Feedback Form

Af samme forfatter
De fleste økologiske mælkeproducenter indkøber AAT i form af en kraftfoderblanding eller rene proteinkilder som soja eller raps. I en periode med rimelig mælkepris og lav pris på sojakage, kan det give et ekstra afkast at øge AAT niveauet i foderrationen
Forekomsten af leverbylder og leverikter er højere hos økologiske slagtekøer, mens konventionelle køer har flere trykninger og slagtefund relateret til stofskiftesygdomme.
Varmebehandling af korn, ærter og lupiner på gårdanlæg sænker nedbrydningen af protein i vommen hos malkekøer uden det går ud over fordøjeligheden af proteinet i tarmen.
Havre, raps og hør er gode kilder til danskdyrket fedt i malkekøernes foderration.
Udenlandsk forskning viser, at havre kan indgå på lige fod med andre kornarter i rationer til højtydende malkekøer. En afskalning af havren kan gøre havre endnu mere attraktivt i den økologiske ration.
Foderet er den største udgiftspost ved produktion af kælvekvier, og det gør opdrætning af økologiske kvier særlig dyrt. Det betyder, at nogle bedrifter kan sænke produktionsomkostningen per kilo produceret mælk betydeligt ved at opdrætte færre kvier.
Et nyt regneark kan hjælpe med at fastlægge handelsprisen for økologiske hestebønner.
Dyrkning af havre passer godt ind i økologiske sædskifter, og fodring med kornarten er derfor et interessant alternativ på mange økologiske malkekvægbedrifter.
Varmebehandling på en gårdtoaster betyder et lavere vandindhold og en lavere forekomst af skimmelsvamp i lagrede hestebønner.
Varmebehandling af ærter, koldpresset rapskage og hørfrøkage forbedrer proteinkvaliteten til kvæg, og øger indholdet af AAT med 20-40 procent.
Findeling af varmebehandlede proteinafgrøder som hestebønner og lupiner kan generelt ske med samme type udstyr, som til valsning eller formaling af ikke-varmebehandlede produkter.
Genberegning af foderrationerne hos 18 økologiske mælkeproducenter viser, at der typisk er gode muligheder for at optimere foderplanen helt uden soja.
Der er spændende perspektiver i en øget anvendelse af sæddodder som protein og olieplante, specielt i økologisk sammenhæng, da den i mindre grad bliver angrebet af rapsjordlopper og glimmerbøsser og er mindre kvælstofkrævende end raps.