Feedback Form

  

Oprettet: 09-08-2019

Test værdien af din gårdmineralblanding

Skal du bruge gårdmineralblanding eller typemineraler? Lad SEGES følge din bedrift i en nye undersøgelse og få svaret.


Strategier for udvejning og håndtering af mineral, salt og kridt vil være en del af forsøget med henblik på at opnå besparelser uden tab af sikkerheden i den daglige fodring.

Vil du gerne vide, om det kan betale sig at bruge en gårdmineralblanding frem for typemineraler, så har du nu muligheden for at være med i et større forsøg, hvor vi følger din besætning tæt over to år. Udover tæt opfølgning på produktions-, reproduktions- og sundhedsparametre kan vi tilbyde analyser af mineral- og tilskudsfoder samt grovfoderanalyser og KMP-fuldfoder analyser af din foderblanding. Du skal som udgangspunkt fodre med en gårdmineralløsning og være villig til at gå over til en typeblanding med evt. salt og kridt i en længere periode.

Ingen sammenhæng mellem omkostninger til mineraler og mælkeydelse

Flere opgørelser viser, at der ikke umiddelbart er nogen sammenhæng mellem produktionsresultater og udgiften til mineraler. Det ses bl.a. i en opgørelse foretaget ved SAGRO på 150 besætninger baseret på tal fra 2017 (Justesen, 2019) og i resultater opgjort på ca. 200 økologiske malkekvægbedrifter baseret på udtræk fra økonomidatabasen Ø90 (Strudsholm et al., 2019). Det er ikke ny viden, for en opgørelse baseret på alle besætninger i KvægNøglen 2010 (Krog & Aaes, 2012) viste også, at der ikke er nogen sammenhæng mellem omkostninger til mineraler og mælkeydelsen.

Penge at spare på mineraler

Alligevel er der i dag fortsat en meget stor variation i omkostningerne til mineraltilskud i danske malkekvægbesætninger, og omkostningerne hertil ligger på ca. 200 til 800 kr. pr. årsko og nogle gange højere. Og det ser tilmed ud til, at omkostningerne er stigende gennem de senere år.

Ved at blive mere bevidst omkring forsyningen med mineraler og vitaminer, forventes det at omkostningerne til mineralforsyning kan sænkes i omegnen af 200 kr. pr. årsko ud fra et anslået gennemsnit i dag på ca. 520 kr./årsko. Derudover vil unødig overforsyning med mineraler reducere køernes udskillelse af mineraler, hvilket vil reducere miljøbelastningen med bl.a. fosfor, selen og kobber.

Mangler bedre vidensgrundlag at træffe beslutninger ud fra

Selv om der altså ikke direkte er nogen sammenhæng mellem mineraludgifter og mælkeydelse ud fra nævnte dataopgørelser, så siger tallene ikke noget om, hvordan den enkelte bedrift ville præstere, hvis der ikke blev anvendt de valgte blandinger. Dog vil typemineralerne som udgangspunkt, evt. sammen med tilsætning af foderkridt og -salt kunne dække behovet for mineraler og vitaminer i langt de fleste besætninger, også de højtydende.

Prismæssigt er typemineralerne, evt. suppleret med ekstra foderkridt og –salt, det billigste alternativ. Gårdblandingerne (specialblandinger) er generelt dyrere, end hvis man tildeler den samme mængde af de enkelte mineraler som typemineralblanding suppleret med f.eks. foderkridt og -salt. Som det ses af Figur 1, er indholdet af kridt og salt ud fra deklaration i 10 prøver af mineralblandinger til malkekøer meget varierende, men udgør de bærende elementer i blandingerne. Også magnesiumoxid og magnesiumsulfat indgår i varierende mængde. Af andre fyldstoffer tilsat i mindre mængde kan nævnes eksempelvis melasse, kiselgur, palmeolie og druekerneskrå. Det er derfor ofte svært at vurdere prisen på en gårdmineralblanding.

Det man yderligere betaler ekstra for ved specialblandingerne, er f.eks., at mikromineralerne (typisk selen, zink, mangan og kobber) enten er på sulfatbasis, eller at de er på organisk bundet form, f.eks. som chelater, hvor mineralerne er bundet til aminosyrer. Alt sammen noget der i teorien skulle lede til en øget absorption og udnyttelse i forhold til de uorganiske forbindelser. Af andre populære foderadditiver i mineralblandingerne kan nævnes B-vitaminet biotin, beta-caroten og gærkulturer eksempelvis Yea-sacc. Ofte er der i specialblandingerne brugt en blanding af både syntetisk og naturligt E-vitamin eller kun naturligt E-vitamin. Naturligt E-vitamin skulle have en højere udnyttelse end syntetisk E-vitamin.

Men netop med hensyn til anvendelse af de besætningsoptimerede specialblandinger – ofte med dosering af makro- og mikromineraler udover de anbefalede niveauer mangler der generelt dokumentation for, om der reelt tilkøbes produktions- og sundhedseffekter.

Som udgangspunkt er typemineralblandingerne baseret på, at der anvendes 100 g dagligt pr. ko samt evt. fodersalt og kridt. De vejledende doseringer for specialblandingerne er ofte væsentligt højere, som det ses af Figur 2, og doser på 300-500 gram er ikke atypiske. Alt andet lige bliver en højere dosis af en som regel dyrere tilsætning altså dyrt for pengepungen.

Vær kritisk – står forventningerne mål med omkostningerne

Hvorvidt der er smæk for skillingen, så at sige er selvfølgelig meget besætningsspecifikt. Mener man at have opnået en tilsvarende værdi af at påtage sig den ekstra omkostning, der er ved diverse foderadditiver, ja så er den ekstra omkostning givet godt ud. Omvendt, hvis man ved nærmere overvejelser ikke syntes, at de forventede effekter af indsatsen står mål med omkostningerne, så bør man overveje at anvende billigere løsninger. Uanset bør man som mælkeproducent stille sig kritisk over for brugen af ekstra tilsætningsstoffer i foderrationen.

Indgå i samarbejde med SEGES og bliv klogere på brugen af mineraler

I Danmark bygger behovet på de nyeste amerikanske NRC (National Reseach Council) normer. Men dele af branchen mener, at typemineralerne ikke er tidssvarende. Omvendt stilles der spørgsmålstegn ved, om der opnås de forventede produktions- og sundhedseffekter ved de dyrere mineralløsninger.

Er du mælkeproducent, og stiller du også spørgsmålstegn ved, om forbruget og omkostningerne til mineraler hænger sammen med mælkeydelsen og sundheden m.m., så har du muligheden for at indgå i et forsøg, hvor vi følger din besætning tæt over to år, og udover tæt opfølgning på produktions-, reproduktions- og sundhedsparametre bl.a. kan tilbyde analyser af mineral og tilskudsfoder samt grovfoderanalyser og KMP-fuldfoder analyser af din foderblanding. Du skal som udgangspunkt fodre med en gårdmineralløsning og være villig til at gå over til en typeblanding med evt. salt og kridt i en længere periode. Vi vil bistå dig med korrektion af foderplaner og diverse. Strategier for udvejning og håndtering af mineral, salt og kridt vil være en del af forsøget med hensyn til at kunne opnå besparelser uden tab af sikkerheden i den daglige fodring. Undersøgelsen er finansieret med midler fra Mælkeafgiftsfonden i projektet ”Kvægbrugets Innovations- og Implementeringsplatform”.

Er du interesseret i at høre nærmere så kontakt os for en helt uforpligtigende snak. Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen, mobil 2870 4713, bamr@seges.dk eller Chefkonsulent Niels Bastian Kristsen, mobil 3051 3108, nbk@seges.dk.

Figur 1. Det procentvise indhold ifølge deklaration af foderkridt og fodersalt i 10 specialblandinger af mineraler og vitaminer.


Figur 2.
Anbefalet dosering af mineral- og vitaminblanding ifølge deklaration i 3 prøver af Type 3 blandinger og i 16 specialblandinger.

Henvisninger

Justesen, N. 2019. Bruger du for mange penge på mineraler? Magasinet Kvæg, juni pp. 44-45

Strudsholm, F., M. Ø. Kristensen, W. S. Andersen. 2019. Stor forskel på udgiften til mineraler på økologiske malkekvægbedrifter. LandbrugsInfo.dk

Krog, J. & O. Aaes. 2012. Hvad er udgifterne til mineraler og vitaminer i din besætning? KvægInfo 2281. LandbrugsInfo.dk

Sidst bekræftet: 09-08-2019 Oprettet: 09-08-2019 Revideret: 09-08-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Seniorkonsulent

Betina Amdisen Røjen

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Af samme forfatter

Få mere ud af din mineralblanding
Lad SEGES følge din besætning og bliv klogere på brugen af mineraler
09.08.19
Fodring med hestebønner i praksis
Rapport over forsøg hos malkekøer hvor hestebønner erstatter traditionelle proteinfodermidler
02.07.19
Køer kan fint malke på hestebønner
Fodring med moderat mængde hestebønner i stedet for soja og raps har ingen indflydelse på ydelse eller foderoptagelse. Det ...
14.06.19
Foreløbigt resultat: Shredlage og snitlængde i majs har ingen effekt
Hverken foderoptagelse eller mælkeydelse bliver tilsyneladende påvirket af Shredlage eller snitlængde.
24.08.18
Høst og konservering af hestebønner
Høst af tørkeprægede hestebønner til helsæd kan overvejes, hvis der er behov for grovfoder. Hele frø kan konserveres med pr...
17.07.18