Feedback Form

KvægInfo - 1847

Oprettet: 11-04-2008

76 % af kvierne bliver til malkekøer

Hvor mange kvier går ind i mælkeproduktionen, og hvad bliver der af resten? For at kunne svare på det spørgsmål, har vi kigget nærmere på kvieårgang 2002. 76 % af kvierne kælvede i en dansk besætning, mens 3 % blev eksporteret, 10 % blev slagtet og 11 % døde, mens de stadig var kvier.

Tallene er beregnet på baggrund af antal levendefødte kvier (levende efter første døgn). Tabel 1 viser tallene for alle kvier af malkerace og for henholdsvis RDM, SDM/DH, Jersey og krydsninger heraf. I det samlede antal kvier indgår udover de nævnte racer også DRH og andre malkeracer.

Tabel 1. Antal levendefødte kvier i 2002 i ydelseskontrollerede besætninger samt andelen heraf, der er døde, slagtede eller eksporterede eller som har kælvet i Danmark

 

% af levende efter 1. døgn

 

Levende efter 1. døgn

Død

Eksport

Slagtning

Kælvning

RDM

22.714

10,1

0,9

13,2

75,8

SDM/DH

183.662

9,6

3,2

9,4

77,9

Jersey

31.631

17,7

7,3

6,2

68,8

Krydsninger

18.184

12,6

1,1

17,5

68,8

Alle

258.948

10,8

3,3

9,9

75,9


Kvierne "forsvandt" på forskellige tidspunkter. Dødsfaldene skete primært indenfor de første måneder af opdrætstiden. De eksporterede kvier forlod besætningerne i alderen 20-30 måneder, mens slagtningerne hovedsageligt skete i alderen 20-35 måneder. Figur 1 viser antallet af hændelserne i forhold til dyrenes alder for SDM/DH-kvier.

Det er bemærkelsesværdigt, at 10 % af en årgang bliver slagtet, og at mange af kvierne er over to år ved slagtning. Det betyder, at der er relativt store produktionsomkostninger forbundet med disse kvier - omkostninger som ikke dækkes af slagteafregningen. De kvier, der udsættes til slagtning, er for størstedelens vedkommende dyr, som ikke er blevet drægtige indenfor en vis tidsramme. En mindre del af disse kvier kan ikke blive drægtige på grund af defekter i reproduktionsorganerne, men de fleste manglende drægtigheder skyldes sandsynligvis managementmæssige forhold.



Figur 1. Antal kvier, som er henholdsvis døde (inkl. dødfødte), slagtede, eksporterede eller som har kælvet i Danmark i forhold til kviernes alder. Figuren omfatter alle SDM/DH-kvier født i 2002 i ydelseskontrollerede besætninger.



Sidst bekræftet: 09-09-2018 Oprettet: 11-04-2008 Revideret: 11-04-2008

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Henrik Læssøe Martin

Sundhed, velfærd og reproduktion, Kvæg


Irene Fisker

Af samme forfatter

Væske er vigtigst når kalven får diarré
Uanset om det er virus eller bakterier, som er årsag til diarré hos kalven, er det meget sjældent selve infektionen den dør...
05.12.19
Kalvens tarmflora har mange vigtige funktioner
Bakterierne i tarmen indgår i et vigtigt og kompliceret samspil med kalven, og sandsynligvis udgør tarmen den vigtigste del...
03.12.19
Vinterkalve kræver mere
Om vinteren dør op til tre gange så mange kalve som om sommeren. Men den højere vinterdødelighed kan undgås med få enkle fo...
27.11.19
Best practice on how to assist at calving
Learn how to assess if the cow needs your assistance – and how to support the calf in the best possible way immediately aft...
19.11.19
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
11.11.19