg er mor for mine babykalve; Direktørrolle giver frihed og skaber resultater; Stor japansk interesse for dansk mæ...
18.10.19
Kvægnyt nr. 18 - 2019
Nu ved jeg køerne har megalange tunger; Driv forretning som Mærsk; Høj kodødelighed i sommeren 2019 ......
04.10.19