KvægInfo 2059 

Oprettet: 17-12-2009

Ingen positiv virkning af fodring med lucernewrap i den første uge efter kælvning

Lucerne som strukturgivende og energifortyndende foderemne i en fuldfoderblanding til nykælvere, betød mindre foderoptagelse og større risiko for ketose.


Af Mogens Larsen, Marie Engbæk og Niels Bastian Kristensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og Ole Aaes, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Kvæg

I et forsøg med nykælvere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, er foderoptagelsen og niveauet af ketonstoffer i blod, urin og mælk bestemt på køer fodret med normal fuldfoder og et fuldfoder med stor mængde lucernewrap. Køerne på lucernewrap åd mindre i flere periode, og havde større risiko for ketose.
 

En del besætninger praktiserer en nykælver-fodringsstrategi, hvor koen bliver tildelt ekstra grovfoder, f.eks. lucernewrap, i de første dage efter kælvning. Dette forsøg viste, at tildeling af et ekstra fiberrigt fuldfoder (TMR) i den første uge efter kælvning gav en tendens til nedsat energioptagelse i den første uge efter kælvning og havde en negativ overslæbningseffekt på foder- og energioptagelsen i de efterfølgende 3 uger. Tildeling af ekstra lucerne var ledsaget af en øget ketonstofbelastning i den meget tidlige laktation og dermed vurderes fodringen af disponere for subklinisk ketose. Det konkluderes, at nykælvere fodret med en efter danske forhold koncentreret normal fuldfoder til malkende køer ikke har behov for eller gavn af en ekstra fiberrig fodring.

 

Forsøget blev gennemført med 13 nykælvede malkekøer i sommeren 2009. I perioden 1 til 7 dage efter kælvning blev køerne enten tildelt en normal TMR eller en lucernerig TMR. Derefter blev alle køer tildelt den normale TMR til og med uge 4 efter kælvning. Den lucernerige TMR blev lavet som en 50:50 fortynding (tørstofbasis) af den normale TMR med snittet lucernewrap. Alle køer blev fodret ens i goldperioden. Foderoptagelsen blev registreret dagligt og der blev udtaget blod- og urinprøver på dag -14, 4, 15 og 29 i forhold til kælvning. Der blev foretaget ydelseskontrol på dag 4, 15 og 29 efter kælvning. Indholdet af ketonstoffer i urin og mælk tillige blev bestemt ved udtagning af prøven med hhv. Ketostix® og Ketolac BHB® teststrimler.

 

Tabel 1: Sammensætning af rationer. Det lucernerige fuldfoder (TMR) blev lavet som en 50:50 fortynding af det normale fuldfoder med snittet lucernewrap

 

Normal TMR

Lucernerig TMR

Fodermidler, % af TS

 

 

Majsensilage

35,0

17,5

Kløvergræsensilage

25,0

12,5

Lucernewrap, snittet

 

50,0

Byg, valset

20,0

10,0

Sojaskrå, afskallet

15,0

7,5

Rørmelasse og fedt

1,9

0,95

Mineraler og vitaminer

3,1

1,55

Næringsstoffer, g/kg TS

 

 

Råprotein

175

179

NDF

263

330

Stivelse

242

136

Vombelastningstal

0,72

0,29

NEL, MJ/kg TS

7,01

6,06

FEk, kg TS/FE

0,97

1,13

 

Foderoptagelse

Figur 1 viser, at tørstofoptagelsen ikke var påvirket af tildeling af lucernerig TMR i den første uge efter kælvning hvor køerne blev tildelt de to forskellige TMR rationer. Det lavere energiindhold i den lucernerige TMR bevirkede en svag tendens (P = 0,11) til at energioptagelsen var lavere i den første uge efter kælvning. Derimod blev der fundet en negativ overslæbningseffekt af tildeling af lucernerig TMR dag 1 til 7 på tørstof- og energioptagelsen i de efterfølgende uger (P < 0,01). Mælkeydelsen var ikke forskellig mellem de to fodringsstrategier.

 


Figur 1: Tørstof- og energioptagelse hos nykælvere fodret med hhv. en normal TMR i uge 1-4 efter kælvning eller en lucernerig TMR i den første uge og derefter normal TMR i uge 2-4 efter kælvning. Den lodrette stiplede linje markerer foderskift fra lucernerig til normal TMR.

 

Det ses af figur 1, at den negative overslæbseffekt på foderoptagelsen deler sig i to perioder: Den første uge efter foderskift og igen i den tredje uge efter foderskift. Den lavere foderoptagelse i den første uge efter foderskiftet kan forklares dels ved, at det tager nogle dage inden vompuljen af NDF fra lucernerige TMR er omsat eller passeret ud og dels ved tilpasning af mikroorganismerne til den normale TMR med mere stivelse. Den lavere foderoptagelse i den tredje uge efter kælvning var uventet og en mulig forklaring kan være at den hurtige stigning i foderoptagelsen i den anden uge efter foderskiftet kan have medført større udsving end normalt i koncentrationerne af næringsstoffer og hormoner i blodet og dermed have induceret en kompensatorisk reduktion i foderoptagelsen. Desværre blev der ikke udtaget blodprøver hyppigt nok i forsøget til at kunne eftervise denne årsagssammenhæng.

 

Ketogen status

I overensstemmelse med tendensen til lavere energioptagelse i den første uge efter kælvning ved fodring med lucernerig TMR var indholdet af glukose i blodet lavere og indholdet af 3-OH-butyrat højere i sammenligning med normal TMR (Figur 2). Det betyder alt andet lige at køerne fodret med en lucernerig TMR var i højere risiko for subklinisk ketose.

 

En koncentration af 3-OH-butyrat i plasma over 1,4 mM bliver ofte brugt som grænseværdi for om en ko har subklinisk ketose. Ifølge denne grænse havde 83 % af køerne tildelt lucernerig TMR subklinisk ketose på dag 4 efter kælvning mod 57% på normal TMR. Et tilfælde af akut ketose blev behandlet på holdet tildelt lucernerig TMR.

 


Figur 2: Indholdet af glukose og ketonstoffer i blodplasma hos nykælvere fodret med hhv. en normal TMR i uge 1-4 efter kælvning eller en lucernerig TMR i den første uge og derefter normal TMR i uge 2-4 efter kælvning.

 

Det øgede indhold af ketonstoffer i blodet med lucernerig TMR blev afspejlet i et højere indhold af ketonstoffer i både urin og mælk (Figur 3).

 

  


Figur 3: Indholdet af ketonstoffer i urin og mælk hos nykælvere fodret med hhv. en normal TMR i uge 1-4 efter kælvning eller en lucernerig TMR i den første uge og derefter normal TMR i uge 2-4 efter kælvning.

 

Konklusion

På baggrund af dette forsøg konkluderer vi, at nykælvere fodret med en efter danske forhold relativt koncentreret normal TMR til malkende køer ikke har behov for eller gavn af en ekstra fiberrig fodring.



Sidst bekræftet: 05-09-2019 Oprettet: 17-12-2009 Revideret: 17-12-2009

Forfatter

Kvæg
Ole Aaes

Af samme forfatter

Årsager til det høje fosforniveau i malkekøernes foderrationer
Fosforniveauet i malkekøernes foderration er steget kraftigt, især på grund af øget forbrug af rapsprodukter på bekostning ...
13.12.19
Næringsstofindholdet i malkekøernes gødning er steget
Næringsstofindholdet i malkekøernes gødning er steget. Det gælder især for kvælstof og fosfor hos Jerseykøerne. Det betyder...
15.11.19
Mælkeydelsen stiger stærkt, men desværre stiger næringsstofudskillelsen mere
Når mælkeydelsen stiger, stiger mængden af næringsstoffer køerne udskiller også. Det betyder større krav til harmoniareal p...
15.11.19
Opdateret SEGES-vejledning om udarbejdelse af type 2-korrektioner for kvælstof og fosfor
SEGES og Kopenhagen Fur har udarbejdet vejledningen i type 2-korrektioner for kvælstof og fosfor for kvæg, svin, fjerkræ og...
29.10.19
Selenberiget gødning til græs
Selenindholdet i dansk grovfoder er lavt. For at sikre forsyningen, kan gødskning med selenberiget gødning være en mulighed...
28.08.19