Feedback Form

  

Oprettet: 04-05-2018

Holder fast i fem slæt – men strækker perioden mellem tredje og fjerde

På Kærgård ved Løkken har mælkeproducent Mads Sørensen årets slæt-strategi klar: Fem slæt med et twist.


En klar slætstrategi betaler sig, mener Mads Sørensen.

”For to år siden ville vi nøjes med fire slæt. Men det fungerede ikke – det gav et alt for tungtfordøje-ligt foder. Så i år holder vi fast i fem slæt,” fortæller mælkeproducent Mads Sørensen. Han driver bedriften Kærgård ved Løkken med 250 ha græs og majs til sine 350 Dansk Holstein-køer. Og han har en klar strategi for årets græshøst:

”I flere år har vi holdt fast i fem slæt med et fire ugers interval mellem de fire første slæt og trak så perioden for det femte. Men i år vil vi gøre som sidste år: Mellem første og andet slæt og andet og tredje slæt holder vi fire ugers interval. Og så holder vi seks-syv ugers interval mellem tredje og fjerde slæt. Vi trækker altså fjerde slæt i stedet for det femte, som man typisk gør - og har så en normal periode mellem de to sidste slæt. På den måde når græsset at komme rigtig godt i gang efter femte slæt, så det bedre kan klare vinteren. Samtidig er vores erfaring også, at de slæt vi får lavet om sommeren, hvor det er varmt, ofte ikke ensilerer helt så godt, som dem, vi laver, når det er køligt – derfor gør det ikke så meget, at det er der, vi trækker tiden,” forklarer Mads Sørensen.

Mads Sørensen er en af værterne ved årets Grovfoderekskursion den 12. juni. Her vil han bl.a. fortælle om, hvordan de fodrer dyrene på Kærgård.

Læs også artiklen:
Har du årets slætstrategi klar?

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 9, 2018

Sidst bekræftet: 02-05-2019 Oprettet: 04-05-2018 Revideret: 04-05-2018

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld på Abildholt
Med 700 køer, 11 robotter og 7 medarbejdere har driftsleder Thomas Larsen nok at holde styr på. Men der er tjek på tingene ...
29.11.19
Færre antibiotikauheld i robotbesætninger
Antallet af antibiotikauheld i robotbesætninger er faldet markant de seneste år. Der sker dog stadig uheld. Se her, hvor d...
29.11.19
Kvægnyt nr. 22 - 2019
Læs om: Erfagruppe for udenlandske medarbejdere; Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld m.m.
29.11.19
Uændret niveau for termoresistente kim – desværre
Arlas årlige screening for termoresistente kim viser, at 8 pct. af besætningerne ligger over 5.000 kim. Det er samme niveau...
15.11.19
Rejs ud og lær om landbrug – med Nuffield Scholarship
Vil du gerne ud i verden og lære om et selvvalgt område indenfor landbrug? Så er det måske en idé at ansøge om et Nuffield ...
15.11.19