KvægInfo - 1334

Oprettet: 01-07-2004

Malkekøernes foderudnyttelse - Analyser af besætningsdata fra Studielandbrug



Af seniorforsker Troels Kristensen
Afd. for JordbrugsProduktion og Miljø i, Danmarks JordbrugsForskning
e-mail:
Troels.Kristensen@agrsci.dk


Sammendrag
En analyse af besætningsdata fra studielandbrug viser, at der kan opnås høje årsydelser samtidigt med en høj fodereffektivitet. Dette gælder såfremt ydelsen er fremkommet ved en fodring, hvor der er en hensigtsmæssig sammensætning af foderrationen, og en pasning som betinger en god sundhed i besætningen. Fodereffektiviteten defineres som foderbehovet udtrykt i FE i procent af foderoptagelsen i FE. Fodereffektiviteten vil ud fra en teoretisk betragtning være påvirket af en række faktorer knyttet til produktionens tilrettelæggelse og gennemførelse.

Analysen af data fra Studielandbrug viste, at en betydelig del af variationen i fodereffektiviteten kunne forklares ud fra nøgletal omkring foderrationen, ydelse og sundhed, men også at der er et kompliceret samspil mellem nøgletallene indbyrdes og i deres indflydelse på fodereffektiviteten. Der var en signifikant højere fodereffektivitet ved økologisk produktion i forhold til konventionel, forårsaget af den måde hvorpå produktionen er tilrettelagt og gennemføres, og ikke af en anderledes biologisk effektivitet. Hvorvidt den højere fodereffektivitet, der blev fundet hos Jersey, skyldes anderledes biologisk effektivitet eller om den også kan forklares ud fra produktionens tilrettelæggelse og gennemførelse er ikke undersøgt.

Årsagen til variationen i fodereffektiviteten er dermed særdeles kompleks, og kan skyldes forhold i såvel forudsætninger, som produktionens gennemførelse. Det er derfor afgørende at fodereffektiviteten ikke anvendes i den praktiske produktionsstyring uden en forudgående gennemgang af dyrenes velfærd og huld, som kræver at rådgivningen starter i stalden, hvor disse forhold iagttages. Herefter kan de øvrige nøgletal i besætningen anvendes til en tilbundsgående analyse af årsagssammenhænge.

Følgende artikel er et sammendrag af DJF-rapport, Husdyrbrug nr. 58, 2004.

Fodereffektivitet
Malkekøernes udnyttelse af foderet har stor betydning for bedriftens samlede resultat, da foderet er en af de økonomisk vigtigste indsatsfaktorer i mælkeproduktionen. Omkostningerne pr. kg mælk ændres kraftigt ved ændring i køernes udnyttelse af foderet, hvorfor der er et økonomisk incitament for at forbedre fodereffektiviteten. Herudover vil køernes udskillelse af næringsstoffer i betydeligt omfang være påvirket af foderudnyttelsen. Fodereffektiviteten defineres som foderbehovet udtrykt i FE i procent af foderoptagelsen i FE. Fodereffektiviteten vil ud fra en teoretisk betragtning være påvirket af en række faktorer knyttet til produktionens tilrettelæggelse og gennemførelse. Foderniveau, køernes optagelseskapacitet og fordøjelighed af grovfoderet, samt selve rationens sammensætning vil påvirke fodereffektiviteten. Sygdom og stress påvirker direkte og indirekte en række mekanismer med virkning på fodereffektiviteten. Herudover antages det, at selve pasningen af køerne vil påvirke fodereffektiviteten.

Variation i fodereffektivitet kan forklares ud fra nøgletal.
Analysen af data fra Studielandbrug viste, at en betydelig del af variationen i fodereffektiviteten kunne forklares ud fra nøgletal omkring foderrationen, ydelse og sundhed, men også at der er et kompliceret samspil mellem nøgletallene indbyrdes og i deres indflydelse på fodereffektiviteten. Der var en signifikant højere fodereffektivitet ved økologisk produktion i forhold til konventionel, forårsaget af den måde hvorpå produktionen er tilrettelagt og gennemføres, og ikke af en anderledes biologisk effektivitet. Hvorvidt den højere fodereffektivitet, der blev fundet hos Jersey, skyldes anderledes biologisk effektivitet eller om den også kan forklares ud fra produktionens tilrettelæggelse og gennemførelse er ikke undersøgt.

Tabel 1.
Beskrivelse af datamaterialet opdelt efter forskellige systembetingede forskelle, almindeligt gennemsnit.

 

 

Antal
besæt-
ninger

Årskøer

Ydelse, kg EKM pr. årsko

Forbrug, FE
pr. årsko

Fodereffek-
tivitet, %

Effekt
af system, p-værdi

I alt

Gennemsnit

123

102

7906

5913

87,2

 

 

Spredning

 

45

742

602

6,7

 

Opdelt efter

 

 

 

 

 

 

 

Race

Tunge

96

106

7985

6115

86,4

***

Jersey

27

88

7626

5200

90,0

 

Staldsystem

Binde

35

69

7900

5705

88,3

ns

 

Løsdrift

88

119

7948

6035

86,8

 

Produktionsform

Konventionel

77

102

8061

5962

86,8

 

 

Økologisk

46

102

7647

5833

88,0

**

Fodringsprincip

Fuldfoder

32

127

7969

6027

86,3

 

 

Grundration

27

115

7883

5883

87,2

ns

 

Separat

64

84

7884

5870

87,6

 

Stigende foderniveau påvirkede som forventet fodereffektiviteten negativt, og der synes at være en stærkere reduktion end tidligere udledt ud fra kontrollerede forsøg. Dette skyldes sandsynligvis en uhensigtsmæssig rationssammensætning, idet fordøjeligheden af grovfoderet var uændret ved stigende foderniveau.

 

Figur 1.
Sammenhæng mellem foderoptagelse, mælkeydelse og fodereffektivitet, hvor fodereffektiviteten er opdelt ud fra fraktilerne.

I figur 1 er sammenhængen mellem foderniveau, ydelse og fodereffektivitet illustreret. Observationer er opdelt i tre niveauer af fodereffektivitet, under 83,0 % og over 90,2 %, samt mellem disse værdier, ud fra 25 og 75 procents fraktilerne. Det er tydeligt fra figur 1, at foderniveauet er langt mere bestemmende for fodereffektiviteten end ydelsesniveauet i besætningen. Foderniveauet alene beskrev således 49 % af variation i fodereffektiviteten mellem besætningerne.

Besætningens sundhed blev fundet at have en selvstændig betydning for fodereffektiviteten. Endelig blev det fundet, at forskelle mellem besætninger i fodereffektiviteten ved et givet foderniveau, mod forventning ikke var påvirket af forskelle i dyrenes avlsværdi eller foderoptagelseskapacitet.

Figur 2.
Den relative betydning af tre områder i besætningen for variationen fodereffektiviteten.

I rapporten er der mere udførligt redegjort for hvilke nøgletal, der medgår i de tre områder, idet de er udledt ved en analyse baseret på oprindeligt 17 nøgletal omkring besætningen.

Konklusion
Samlet viste analysen at der kan opnås høje års­ydelser, samtidigt med en høj fodereffektivitet, såfremt ydelsen er fremkommet ved en fodring, hvor der er en hensigtsmæssig sammensætning af foderrationen og en pasning som betinger en god sundhed i besætningen. Årsagen til variationen i fodereffektiviteten er særdeles kompleks, og kan skyldes forhold i såvel forudsætninger, som produktionens gennemførelse. Det er derfor afgørende at fodereffektiviteten ikke anvendes i den praktiske produktionsstyring uden en forudgående gennemgang af dyrenes velfærd og huld, som kræver at rådgivningen starter i stalden, hvor disse forhold iagttages. Herefter kan de øvrige nøgletal i besætningen anvendes til en tilbundsgående analyse af årsagssammenhænge.

 

 

Sidst bekræftet: 17-06-2016 Oprettet: 01-07-2004 Revideret: 01-07-2004

Forfatter

Kvæg
Afdelingsleder

Rudolf Thøgersen

Sundhed og produktion


Troels Kristensen

Af samme forfatter

Skal jeg bruge ensileringsmiddel – og i givet fald hvilket?
Se listen over markedsførte ensileringsmidler i Danmark, få svar på hvordan de forskellige typer ensileringsmidler virker o...
04.05.20
Pas på ved højt sukkerindhold i 1. slæt
Høj sol om dagen og kolde nætter kan give et meget højt sukkerindhold i 1. slæt. Det kan enten give problemer med varmedan...
17.04.20
Kløvergræsensilage 2019, konventionel, sammenligning mellem slæt
På denne side vises en sammenligning af foderværdien for forskellige slæt af analyseret konventionel dyrket kløvergræsensil...
09.02.20
Kløvergræsensilage 1. slæt 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket første slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
09.02.20
Grovfoder 2019
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af analyseret grovfoder fra høståret 2019.
09.02.20