NIR screening af kraftfoder og råvaremix viser, at blandingerne generelt er retvisende de-klareret med hensyn til indhold af råprotein, råfedt, træstof og råaske.
Opgørelsen viser resultater for screening af kvægfoder med NIR analyse ved Kvægbrugets ForsøgsLaboratorium (KFL), SEGES i 2018. Undersøgelsen er foretaget i forlængelse af tidligere undersøgelser præsenteret i KvægInfo 2475 og KvægInfo 2535.
I 2018 er der analyseret 164 prøver, hvor det gælder at:
- Prøven er udtaget efter levering af varen hos danske mælke- eller kalveproducenter
- Oplysninger om deklareret indhold er modtaget sammen med prøven
Prøvematerialet repræsenterer varer fra 10 forskellige leverandører, dog er godt halvdelen af prøverne udtaget af leverancer fra DLG.