Oprettet: 29-06-2017

Seks slagtekalveområder under lup

Efter grundig research hos mange interessenter inden for slagtekalveproduktion har projektet ’Fra kalv til krog – sådan’ valgt at lave undersøgelser i praksis på følgende seks områder i 2017.

Totalrådgivning vedrørende slagtekalve



Hvad sker der, når dyrlæge og rådgiver arbejder sammen om slagtekalvebedriften på alle områder, og samtlige indstillinger fra rådgiverteamet implementeres straks og fuldstændig på bedriften? Og kan man rykke noget, hvis man også involverer rådgiver og dyrlæge hos mælkeproducenten, så spædkalvens fodring og pasning også kommer i fokus?

Kan man fx rykke en bedrift med problemstillinger i forhold til tilvækst, sundhed og medicinforbrug på denne måde? Og i givet fald hvor langt?

Det vil blive undersøgt i praksis af slagtekalverådgiver Per Spleth, DLBR Slagtekalve

Belægningsgrad i starterstald

Det er fornemmelsen fra praksis, at man rent sundhedsmæssigt får meget ud af at sænke belægningsgraden i starterstalden til et lavere niveau end lovkravet. Men om man får så meget ud af det, at det kan hamle op med de færre handyrpræmier, er ikke undersøgt før nu.

Derfor vil denne afprøvning undersøge, om man får noget ud af at lave færre kalve på mere plads. Det er planen, at man vil reducere kalveholdene fra otte til seks kalve, og følge dem i forhold til sundhed, tilvækst og medicinforbrug helt frem til slagtning.

Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, Sagro, har ansvaret for denne afprøvning.

Sociale kompetencers betydning for tilvæksten

Hvordan påvirkes udviklingen af kalvens sociale adfærd af at være enkeltopstaldet de første tre leveuger? Tidligere udenlandske studier viser en positiv effekt af, at kalvene opstaldes i mindre grupper. Den positive effekt kommer af, at kalvene, der er socialiseret, hurtigere vænner sig til nye omgivelser og nyt foder og derfor holder foderoptagelsen oppe. Problemet i praksis kan være, om mælkeproducenten kan få kalvene fra enkelthytter over i grupper tidligt i kalvens liv, fx to uger gamle. Denne afprøvning vil fokusere på, om opstaldning to og to har en positiv effekt på kalvenes ædeadfærd og dermed tilvækst efter indsættelse hos slagtekalveproducenten. Afprøvningen vil blive ledet af dyrlæge Henrik Læssøe Martin, SEGES.

Mælkeniveau før flytning



Hvad er det optimale mælkeniveau for kalven hos mælkeproducenten, når den skal være slagtekalv? Hvis kalve fodres med høje mælkemængder vokser de godt, men de kan være vanskelige at overtage for slagtekalveproducenten, især hvis de ikke er tilvænnet kraftfoder og stråfoder.

”Afprøvningens detaljer er ikke på plads endnu, men det er oplagt at give et bedre bud på, hvordan vi sikrer denne overgang bedst muligt,” lyder det fra seniorkonsulent Henrik Martinussen, der sammen med Annedorte Jensen, Sagro, har ansvaret for denne afprøvning.

Der vil i afprøvningen formodentlig indgå minimum to malkekvægsbesætninger der leverer kalve til den samme slagtekalveproducent.

 

Vandoptagelse



Kraftfoderoptagelsen stiger med stigende vandoptagelse. Og generelt har kalve brug for store mænge væske for at trives godt. I dagligdagen tager vi det for givet, at kalvene får den mængde vand, de har behov for. Men er vi nu også sikre på det?

Forskning viser, at en nyindsat kalv er op til 50 timer om bare at begynde at æde foder fra et almindeligt trug. Hvor længe kan den så ikke være om at vænne sig til at drikke af en ny vandkop? Og er nogle vandkopper bedre end andre?

”Vi ser ofte i praksis, at kalve med adgang til drikkekop ofte drikker væsentlige mængder, når de tilbydes vand i trug, så vi er meget spændte på, hvad denne afprøvning vil vise,” fortæller slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, Sagro, der har ansvaret for afprøvningen.

Afprøvningen vil også undersøge vandtemperaturens effekt på vandoptaget, da man ved, at vandoptagelsen stiger, når vandet er tempereret fremfor iskoldt.

Fodring efter ankomst

Hvordan får slagtekalveproducenten kalvene op på det samme høje energiniveau, som de kommer fra hos mælkeproducenten – hurtigt og uden diarré?

Løses denne gåde, vil slagtekalven have meget bedre forudsætninger for at opretholde og videreudvikle et effektivt immunforsvar, og mange efterfølgende sygdomsudfordringer kunne sandsynligvis minimeres. Meget tyder på, at antal sygdomstilfælde tidligt i kalvens liv er negativt for det slagtekalvens samlede produktivitet.

Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, Sagro, undersøger dette i praksis hos en slagtekalveproducent. Og hendes håb er at kunne komme med anbefalinger, så man som slagtekalveproducent rammer den rette mænge og det rette energiniveau allerede fra første dag.

”Det er helt afgørende for kalvens videre liv, hvordan vi rammer energiniveauet den første uge hos slagtekalveproducenten. Det betyder virkelig meget for, hvor robust kalven bliver,” lyder det fra Terese Jarltoft.

Relaterede links:

Fra kalv til krog sådan bliver vi bedre

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 13, 2017
Sidst bekræftet: 08-01-2020 Oprettet: 29-06-2017 Revideret: 29-06-2017

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 11 - 2020
Læs om: Sådan får I tid til den ekstra indsats; En ko knokler lige så hårdt som en Tour de France-rytter; Overskuelighed ge...
29.05.20
Kvægnyt nr. 10 - 2020
Læs om: Sænkede sin kodøedelighed fra skyhøj; Gode erfaringer med par og gruppevis opstaldning; Stram op på antibiotika rut...
15.05.20
Kvægnyt nr. 9 - 2020
Læs om: Pas særligt godt på ældre køer i sommerhalvåret; Angus er et godt alternativ ved krydsning; Effekt af gylle bragt u...
01.05.20
Faglige input fra slagtekalveproducenten giver mælkeproducenter stor værdi
Vi sikrer forretningen og får faglige input, fortæller to mælkeproducenter om leverandørmøder hos deres aftager af tyrekalv...
01.05.20
Kvægnyt nr. 8 - 2020
Læs om: ”Vi vil skabe den arbejdsplads, vi gerne selv ville være på”; Sæt fokus på kodødeligheden – og hav modet til at tag...
17.04.20