Feedback Form

  

Oprettet: 14-06-2019

Køer kan fint malke på hestebønner

Fodring med moderat mængde hestebønner i stedet for soja og raps har ingen indflydelse på ydelse eller foderoptagelse. Det viser forsøg i 11 malkekvægs- besætninger.

Hestebønner er et interessant dansk-produceret alternativ til soja, som jo bl.a. tillægges en høj klimabelastning. Men også til raps, som har et højt fosforindhold, der især kan være en udfordring for Non-GM besætninger. Der har imidlertid manglet dokumentation for, om køerne nu virkelig også kan malke på hestebønner. Senest har et dansk fodringsforsøg ved Danmarks Kvægforskningscenter dog vist, at der ikke var nogen forskel i EKM-ydelsen, når 5 kg tørstof (ts) i hestebønner, enten ubehandlede eller toastede, erstattede en raps- eller en sojabaseret foderration. Der var i øvrigt heller ingen forskel i EKM mellem ubehandlede og toastede hestebønner. Men hvordan ser det ud, hvis vi gør det samme ude i besætningerne?

Ingen effekt ved 1,4-2,4 kg ts i rationen

For at se om den samme effekt kunne påvises under praksisforhold har SEGES udført forsøg i 11 besætninger, heraf seks økologiske og fem konventionelle. I undersøgelsen indgik både crimpede, ubehandlede og toastede hestebønner, men data er opgjort uden hensyntagen til konserveringsmetode. Besætningerne blev fulgt i tre måneder i et såkaldt overkrydsningsforsøg, hvor de i en periode fodrede med hestebønner i rationen og i en periode fodrede uden hestebønner.

”Vores undersøgelse viste, at hestebønner kan erstatte en anden proteinkilde uden effekt på EKM-ydelsen, når de indgår med mængde på 1,4 til 2,4 kg ts i rationen,” fortæller Betina Amdisen Røjen, som har stået i spidsen for forsøget. Hun tilføjer, at fodringen med bønnerne ifølge mejerileverancerne dog gav en lidt højere fedtprocent (+ 0,04 procent-enhed), hvilket også var afspejlet i tal fra ydelseskontrollen – dog lidt større forskel (0,07).

”Der var desuden tendens til lidt mere stivelse i gødningen med hestebønner. Det indikerer, at der har været en lidt lavere stivelsesnedbrydning i vommen og dermed et lidt højere forhold mellem eddikesyre og propionsyre i vommen, hvilket kan have medvirket til den lidt højere fedtprocent i mælken,” forklarer Betina Amdisen Røjen. På basis af foder- og mælkepriser på tidspunktet for gennemførelse af forsøgene var der ingen forskel i omkostninger til foder eller restbeløb.

Nyt forsøg med øget mængde

Grundet tørken i 2018 og de historisk dårlige udbytter i hestebønner var det ifølge Betina Amdisen Røjen ikke muligt at gå højere op i mængde. For yderligere at belyse effekterne i praksis planlægger SEGES en undersøgelse i efterår/vinter 2019, hvor mængden af hestebønner skal øges yderligere. Kontakt derfor Betina Amdisen Røjen, bamr@seges.dk, hvis du kunne tænke dig at være med til at teste fodring med hestebønner eller vil vide mere om forsøget.

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 12, 2019

Sidst bekræftet: 14-06-2019 Oprettet: 14-06-2019 Revideret: 14-06-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Seniorkonsulent

Betina Amdisen Røjen

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Fodring med hestebønner i praksis
Rapport over forsøg hos malkekøer hvor hestebønner erstatter traditionelle proteinfodermidler
02.07.19
Ny udenlandsk malker i malkestalden?
Pjecen ‘Malkning og hygiejne’ er et godt udgangspunkt for en snak om malkning og mælkekvalitet på bedriften. Brug den engel...
28.06.19
Kvægnyt nr. 13 - 2019
Læs bl.a. om: Madspild belaster klimaet mere end bøffer, Sikkerhed ved ensilagesiloen, Mælkeproducenter får stor værdi af s...
28.06.19
Madspild belaster klimaet mere end bøffen
Ny stor undersøgelse ser på oksekødets klimapåvirkning, og sætter danskernes madvaner i klimasammenhæng.
28.06.19
Kvægbesætning smittet med BVD
Bovin virusdiarré (BVD) er fundet i malkekvægbesætning med kvieopdræt i Nordjylland.
28.06.19

Læs også