Oprettet: 07-02-2020

Kan fodring med rapsfrø slå to fluer med ét smæk?

Sundere mælk og lavere klimaaftryk. Det er målet med en to-årig indsats, som skal se på effekten af at fodre køerne med rapsfrø – og gøre det praktisk muligt.


En af udfordringerne ved at bruge rapsfrø på bedrifterne er, at de skal knuses før opfodring. Foto: SEGES

”Det burde være en af de lavthængende frugter det her. Men vi skal selvfølgelig dokumentere effekten og finde ud af, hvordan det praktisk lader sig gøre”.

Sådan forklarer chefkonsulent Nicolaj Ingemann, SEGES, som står i spidsen for en indsats, som de kommende to år skal se på muligheden for at fodre med rapsfrø. Målet er at reducere mælkens klimaaftryk og producere sundere mælk ved at øge fedtsyretildelingen til de danske malkekøer.

Derfor er det smart

Fedt er et af de fodertiltag, der med størst sikkerhed reducerer køernes udskillelse af metan. Normalt anvendes palmefedt, men forventningen er, at øget fedttildeling med rapsfrø vil reducere metanudskillelsen fra køerne med yderligere 10 pct.

”Samtidig vil rapsfrøene erstatte den nuværende anvendelse af palmefedtprodukter. Denne erstatning vil mindste klimaaftrykket, da raps kan dyrkes lokalt og ikke har samme skadelige effekt på regnskoven, som drift af palmeplantager" forklarer Nicolaj Ingemann. Dermed forventes en reduktion af mælkens samlede klimaaftryk på 15 pct.

I forhold til mælkens sammensætning vil andelen af det mættede mælkefedt være lavere ved fodring med rapsfrø end med palmefedt. Samtidig er forventningen, at rapsfrø vil kunne øge køernes produktion af mælkefedt med 2-3 pct.

Her ligger udfordringerne

En af udfordringerne ved at bruge rapsfrø på bedrifterne er imidlertid, at de skal knuses før opfodringen, hvilket er vanskeligt, både fordi det er et lille hårdt frø, og fordi det er meget olieholdigt. Desuden er holdbarheden begrænset efter knusning. Hvis rapsfrø skal anvendes til malkekvæg, er der altså nogle teknologiske udfordringer, som skal løses. Desuden er der usikkerhed om, hvor meget rapsfrø køerne kan optage, før det påvirker foderoptagelsen og mælkeydelsen negativt.

”Derfor skal vi i løbet af de næste to år finde ud af, hvordan det bliver nemt og praktisk at bruge,” fortæller Nicolaj Ingeman. Da der altså både skal ses på formaling, holdbarhed, fodring og mælkens sundhedsmæssige kvalitet, vil undersøgelsen ske i samarbejde med virksomhederne Skiold, Moderne Kornbehandling, Vestjyllands Andel og Arla.

Besætningsejere, som kunne være interesserede i at deltage i forsøg med rapsfrø, er velkomne til at henvende sig til Nicolaj Ingemann på ncn@seges.dk eller telefon 3092 1725.

Hør mere på Kvægkongres 2020 24. og 25. februar om fedt og metanreduktion i session 18: Metan – fodringsmæssige tiltag og i session 59: Økonomi og klimaaftryk ved fodring med fedt.

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 3, 2020

 

 

Sidst bekræftet: 07-02-2020 Oprettet: 07-02-2020 Revideret: 07-02-2020

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 7 - 2020
Fokus på grovfoderprisen blev kickstartet i gårdrådet; Etabler det bedste såbed til majs; Korrekt kvælstof og startgødning ...
03.04.20
Kvægnyt nr. 6 - 2020
Beskyt din bedrift mod coronavirus; Det skal du overveje, før du gødsker kløvergræs til slet; Det kan blive dyrt at spare p...
20.03.20
Smitte og smittebeskyttelse
Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål om coronavirus.
11.03.20
Kvægkongres: Her de ti mest populære indlæg
Se hvilke ti indlæg, som fik flest tilmeldinger på Kvægkongres 2020
06.03.20
Kvægkongres: Laura vandt prisen som Årets kvægelev
For første gang blev prisen ’Årets elev i kvægbruget’ uddelt. Prisen skal sætte fokus på de mange dygtige elever i kvægbrug...
06.03.20
Stort logo
Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.

Stort logo