Feedback Form

KvægInfo - 1695

Oprettet: 21-12-2006

Anvendelse af blodprofiler som indikator for mineral- og vitaminfor-syningen

Af landskonsulent Ole Aaes og specialkonsulent Karen Helle Sloth
Dansk Kvæg
Seniorforsker Søren Krogh Jensen
Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd
Forskningscenter Foulum
e-mail: oea@landscentret.dk




Der er god grund til at være skeptisk for brugen af blodprofiler af mineraler, vitaminer og andre metabolitter. Blodprofiler er dog hverken ubrugelige eller den ultimative sandhed. Brugt rigtigt kan blodprofiler af nogle mineraler og vitaminer have værdi som supplement til andre diagnostiske redskaber.


Kvægbrugeren bliver ofte tilbudt relativt billige metaboliske profiler af sine køer. Disse er baseret på blodprøver analyseret på moderne apparatur med stor kapacitet. Dansk Kvæg har tidligere advaret mod nøjagtigheden af nogle af disse analyser (KvægInfo nr. 1543, november 2005) og anvendelsen af resultaterne (http://www.lr.dk/kvaeg/informationsserier/lk-meddelelser/1605.htm), så udover generelt manglende dokumentation for kvaliteten af analyserne, er der også et stort problem i at tolke resultatet. På baggrund af dette gav professor Thomas H. Herdt, et indlæg på Dansk Kvægs Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål i august 2006 om anvendelse af blodprofiler som redskab til at vurdere mineral- og vitaminstatus og -forsyning hos kvæg. Herdt kommer fra Diagnostic Center for Population and Animal Health, Michigan State University. Nedenfor er et kort uddrag og tolkning af det fulde indlæg, som kan ses på LandbrugsInfo.

Variation er både ven og fjende
I følge Thomas H. Herdt er der flere faktorer, der har betydning for, om blodprofiler kan anvendes på de enkelte mineraler eller vitaminer. Den mest betydningsfulde faktor for anvendelse af blodprofiler er, at blodniveauet har stor sammenhæng til fodringen eller til næringsstofomsætningen i dyret. En anden faktorer, der også har meget stor betydning, er variation mellem besætninger og tilsvarende mellem køer inden for besætningen. Thomas Herdt konkluderede, at når det drejer sig om blodanalyser, er det generelt godt med en stor variation mellem besætninger og en lille variation inden for besætningen. For at sikre dette og dermed blodanalysernes anvendelighed bør variationen inden for besætningen begrænses ved at udtage blodprøver fra grupper af ensartede køer.

Det er også meget afgørende for anvendeligheden af blodprofiler, at den homeostatiske regulering er relativ svag af den parameter, vi ønsker at måle på. Det hænger sammen med, at den homeostatiske regulering netop opretholder en fysiologisk ligevægtstilstand, så en manglende forsyning ikke kommer til udtryk i blodniveauet.

Disse forskellige krav er årsag til, at nogle mineraler som kalcium, kobber, zink og til dels fosfor ikke er så anvendelige, når det drejer sig om at fastsætte status hos køer ved hjælp af blodprøver, mens for eksempel selen og magnesium er rimelig gode ifølge Thomas H. Herdt.

Skyldes mangel underforsyning?
For at kunne anvende blodanalyser sikkert, er det vigtigt, at det, man måler, afspejler forsyningen. I den forbindelse skal man være særligt opmærksom på, at specielt i forbindelse med kælvning sker der så store fysiologiske ændringer hos koen, at det påvirker den naturlige regulering af de forskellige komponenter i blodet. Det hænger sammen med, at mange af mineralerne og især vitaminerne er afhængige af forskellige transportsystemer og andre stoffer i blodet, når det skal transporteres rundt i kroppen eller absorberes fra fordøjelsessystemet. Omkring kælvning falder således både vitamin-A og vitamin-E niveauet i blodet. Det skyldes ifølge Herdt ikke nødvendigvis mangelfuld forsyning med disse vitaminer, men i stedet at de transportsystemer, som transporterer vitaminerne rundt, ikke dannes i tilstrækkelig mængde omkring kælvning. En blodanalyse for vitamin-A og E omkring kælvning vil således oftest være lavere end hos køer i for eksempel midtlaktation. Analysesvarene skal derfor tolkes med den viden i baghovedet.

Analysèr på de rigtige køer!
Antallet af køer, der skal tages prøve af, er en anden meget vigtig faktor ved anvendelse af blodprofiler. For at reducere variationen inden for besætningen mest muligt er det vigtigt, at der tages prøve fra så ensartede dyr som muligt. Thomas H. Herdt gav den tommelfingerregel, at der skal være 7 køer pr. gruppe. Det betyder, at hvis der ikke er tilstrækkelige ressourcer til rådighed, så er det vigtigere at analysere kun en ensartet gruppe med 7 køer end at tage færre dyr fra forskellige grupper. Grupperne kan for eksempel defineres ud fra tidspunkt i laktation eller ydelsesniveau.

En tredje vigtig faktor er, at der kun skal tages prøver af raske køer. Det skyldes, at det er sygdommen og ikke næringsstofforsyningen, der afspejles i resultaterne fra den syge ko, og det er sjældent meningen. Endelig påpegede Thomas Herdt, at det er gennemsnittet af gruppen, der skal holdes op mod de fastsatte normalværdier eller mangelværdier, og ikke den enkelte ko's niveau.

Mangel eller tilstrækkelige blodniveauer
Thomas H. Herdt udleverede også et bilag med sine forslag til normal- eller referenceværdier for mineralniveauer i blod eller serum. Ud over niveauerne var der en beskrivelse af de overvejelser om mineralets omsætning, som det er vigtigt at have for øje ved bedømmelse af en analyseværdi. I tabel 1 er et uddrag af Thomas H. Herdt's bilag med en vurdering af, hvor anvendelig en blod-/serumanalyse er til vurdering af forsyningen med det pågældende mineral.

Ud over referenceværdier indeholder tabellen også niveauer for mangel - såkaldte Cut-off-værdier for mangel. Det fremgår, at der er væsentlig forskel på niveauerne af referenceværdierne og niveauerne for mangelsituation. Det er vigtigt at have for øje ved tolkning af blod-/serumanalyser, at værdier i underkanten af referenceværdierne ikke er ensbetydende med en mangelsituation, der kan manifestere sig ved mangelsymptomer. Intervallet mellem normal- eller referenceværdier og værdier for mangel kaldes i nogle tilfælde for marginal mangelområde (Underwood og Suttle, 1999). I det marginale mangelområde er produktion og sundhed stadig så upåvirket, at der ikke vil være målbar respons på en øget tilførsel af det pågældende mineral.

Konklusion
Blodprøver til vurdering af forsyningen med mineraler vurderes ofte forskelligt. Nogle mener, at det giver det ultimative svar, mens andre mener, at det er ubrugeligt. Sandheden ligger sandsynligvis et sted imellem. Udført rigtigt med de forbehold og begrænsninger, der er, kan blodprøver i nogle tilfælde give værdifuld information. Det gælder især som supplement til andre diagnostiske redskaber. Blodprøver må bare ikke være det redskab, der stiller en diagnose, men det redskab der hjælper med at bekræfte en diagnose i tvivlstilfælde. Det gælder selvfølgelig kun for de mineraler, hvor blodprøver er vurderet som anvendelig. På den baggrund skal man ikke være afvisende for anvendelse af blodprøver, men der er god grund til at være kritisk, før store ressourcer anvendes på blodprøver.

Referencer
Herdt, T. H., 2006. Use of blood profiles in animal nutrition. With emphasis on minerals and vitamins. Bilag fra Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål, Herning den 29. august 2006.

Underwood, E.J & Suttle, N.F.,1999. The mineral nutrition of livestock.

Tabel 1. Karakteristika for blod- eller serumværdier af forskellige mineraler hos udvokset kvæg samt en vurdering af anvendeligheden i relation til bedømmelse af forsyningssituationen for det pågældende mineral. Uddrag fra bilag af professor Thomas H. Herdt, Michigan State University, 2006.

Mineral

Normalværdier
("Reference-værdi") i serum

Mangel-niveau
("Cut-off-værdier")

Overvejelser vedrørende mineralets omsætning

Overvejelser vedrørende prøveudtagning

Anvendelighed

Selen
(serum)

70-100 μg/l
0,88-1,26 μmol/l

< 35 μg/l
< 0,44 μmol/l

Serum Se koncentrationen ændres hurtigt efter ændringer i indtagelsen. Serumværdierne er derfor rimeligt gode for bestemmelse af ernæringsmæssig status. En lavere koncentration i højdrægtige dyr skal betragtes som tilstrækkelige, da køer i den situation ikke opretholder normal niveau.

Hemolyse resulterer i for høje værdier

Meget god

Selen (fuldblod)

120-250 μg/l
1,5-3,16 μmol/l

< 50 μg/l
< 0,63 μmol/l

Fuldblod selen koncentrationen er mindre dynamisk end serum, og derfor en bedre indikator for selenstatus i en længere periode. Er ikke afhængig af drægtighed

Sikre at blodet er godt opblandet med anti koagulerings-middel

Fortræffelig

Kobber (serum)

0,6-1,2 mg/l
9,4-18,9 μmol/l

< 0,4 mg/l
< 6,3 μmol/l

Leveren opmagasinerer kobber, og er derfor bedre udtryk for kobberstatus. Serum koncentrationen relaterer dårligt til leverens kobberindhold ved tilstrækkelig indhold, mens serumniveau er lav når leverens indhold er lav

Undgå hemolyse

Nogenlunde indikator hvis der er mangel, men ikke anvendelig ved tilstrækkelig leverniveau

Kalcium
(serum)

85-100 mg/l
2,1-2,5 mmol/l

< 7,5 mg/l
< 1,87 mmol/l

Kalcium er underlagt en streng homeostatisk regulering, hvorfor der er svag sammenhæng til indtagelsen af Ca

Dårlig, med undtagelse af hvis det anvendes til at vurdere den metaboliske regulering af Ca omkring kælvning

Magnesium
(serum)

20-35 mg/l
0,82-1,4 mmol/l

< 18 mg/l
0,73 mmol/l

Der er ingen regulering af absorptionen. Blodniveau er opretholdt via udskillelse i nyrerne. Tærskelværdi mellem 18 og 20 mg/l

God

Fosfor
(serum)

46-65 mg/l
1,45-2,0 mmol/l
Uorganisk fosfor

< 35 mg/l
< 1,12 mmol/l

Homeostatisk regulering via spytsekretion og udskillelse via nyrerne. Reduceret spytsekretion i strukturfattige rationer øger serum koncentrationen.

Serum skal separeres inden for 3-4 timer.
Koncentrationen i blod fra jugular vene er lavere end fra andre vener.

Moderat

Zink
(serum)

1,0-2,0 mg/l
15-30 μmol/l

< 0,6 mg/l
< 9 μmol/l

Serum koncentration reduceres hurtig som respons på betændelses-tilstande, uafhængig af ernæringsmæssig status på zink.
Zink er indeholdt i mange funktionelle proteiner og i det bløde væv, men der er ingen klar depot.

Der skal anvendes helt zinkfri beholdere til prøveudtagning, da især gummi kan indeholde og afgive zink.
Hemolyse skal undgås, da det øger serum zink.

Relativ dårlig indikator for bedømmelse af zinktilførslen.




Sidst bekræftet: 22-05-2017 Oprettet: 21-12-2006 Revideret: 21-12-2006

Forfatter

Kvæg