Feedback Form

KvægInfo nr.  - 2110

Oprettet: 19-07-2010

Tolkning af energiudnyttelse i DLBR NorFor

En opgørelse af de foderkontroller, der er lavet i DLBR NorFor, viser en Energiudnyttelse på i gennemsnit 93%.


Når man øger foderniveauet til malkekøer, falder fordøjeligheden af foderrationen - dette kan ikke undgås. Foderrationens sammensætning, antal syge og stressede køer, foderets kvalitet samt foderspild har også betydning for, hvor godt køerne udnytter foderrationen. Netop betydningen af foderniveau og foderrationens sammensætning tager NorFor hensyn til ved beregning af energiudnyttelsen i foderkontrol.


Lav
Flere-dags Foder Kontrol
For at opnå det sikreste resultat ved Endags Foder Kontrol bør den baseres på 3-5 dages opsamling af data på udfodret mængde minus foderrester (kasseret foder), og data på mælkeproduktionen. På denne måde minimeres betydningen af dag til dag variationen. 

Når man opretter en Foderkontrol i DLBR NorFor vælges Foderkontrolperioden, svarende til de dage, hvor der er registreret foderforbrug og mælkeproduktion.
 


Beregning af energiudnyttelse/fodereffektivitet
Energiudnyttelsen/fodereffektiviteten er den procentdel af den optagne energi, der kommer til udtryk i livsytringer. Hvor livsytringer er summen af energi til vedligehold, mælkeproduktion, tilvækst og foster  

hvor:

  • behovet enten kan opgøres i Mega Joule Netto Energi til Laktation (NEL) eller i Foderenheder (FE)
  • ligeledes kan den tildelte energi opgøres i NEL eller FE 

I DLBR NorFor bruges betegnelsen energiudnyttelse i stedet for fodereffektivitet. Dette er for at skelne mellem DLBR NorFor og DLBR Kvæg IT (Bedriftsløsning), idet de to fodervurderingssystemer beregner såvel behov som tildelt energi forskelligt.


Beregning af energiudnyttelse i DLBR NorFor
Hvis Kvægdatabasen er valgt som grundlag beregnes alle rationsparametre og nøgletal for hvert enkelt dyr på baggrund af dyreoplysningerne, den gennemsnitlige mælkeydelse og gennemsnitlige foderoptagelse for gruppen. Resultatet der vises i DLBR NorFor Foderkontrol er gennemsnittet for de dyr, der indgår i beregningen.


Beregning af behov til
livsytringer
Vedligehold: Behov til vedligehold beregnes ud fra indtastet vægt på foderkontroldagen. Er der tilknyttet en foderplan, hentes vægten herfra og kan ikke redigeres. På foderkontrol fanen vises den gennemsnitlige vægt ud fra andel af 1. kalvs og øvrige køer. Hvis Dyregrundlaget er manuelt regnes der med 40% 1. kalvs køer og 60% øvrige.

Mælkeydelse: Behov til mælkeproduktion beregnes ud fra indberettet mælkeproduktion på foderkontrol dagen.

Daglig tilvækst: Den gennemsnitlige daglige tilvækst beregnes som summen af behov til:

  • Udvoksning - beregnes ud fra andel 1. kalvs køer, idet der regnes med 110 g daglig tilvækst til 1. kalvs køerne
  • Behov til mobilisering eller deponering - beregnes ud fra hvor det enkelte dyr er i laktationen. Der regnes med mobilisering de første 56 dage af laktationen og deponering fra 63 dage efter kælvning

Foster: Behov til foster beregnes ud fra tidspunkt i drægtigheden for det enkelte dyr hvis kvægdatabasen er grundlaget, ellers regnes behovet til foster ud fra indtastet dage fra kælvning, hvor der regnes med, at køerne er drægtige fra dag 100.


Beregning af tildelt energi
Beregningen af den tildelte energimængde beregnes ud fra NorFor modellen, hvor der tages hensyn til foderniveau og foderrationens sammensætning i beregningen af den mængde energi køerne har til rådighed til livsytringer.

Derfor er den teoretisk opnåelig energiudnyttelse 100% i DLBR NorFor, idet modellen tager hensyn til, at der er et fald i energiudnyttelsen med stigende foderniveau og at foderrationens sammensætning også påvirker hvor godt foderrationen udnyttes. Men ofte opnås der i praksis ikke en energiudnyttelse på 100%. Det er der flere forklaringer på, hvilket er illustreret i nedenstående figur.
 

Figur 1. Tolkning af begrebet energiudnyttelse i NorFor


Hvilken Energiudnyttelse kan man forvente i praksis?
En opgørelse af de foderkontroller, der er lavet i DLBR NorFor, viser en Energiudnyttelse på i gennemsnit 93%. Hvilket er på samme niveau under det teoretisk opnåelige, som der opnås ved beregning af fodereffektivitet i DLBR Kvæg IT.


Foderspild
En måske overset tabspost er foderspildet ved foderbordet. Ofte slæber køerne foder ned på spalterne ved foderbordet og der er givetvis en række andre årsager til, at køerne slet ikke får ædt det foder, der er tiltænkt dem. Foderspildet vil variere meget i størrelse, men kan måske udgøre 2-5% af foderet.


Sygdom
Sygdom, såvel klinisk som subklinisk har en negativ effekt på fordøjelsen og ligeledes kan sygdomme reducere mælkeydelsen. Køer med feber bruger energi til at hæve temperaturen og køer med fordøjelsesforstyrrelser vil have reduceret fordøjelse og absorption af næringsstofferne. Sygdom kan reducere fodereffektiviteten i sygdomsperioden med op til 15-20 procentenheder. Med 10% køer, der ikke er helt raske, betyder det, at energiudnyttelsen for besætningen kan være reduceret med ca. 2%.


Sortering i foderet
Hvis køerne sorterer i foderrationen, vil alle køer ikke æde en foderration med samme forhold mellem kraftfoder og grovfoder. De stærke køer vil optage en foderration med en øget kraftfoderandel. Øges kraftfoderandelen vil mængden af letomsættelige kulhydrater stige og fordøjeligheden af NDF falde pga. lavt pH i vommen. Dette resulterer i en lavere udnyttelse af energien i foderrationen


Fejlkilder
Mulige fejlkilder kan f.eks. være ensilagens tørstofprocent, der kan afvige fra det analyserede eller at vægten på fuldfodervognen eller andet udfodringsudstyret ikke vejer rigtigt. Disse afvigelser kan give både en øgning og en reduktion af energiudnyttelsen.


Beregning af energiudnyttelse i DLBR Kvæg IT
I DLBR Kvæg IT beregnes der en teoretisk opnåelig fodereffektivitet, der er afhængig af foderniveau/ydelsesniveau og som viser, hvad man maksimalt kan forvente i fodereffektivitet. At der ikke kan forventes en fodereffektivitet på 100 % skyldes at marginaludnyttelsen af de sidste FE falder, når foderniveauet øges (loven om det aftagende merudbytte).

Derudover tages der i DLBR Kvæg IT ikke hensyn til, hvordan foderrationens sammensætning påvirker fodereffektiviteten. Der kan også være noget med tilvækst, der kan være anderledes end hvad der regnes med som standard.

 

Figur 2. Tolkning af begrebet energiudnyttelse i DLBR Kvæg IT
(klik på figuren og få den vist i stor størrelse) 

 

 

Sidst bekræftet: 05-07-2016 Oprettet: 19-07-2010 Revideret: 19-07-2010

Forfatter

Kvæg
Seniorkonsulent

Henrik Martinussen

Foderkæden, Kvæg


Landskonsulent

Ole Aaes

Foderkæden, Kvæg


Af samme forfatter

Majssorter 2020
Se de spritnye resultater for majssorter på sortinfo. Sortsvalgmajs.dk er opdateret med de nye resultater. Vælg kun majssor...
04.12.19
NorFor og DMS kan nu medregne kulstofindlejring i jord samt arealbehov ved beregning af mælkens klimaaftryk
NorFor har hidtil beregnet udledningen af metan, som er forbundet med en given ration, samt den del af mælkens klimaaftryk ...
03.12.19
Næringsstofindholdet i malkekøernes gødning er steget
Næringsstofindholdet i malkekøernes gødning er steget. Det gælder især for kvælstof og fosfor hos Jerseykøerne. Det betyder...
15.11.19
Mælkeydelsen stiger stærkt, men desværre stiger næringsstofudskillelsen mere
Når mælkeydelsen stiger, stiger mængden af næringsstoffer køerne udskiller også. Det betyder større krav til harmoniareal p...
15.11.19
Forblandinger og tilsætningsstoffer kræver HACCP
Oversigt over relevante tilsætningsstoffer, foderblandinger mv. i kvægbruget.
01.11.19