Oprettet: 26-01-2018

Gratis digitalt kursus i Foder-Mark-System (FMS)

I FMS kan du vurdere økonomien i de tiltag, du overvejer i marken og fodringen. Et helt nyt digitalt kursus gør dig på 10 minutter klar til at bruge foderforsyningsdelen for kvægbedrifter.

Det kan være svært at overskue, hvordan mark og stald hænger sammen. Det betyder, at man let kommer til at lave en løsning, der nok giver det bedste dækningsbidrag i marken, men ikke nødvendigvis giver det bedste resultat, når man ser på den samlede økonomi for mark og stald. Det er baggrunden for, at SEGES i 2012 udviklede FMS (Foder-Mark-System). I FMS kan du afprøve forskellige scenarier for såvel mark og stald og se, hvordan totaløkonomien påvirkes.

FMS kan hjælpe alle kvægbrugere

Bag systemet står blandt andet seniorkonsulent Peter Hvid Laursen, SEGES. Han fortæller, at alle kvægbrugere vil have glæde af at bruge systemet.

”FMS er genial til at afprøve flygtige ideer. Alle bedrifter bør have en version af FMS liggende og når man pludselig kommer til at tænke på, om der kunne ændres på foderforsyningen, kan man let oprette et alternativ til den nuværende foderforsyning og se, hvordan det påvirker markdriften og bedriftens totale økonomi,” fortæller Peter Hvid Laursen.

Gratis digitalt kursus på 10 minutter

For at hjælpe brugeren på vej, er der netop udviklet et kort digitalt kursus i, hvordan man navigerer i foderforsyningsdelen for kvæg. I kurset lærer man klik for klik at oprette og tilpasse scenarier for foderforsyningen på bedriften. Hver gang der ændres i forudsætningerne for eksempelvis udbytter eller maskinomkostninger, kan bundlinjeeffekten aflæses i udskriften Totaløkonomi. Desuden findes der udskrifter med oversigt over foderbalance, næringsstofregnskab samt teknisk produktionsoversigt. Man kan gennemgå kurset samlet eller vælge den del, man har brug for at lære mere om. Hver del tager ikke mere end et par minutter, og hele kurset har en varighed på 10 minutter. Kurset er gratis og kræver blot, at man logger ind på landbrugsinfo.

Du finder det digitale kursus i FMS her (kræver login til landbrugsinfo)

Alle digitale kurser fra SEGES ligger på www.seges.dk/digitalekurser Når du har logget ind, ligger samtlige kurser under ’mine kurser’ i bjælken ­øverst.

Læs mere om FMS

 

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 2, 2018

 

 

Sidst bekræftet: 26-01-2018 Oprettet: 26-01-2018 Revideret: 26-01-2018

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

24.-25.02.2020: Kvægkongres 2020
Kom med til kvægbranchens største faglige begivenhed den 24.-25. februar 2020
15.01.20
Kvægnyt nr. 23 - 2019
Læs om: Sådan kan du hente store besparelser i malkestalden; Brug af kønssorteret sæd er en fordel ved forlænget laktation;...
13.12.19
Stil spørgsmål til kvægformanden og -direktøren
Kom til dialogmøde med Christian Lund og Ida Storm.
13.12.19
Værd at vide om pink eye hos kvæg
Pink eye er en smitsom øjenlidelse hos kvæg, som giver betændelse i hornhinden og øjenlåg. Læs her om årsag, forekomst, smi...
06.12.19