Feedback Form

  

Oprettet: 31-03-2015

Høj fordøjelighed af stivelse i ludhvede

18 timers støbsætning af ludhvede med 75 - 80 pct. tørstof øgede ikke fordøjeligheden af stivelse i forhold til direkte opfodring i kompakt fuldfoder.

Selvom der ikke var nogen effekt af støbsætning i denne undersøgelse, anbefales det altid at lade ludkorn stå i støb som en del af støbmixet ved fremstilling af kompakt fuldfoder. Hvis der ikke laves støbmix, bør ”tørt” ludkorn (dvs. over 75 pct. tørstof) tilsættes ekstra vand før udfodring, så tørstofindholdet kommer ned på 65 - 75 pct.

Tabelværdier for vomnedbrydning af stivelse i ludbehandlet hvede giver en total stivelsesfordøjelighed på cirka 93 pct., hvilket er væsentligt lavere end i f.eks. valset hvede, hvor stivelsesfordøjeligheden er cirka 99 pct. Praktiske erfaringer med ludhvede har desuden indikeret, at der kan være ufordøjede kerner i køernes gødning, især hvis der kun er tilsat en relativ lille vandmængde, som typisk anvendes, når kornet ønskes opbevaret i længere tid. Det var derfor relevant at undersøge, om stivelsesfordøjeligheden af ludhvede fremstillet med ca. 75 pct. tørstof kunne øges ved at sætte ludkornet i støb i længere tid før opfodring. 

Støbmix med og uden ludhvede
Undersøgelsen blev gennemført i to Danish Holstein-besætninger i sidste halvdel af august 2014 i samarbejde med LandboLimfjord. I begge besætninger var køerne på græs. Den ludbehandlede hvede var fremstillet efter SEGES’ retningslinjer i KvægInfo nr. 2418 for fremstilling af ludkorn med 75 pct. tørstof. Desuden blev protokollen for kompakt fuldfoder anvendt ved fremstilling af PMR-blandingerne. 

Undersøgelsen forløb over en periode på to uger, hvor der i den ene uge blev anvendt støbsætning af ludhvede i ca. 18 timer, mens det ikke blev anvendt i den anden uge. Vandtilsætningen til PMR-blandingen var ens, og PMR-blandingen blev i øvrigt søgt holdt konstant i de to uger. Forskellen bestod alene i, at ludhveden i den ene uge var en del af støbmixet, der stod i støb i ca.18 timer, mens ludhveden i den anden uge først blev iblandet PMR-blandingen umiddelbart før udfodring. 

På den sidste dag i hver af de to uger blev der udtaget prøver af ludhvede, PMR-blandingen (KMP-fuldfoder) og gødningen fra 15 køer, der var ca. 100 dage fra kælvning. Prøverne af PMR og gødning blev analyseret med NIR på Kvægbrugets ForsøgsLaboratorium. Stivelsesindholdet i gødningen blev desuden kontrolleret med vådkemisk referencemetode i tre prøver fra hver periode i hver besætning. 

Forventning om høj stivelsesfordøjelighed af majsensilage
De opfodrede fodermængder i de to besætninger fremgår af tabel 1. I begge besætninger var majsensilagen den største stivelseskilde, mens den resterende stivelsesmængde næsten udelukkende stammede fra ludhveden. Undersøgelsen blev gennemført ca. 10 måneder efter ensilering af majsensilagen, hvorfor der forventes en meget høj fordøjelighed af stivelse i majsensilagen. En tidligere undersøgelse i fynske besætninger, hvor majsensilagen bidrog med mere end 80 pct. af stivelsen i rationen, var den totale stivelsesfordøjelighed knap 99 pct. syv måneder efter ensilering. 

Tabel 1. Opfodrede fodermængder med og uden støbsætning af ludhvede i de to besætninger (kg tørstof/ko/dag)

Fodermiddel Besætning 1 Besætning 2
  Uden støb Med støb Uden støb Med støb
Majsensilage 7,2 7,3 9,0 9,0
2. slæt græsensilage 7,6 7,5 8,6 8,6
Afgræsning (skøn) (1,0) (1,0) (2,0) (2,0)
Ludhvede 3,4 3,4* 2,3 2,3*
Roepiller*     1,9* 1,9*
Rapskage* (10,5 pct. fedt)     3,1* 3,1*
Sojaskrå* 1,4* 1,4* 0,8* 0,8*
Ceos 1 Plus* 5,2* 5,1*    
Type 3 0,1 0,1 0,1 0,1
Kridt 0,1 0,1 0,1 0,1
PMR i alt 25,0 25,0 25,9 25,9

* Indgik i støbmix

 

KMP-fuldfoder analyser
Næringsstofindholdet i PMR-blandingerne er vist i tabel 2. Stivelsesindholdet var væsentligt højere i besætning 1 end i besætning 2 som følge af større mængde ludhvede, mens indholdet af tørstof- og råprotein var stort set ens i de to besætninger.  

Tabel 2. NIR-analyse af PMR-blandinger (KMP-fuldfoder) i de to besætninger

Parameter Besætning 1 Besætning 2
  Uden støb Med støb Uden støb Med støb
Tørstof NorFor 60 ºC, g/kg 446 470 440 442
Råprotein, g/kg TS 167 170 167 172
Opløselig råprotein, g/kg TS 61 64 62 61
Stivelse, g/kg TS 214 237 176 170
NDF, g/kg TS 278 276 316 318
Sukker, g/kg TS 85 69 27 35
Råfedt, g/kg TS 44 42 44 40
FK org. stof, pct. 79 79 76 78
Aske, g/kg TS 73 61 86 89

 

Tørt ludkorn bør altid stå i støb eller opfugtes før udfodring
Ludhveden havde et relativt højt tørstofindhold i besætning 1, som det fremgår af tabel 3. På trods heraf var indholdet af stivelse i gødningsprøverne lavt i begge besætninger, uanset om ludhveden havde stået i støb eller ej. Det gav en høj fordøjelighed af stivelse i begge besætninger (ca. 98 og 99 pct.), uanset om ludhveden havde stået i støb eller ej.  

Besætning 1 havde det højeste stivelsesindhold i rationen og et lidt højere indhold af stivelse i gødningen baseret på NIR-analyse. Kemiske analyser af de tre udvalgte kontrolprøver af gødning fra hver periode i hver besætning bekræftede, at indholdet af stivelse i gødningen var lavt i begge besætninger både med og uden støb. 

Med de aktuelle tørstofprocenter af ludhveden på 75 – 80 pct. i disse to besætninger var der ingen effekt af støbsætning i 18 timer på totalfordøjeligheden af stivelse. Alligevel er det altid en god idé at lade ludkornet stå i støb som en del af støbmixet ved fremstilling af kompakt fuldfoder for at være sikker på at opnå en god oplukning af kernerne. Hvis der ikke laves støbmix, bør ”tørt” ludkorn (dvs. over 75 pct. tørstof) tilsættes ekstra vand før udfodring, så tørstofindholdet kommer ned på 65 - 75 pct. 

Tabel 3. Stivelsesindhold i fæces og fordøjelighed af stivelse uden og med støbsætning i de to besætninger

Parameter Besætning 1 Besætning 2
  Uden støb Med støb Uden støb Med støb
Ludhvede        
Tørstof i ludhvede, g/kg 817 804 755 747
Beregnet tørstof i støbmix med ludhvede, g/kg   525   579
Stivelse i fæces        
NIR-analyse, 15 køer/behandling, gns.±SD, g/kg TS 16,2±5,3 15,2±4,3 5,1±1,7 6,6±4,6
Kemisk analyse, 3 køer/behandling, gns.±SD, g/kg TS 10,0±4,7 6,2±1,0 6,1±1,1 9,9±4,7
Stivelse i alt        
Optaget, g/dag 5350 5925 4558 4403
Udskilt i fæces (NIR), g/dag 109 104 38 48
Fordøjelighed, pct. 98,0 98,2 99,2 98,9

 

Behov for ændring af tabelværdier i NorFor
Den beregnede fordøjelighed af stivelse i ludhvede er ca. 93 pct., hvis der tages udgangspunkt i de nuværende tabelværdier for stivelsesomsætning i NorFor. Tabelværdierne bygger på en metaanalyse af in vivo forsøg, men resultaterne fra nærværende undersøgelse tyder på, at tabelværdierne giver en for lav stivelsesfordøjelighed og dermed for lav energiværdi og AAT-værdi. Tabelværdierne forventes ajourført snarest på basis af en ny vurdering af in vivo data fra litteraturen, så der bliver bedre overensstemmelse med resultaterne i nærværende undersøgelse.

 

 

Sidst bekræftet: 31-03-2015 Oprettet: 31-03-2015 Revideret: 31-03-2015

Forfatter

Kvæg
Martin Øvli Kristensen


Chefkonsulent

Niels Bastian Kristensen

Foderkæden, Kvæg


Afdelingsleder

Rudolf Thøgersen

Foderkæden, Kvæg


Kvægbrugskonsulent

Niels Martin Nielsen

Kvægrådgiver


Af samme forfatter

Kløvergræsensilage 2019, konventionel, sammenligning mellem slæt
På denne side vises en sammenligning af foderværdien for forskellige slæt af analyseret konventionel dyrket kløvergræsensil...
08.12.19
Kløvergræsensilage 2. slæt 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket anden slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
08.12.19
Kløvergræsensilage 1. slæt 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket første slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
08.12.19
Kløvergræsensilage 3. slæt 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket tredje slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
08.12.19
Kløvergræsensilage 4. slæt 2019, konventionel
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af konventionel dyrket fjerde slæt kløvergræsensilage. Dvs. No...
08.12.19