Feedback Form

Kvæginfo - 2571

Oprettet: 17-01-2019

Vurdering af hygiejne som element i intern smittebeskyttelse i forbindelse med smit-som mastitis

Vurdering af hygiejne som element i intern smittebeskyttelse i forbindelse med smit-som mastitis

Af: Alice Puk Skarbye
Redigeret af Michael Farre, SEGES, HusdyrInnovation

Baggrund

Vurdering af hygiejne i malkeanlægget er relevant for at afdække mulige problemområder, hvor hygiejnen ikke er tilstrækkelig som del af den samlede interne smittebeskyttelse. En visuel vurdering er et rigtig godt udgangspunkt, men derudover udbydes en række muligheder for at tage prøver forskellige steder i anlægget og teste for tilstedeværelsen af bakterier. Det er bl.a. muligt at få foretaget PCR på de såkaldte miljøprøver. Ved anvendelse af PCR undersøges tilstedeværelsen af bakterielt DNA i prøven. Det er i kontrast til dyrkning, hvor prøven undersøges for tilstedeværelsen af bakterier, der kan vokse. Før PCR testen laves en oprensning af prøven, som er afgørende for, hvad testen kan finde. Oprensningen ved Mastiti 4 PCR er orienteret mod, at testen finder intakte bakterieceller frem for ødelagte.

I nogle malkeanlæg, eks. VMS, anvendes opløsninger med pereddikesyre til desinfektion mellem malkninger. Det kan være relevant at tage miljøprøver fra disse områder for at kontrollere, om desinfektionen virker efter hensigten. Her er det afgørende, at den test, der anvendes til at undersøge prøven, er i stand til at skelne mellem de bakterier, der stadig er levedygtige, og bakterier, der er blevet ’dræbt’ ved desinfektionen.

Metode

Ved et laboratorie-forsøg blev det undersøgt, om Mastit 4 PCR kan anvendes på prøver, der har været udsat for pereddikesyre, til at skelne mellem levedygtige og ikke-levedygtige bakterier. PCR testen blev sammenlignet med dyrkning. Der blev lavet 20 identiske opløsninger med en bovine Staphylococcus aureus stamme. Fra hver opløsning blev der udtaget én prøve til dyrkning og én prøve til PCR. Derefter blev der tilsat pereddikesyre (Virodox, Kilco, Denmark,) til hver opløsning til en slutkoncentration på 0,5 %, hvorefter der igen blev udtaget en prøve til dyrkning og en prøve til PCR.

Resultat

Forud for desinfektionen blev der i gennemsnit dyrket 9461 (SD ±67) CFU/ml, mens der ikke voksede nogen bakterier fra prøverne taget efter desinfektion. PCR-prøverne taget forud for desinfektion havde en gennemsnitlig Ct-værdi på 24,07 (SD ±1,43). Den gennemsnitlige Ct-værdi steg til 27,40 (SD ±1,43) efter desinfektion svarende til, at PCR-testen stadig kunne påvise ca. 1/3 del af den oprindelig mængde bakterier i prøven.

Konklusion

Resultatet viser, at Mastit 4 PCR er ikke velegnet til at undersøge, om der fortsat er levedygtige bakterier i miljøprøver, der har været udsat for pereddikesyre. Det skyldes formentligt, at desinfektion med pereddikesyre dræber bakterierne på en sådan måde, at en stor del af cellerne fortsat er intakte og derved kan påvises med Mastit 4 PCR.

Skyl af pattekopper mellem malkninger

Baggrund

Under malkning er hygiejne afgørende for, at spredningen af bakterier, der kan give yverbetændelse, mindskes. Brug af pre-dip med desinfektionsmiddel og aftørring af patterne forud for malkning mindsker, at bakterier fra gødning og hud overføres til malkeanlægget, mens efterfølgende pattedyp mindsker risikoen for, at bakterier trænger ind i den åbne pattekanal efter malkning. De to procedurer håndterer imidlertid ikke bakterier fra mælken, som er overført til malkeanlægget/pattegummi ved en foregående malkning, og som potentielt overføres til en ikke-inficeret ko under en efterfølgende malkning. En procedure til håndtering heraf er automatisk skyl af malkeenheden mellem hver malkning.

Metode

Ved forsøg i en besætning blev effekten af automatisk skyl med koldt vand og skyl med koldt vand tilsat desinfektionsmiddel (0,4 % per-eddikesyre) undersøgt. Til forsøget blev anvendt 32 malkesæt i et swingover malkesystem, samt pasteuriseret mælk kontamineret med en bovine Staphylococcus aureus stamme (8,3*10^5 CFU/ml (SD 2,6*10^5)). Hver malkesæt blev påført den kontaminerede mælk ved en simuleret malkning. Halvdeling (16 stk.) fungerede som kontrol og blev ikke skyllet. En fjerdedel (otte stk.) blev automatisk skyllet med koldt vand, og den resterende fjerdedel (otte stk.) blev automatisk skyllet med koldt vand tilsat desinfektionsmiddel. Fra hvert malkesæt blev der efterfølgende udtaget en prøve fra en tilfældig kop ved at blokere for tilbageløbet fra pattegummi og skylle den med en buffer-opløsning. Pattekop-prøverne blev derefter dyrket for S. aureus.

Resultat

Fra pattekop-prøverne fra malkesæt, der ikke blev skyllet, blev der i gennemsnit dyrket 2,8*10^4 CFU/ml (SD 0.8*10^4). Fra de otte pattekop-prøver fra malkesæt skyllet med koldt vand blev der ikke dyrket nogen S. aureus. Skyl med vand alene var altså i stand til at fjerne 100 % (95 % CI 65-100%) af de påførte bakterier. Fra pattekop-prøverne fra fire malkesæt skyllet med koldt vand tilsat desinfektionsmiddel blev der ikke dyrket noget S. aureus. Fra de resterende fire prøver blev der dyrket i gennemsnit 3,2*10^4 CFU/ml (SD 4,1*10^4). Under skyl med vand tilsat desinfektionsmiddel fungerede skyllet imidlertid ikke optimalt, da en teknisk fejl gav anledning til nedsat flow og reduceret vandmængde under skyllet.

Konklusion

Resultatet indikerer, at skyl med koldt vand er tilstrækkeligt til at fjerne kontamineret mælk fra overfladen af malkesæt/pattekopper, og at supplement med desinfektionsmiddel er unødvendigt. Optimal funktion af skyllet er imidlertid en forudsætning, og det er derfor afgørende med kontinuerlig kontrol of funktionaliteten herunder vandmængde, flow og vandkvalitet. Resultaterne gælder for fjernelse af ikke-tilhæftede bakterier på pattekop-overfladen, så en anden forudsætning for optimal hygiejne er, at systemrengøringen sikrer fjernelse af tilhæftede bakterier i f.eks. biofilm.

Manuel rengøring af malkerobotter

Baggrund

Ved malkning i malkerobotter er der flere overflader, der kommer i kontakt med yveret under malkning, og som derved udgør en potentiel risiko for overførsel af bakterier fra ko til ko. Foruden den automatiske rengøring, som forgår løbende, men som ikke er underlagt løbende visuel kontrol, har den manuelle rengøring til hensigt at mindske denne risiko.

Metode

Ved forsøg i en besætning blev niveauet af bakterier på forskellige overflader, som kommer i kontakt med yveret under malkning, undersøgt. Samtidig blev effekten af vask med højtryksrenser på bakterieniveauet vurderet. Der er udtaget svaberprøver fra fire Lely malkerobotter fra seks steder på hver robot: børster, øverste overflade af børstemotor, pattekopper både på indersiden af kraven og dybt i kopperne, rensekopper og forreste del af laserhoved.

Prøverne blev udtaget på tre forskellige tidspunkter: om morgenen, før manuel påføring af skum, som efterfølgende vaskes af med højtryksrenser, lige efter vask og ca. tre timer efter vask. Prøverne blev analyseret med PCR for mastitsbakterier. Derudover er der lavet kimtals-bestemmelse på prøverne, som giver et udtryk for, hvor mange bakterier der var generelt.

Resultat

Ved PCR kunne der påvises mastitis bakterier på alle seks steder på robotterne. De eneste steder, hvor der flere gange ikke blev fundet nogen mastitis bakterier eller kun få bakterier, var på rensekopperne og dybt i pattekopperne. Lige efter vask blev der ved PCR generelt fundet mastitis bakterier flere steder. Forud før vask med højtryksrenser var det gennemsnitlige kimtal på 3,7*10^3 CFU/ml (SD 3,2*10^3). Størstedelen af prøverne taget lige efter manuel vask gav anledning til så meget bakterievækst, at det ikke var muligt at fastsætte antallet af bakterier. Det gennemsnitlig kimtal for de resterende prøver var 8,7*10^3 CFU/ml (SD 5,6*10^3). Tre timer efter den manuelle vask var det gennemsnitlige kimtal reduceret til 4,2*10^3 CFU/ml (SD 3,9*10^3).

Konklusion

På malkerobotterne udgjorde børster, børstemotor, krave på pattekopper og forreste del af laser en potentiel risiko for overførsel af bakterier fra ko til ko. Den manuelle vask medvirkede ikke umiddelbart til at reducere niveauet af bakterier på de undersøgte steder. Der var nærmere en tendens til at vaskeproceduren medvirkede til at sprede bakterierne. Alternativt er der noget ved vaskeproceduren, f.eks. at overfladerne er våde, og at rengøringsmidlet har ”løsnet” bakterierne fra overfladerne, som gør det lettere for svaberne at ”fange” bakterierne. Det vil formentlig også betyde, at de lettere overføres de næste ko, hvorfor vi finder flere bakterier.

Det er vigtigt, under den manuelle vask, at være opmærksom på, at skidt fra meget snavsede dele af robotten ikke overføres til de steder, som kommer i kontakt med patter og yver under malkningen.

Dvs. den generelle anbefaling er at udlægge skum før manuelt vask på strukturer der kommer i kontakt med koens yver. Når skummet er udlagt, vaskes manuelt med børst, og som afslutning skylles robotten ren med vandslange – ikke højtryksrenser!

 

 

 

Sidst bekræftet: 17-01-2019 Oprettet: 17-01-2019 Revideret: 17-01-2019

Kontakt

Chefkonsulent

Michael Farre

Sundhed, velfærd og reproduktion, Kvæg


Forfatter

Veterinær & Kvalitetsforhold