Oprettet: 23-08-2019
Revideret: 22-08-2019

Ny test af hestebønner i praksis skal vise effekt på fodring og klima

Flere fodringsforsøg har vist, at hestebønner kan erstatte soja og raps uden fald i ydelsen. SEGES søger nu besætninger, som vil være med i en test, som skal styrke denne viden og supplere med ny.

Et nyligt afsluttet forsøg i 11 besætninger med fodring af hestebønner under praksisbetingelser har vist, at der ikke var nogen forskel i ydelsen mellem en ration med gennemsnitlig 1,64 kg hestebønne-tørstof eller ration med anden traditionel proteinkilde. Det støtter op omkring de seneste både nationale og internationale resultater, hvor hestebønner, også ubehandlede, på op til 5-6 kg tørstof i rationen ikke medførte ændring i foderoptag eller ydelse. Hestebønnerne er altså ikke blevet mindre interessante, særligt med den store be-vågenhed omkring klima, som er kommet for at blive. Her er hestebønnerne et alternativt proteinfodermiddel til soja som bl.a. tillægges en høj klimabelastning. Udover at være et danskproduceret alternativ til soja, er bønnerne med deres lave fosforindhold også interessante i forhold til raps, som på grund af rapsens høje fosforindhold kan øge fosforudskillelsen.

Ny test i praksis

Tørken sidste år var hård ved den tørkefølsomme hestebønne, og mange oplevede historisk dårlige udbyt-ter. Det var derfor ikke muligt at finde det antal besætninger, vi havde forventet. Heldigvis tegner den nye høst for 2019 langt bedre, og vi skal nu i gang med endnu en omgang test i praksis for at styrke videns-grundlaget endnu mere. Derfor søger SEGES både konventionelle og økologiske besætninger, som har lyst til og mulighed for i en periode i efterår/vinter 2019 at skifte mellem hestebønner og andet proteinfodermid-del. Formålet er forsat at undersøge, hvordan hestebønner påvirker køernes ydelsesrespons i forhold til andre proteinkilder. Der vil også blive set på klimaaftrykket. Det er muligt at være med i forsøget både hvis man allerede fodrer med hestebønner eller ønsker at prøve hestebønner i en periode.

Undersøgelsens indhold

Vi vil gerne op på ca. 3 kg tørstof i hestebønner. Undersøgelsen foregår over tre perioder på hver ca. fire uger. Besætningerne skal fodre efter foderplaner, som udarbejdes sammen med kvægrådgiver og SEGES. I den sidste uge af hver periode udtages der foderprøve til KMP-fuldfoder, der laves foderkontrol, og der tages gødningsprøver. Besætninger til forsøget skal helst fodre med TMR, have 11 RYK-kontrolleringer om året og mulighed for at fodre med samme græs- og majsensilage i hele forsøgsperioden. Men er der kriteri-er, som ikke passer, så kontakt os alligevel meget gerne for en snak om mulighederne.

SEGES afholder omkostninger til analyser og evt. ekstra timer til egen rådgiver. Kvægbrugeren får i testperioden en opfølgning på produktionen – herunder KMP-fuldfoderanalyser og analyser af de enkelte foder-midler.

Ring for en uforpligtende snak og få evt. mere at vide om, hvordan forsøgsdesignet i din besætning kan se ud. Kontakt Betina Amdisen Røjen på tlf. 2870 4713 eller mail til bamr@seges.dk.

 

Sidst bekræftet: 23-08-2019 Oprettet: 23-08-2019 Revideret: 22-08-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Seniorkonsulent

Betina Amdisen Røjen

Sundhed og produktion


Af samme forfatter

Hold mælkeproduktionen oppe og omkostningerne nede med typemineraler til kvæg
Den eneste sikre effekt ved dyre mineralløsninger til kvæg synes at være ekstra omkostninger i forhold til typemineralbland...
07.11.19
Konservering af hestebønner
Hele hestebønner kan enten tørres eller konserveres med propionsyre. Crimpning kræver lufttæt opbevaring og er en mere risi...
23.08.19
Test værdien af din gårdmineralblanding
Skal du bruge gårdmineralblanding eller typemineraler? Lad SEGES følge din bedrift i en nye undersøgelse og få svaret.
09.08.19
Få mere ud af din mineralblanding
Lad SEGES følge din besætning og bliv klogere på brugen af mineraler
09.08.19
Fodring med hestebønner i praksis
Rapport over forsøg hos malkekøer hvor hestebønner erstatter traditionelle proteinfodermidler
02.07.19