Oprettet: 29-11-2019

Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld på Abildholt

Med 700 køer, 11 robotter og 7 medarbejdere har driftsleder Thomas Larsen nok at holde styr på. Men der er tjek på tingene – også forebyggelse af antibiotikauheld.


Thomas Larsen, ansvarlig for stalden på Abildholt, har orden i tingene og klare procedurer – også når det kommer til forebyggelse af antibiotikauheld. Foto: SEGES

”Vi behandler ALDRIG en ko, før den er tastet ind som behandlet.”

Det slår driftsleder Thomas Larsen fast som det første, da han bliver spurgt om bedriftens procedurer for at forebygge antibiotikauheld.

”Hvis man behandler først, og telefonen fx så ringer, er risikoen for at glemme en indtastning alt for stor,” forklarer han.

Thomas Larsen er ansvarlig for stalden på Abildholt ved Holstebro, som huser 700 årskøer og 11 malkerobotter. Der er tydeligvis orden i tingene og klare procedurer – også når det kommer til forebyggelse af antibiotikauheld.

Ved siden af den elektroniske liste over indtas-tede dyr til behandling har de et behandlingsskema, hvor køerne skrives ind med dato for behandlingsstart, og hvilket hold de går i.

”Så har vi det både elektronisk og på papir. Og så kan vi også tage listen med ud i stalden, så vi er sikre på, at det er den rigtige ko, der behandles,” fortæller Thomas Larsen.

Første gang en ko behandles, mærkes den med rødt halebånd. Øremærket tjekkes altid – også ved genbehandling.

”Før behandling tjekker vi også på pc’en, at robotten er sat til at separere koen fra. På den måde får vi et dobbelttjek,” forklarer Thomas Larsen.

Arbejdsro er en vigtig faktor

Han forsøger så vidt muligt at behandle om morgenen, hvor der er ro.

”Jeg synes, det er et væsentligt element i at undgå fejl, at man har arbejdsro og kan koncentrere sig om behandlingen. Derfor fungerer morgenerne godt, fordi der fx ikke er elever, der spørger eller en inseminør, der kommer forbi,” forklarer Thomas Larsen.

Det er stort set altid ham, der behandler køerne. Hvis det er nødvendigt at behandle i weekenden, kan ejer Henrik Vestergård eller en medarbejder stå for behandlingen. Men det er altid en af de tre, som alle er godt inde i procedurerne.

Når det er sagt, handler det ikke kun om mennesker, understreger Thomas Larsen:

”Vi er meget afhængige af, at teknikken virker, så mælk fra antibiotikakøer med sikkerhed ryger i kloakken.

Derfor har vi selvfølgelig også faste serviceaftaler 4-5 gange årligt,” slutter han.

Læs også:

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 22, 2019

Sidst bekræftet: 29-11-2019 Oprettet: 29-11-2019 Revideret: 29-11-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Tilmeldingen er åben
Tilmeldingen er åben til Kvægkongres 2020, som løber af stablen 24.-25. februar i Herning.
24.01.20
SEGES rykker ud til kvægbesætninger med salmonella
Rådgivningsforløb med tæt opfølgning skal vende udviklingen mod et salmonellafrit kvægbrug, som på det seneste er gået i de...
24.01.20
Kvægbesætninger kontrolleres for håndtering af syge dyr og brug af medicin
Fra februar og frem til juni gennemfører Fødevarestyrelsen en kontrolkampagne i kvægbesætninger om håndtering af syge og ti...
24.01.20
Kvægnyt nr. 2 - 2020
Læs bl.a. om: SEGES rykker ud til kvægbesætninger med salmonella; Du skal kende din fremstillingspris på grovfoder; Sådan k...
24.01.20
24.-25.02.2020: Kvægkongres 2020
Kom med til kvægbranchens største faglige begivenhed den 24.-25. februar 2020
15.01.20