Oprettet: 07-02-2020

Kan fodring med rapsfrø slå to fluer med ét smæk?

Sundere mælk og lavere klimaaftryk. Det er målet med en to-årig indsats, som skal se på effekten af at fodre køerne med rapsfrø – og gøre det praktisk muligt.


En af udfordringerne ved at bruge rapsfrø på bedrifterne er, at de skal knuses før opfodring. Foto: SEGES

”Det burde være en af de lavthængende frugter det her. Men vi skal selvfølgelig dokumentere effekten og finde ud af, hvordan det praktisk lader sig gøre”.

Sådan forklarer chefkonsulent Nicolaj Ingemann, SEGES, som står i spidsen for en indsats, som de kommende to år skal se på muligheden for at fodre med rapsfrø. Målet er at reducere mælkens klimaaftryk og producere sundere mælk ved at øge fedtsyretildelingen til de danske malkekøer.

Derfor er det smart

Fedt er et af de fodertiltag, der med størst sikkerhed reducerer køernes udskillelse af metan. Normalt anvendes palmefedt, men forventningen er, at øget fedttildeling med rapsfrø vil reducere metanudskillelsen fra køerne med yderligere 10 pct.

”Samtidig vil rapsfrøene erstatte den nuværende anvendelse af palmefedtprodukter. Denne erstatning vil mindste klimaaftrykket, da raps kan dyrkes lokalt og ikke har samme skadelige effekt på regnskoven, som drift af palmeplantager" forklarer Nicolaj Ingemann. Dermed forventes en reduktion af mælkens samlede klimaaftryk på 15 pct.

I forhold til mælkens sammensætning vil andelen af det mættede mælkefedt være lavere ved fodring med rapsfrø end med palmefedt. Samtidig er forventningen, at rapsfrø vil kunne øge køernes produktion af mælkefedt med 2-3 pct.

Her ligger udfordringerne

En af udfordringerne ved at bruge rapsfrø på bedrifterne er imidlertid, at de skal knuses før opfodringen, hvilket er vanskeligt, både fordi det er et lille hårdt frø, og fordi det er meget olieholdigt. Desuden er holdbarheden begrænset efter knusning. Hvis rapsfrø skal anvendes til malkekvæg, er der altså nogle teknologiske udfordringer, som skal løses. Desuden er der usikkerhed om, hvor meget rapsfrø køerne kan optage, før det påvirker foderoptagelsen og mælkeydelsen negativt.

”Derfor skal vi i løbet af de næste to år finde ud af, hvordan det bliver nemt og praktisk at bruge,” fortæller Nicolaj Ingeman. Da der altså både skal ses på formaling, holdbarhed, fodring og mælkens sundhedsmæssige kvalitet, vil undersøgelsen ske i samarbejde med virksomhederne Skiold, Moderne Kornbehandling, Vestjyllands Andel og Arla.

Besætningsejere, som kunne være interesserede i at deltage i forsøg med rapsfrø, er velkomne til at henvende sig til Nicolaj Ingemann på ncn@seges.dk eller telefon 3092 1725.

Hør mere på Kvægkongres 2020 24. og 25. februar om fedt og metanreduktion i session 18: Metan – fodringsmæssige tiltag og i session 59: Økonomi og klimaaftryk ved fodring med fedt.

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 3, 2020

 

 

Sidst bekræftet: 07-02-2020 Oprettet: 07-02-2020 Revideret: 07-02-2020

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 11 - 2020
Læs om: Sådan får I tid til den ekstra indsats; En ko knokler lige så hårdt som en Tour de France-rytter; Overskuelighed ge...
29.05.20
Kvægnyt nr. 10 - 2020
Læs om: Sænkede sin kodøedelighed fra skyhøj; Gode erfaringer med par og gruppevis opstaldning; Stram op på antibiotika rut...
15.05.20
Sænkede sin kodødelighed fra skyhøj: Tag én ting ad gangen
Hvor skal man begynde, når man overtager en bedrift med høj kodødelighed? Mælkeproducent Anders Ring har lært at vælge sine...
15.05.20
Kvægnyt nr. 9 - 2020
Læs om: Pas særligt godt på ældre køer i sommerhalvåret; Angus er et godt alternativ ved krydsning; Effekt af gylle bragt u...
01.05.20
Kvægnyt nr. 8 - 2020
Læs om: ”Vi vil skabe den arbejdsplads, vi gerne selv ville være på”; Sæt fokus på kodødeligheden – og hav modet til at tag...
17.04.20
Stort logo
Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.

Stort logo