Oprettet: 03-07-2019

Brug ikke tørsyre til forsurede goldrationer

Det frarådes at bruge tørsyrer til stabilisering af goldrationer, hvis mælkefeber forebygges ved forsuring. Tørsyrerne kan ophæve forsuringen.


Når vi ikke kender effekten af tørsyrerne på syrebaseegenskaberne af goldrationerne, er det ikke muligt at beregne, hvordan vi skal korrigere rationerne.

Flere besætninger har oplevet, at forsuringen af goldkøerne er helt ophævet i forbindelse med stabilisering af Close-UP goldrationer med tørsyrer. I stedet for at finde urin-pH under 6,5 er urin-pH pludseligt i det basiske område op til omkring pH 8.

Når man anvender forsuring af goldkøer (urin-pH under 6,5) til forebyggelse af mælkefeber, er det helt afgørende, at foderrationen har en vedvarende forsurende virkning på goldkoen i Close-UP perioden (sidste 14 - 24 dage af goldperioden).

Tørsyrer kan ofte med fordel anvendes til lakterende køer, men sammensætningen af tørsyrer hemmeligholdes af leverandørerne, og virkningen på syrebase-balancen er ikke kendt.

Vi kan derfor ikke beregne effekten af tørsyrerne på syrebaseegenskaberne af goldrationerne og heller ikke beregne, hvordan vi skal korrigere rationerne.

På baggrund af den manglende dokumentation for tørsyreprodukternes sammensætning frarådes det at bruge tørsyrer til stabilisering af forsurende goldrationer. Hvis tørsyrer skal bruges, skal doseringen af forsurende salte øges for at opretholde den forsurende effekt af rationen.

Det anbefales at bruge propionsyre eller propionsyre blandingsprodukter til stabilisering af goldrationer i stedet for tørsyrer. Tildeling af propionsyre forstyrrer ikke styringen goldkoens syrebase-balance.

Sidst bekræftet: 03-07-2019 Oprettet: 03-07-2019 Revideret: 03-07-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Chefkonsulent

Niels Bastian Kristensen

Sundhed og produktion


Af samme forfatter

Sådan kan du fasefodre goldkøerne
Ønsker du at fasefodre goldkøerne, kan det praktiseres på flere måder.
24.01.20
NIR screening af kraftfoder og råvaremix 2019
NIR screening af kraftfoder og råvaremix viser, at blandingerne generelt er retvisende deklareret med hensyn til indhold af...
20.12.19
Beregning af NorFor tørstof i majsensilage, græsensilage og fuldfoder ved tørring med Koster Crop Tester
Nye formler for omregning af tørrerest fra Koster Crop Tester til NorFor tørstof
20.12.19
Ny beregning af fordøjelighed i frisk majshelsæd i Landsforsøgene
Organisk stof fordøjelighed i frisk majshelsæd beregnes fremover i Landsforsøgene efter samme for-mel som bruges i praksis....
15.11.19
Kontrollér forsuringen af goldkøerne efter ny høst
I takt med indfasning af bl.a. halm og majs fra 2019-høsten er der behov for opfølgning på CAB-værdien af goldrationer med ...
15.11.19

Læs også