Feedback Form

  

Oprettet: 05-04-2019

International mastitiskonference i Danmark

Få den nyeste viden om mastitis serveret af verdens ledende eksperter og forskere på området, når IDF* inviterer til konference i København.

 

I dagene 14.-16. maj vil det strømme til landet med folk fra hele verden, der interesserer sig for mælkeproduktion og i særdeleshed yverbetændelse. Her afholder organisationen The International Dairy Federation* (IDF) nemlig mastitikonference, hvor ledende forskere og eksperter på området vil belyse mastitis fra alle tænkelige vinkler. SEGES er vært ved konferencen, hvor målgruppen er mælkeproducenter, forskere, rådgivere og folk i mejerisektoren.

Enestående chance

Ifølge formand for organisationskomiteen Jaap Boes, SEGES er konferencen en enestående chance for danske mælkeproducenter:

”IDF-konferencen afholdes kun hvert 5. år og tiltrækker folk fra hele verden. Og i år, hvor den afholdes i Danmark, kan jeg kun anbefale, at man griber chancen og deltager,” lyder det fra Jaap Boes, som tilføjer:

”Det er en meget spændende mulighed for at blive opdateret på den nyeste internationale viden om yversundhed og til at høre om, hvordan man arbejder med det i andre lande,” forklarer han.

”Endelig skal man ikke undervurdere den inspiration, der ligger i at møde landmænd og andre med interesse for yversundhed fra hele verden,” lyder det fra Jaap Boes.

Bred palette af emner

Blandt emnerne, man kan blive klogere på, peger Jaap Boes på diagnostik, den tekniske del omkring malkning og management af køer med mastitis.

Konferencens første dag er et såkaldt pre-seminar, hvor man har mulighed for at deltage i forskellige kurser med begrænset deltagerantal.

Prisen for at deltage alle dage er 4.470 kr.

Læs mere og tilmeld dig på www.idfmastitis2019.com

*The International Dairy Federation (IDF) repræsenterer den globale mejerisektor og har til formål at sikre høj mælkekvalitet samt sikre og bæredygtige mejeriprodukter via den bedst mulige videnskabelige ekspertise.

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 7, 2019


 

Sidst bekræftet: 05-04-2019 Oprettet: 05-04-2019 Revideret: 05-04-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Et, to og tre hjerter til okse-, kalvekød og mejeriprodukter
Dyrevelfærdsmærket udvides til også at omfatte okse- kalvekød og mejeriprodukter. Ordningen forventes at træde i kraft 1. j...
20.09.19
Kvægnyt nr. 17 - 2019
Her taler vi allesammen dansk; Vand giver liv til naturen og bedriften; m.m.
20.09.19
Kvægnyt nr. 16 - 2019
Fokus på medarbejdernes trivsel giver pote; Udsigt til majshøst fra midt i september; Tjek nu for drægtighed før I sender ...
06.09.19
Værktøj i DMS giver overblik over besætningens yverbetændelser
Hvordan ser 2. kalvskøernes yversundhed ud, hvornår i laktationen er der især problemer, og hvad er årsagen? Klik af i DMS-...
23.08.19
Totalt stop for brug af humankritiske antibiotika til kvæg
Fra 1. september er det slut med at bruge 3. og 4. generations cephalosporiner til kvæg. Beslutningen er branchens egen.
23.08.19