
Hele familien kan alle tre dage nyde synet af forskellige kødkvægsracer, og lære om landmændenes og dyrenes arbejde med naturpleje.
Foto: Jens Tønnesen, DLM
Den 3. 4. og 5. juli løber Landsskuet i Herning af stablen. Her er folk fra projekt Smag på Landskabet til stede alle tre dage, så man har mulighed for at få en snak om naturpleje og kødkvæg. Find os i stald 19 under titlen ”Se bøffen i øjnene”.
Fredag kan man bl.a. få en snak med teamleder Per Spleth fra Videncentret for Landbrug, som er ekspert i kødkvæg og naturpleje. Han får selskab af landmand Ole Hededal, som deler ud af sin viden og erfaring fra sin hverdag med Dexter-kvæg, der plejer naturarealer ved Randers.
Det er også fredag, at man møde naturplejekonsulenterne Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, som ved alt om Danmarks vilde fauna, og hvordan man bedst beskytter den. Lørdag er dagen, hvor vi tænder op i grillen, og serverer gratis smagsprøver på det gode kød fra dyr, der har græsset på naturarealer.
Hele familien kan alle tre dage nyde synet af forskellige kødkvægsracer, og lære om landmændenes og dyrenes arbejde med naturpleje.
Smag på Landskabets program på dyrskuet:
Torsdag den 3. juli
10.00-10.30 – Hvad spiser koen – naturpleje i børnehøjde - Stald 19 – Per Spleth
11.00-13.00 – Naturpleje i praksis – mød landmanden – Stald 19 – Carl Aksel Frost
14.00-14.30 – Hvad spiser koen – naturpleje i børnehøjde - Stald 19 – Per Spleth
Fredag den 4. juli
09.00-17.00 – Rådgivning i naturpleje – Stald 19 – Per Spleth
10.00-12.00 – Naturpleje med GPS – Stald 19 – Sofie Krabbe Bell - KU
12.00-14.00 – Derfor plejer vi naturen – Stald 19 – Natur- og Landbrug – Lisbeth
Nielsen og Anna Bodil Hald
14.00-16.00 – Naturpleje i praksis – mød landmanden – Stald 19 – Jens Ole Nielsen
og Carl Aksel Frost
Lørdag den 5. juli
09.00-11.00 - Naturpleje med GPS – Stald 19 - Sofie Krabbe Bell - KU
10.00-11.00 - Naturpleje i praksis – mød landmanden – Stald 19 – Jens Ole Nielsen
13.00-15.00 – Smagsprøver på grillet naturkød – Stald 19 – DK-Kød
Læs mere om Landsskuet og de mange aktiviteter her
Smag på Landskabet handler om at gøre den danske natur rigere ved at øge naturplejen med græssende kvæg – og samtidigt gøre naturplejen rentabel for landmanden. Projektet er et samarbejde mellem kommuner, Videncentre og forskningsenheder samt landmænd, slagtere og restauratører.
Følg os på facebook.dk/smagpaalandskabet
