Feedback Form

Smag på Landskabet 

Oprettet: 17-09-2014

Ny forening tager hånd om værdifuld dansk natur

Overvældende interesse, da foreningen Smag på Landskabet blev til ved en stiftende generalforsamling på Sabro Kro i går. Stærk bestyrelse valgt.


Også stjernekokken Thomas Rode var til stede og bakker op om den nye forening.
 

Foto: Louise Nathansen Thuesen.

Interessen for at pleje værdifuld dansk natur med græssende kvæg – og for at nyde godt af deres gode kød er stor. Det vidnede antallet af deltagerne på gårsdagens stiftende generalforsamling i Smag på Landskabet om. Flere end hundrede interesserede var mødt op på Sabro Kro, da projektsamarbejdet mellem Videncentret for Landbrug, Aarhus Universitet, Region Midt, kommuner, lokale landmænd mfl. skulle omdannes til en forening.

Smag på Landskabet har til formål at gøre den danske natur rigere ved at øge naturplejen med græssende kvæg og samtidigt gøre naturplejen rentabel for landmanden. Projektet har siden starten for mere end et år siden sat gang i aktiviteter, der tager hånd om udfordringerne hele vejen fra det praktiske omkring selve naturplejen til afsætning af kødet. Den viden og de netværk, projektet har skabt omkring naturpleje, og ikke mindst et nyudviklet koncept for naturkød, bliver nu ført videre i foreningen, selvom finansieringen af projektet stopper.  

Ny driftig bestyrelse
Tolv meget kompetente deltagere stillede op til bestyrelsen, hvor fem skulle vælges. De fem valgte består af driftige, visionære folk i et miks, så hele værdikæden fra landmand og naturpleje til afsætning af naturkød er repræsenteret:  

  • Ronnie Bach, København. Kødgrossist med stor interesse for kvalitetskød fra nicheproduktioner, arbejder især med afsætning til gourmetrestauranter
  • Jens Ole Hededal, Randers. Dyreholder med 150 stk. kvæg af racen Dexter. Stor interesse for naturpleje
  • Christian Christensen, København. Ejer og stifter af virksomheden Fresh Food People. Særlige kompetencer inden for afsætning og branding
  • Peter Brinkmann Kristiansen, Jammerbugt. Biolog, dyreholder og erfaring med arbejde i naturplejenetværk
  • Michael Pedersen, Ledreborg. Ansvarlig for jagt, vildt- og naturpleje på Ledreborg Gods
  • Førstesuppleant: Ole Sørensen, Rødkærsbro. Formand for mælkeproducenterne i Økologisk Landsforening. Landmand med både kødkvæg og mælkeproduktion
  • Andensuppleant: Jørgen Blazejewicz, Holstebro. Naturplejer med får, aktiv i Danske lammeproducenter.

Projektleder Jaap Boes er meget tilfreds med den nye bestyrelse. ”Det er et fantastisk stærkt hold med så bred repræsentation, vi overhovedet kunne ønske os. Jeg er ikke i tvivl om, at den nye bestyrelse er i stand til at gøre Smag på Landskabet til en stærk, landsdækkende forening, som kan løfte naturplejen i Danmark,” lyder det fra Jaap Boes. 


Den nye bestyrelse i foreningen Smag på Landskabet. Fra venstre Jens Ole Hededal, Peter Brinkmann Kristiansen, Christian Christensen, Michael Pedersen, Ronnie Bach, Ole Sørensen, Jørgen Blazejewicz.
Foto: Louise Nathansen Thuesen.
 

Bestyrelsen skal i den først kommende tid konstituere sig. De første opgaver, der herefter skal tages hånd om bliver bl.a. at fastlægge budget og kontingent samt stillingtagen til, hvilken type medlemsskaber, foreningen skal omfatte. Endelig skal der lægges en handlingsplan for foreningens arbejde og mål. Bestyrelsen vil i de kommende måneder arbejde tæt sammen med deltagerne i projekt Smag på Landskabet, som afsluttes i marts 2015, hvorefter foreningen tager over. 

 

 
Foreningen Smag på Landskabets formål:
At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer 

Hovedbudskaber:

  • Landmanden og hans dyr er bedst til at pleje naturen
  • Græssende dyr redder natur og skaber lokale arbejdspladser
  • Der er nogle barrierer, som besværliggør naturplejen i øjeblikket
  • Unikt samarbejde om naturpleje
  • Udnytte potentialet i kødet
 






Sidst bekræftet: 17-09-2014 Oprettet: 17-09-2014 Revideret: 17-09-2014

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld på Abildholt
Med 700 køer, 11 robotter og 7 medarbejdere har driftsleder Thomas Larsen nok at holde styr på. Men der er tjek på tingene ...
29.11.19
Færre antibiotikauheld i robotbesætninger
Antallet af antibiotikauheld i robotbesætninger er faldet markant de seneste år. Der sker dog stadig uheld. Se her, hvor d...
29.11.19
Kvægnyt nr. 22 - 2019
Læs om: Erfagruppe for udenlandske medarbejdere; Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld m.m.
29.11.19
Uændret niveau for termoresistente kim – desværre
Arlas årlige screening for termoresistente kim viser, at 8 pct. af besætningerne ligger over 5.000 kim. Det er samme niveau...
15.11.19
Rejs ud og lær om landbrug – med Nuffield Scholarship
Vil du gerne ud i verden og lære om et selvvalgt område indenfor landbrug? Så er det måske en idé at ansøge om et Nuffield ...
15.11.19