Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 26-11-2018

KvægInfo - 1932

Oprettet: 26-11-2008

Kvierne som aldrig blev til køer

Reproduktionsproblemer forklarer en stor andel af de 10 % kvier, der slagtes af en årgang. Nogle af problemerne er givet vis biologisk betinget, men analysen peger også på nogle managementmæssige indsatsområder. Der bør være fokus på hvor stor en andel kvier, som har opnået løbestatus, men som slet ikke kommer i gang reproduktionsmæssigt. Desuden om kvierne påbegyndes sent fordi de ikke viser brunst, eller om de påbegyndes sent, og derefter får problemer. I en del besætninger er der god grund til at beslutte sig for, hvor længe man bliver ved med at "kæmpe" for at de bliver drægtige - hvad strategien er.

Kvieårgangen reduceres med 10 %
I KvægInfo nr. 1847 omtales blandt andet, at fra kvieårgangen 2002, kælvede 76 % af kvierne i en dansk besætning, mens 3 % blev eksporteret, 10 % blev slagtet og 11 % døde. Kvierne "forsvandt" på forskellige tidspunkter. Dødsfaldene skete primært indenfor de første måneder af opdrætstiden. De eksporterede kvier forlod besætningerne i alderen 20-30 måneder, og slagtningerne foregik også hovedsagelig i alderen 20-30 måneder. I KvægInfo nr. 1847 konkluderes det, at det er bemærkelsesværdigt, at 10 % af en årgang bliver slagtet, og at mange af kvierne er over to år ved slagtning. Det betyder, at der er relativt store omkostninger forbundet med disse kvier - omkostninger som ikke dækkes af slagteafregningen.

Ud fra et ønske om at redegøre for, hvad der reproduktionsmæssigt skete med disse kvier, er der i nærværende dataanalyse på kvægdatabasen taget udgangspunkt i kvieårgangen 2003. Af de 252.541 kviekalve, som blev født i 2003, er 26.013 kvier (10,3 %) blevet slagtet - altså et tilsvarende niveau, som for 2002 årgangen. I indeværende KvægInfo tager alle resultater udgangspunkt i de 26.013 kvier, som er født i 2003 og som har opnået løbestatus (12 mdr. for Jersey og 15 mdr. for stor race). Alle disse kvier er blevet slagtet inden de nåede at kælve.

Halvdelen af kvierne kom aldrig i gang
Opgørelsen viser, at kviernes alder ved afgang fordeler sig som vist i tabel 1. Den yngste kvie er slagtet 12,1 måned gammel og den ældste kvie er slagtet 62 måneder gammel.

Tabel 1 Afgangsalder for kvier født i 2003, som opnåede løbestatus men blev slagtet inden kælvning. Opgjort på den centrale Kvægdatabase. Eksempel: 10 % fraktilen viser, at 10 % af kvierne var yngre end 18,7 mdr. ved afgang.

Nøgletal
(antal kvier)

Gennemsnit
(± std.)

10 % fraktil

25 % fraktil

50 % fraktil

75 % fraktil

90 % fraktil

Alder ved afgang (23.939)

26,3 (± 6,3)

18,7

21,9

25,8

29,8

34,4

I alt 48,8 % af de slagtede kvier (11.674 kvier) er påbegyndt med enten inseminering eller løbning, og for 29,7 % af de slagtede kvier (7.107 kvier) er der indberettet en positiv drægtighed. Det betyder tilsvarende, at cirka halvdelen af de slagtede kvier - alle ældre end 12 mdr. - faktisk aldrig er kommet i gang reproduktionsmæssigt!

Slagtet 7 måneder efter sidste inseminering
Når man ser på tværs af de kvier som kom i gang reproduktionsmæssigt, har de i gennemsnit været i besætningerne i 209 dage efter sidste inseminering, inden de blev slagtet. Det fremgår af tabel 2, hvordan det fordeler sig. Nogle af kvierne kan have aborteret og eventuelt have fået forskellige reproduktionsmæssige komplikationer, som for eksempel cyster, eller de er simpelthen blevet "opgivet". En del af kvierne kan være slagtet på grund af andre sundhedsmæssige problemer. Endelig kan der være nogle, som aldrig er blevet drægtighedsundersøgt, og som mælkeproducenten har troet var drægtige indtil det viste sig at de ikke var. Analysen her giver ikke mulighed for at skelne mellem disse årsager.

Tabel 2 Afstand i dage fra sidste inseminering til afgang = slagtning for kvier, født i 2003, som har opnået løbestatus men er slagtet inden kælvning. Opgjort på den centrale Kvægdatabase. Eksempel: 50 % fraktilen viser, at 50 % af kvierne var i besætningen i mere end 195 dage inden de blev slagtet.

Nøgletal
(antal kvier)

Gennemsnit
(± std.)

10 % fraktil

25 % fraktil

50 % fraktil

75 % fraktil

90 % fraktil

Afstand mellem sidste ins. og afgang, dage (7.107)

209,4 (± 147,7)

40,0

84,0

195,0

299,0

380,0

Ens start for kvier der slagtes eller kælver
Når man, på besætningsniveau, sammenligner alderen ved 1. inseminering for gruppen af kvier der slagtes inden kælvning (4.113 besætninger) med gruppen af kvier der kælver (5.715 besætninger), er billedet ensartet på tværs af grupperne for cirka halvdelen af besætningerne (figur 1). Det vil for eksempel sige at, kviernes gennemsnitlige alder ved 1. inseminering i den bedste fjerdedel af besætningerne i gruppen, som kælver, svarer til kviernes gennemsnitlige alder ved 1. inseminering i den bedste fjerdedel af besætningerne i gruppen, som slagtes. For den ringeste fjerdedel af besætningerne i de to grupper, er de kvier, der ikke når at kælve, gennemsnitligt 1-2 måneder ældre når de insemineres første gang.

På figur 2 ses antallet af insemineringer der er anvendt per drægtighed, i gruppen der kælver og i gruppen der slagtes. Som forventet, fordeler antallet af insemineringer sig meget forskelligt i de to grupper. I gruppen der kælver, ligger forskellen mellem den bedste og den ringeste fjerdedel af besætningerne på 0,6 insemineringer per drægtighed, og i gruppen der slagtes, ligger forskellen mellem den bedste og den ringeste fjerdedel af besætningerne på 6 insemineringer per drægtighed.



Figur 1 Tallene er opgjort på den centrale Kvægdatabase. Eksempel: 10 % fraktilen viser at, i begge grupper er 10 % af besætningerne insemineret første gang indenfor 15,2 måneder.
= alder ved 1. inseminering på besætningsniveau for "afgang = kælvning"
= alder ved 1. inseminering på besætningsniveau for "afgang = slagtning"




Figur 2
Tallene er opgjort på den centrale Kvægdatabase. Eksempel: 50 % fraktilen viser at, i gruppen " afgang = kælvning" anvender 50 % af besætningerne op til1,5 insemineringer per drægtighed, sammenlignet med gruppen "afgang = kælvning", som anvender op til 4,5 insemineringer per drægtighed.
= antal ins. per drægtighed på besætningsniveau for "afgang = kælvning"
=antal ins. per drægtighed på besætningsniveau for "afgang = slagtning"

Hvem kom først - "hønen eller ægget"?
Der er ingen tvivl om at, reproduktionsproblemer forklarer en stor andel af de 10 % kvier, der slagtes af en årgang. Nogle af problemerne er givet vis biologisk betinget, men analysen her peger også på nogle managementmæssige indsatsområder:

  • 5,5 % af kvieårgangen påbegyndes aldrig med en inseminering eller en løbning selvom de har opnået løbestatus (12 mdr. for Jersey og 15 mdr. for stor race)
  • I gruppen af kvier der slagtes inden de når at kælve, inseminerer en fjerdedel af besætningerne første gang når kvierne i gennemsnit er mere end 19,7 måneder gamle
  • I gruppen af kvier der slagtes inden de når at kælve, anvender en fjerdedel af besætningerne mere end 8 insemineringer per drægtighed

Det vil sige, at der bør være fokus på hvor stor en andel kvier, som har opnået løbestatus, men som slet ikke kommer i gang reproduktionsmæssigt. Desuden om kvierne påbegyndes sent fordi de ikke viser brunst (biologi/management), eller om de påbegyndes sent, og derefter får problemer (management) - hvem kom først - "hønen eller ægget"? Endelig bør man forholde sig til, hvor længe man bliver ved med at "kæmpe" for at de bliver drægtige - i en del af besætningerne er der god grund til at beslutte sig for hvad strategien skal være.

Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne publikation.

 

Sidst bekræftet: 26-04-2016 Oprettet: 26-11-2008 Revideret: 26-11-2008

Forfatter

Kvæg
Søs Ancker

Af samme forfatter

Fravænning af kalve baseret på kraftfoderoptagelse
Fravæn kalvene, når de æder mindst 1,5 kg starterblanding om dagen og gerne har fordoblet deres fødselsvægt ved 56 dage.
17.10.19
Hold kalven varm så energien går til vækst
Jo koldere det er, jo mere energi skal kalven bruge på at holde varmen. Kompenser med mere mælk og brug evt. kalvedækkener,...
16.10.19
Strø dig til mindre lungebetændelse
Kalve med rigeligt strøelse har markant lavere risiko for at få luftvejslidelser.
14.10.19
Giv kalven råmælk hurtigst muligt efter fødslen
Allerede fire timer efter fødslen er kalvens evne til at optage antistoffer fra råmælken nedsat markant – og et døgn efter ...
01.10.19
'Kvier - produktion' i DMS har fokus på kviernes holdbarhed
Udskriften ’Kvier – produktion’ i DMS Dyreregistrering giver et godt billede af i hvilken alder, besætningen eventuelt mist...
11.09.19