Feedback Form

Af samme forfatter
Der findes to typer anlæg på markedet til pasteurisering af mælk til kalve. Pasteurisering er mest interessant ved sanering for salmonella og Paratuberkulose.
Tilbageholdt efterbyrd defineres som hel eller delvis tilbageholdelse af fosterhinder hos køer i mere end 12 – 24 timer efter kælvning og hører forsat til blandt betydende produktionsbetingede sygdomme i dansk malkekvægbrug.
En kalvestarter med lavt indhold af stivelse kan være med til at sikre et godt vommiljø og normal vomudvikling hos de små kalve. Den har desuden givet samme tilvækst som en traditionel stivelsesrig kalvestarter i forsøg med kalve i alderen 0-2 måneder.
Med en totrins mælkefodringsstrategi kan kalvene få store mængder mælk og alligevel opnå en høj kraftfoderoptagelse og tilvækst efter fravænning.
Diarré i kalveperioden resulterede i 344 kg EKM mindre i første laktion hos køer i en stor svensk undersøgelse
Vi har fulgt kvier af malkerace årgang 2002. 76 % blev til danske malkekøer, 3 % blev eksporteret, 10 % blev slagtet og 11 % døde.
Gamle dæk er ikke særligt velegnede til at overdække plastfolien på ensilagestakke. De er både besværlige at arbejde med og giver risiko for at forurene ensilagen med dæktråd, der kan give alvorlige læsioner i formaverne hos kvæg.
Hel eller delvis tilbageholdelse af fosterhinder (efterbyrd) hos køer i mere end 12 – 24 timer efter kælvning anses som unormalt og er definitionen på sygdomsdiagnosen tilbageholdt
Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at mineralblandinger kan sammensættes på baggrund af blodprofiler.
Krav om minimum 90 % fedtsyre, maksimalt jodtal 65 samt maksimalt indhold af specielle fedtsyrer (C12:0 og C20). Desuden krav til maksimalt indhold af vand, smuds og uforsæbelig rest samt de lovmæssige grænser for uønskede stoffer.
Kviernes tilvækst på græs var beskeden på fire studielandbrug. Vi peger på mulige årsager.