Feedback Form

KvægInfo - 1860

Oprettet: 13-05-2008

Diarré hos kalve koster i mælkeydelse

Diarré hos kalve er et problem, mens det står på, men nu har svenske forskere vist, at der også kan være en langtidseffekt. I undersøgelsen gav køer, som havde haft diarré som kalve, 344 kg energikorrigeret mælk mindre i første laktation i forhold til køer, som ikke havde fejlet noget som kalve.

Undersøgelse med 107 bedrifter
I den svenske undersøgelse indgik 2060 dyr fordelt på 107 malkekvægbedrifter. Racemæssigt var dyrene fordelt ligeligt på Svensk Holstein og Svensk Rød. Dyrene blev fulgt fra fødsel til afslutning af første laktation. Landmandens optegnelser blev suppleret med veterinære undersøgelser af dyrene hver anden måned.

Lav tilvækst hos småkalve giver mindre yvervæv
Forskerne peger på en mulig forklaring på virkningen af diarré på den senere mælkeydelse. Det kan skyldes, at der er sammenhæng mellem tilvækst i småkalveperioden og dannelsen af mælkeproducerende væv i yveret. Et andet forsøg har således vist, at lav tilvækst hos kalve på 2-14 uger giver en mindre mængde yvervæv sammenlignet med høj tilvækst. Kalve, som har diarré, har generelt en lav tilvækst, og desuden er de mere udsatte for også at få en luftvejslidelse, som kan forlænge perioden med dårlig trivsel.

Andre forhold i opdrætsperioden
I undersøgelsen fandt man en række andre faktorer, som også havde betydning for den senere mælkeydelse. Som forventet steg ydelsen med stigende kælvningsalder. Kvier, som kælvede ved 32 måneder, gav 875 kg EKM mere i første laktation end kvier, som kælvede ved 26 måneder eller derunder. Desuden steg ydelsen med stigende tilvækst i perioden fra fravænning til første inseminering. Det kan forklares ved, at der er sammenhæng mellem tilvæksten i første del af opdrætsperioden og vægten ved kælvning, og at der er en genetisk sammenhæng mellem tilvækstkapacitet og ydelseskapacitet. I undersøgelsen fandt man også en negativ virkning af for godt huld ved første inseminering, idet kvier med huldkarakterer på 3,2 eller derover gav ca. 300 kg EKM mindre end kvier med huldkarakterer under 3. Kvier, som kælvede om vinteren, havde lidt lavere ydelse end kvier, som kælvede om sommeren.

Kilde
Svensson, C. & Hultgren, J., 2008.
Associations between housing, management and morbidity during rearing and subsequent first-lactation milk production of dairy cows in southwest Sweden. J. Dairy Sc.91:1510-1518.

Sidst bekræftet: 23-05-2018 Oprettet: 13-05-2008 Revideret: 13-05-2008

Forfatter

Kvæg
Irene Fisker

Af samme forfatter

Pasteurisering af mælk til kalve
Der findes to typer anlæg på markedet til pasteurisering af mælk til kalve. Pasteurisering er mest interessant ved sanering...
04.07.17
Afprøvning af kalvestarter med lavt stivelsesindhold
En kalvestarter med lavt indhold af stivelse kan være med til at sikre et godt vommiljø og normal vomudvikling hos de små k...
01.10.08
Mælkefodring i to trin til kalve
Med en totrins mælkefodringsstrategi kan kalvene få store mængder mælk og alligevel opnå en høj kraftfoderoptagelse og tilv...
10.06.08
76 % af kvierne bliver til malkekøer
Vi har fulgt kvier af malkerace årgang 2002. 76 % blev til danske malkekøer, 3 % blev eksporteret, 10 % blev slagtet og 11 ...
11.04.08
Kvalitetskrav af foderfedt til kvæg
Krav om minimum 90 % fedtsyre, maksimalt jodtal 65 samt maksimalt indhold af specielle fedtsyrer (C12:0 og C20). Desuden kr...
22.05.06