Feedback Form

Af samme forfatter
Næringsstofindholdet i malkekøernes gødning er steget. Det gælder især for kvælstof og fosfor hos Jerseykøerne. Det betyder ekstra behov for arealer til udbringning af husdyrgødningen, og især for Jersey er fosforloftet et øget problem.
Når mælkeydelsen stiger, stiger mængden af næringsstoffer køerne udskiller også. Det betyder større krav til harmoniareal pr. ko. Efter mange år med stigende effektivitet, er protein- og fosforudnyttelsen desværre faldet en smule de seneste par år.
SEGES og Kopenhagen Fur har udarbejdet vejledningen i type 2-korrektioner for kvælstof og fosfor for kvæg, svin, fjerkræ og mink. Vejledningen er et supplement til vejledningen fra Landbrugsstyrelsen.
Selenindholdet i dansk grovfoder er lavt. For at sikre forsyningen, kan gødskning med selenberiget gødning være en mulighed, der samtidig forsyner dyrene med organisk selen. Der er dog både ulemper og fordele.
Fødselstidspunkt, fravænningsalder og fodringsstrategi påvirker ikke kviers mulighed for at blive drægtige ved 14 mdr.
Det ustabile vejr har nu udløst tilladelse til ammoniakbehandling af halm i de fleste kommuner. Kun Læsø og 9 kommuner i omegnen af København har ikke tilladelse.
Tilladelse til at ammoniakbehandle halm afhænger af antal nedbørsdage over en tre-ugers periode. Undtagelsen kan i år tidligst træde i kraft 20. august og senest 15. september, når DMI har optalt nedbørsdøgn.
For besætninger med Jerseykrydsninger.
Mangel på jod til malkekøer er sjældent under danske forhold, mens forsyning med jod over køernes behov kan give et uønsket højt indhold i mælken.
Effekten på mælkens klimaaftryk ved tilsætning af fedt til foderet er mindre end forventet, når man medregner bidrag fra produktionen som fx foder og omsætning af gødning.
Værktøjet til beregning af klimaaftryk fra mælke- og kødproduktionen viser, at den samlede reduktion af klimagasser ved tilsætning af fedt, er langt mindre end forventet ud fra virkningen på enterisk metan.
Produktionsmetoderne for okse- og kalvekød er meget afgørende for klimabelastningen. Kød, produceret i kombination med mælkeproduktion, har markant lavere klimaaftryk end kødproduktion uden.
Kalve- og oksekød har en større klimabelastning end de fleste andre fødevarer. Produktionsmetoderne er imidlertid meget afgørende for, hvor meget CO2-eq der produceres pr. kg. I kombination med en mælkeproduktion, har kød markant lavere klimaaftryk.
Nye lofter for udbringning af fosfor på landbrugsjord betyder, at interessen for at kunne anvende egne tal for fosfor i husdyrgødningen stiger. Type 2 korrektioner er ikke for alle, og dokumentationen skal være i orden.
Ændring af Gødningsbekendtgørelsen betyder, at man kan beregne næringsstofmængderne fra jerseykrydsninger ud fra raceandel, og at der ikke længere er krav om udskrift af fodermidler i NorFor, fra foderkontroller anvendt til type 2 korrektion.
Næringsstofindholdet i malkekøernes gødning er steget. Det gælder især for fosfor, hvorfor forholdet mellem kvælstof og fosfor i gødningen falder. Det betyder ekstra behov for arealer til udbringning af husdyrgødningen
Når mælkeydelsen stiger, stiger mængden af næringsstoffer køerne udskiller også. Det betyder større krav til harmoniareal pr. ko. Nye normtal viser desværre, at efter mange år med stigende effektivitet, viger protein- og fosfor udnyttelsen.
Hvis fosforloftet er et problem, kan en type 2 korrektion med egne tal i stedet for normtal måske hjælpe.
Nye lofter for udbringning af fosfor på landbrugsjord betyder, at interessen for at kunne anvende egne tal for fosfor i husdyrgødningen stiger.
Fosforniveauet i malkekøernes foderration stiger især på grund af øget forbrug af rapsprodukter på bekostning af sojaskrå. Jerseykøerne er foran i den udvikling
Med en ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan en enkelt anmeldelse fjerne et eventuelt loft på mælkeydelsen pr. malkeko i miljøgodkendelsen/ tilladelsen
En stigning i malkekøernes fosforindtagelse de seneste år har stor betydning for arealkravet til udbringn
Den mest markante ændring ved overgangen til non-GM-fodring er stigningen i fosforoptaget.
Ny husdyrregulering tager udgangspunkt i, at ammoniakemission og lugt er relateret til det areal der gødes på, og ikke dyret som tidligere.
Udskriften ”Antal dyr til fælles indberetning” er nu tilrettet, så alle kalve til opfedning (tyrekalve og slagtekvier) tælles med som slagtekalve, som er den nye benævnelse. Betegnelserne ungtyr og tyrekalv udgår af udskriften.
Vær særlig opmærksom på nye fosforregler, hvis du leverer gylle til biogasanlæg.
En reduktion af proteintildelingen med 5 pct. kan reducere ammoniakbelastningen med 15 pct. – uden at det koster ydelse. Det er en billig måde at nedsætte kvælstofudslippet på.
Ny rapport fra SEGES belyser muligheder og økonomi i ammoniakreduktion fra malkekvægsbesætninger.
Ny fosforregulering vil øge arealkravet væsentligt på kvægbedrifter, der dyrker meget majs og bruger kvægundtagelsen. Reguleringen ventes at træde i kraft fra planperioden 2017/18.
En ny fosforregulering med lofter for udbringning af fosfor, vil øge arealkravet til især kvægbrug der anvender 2,3 dyreenhedsreglen når der samtidig anvendes fosfor i startgødning til majs. Jersey bliver lidt hårdere ramt end de øvrige racer.
De fleste tilfælde af mælkefeber ses hos nykælvere blandt ældre køer og jersey. Frekvensen er konstant henover året – dog ikke for økologiske jerseykøer, hvor antal tilfælde af mælkefeber falder markant om sommeren.
Fedtprocenten i tankmælk var forhøjet i den første del af 2016. En analyse af ketonstof i mælk tyder imidlertid ikke på, at der har været flere køer med ketose end normalt, og forklarer derfor ikke hvorfor.
En analyse af BHB i mælk fra nykælvere tyder ikke på flere køer med ketose end normalt og forklarer derfor ikke hvorfor fedtprocenten i tankmælk var forhøjet i den første del af 2016.
Dias fra Fodringsdagen den 12. sep. 2016
FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER
Alle kalve til opfedning - uanset køn - opfattes nu som slagtekalve ved beregning af gødningsproduktionen. Det kan betyde øget krav til harmoniareal.
Ny undersøgelse viser så stor usikkerhed på ureamålingerne i tankmælk, at ureaværdierne ikke bør anvendes til foderstyring. Kontrollér i stedet rationens proteinindhold direkte.
Ureatallet kan ikke anvendes som grundlag for foderstyring i malkekvægsbesætninger. Foderplanlægning og -kontrol er langt stærkere redskaber til overvågning af proteinforsyningen i malkekvægsbesætninger end ureatallet i tankmælk.
Effektiviteten i mælkeproduktionen har stor betydning for størrelsen af det klimaaftryk et kg mælk afsætter. Derimod betyder de årlige ændringer i foderrationens sammensætning mindre.
Efter mange års markant fald i fosforniveauet i malkekøernes foderration, sker der nu en stigning. En analyse viser imidlertid, at det skyldes tilfældige udsving grundet ændret valg af tilskudsfoder.
Efter mange års fald i fosforniveauet i malkekøernes foderration, sker der nu en stigning. Det harmonerer ikke med kvægbrugets strategi.
Malkekøernes næringsstofudskillelse er beregnet på en ny måde, med udgangspunkt i data fra praksis. Den nye beregningsmetode har ikke ændret niveauet for Normtallene
Stor set alle malkekøer får græsmarksprodukter og de fleste får ligeledes majsensilage. Derimod er roer og anden helsæd sjældne fodermidler. Der har været større andel af græsmarksprodukter i 2012 og 2013 end vi normalt ser.
Dias Fodringsdagen 2015 - Finn Strudsholm
Marianne Johansen & Martin R. Weisbjerg
Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg, AU Foulum, Aarhus Universitet
Dias og bilag fra Temadagen den 1. september.
Den friske linje, græs, er den analyse der anvendes, når man vil have informationer om foderværdien i det ensilerede græs.
Vår- og engbrandbæger er uønsket i foder til dyr. Det er derfor af stor betydning, at udbredelsen af dem igen bringes ned på et acceptabelt niveau gennem forebyggelse og kemisk bekæmpelse.
I forbindelse med almindelig ydelseskontrol er alle mælkeprøver siden oktober 2013 blevet analyseret for beta-hydroxybutyrat (BHB). BHB er et ketonstof, som relaterer sig til sygdommen ketose.
Siden oktober 2013 har RYK analyseret alle kontrolprøver for indholdet af BHB, og det første års data viser, at overvågningen giver en sikker udpegning af besætninger med høj risiko for nykælverproblemer - herunder døde køer og tidlig udsætning.
Analysering og foderværdiberegning af ensilerede eller samensilerede roer
Under ensilering af roer og ved samensilering med andre fodermidler, dannes store mængder flygtige stoffer. Det giver en udfordring ved analyse og foderværdiberegning.
Blanding 42 skilte sig ud med en lavere mælkeydelse i et nyt dansk forsøg. Det vil nu blive efterprøvet i flere danske undersøgelser.
Se dias og bilag fra Fodringsdagen den 2/9 i Herning Kongrescenter.
Kvægbrugskonsulent Niels Martin Nielsen, Landbo-Limfjord, Skive - Fodringsdagen 2014
Landskonsulent Ole Aaes, VFL, Kvæg - Fodringsdagen 2014
Mogens Larsen, Aarhus Universitet, Foulum og Niels B. Kristensen, VFL, Kvæg - Fodringsdagen 2014
Betina Amdisen Røjen, VFL, Kvæg - Fodringsdagen 2014
Niels Bastian, Fodringsdagen 2014
Niels Bastian, Fodringsdagen 2014
Ole Aaes, VFL, Kvæg, Fodringsdagen 2014
Niels Martin Nielsen, Fodringsdagen 2014
Nicolaj Nielsen, VFL, Kvæg, Fodringsdagen 2014
Niels Bastian, Fodringsdagen 2014
Mogens Larsen, Fodringsdagen 2014
Martin Weisbjerg, Fodringsdagen 2014
Jacob Sehsted, Fodringsdagen 2014
Betina Røjen - Fodringsdagen 2014
En reduktion fra 15 til 13 g kvælstof pr. kg EKM er et ambitiøst, men ikke urealistisk mål i L&F, Kvægs Strategi 2018.
En sparsom N-kvote og en fornemmelse af at man har en god N-udnyttelse i stalden, har givet øget interesse for at lave en Type 2 korrektion.
Hvad er der sket indenfor kvægbruget i Danmark fra 1900 og frem til i dag?
Quick and cost effective method to supervise the herd for risk of ketosis in start of lactation is now an Integrated part of milk recording in RYK.
Bilag Fodringdagen 2013 - Ole Aaes
Bilag fra Fodringsdagens 2013 af Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, AU-Foulum
Indlæg på Fodringsdagen 2013 af Seniorforsker Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, Foulum
Bilag fra Fodringsdagen af landskonsulent Ole Aaes, VFL, Kvæg
Dias fra Fodringsdagen af landskonsulent Ole Aaes, VFL, Kvæg
Bilag og dias fra Fodringsdagen, tirsdag den 3. september 2013 i Herning Kongrescenter.
Ændringer i Gødningsbekendtgørelsen betyder, at man kan anvende egne analyser på grovfoder, og at beregningerne kan udføres på tørstofbasis.
Denne artikel viser de økonomiske konsekvenser af en ændret fedttildeling med henblik på at reducere metanudledningen fra malkekøer.
Stivelsesholdigt foder til malkekøer giver lavere metanudskillelse end sukkerholdigt foder. Der er derimod ikke fundet markante forskelle mellem forskellige stivelseskilder. Majsensilage giver dog markant lavere metanudskillelse end græsensilage.
Metan er en drivhusgas der dannes i vommen hos drøvtyggere under fordøjelsen. Metandannelsen er i høj grad afhængig af mængden af foder, der omsættes, men foderrationens sammensætning har også betydning.
21 tips og kontrolpunkter, når du optimerer køernes overgang fra en laktation til den næste.
Bilag til KvægInfo 2327
Object moved28.01.13
FEM-værktøjet er et enkelt regneark, som hjælper rådgiver og mælkeproducent med at udpege indsatsområder, som forbedrer energiudnyttelsen i besætningen. Bilag til KvægInfo 2327.
Se aktuelle dokumenter om urea i mælk
Foderrationens indhold af natrium, kalium og protein har betydning for mængden af gylle, en malkeko producerer. Er gyllebeholderen for lille, bør der ses kritisk på indholdet af disse mineraler samt protein i rationen.
I dette tillæg til "Notat vedrørende ikke-saftgivende ensilage" anføres grænser for tørstofindhold i ikke-saftgivende ensilage af majshelsæd, græs og lucerne lagret ved forskellig stakhøjde.
v/Konsulent Niels Bastian Kristensen, VFL, Kvæg
v/Landskonsulent Ole Aaes og innovationskonsulent Anne Mette Kjeldsen
Bilag og dias fra Fodringsdagen, tirsdag den 4. september 2012 i Herning Kongrescenter.
Bilag fra Fodringsdagen 2012 - v/Projektleder Jens Chr. Flye, Arla
Bilag fra fodringsdagen 2012 - v/Innovationskonsulent Nicolaj I. Nielsen, AgroTech
Bilag fra Fodringsdagen 2012 - v/Seniorforsker Martin Tang Sørensen og forskningsleder Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Bilag fra Fodringsdagen 2012 - v/Seniorforsker Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, Foulum
Bilag fra Fodringsdagen 2012 - v/Ph.d. stud Lene Alstrup og seniorforsker Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum
Bilag fra Fodringsdagen 2012 - v/Produktdirektør Siem Müskens DLG
Aktuelt Nyt06.09.12
v/Finn Strudsholm AgroTech, VFL, Kvæg og AU, Foulum
Dias fra fodringsdagen 2012 - v/Konsulent Niels Bastian Kristensen, VFL, Kvæg
Dias fra fodringsdagen 2012 - v/Landskonsulent Ole Aaes og innovationskonsulent Anne Mette Kjeldsen
Dias fra Fodringsdagen 2012 - v/Projektleder Jens Chr. Flye, Arla
Dias fra fodringsdagen 2012 - v/Innovationskonsulent Nicolaj I. Nielsen, AgroTech
Dias fra Fodringsdagen 2012 - v/Seniorforsker Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, Foulum
Dias fra Fodringsdagen 2012 - v/Ph.d. stud Lene Alstrup og seniorforsker Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum
Dias fra Fodringsdagen 2012 v/Produktdirektør Siem Müskens DLG
Goldkøer skal fodres restriktivt på et lavt foderniveau. Det siger de fleste anerkendte forskere inden for goldkøernes ernæring.
Dias fra Fodringsdagen af Vibeke Bjerre Harpøth
Bilag fra Fodringsdagen 2011 af Vibeke Bjerre-Harpøth, DJF, Aarhus Universitet.
Dias fra Fodringsdagen af Rudolf Thøgersen, VFL - Kvæg
Bilag fra Fodringsdagen 2011 af Specialkonsulent Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg.
Bilag fra Fodringsdagen af Landskonsulent Ole Aaes, Videncentret for Landbrug, Kvæg.
Dias fra Fodringsdagen 2011 af Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard.
Bilag fra Fodringsdagen 2011 af Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting.
Dias fra Fodringsdagen 2011 af Niels Bastian Kristensen, Aarhus Universitet.
Bilag fra Fodringsdagen 2011 af Niels Bastian Kristensen, Syddansk Kvæg/Videncentret for Landbrug, Kvæg
Dias fra Fodringsdagen 2011 af Hanne Bang Bligaard
Dias fra Fodringsdagen 2011 af Finn Strudsholm og Marlene Trinderup.
Bilag fra Fodringsdagen 2011 af Finn Strudsholm og Marlene Trinderup, AgroTech.
Dias fra Fodringsdagen af Post doc. Adam Chr. Storm, Aarhus Universitet i samarbejde med Niels Bastian Kristensen, Aarhus Universitet (nuvær. adr. Syddansk Kvæg)
Bilag fra Fodringsdagen 2011 af Adam Christian Storm og Niels Bastian Kristensen, DJF, Aarhus Universitet.
Bilag og dias fra Fodringsdagen, tirsdag den 6. september 2011 i Herning Kongrescenter.
Analyse af tankmælk for selen giver ikke værdi, hvis der anvendes organisk selen. Bruges der uorganisk selen, er et selenniveau i tankmælken over 0,020 mg/l fuldt tilstrækkeligt.
Bilag til Fodring: Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer
Bilag og dias fra tirsdag den 7. september 2010 i Herning Kongrescenter
Der er igen i år sket tilpasninger i normerne for malkekøernes næringsstofudskillelse, mens der ikke er store ændringer i de øvrige kategoriers normtal.
En opgørelse af de foderkontroller, der er lavet i DLBR NorFor, viser en Energiudnyttelse på i gennemsnit 93%.
Men vi kan godt spare noget. Mange besætninger bruger uden tvivl rigeligt protein, som kunne undværes uden at miste ydelse – til fordel for både miljøet og egen pengepung.
En systematisk gennemgang kan vise om problemer med vommiljøet er årsag til tynd gødning hos malkekøer. Er vommiljøet i orden, ser det ud til at andelen af stivelse og grovfoder – især græsensilage - i rationen, er blandt de faktorer, der påvirker
I et forsøg med nykælvere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, var der en bedre sammenhæng mellem indholdet af ketonstoffer i blod og urin end mellem indholdet af ketonstoffer i blod og mælk.
Lucerne som strukturgivende og energifortyndende foderemne i en fuldfoderblanding til nykælvere, betød mindre foderoptagelse og større risiko for ketose.
I forsøg med malkekøer ved det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (DJF) er ureakoncentrationen i mælkeprøver fra enkeltkøer bestemt både ved Eurofins Steins A/S og ved DJF
Bilag fra temadag om aktuelle fodringsspørgsmål 1. september 2009
Bilag og overheads fra Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål, tirsdag den 1. september 2009 i Herning Kongrescenter.
Mobilisering af kalcium i første del af laktationen, skulle i teorien også frigøre en del fosfor, hvorfor fosforforsyningen burde kunne reduceres i samme tidsrum, uden konsekvenser for produktion og sundhed af køerne. Forsøget viste imidlertid, at så stor
Ureatal du kan regne med
Koens ædetid kan bruges til at forudsige foderoptagelsen: perspektiver for sundhedsovervågning.
En undersøgelse af årstidsvariationen i tankmælkens ureaindhold gennem de seneste fem år viser, at der ikke er nogen klar sammenhæng til variation i døgntemperaturen.
Tilbageholdt efterbyrd defineres som hel eller delvis tilbageholdelse af fosterhinder hos køer i mere end 12 – 24 timer efter kælvning og hører forsat til blandt betydende produktionsbetingede sygdomme i dansk malkekvægbrug.
Urea i mælk er en god kontrolparameter for proteinforsyningen, men store svingninger gør tallet svært at bruge i rådgivningen.
Organisk selen har ikke sikker betydning for sundhed hos kvæg, men organisk selen øger indlejringen i mælk og kød i forhold til uorganisk selen. Derfor kan det have en betydning for kalvens selenforsyning og overlevelsesevne.
Men ikke alle vitaminer og mineraler er velegnede at vurdere ad denne vej.
Bilag og overheads fra Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål, tirsdag den 29. august 2006 i Herning Kongrescenter.
Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at mineralblandinger kan sammensættes på baggrund af blodprofiler.
Køer har markante fald i skridtaktivitet og mælkeydelse henholdsvis to og ti dage før diagnosticering af stofskifte- og fordøjelseslidelser, viser forskningsresultater fra Pennsylvania State University i USA.
Høje koncentrationer af de hormonlignende stoffer fytoøstrogener i foder til får kan give reproduktionsforstyrrelser som f.eks. uregelmæssige og lange brunstperioder, æggestokscyster, aborter og ufrugtbarhed.
Bilag og overheads fra Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål, tirsdag den 31. august 2004 i Herning Kongrescenter
Skematisk oversigt over de to metoder til huldvurdering af malkekøer - HFS-metoden, der står for 'Huldbedømmelse ved Fysisk kontakt og Skønsmæssig vurdering', og en visuel metode.
Højt niveau af natrium og kalium og for lidt E-vitamin i foderet under drægtigheden kan øge risikoen for yverødem. Et samlet overblik over fodringens betydning for yverødem har man dog ikke.
Bilag og overheads fra Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål, tirsdag den 2. september 2003 i Herning Kongrescenter
Varmestress kan give problemer med blandt andet højere celletal
Små ændringer i fodringen kan hjælpe køerne igennem perioder med varmestress
Analyser af udvalgte prøver af grønbyg- og grønærtensilage fra høståret 2001 tyder på, at indholdet af råfedt som gennemsnit svarer til tabelværdien i Fodermiddeltabellen.
Ydelsen steg 8% eller 3,1 kg EKM ved tre gange malkning i forhold til to de første 8 uger af laktationen. Foderoptagelsen steg kun med 5% tørstof eller 0,75 FE, hvilket endda ikke var en statistisk sikker stigning.
En helt ny undersøgelse af sammenhængen mellem in vitro og in vivo fordøjelighed viser, at fordøjelighedskoefficienten for majsensilage bestemt ud fra in vitro og NIR har været undervurderet med cirka to enheder. Det betyder, at FK organisk stof for alle hidtidige in vitro- og NIR-analyser af majsensilage kan hæves med to enheder.