Feedback Form

  

Oprettet: 30-10-2015

Undgå sporer i mælken

På grund af udsigt til en dårlig majshøst har flere landmænd end sædvanligt høs­tet kornhelsæd. Det øger risikoen for et højt sporeindhold i ensilagen.


Det gælder om at sørge for glat og intakt pattehud, som gør det nemmere at fjerne gødning og dermed sporer.

En femtedel af analyserne for sporer i mælken opfylder ikke kravene til den bedste afregningsklasse. Der er med andre ord plads til forbedring. Ydermere har flere landmænd end sædvanligt høstet kornhelsæd i år på grund af udsigt til en dårlig majshøst. Og eftersom kornhelsæd øger risikoen for et højt sporeindhold i ensilagen, er det særlig vigtigt i den kommende fodringssæson at have fokus på tiltag, som mindsker risikoen for, at sporerne havner i mælken. Det kræver, iflg. specialkonsulent Snorri Sigurdsson, SEGES, først og fremmest rene køer.

”Sporer i ensilagen opkoncentreres gennem koens fordøjelsessystem, så der er ti gange så høj koncentration i gødningen som i foderet. Derfor skal der faktisk meget lidt gødning til, for at sporeindholdet stiger selv i en stor mængde mælk,” forklarer Snorri Sigurdsson. Han påpeger, at der er to steder at sætte ind: Hygiejnen i stalden og under malkning:


Stalden

  • Sørg for god hygiejne med fodervognen. Alt for ofte ser man gammel ensilage oven på fodervognen eller rundt i kanterne
  • Hold gangarealer rene, så der ikke slæbes gødning op i sengene
  • Juster brystbommen, så dyrene gøder mindre i sengene
  • Hold hale og yver klippede
  • Sørg for velstrøede båse
  • Mindst to, helst flere, nedskrabninger dagligt.

Malkning

  • Sporer sidder godt fast. Derfor gælder det om at have glat og intakt pattehud, som gør det nemmere at fjerne gødning. Brug evt. prædyp
  • Brug bomuldsklude ved aftørring. De er mere ru og dermed mere effektive til at fjerne skidtet end papir
  • Brug blødgørende, plejende pattedyp efter malkning
  • Hold hænder og malkeudstyr rene.

 

Artiklen har været bragt i Kvæg Nyt nr. 20 – 2015

 

 

Sidst bekræftet: 26-10-2017 Oprettet: 30-10-2015 Revideret: 30-10-2015

 

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Jeg er mor for mine babykalve
Masser af kærlighed og omsorg, ensartet fodring og god hygiejne er rumænske Daniela Capras opskrift på lav kalvedødelighed.
18.10.19
Kvægnyt nr. 19 - 2019
Læs om: Jeg er mor for mine babykalve; Direktørrolle giver frihed og skaber resultater; Stor japansk interesse for dansk mæ...
18.10.19
Tesco forlanger parvis opstaldning af kalve
Den seneste forskning om opstaldning af kalve har fået supermarkedskæden Tesco til at forlange par- eller gruppevis opstald...
04.10.19
Nu ved jeg at køer har en megalang tunge
At køer selv går ind i en stor maskine og bliver malket var nyt for københavnerpigerne Nanna og Silja, der i forbindelse me...
04.10.19
Kvægnyt nr. 18 - 2019
Nu ved jeg køerne har megalange tunger; Driv forretning som Mærsk; Høj kodødelighed i sommeren 2019 ......
04.10.19