Af samme forfatter
Fosforniveauet i malkekøernes foderration er steget kraftigt, især på grund af øget forbrug af rapsprodukter på bekostning af sojaskrå. Et højt P-niveau i foderet giver også et højt P-niveau i gødningen.
Se de spritnye resultater for majssorter på sortinfo. Sortsvalgmajs.dk er opdateret med de nye resultater. Vælg kun majssorter, som er afprøvet mindst to år i landsforsøgene.
NorFor har hidtil beregnet udledningen af metan, som er forbundet med en given ration, samt den del af mælkens klimaaftryk som stammer fra fremstillingen af foder. Nu er den del der stammer fra foderet udvidet med kulstofindlejring i jord.
Næringsstofindholdet i malkekøernes gødning er steget. Det gælder især for kvælstof og fosfor hos Jerseykøerne. Det betyder ekstra behov for arealer til udbringning af husdyrgødningen, og især for Jersey er fosforloftet et øget problem.
Når mælkeydelsen stiger, stiger mængden af næringsstoffer køerne udskiller også. Det betyder større krav til harmoniareal pr. ko. Efter mange år med stigende effektivitet, er protein- og fosforudnyttelsen desværre faldet en smule de seneste par år.
Oversigt over relevante tilsætningsstoffer, foderblandinger mv. i kvægbruget.
SEGES og Kopenhagen Fur har udarbejdet vejledningen i type 2-korrektioner for kvælstof og fosfor for kvæg, svin, fjerkræ og mink. Vejledningen er et supplement til vejledningen fra Landbrugsstyrelsen.
Fravæn kalvene, når de æder mindst 1,5 kg starterblanding om dagen og gerne har fordoblet deres fødselsvægt ved 56 dage.
Jo koldere det er, jo mere energi skal kalven bruge på at holde varmen. Kompenser med mere mælk og brug evt. kalvedækkener, så kulden ikke går ud over tilvæksten.
Kalve med rigeligt strøelse har markant lavere risiko for at få luftvejslidelser.
Allerede fire timer efter fødslen er kalvens evne til at optage antistoffer fra råmælken nedsat markant – og et døgn efter er den væk.
Selenindholdet i dansk grovfoder er lavt. For at sikre forsyningen, kan gødskning med selenberiget gødning være en mulighed, der samtidig forsyner dyrene med organisk selen. Der er dog både ulemper og fordele.
Fødselstidspunkt, fravænningsalder og fodringsstrategi påvirker ikke kviers mulighed for at blive drægtige ved 14 mdr.
Det ustabile vejr har nu udløst tilladelse til ammoniakbehandling af halm i de fleste kommuner. Kun Læsø og 9 kommuner i omegnen af København har ikke tilladelse.
Tilladelse til at ammoniakbehandle halm afhænger af antal nedbørsdage over en tre-ugers periode. Undtagelsen kan i år tidligst træde i kraft 20. august og senest 15. september, når DMI har optalt nedbørsdøgn.
For besætninger med Jerseykrydsninger.
Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering.
Mangel på jod til malkekøer er sjældent under danske forhold, mens forsyning med jod over køernes behov kan give et uønsket højt indhold i mælken.
Målingerne er i dag en del af standard ydelseskontrollen
Køer med varmestress yder 15-40 % mindre mælk. Det skyldes især, at de æder mindre. Derfor er en del af forebyggelsen mod varmestress, at tilpasse fodringen i varme perioder.
Kviekalve bør som minimum fordoble deres fødselsvægt indenfor de første 56 dage for at opnå bedst mulig drægtighedsprocent, lettere første kælvning og optimal ydelse som malkekøer.
Kviekalve bør som minimum fordoble deres fødselsvægt inden for de første 56 dage for at opnå bedst mulig drægtighedsprocent, lettere første kælvning og optimal ydelse som malkekøer.
Her er de faktorer, som du skal have styr på, for at bevare det sunde yver fra kvie til 1. kalvsko.
Livskraft ved fødslen er afgørende for kalvens overlevelse, udvikling og velfærd. Nedsat livskraft kan være en følge af en lang kælvning og kælvningshjælp, der ikke udføres korrekt.
1. kalvs køer har brug for mere liggetid end ældre køer. Desværre har de ofte ringere muligheder for at få opfyldt deres liggebehov. Det kan gå ud over klovene. Se her, hvordan du hjælper dem bedst.
Desværre bliver en del kvier ’sat af bussen’ på grund af manglende drægtighed. Her er de spørgsmål du skal stille dig selv, hvis insemineringsprocenten er for lav.
NorFor har hidtil beregnet udledningen af metan, som er forbundet med en given ration. Nu kan NorFor også beregne den del af mælkens klimaaftryk, som stammer fra fremstillingen af foder.
Kvier der får digital dermatitis i opdrætsperioden har en lavere drægtighedspct. ved 1. inseminering, en lavere ydelse og større risiko for også at få digital dermatitis, som lakterende.
Rytmisk vekslen mellem lys og mørke er afgørende for hormoner, som påvirker kviernes tilvækst og alder for kønsmodenhed. For at opnå bedst effekt bør lysstyrken om natten dæmpes i hele stalden - ikke kun punktvis.
Tilstækkelig forsyning med energi allerede i de første 56 dage af kalvens liv er afgørende for igangsætning af kønsmodning hos kvien.
Kalven vokser mere og får større modstandskraft, hvis den får mindst 8 liter mælk om dagen.
Effekten på mælkens klimaaftryk ved tilsætning af fedt til foderet er mindre end forventet, når man medregner bidrag fra produktionen som fx foder og omsætning af gødning.
Værktøjet til beregning af klimaaftryk fra mælke- og kødproduktionen viser, at den samlede reduktion af klimagasser ved tilsætning af fedt, er langt mindre end forventet ud fra virkningen på enterisk metan.
Med ureamålinger ved ydelskontrollener det nu muligt at få en indikator for kvælstofudnyttelsen hos en gruppe af køer i besætningen.
Selen til udegående dyr kan tildeles på flere måder. SEGES anbefaler mineralblanding.
Kalve- og oksekød har en større klimabelastning end de fleste andre fødevarer. Produktionsmetoderne er imidlertid meget afgørende for, hvor meget CO2-eq der produceres pr. kg. I kombination med en mælkeproduktion, har kød markant lavere klimaaftryk.
Produktionsmetoderne for okse- og kalvekød er meget afgørende for klimabelastningen. Kød, produceret i kombination med mælkeproduktion, har markant lavere klimaaftryk end kødproduktion uden.
En analyse af foderkontroldata viser, ikke overraskende, at der ved øget energioptagelse (MJ/ko/dag) kan forventes en øget EKM-ydelse. Stigende kraftfoderandel og fedtsyreniveau i rationen har også en positiv effekt på EKM-ydelsen
Nye lofter for udbringning af fosfor på landbrugsjord betyder, at interessen for at kunne anvende egne tal for fosfor i husdyrgødningen stiger. Type 2 korrektioner er ikke for alle, og dokumentationen skal være i orden.
Ændring af Gødningsbekendtgørelsen betyder, at man kan beregne næringsstofmængderne fra jerseykrydsninger ud fra raceandel, og at der ikke længere er krav om udskrift af fodermidler i NorFor, fra foderkontroller anvendt til type 2 korrektion.
NorFor fodermiddeltabel er opdateret på basis af nyere analyser af en række sojaprodukter. Derudover er en række mindre anvendte fodermidler også opdaterede.
Når andelen af kort- og mellemkædede fedtsyrer er høj ved første ydelseskontrol efter kælvning bliver køerne hurtigere påbegyndt med inseminering, og det er lettere at få køerne drægtige.
Malkesystem og faktorer vedrørende malkning er kendt for, at have betydning for andelen af frie fedtsyrer (FFA) i tankmælk.
Næringsstofindholdet i malkekøernes gødning er steget. Det gælder især for fosfor, hvorfor forholdet mellem kvælstof og fosfor i gødningen falder. Det betyder ekstra behov for arealer til udbringning af husdyrgødningen
Når mælkeydelsen stiger, stiger mængden af næringsstoffer køerne udskiller også. Det betyder større krav til harmoniareal pr. ko. Nye normtal viser desværre, at efter mange år med stigende effektivitet, viger protein- og fosfor udnyttelsen.
Vi anbefaler, at estimering af græsoptaget sker ud fra en fastsat energiudnyttelse på 96 %, både for stor race og jersey. Gennemgang af litteraturen viser, at energibehovet til vedligehold ved afgræsning er større end NorFors nuværende estimering.
Hvis fosforloftet er et problem, kan en type 2 korrektion med egne tal i stedet for normtal måske hjælpe.
Nye lofter for udbringning af fosfor på landbrugsjord betyder, at interessen for at kunne anvende egne tal for fosfor i husdyrgødningen stiger.
Fosforniveauet i malkekøernes foderration stiger især på grund af øget forbrug af rapsprodukter på bekostning af sojaskrå. Jerseykøerne er foran i den udvikling
Med en ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan en enkelt anmeldelse fjerne et eventuelt loft på mælkeydelsen pr. malkeko i miljøgodkendelsen/ tilladelsen
Den mest markante ændring ved overgangen til non-GM-fodring er stigningen i fosforoptaget.
En stigning i malkekøernes fosforindtagelse de seneste år har stor betydning for arealkravet til udbringn
Opgørelse af slagteresultater for kalve fodret med moderate eller høje mælkemængder i mælkeperioden.
Ny husdyrregulering tager udgangspunkt i, at ammoniakemission og lugt er relateret til det areal der gødes på, og ikke dyret som tidligere.
Udskriften ”Antal dyr til fælles indberetning” er nu tilrettet, så alle kalve til opfedning (tyrekalve og slagtekvier) tælles med som slagtekalve, som er den nye benævnelse. Betegnelserne ungtyr og tyrekalv udgår af udskriften.
Vær særlig opmærksom på nye fosforregler, hvis du leverer gylle til biogasanlæg.
Varmebehandling af korn, ærter og lupiner på gårdanlæg sænker nedbrydningen af protein i vommen hos malkekøer uden det går ud over fordøjeligheden af proteinet i tarmen.
En reduktion af proteintildelingen med 5 pct. kan reducere ammoniakbelastningen med 15 pct. – uden at det koster ydelse. Det er en billig måde at nedsætte kvælstofudslippet på.
Ny rapport fra SEGES belyser muligheder og økonomi i ammoniakreduktion fra malkekvægsbesætninger.
25 procent af alle danske kælvekvier når kun at kælve en gang, før de bliver sat ud af besætningen. Årsagen skal findes i management. Det viser en analyse fra SEGES.
I alt 25 pct. af alle danske kælvekvier når kun at kælve en gang, før de bliver sat ud af besætningen, men med store forskelle mellem besætninger. Det viser en analyse, som har fulgt op på 380.000 kviekælvninger i årene 2009 - 2012.
Ny fosforregulering vil øge arealkravet væsentligt på kvægbedrifter, der dyrker meget majs og bruger kvægundtagelsen. Reguleringen ventes at træde i kraft fra planperioden 2017/18.
En ny fosforregulering med lofter for udbringning af fosfor, vil øge arealkravet til især kvægbrug der anvender 2,3 dyreenhedsreglen når der samtidig anvendes fosfor i startgødning til majs. Jersey bliver lidt hårdere ramt end de øvrige racer.
De fleste tilfælde af mælkefeber ses hos nykælvere blandt ældre køer og jersey. Frekvensen er konstant henover året – dog ikke for økologiske jerseykøer, hvor antal tilfælde af mælkefeber falder markant om sommeren.
Fedtprocenten i tankmælk var forhøjet i den første del af 2016. En analyse af ketonstof i mælk tyder imidlertid ikke på, at der har været flere køer med ketose end normalt, og forklarer derfor ikke hvorfor.
En analyse af BHB i mælk fra nykælvere tyder ikke på flere køer med ketose end normalt og forklarer derfor ikke hvorfor fedtprocenten i tankmælk var forhøjet i den første del af 2016.
Dias fra Fodringsdagen den 12. sep. 2016
FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER
Alle kalve til opfedning - uanset køn - opfattes nu som slagtekalve ved beregning af gødningsproduktionen. Det kan betyde øget krav til harmoniareal.
Ny undersøgelse viser så stor usikkerhed på ureamålingerne i tankmælk, at ureaværdierne ikke bør anvendes til foderstyring. Kontrollér i stedet rationens proteinindhold direkte.
Ureatallet kan ikke anvendes som grundlag for foderstyring i malkekvægsbesætninger. Foderplanlægning og -kontrol er langt stærkere redskaber til overvågning af proteinforsyningen i malkekvægsbesætninger end ureatallet i tankmælk.
I DMS Foderkontrol er det nu muligt at få beregnet en række nye nøgletal vedrørende foderomkostninger og restbeløb.
Ribbehøst af korn kan være et økonomisk godt alternativ til mejetærskning. Men det kræver korrekt høsttidspunkt og rigtig indstilling af ribbebordet.
Ribbehøst af korn kan være et økonomisk godt alternativ til mejetærskning. Men det kræver korrekt høsttidspunkt og rigtig indstilling af ribbebordet.
Det er ikke mange besætninger, hvor man systematisk vejer kalve og kvier gennem opvæksten, men der er værdifuld information i at veje dyrene.
Effektiviteten i mælkeproduktionen har stor betydning for størrelsen af det klimaaftryk et kg mælk afsætter. Derimod betyder de årlige ændringer i foderrationens sammensætning mindre.
En stikprøve af 10 forskellige mælkeerstatninger til kalve fra 8 forskellige firmaer viste, at alle indeholder den mængde skummetmælkspulver, der er deklareret på enten indlægssedlen eller opgivet af firmaerne til oversigten i Håndbog i kvæghold, 2015.
Ti undersøgte mælkeerstatninger til kalve indeholder alle den deklarerede mængde skummetmælkspulver.
Efter mange års markant fald i fosforniveauet i malkekøernes foderration, sker der nu en stigning. En analyse viser imidlertid, at det skyldes tilfældige udsving grundet ændret valg af tilskudsfoder.
Efter mange års fald i fosforniveauet i malkekøernes foderration, sker der nu en stigning. Det harmonerer ikke med kvægbrugets strategi.
Malkekøernes næringsstofudskillelse er beregnet på en ny måde, med udgangspunkt i data fra praksis. Den nye beregningsmetode har ikke ændret niveauet for Normtallene
Stor set alle malkekøer får græsmarksprodukter og de fleste får ligeledes majsensilage. Derimod er roer og anden helsæd sjældne fodermidler. Der har været større andel af græsmarksprodukter i 2012 og 2013 end vi normalt ser.
Dias Fodringsdagen 2015 - Finn Strudsholm
Fodringsdagen 2015 - Henrik Martinussen
Marianne Johansen & Martin R. Weisbjerg
Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg, AU Foulum, Aarhus Universitet
Dias og bilag fra Temadagen den 1. september.
Økonomien i at fodre med fedt til malkekøer kan nu beregnes i en regnearksmodel, der bruges i kombination med DMS Foderplan. Med nuværende priser er der ikke økonomi i at fodre med mættet fedt.
Den friske linje, græs, er den analyse der anvendes, når man vil have informationer om foderværdien i det ensilerede græs.
Vår- og engbrandbæger er uønsket i foder til dyr. Det er derfor af stor betydning, at udbredelsen af dem igen bringes ned på et acceptabelt niveau gennem forebyggelse og kemisk bekæmpelse.
Bilag til KvægInfo nr. 2463
Høj mælkemængde (10 l/kalv/dag) giver højere daglig tilvækst hos kalvene, sammenlignet med kalve på moderat mælkemængde (6 l/kalv/dag).
Varmebehandling på en gårdtoaster betyder et lavere vandindhold og en lavere forekomst af skimmelsvamp i lagrede hestebønner.
Varmebehandling af ærter, koldpresset rapskage og hørfrøkage forbedrer proteinkvaliteten til kvæg, og øger indholdet af AAT med 20-40 procent.
Kalverådgiver Rikke Engelbrecht, Vestjysk Landboforening Konsulent Henrik Martinussen, SEGES
25 procent af alle danske kælvekvier når kun at kælve en gang, før de bliver sat ud af besætningen, men der er stor forskel mellem besætninger.
Ufordøjeligt NDF (iNDF) kan i fremtiden enten være analyseret eller beregnet. Beregningen anvender organisk stof fordøjelighed og aske. Der indføres standard foderværdi for aminosyrerne metionin, lysin og histidin samt FK-NDF.
I forbindelse med almindelig ydelseskontrol er alle mælkeprøver siden oktober 2013 blevet analyseret for beta-hydroxybutyrat (BHB). BHB er et ketonstof, som relaterer sig til sygdommen ketose.
Analysering og foderværdiberegning af ensilerede eller samensilerede roer
Under ensilering af roer og ved samensilering med andre fodermidler, dannes store mængder flygtige stoffer. Det giver en udfordring ved analyse og foderværdiberegning.
Blanding 42 skilte sig ud med en lavere mælkeydelse i et nyt dansk forsøg. Det vil nu blive efterprøvet i flere danske undersøgelser.
Se dias og bilag fra Fodringsdagen den 2/9 i Herning Kongrescenter.
Kvægbrugskonsulent Niels Martin Nielsen, Landbo-Limfjord, Skive - Fodringsdagen 2014
Landskonsulent Ole Aaes, VFL, Kvæg - Fodringsdagen 2014
Mogens Larsen, Aarhus Universitet, Foulum og Niels B. Kristensen, VFL, Kvæg - Fodringsdagen 2014
Betina Amdisen Røjen, VFL, Kvæg - Fodringsdagen 2014
Niels Bastian, Fodringsdagen 2014
Niels Bastian, Fodringsdagen 2014
Henrik Martinussen, VFL, Kvæg - Fodringsdagen 2014
Ole Aaes, VFL, Kvæg, Fodringsdagen 2014
Niels Martin Nielsen, Fodringsdagen 2014
Nicolaj Nielsen, VFL, Kvæg, Fodringsdagen 2014
Niels Bastian, Fodringsdagen 2014
Mogens Larsen, Fodringsdagen 2014
Martin Weisbjerg, Fodringsdagen 2014
Jacob Sehsted, Fodringsdagen 2014
Betina Røjen - Fodringsdagen 2014
Til at hjælpe med en systematisk gennemgang af hele management omkring fodringen kan må bruge værktøjet Indeks for Fodringsmanagement.
De færreste kvægbrug har faciliteter til tørring eller gastæt opbevaring af korn. Vær derfor opmærksom på, at en række alternative konserveringsmetoder, har deres optimale anvendelsesområde ved vidt forskellige vandindhold.
Tidligt høstet korn ca. 3 uger før normal høst bør crimpes eller ribbehøstes og ensileres
Konservering af korn høstet med en høj vandprocent med propionsyre er en god løsning, hvis det senere skal valses og opfodres til malkekøer, slagtekalve eller kvier.
Crimpning og ensilering af korn ca. 3 uger før normal høst giver mulighed for rettidig såning af kløvergræsudlæg i begyndelsen af august.
En reduktion fra 15 til 13 g kvælstof pr. kg EKM er et ambitiøst, men ikke urealistisk mål i L&F, Kvægs Strategi 2018.
Produktion af etanol og diesel fra biomasse giver en række biprodukter, der kan anvendes som fodermidler til malkekøer. Kvaliteten kan dog svinge fra parti til parti, og produkterne kan påvirke mælkens sammensætning.
Produktion af etanol og diesel fra biomasse giver en række biprodukter, der potentielt kan anvendes som fodermidler til malkekøer. Formålet med vidensyntesen er at samle og diskutere eksisterende viden på området.
En sparsom N-kvote og en fornemmelse af at man har en god N-udnyttelse i stalden, har givet øget interesse for at lave en Type 2 korrektion.
Hvad er der sket indenfor kvægbruget i Danmark fra 1900 og frem til i dag?
Quick and cost effective method to supervise the herd for risk of ketosis in start of lactation is now an Integrated part of milk recording in RYK.
Bilag Fodringdagen 2013 - Ole Aaes
Bilag fra Fodringsdagens 2013 af Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, AU-Foulum
Indlæg på Fodringsdagen 2013 af Seniorforsker Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, Foulum
Bilag fra Fodringsdagen af landskonsulent Ole Aaes, VFL, Kvæg
Dias fra Fodringsdagen af landskonsulent Ole Aaes, VFL, Kvæg
Bilag og dias fra Fodringsdagen, tirsdag den 3. september 2013 i Herning Kongrescenter.
Det er velkendt, at varmestress reducerer foderoptagelsen og mælkeydelsen, øger risikoen for sygdomme samt nedsætter reproduktionsevnen hos lakterende køer.
Ændringer i Gødningsbekendtgørelsen betyder, at man kan anvende egne analyser på grovfoder, og at beregningerne kan udføres på tørstofbasis.
NorFor indfører en ny vurdering af stivelsesfordøjelighed. Stivelsesværdier og -beregninger påvirker en række moduler i DMS.
Ofte diskuteres det hvilken betydning og påvirkning fodringen har på yversundheden i besætningerne. En litteraturgennemgang viser bl.a. at nedsat immunforsvar som følge af at køerne er i negativ energibalance resultere i en større risiko for mastitis.
Denne artikel viser de økonomiske konsekvenser af en ændret fedttildeling med henblik på at reducere metanudledningen fra malkekøer.
Stivelsesholdigt foder til malkekøer giver lavere metanudskillelse end sukkerholdigt foder. Der er derimod ikke fundet markante forskelle mellem forskellige stivelseskilder. Majsensilage giver dog markant lavere metanudskillelse end græsensilage.
Metan er en drivhusgas der dannes i vommen hos drøvtyggere under fordøjelsen. Metandannelsen er i høj grad afhængig af mængden af foder, der omsættes, men foderrationens sammensætning har også betydning.
21 tips og kontrolpunkter, når du optimerer køernes overgang fra en laktation til den næste.
Bilag til KvægInfo 2327
Object moved28.01.13
FEM-værktøjet er et enkelt regneark, som hjælper rådgiver og mælkeproducent med at udpege indsatsområder, som forbedrer energiudnyttelsen i besætningen. Bilag til KvægInfo 2327.
På kvægbrug erstatter NorFor og DMS nu BEDRIFTSLØSNING. Skiftet betyder også en lettere hverdag for planteavls- og driftsøkonomikonsulenter.
Se aktuelle dokumenter om urea i mælk
Foderrationens indhold af natrium, kalium og protein har betydning for mængden af gylle, en malkeko producerer. Er gyllebeholderen for lille, bør der ses kritisk på indholdet af disse mineraler samt protein i rationen.
I dette tillæg til "Notat vedrørende ikke-saftgivende ensilage" anføres grænser for tørstofindhold i ikke-saftgivende ensilage af majshelsæd, græs og lucerne lagret ved forskellig stakhøjde.
v/Konsulent Niels Bastian Kristensen, VFL, Kvæg
v/Landskonsulent Ole Aaes og innovationskonsulent Anne Mette Kjeldsen
Bilag og dias fra Fodringsdagen, tirsdag den 4. september 2012 i Herning Kongrescenter.
Bilag fra Fodringsdagen 2012 - v/Projektleder Jens Chr. Flye, Arla
Bilag fra fodringsdagen 2012 - v/Innovationskonsulent Nicolaj I. Nielsen, AgroTech
Bilag fra Fodringsdagen 2012 - v/Seniorforsker Martin Tang Sørensen og forskningsleder Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Bilag fra Fodringsdagen 2012 - v/Seniorforsker Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, Foulum
Bilag fra Fodringsdagen 2012 - v/Ph.d. stud Lene Alstrup og seniorforsker Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum
Bilag fra Fodringsdagen 2012 - v/Produktdirektør Siem Müskens DLG
Dias fra Fodringsdagen 2012 - v/Konsulent Henrik Martinussen, VFL Kvæg
Aktuelt Nyt06.09.12
v/Finn Strudsholm AgroTech, VFL, Kvæg og AU, Foulum
Dias fra fodringsdagen 2012 - v/Konsulent Niels Bastian Kristensen, VFL, Kvæg
Dias fra fodringsdagen 2012 - v/Landskonsulent Ole Aaes og innovationskonsulent Anne Mette Kjeldsen
Dias fra Fodringsdagen 2012 - v/Projektleder Jens Chr. Flye, Arla
Dias fra fodringsdagen 2012 - v/Innovationskonsulent Nicolaj I. Nielsen, AgroTech
Dias fra Fodringsdagen 2012 - v/Seniorforsker Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, Foulum
Dias fra Fodringsdagen 2012 - v/Ph.d. stud Lene Alstrup og seniorforsker Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum
Dias fra Fodringsdagen 2012 v/Produktdirektør Siem Müskens DLG
Udfodringsfrekvensen påvirkede ikke malkefrekvens, mælkeydelse, foderoptagelse, aktivitet eller adfærd ved foderbordet. I projektet blev der udfodret 4, 8 eller 12 gange dagligt.
Bilag til KvægInfo nr. 2280
Vi har beskrevet de vigtigste ændringer i forhold til de hidtidige foderanalyserapporter i de vedlagte dokumenter.
Se den samlede liste over fodermidler til kvæg. Her er også beskrevet specielle forhold ved anvendelse af foderet man skal være opmærksom på.
Goldkøer skal fodres restriktivt på et lavt foderniveau. Det siger de fleste anerkendte forskere inden for goldkøernes ernæring.
Dias fra Fodringsdagen af Vibeke Bjerre Harpøth
Bilag fra Fodringsdagen 2011 af Vibeke Bjerre-Harpøth, DJF, Aarhus Universitet.
Dias fra Fodringsdagen af Rudolf Thøgersen, VFL - Kvæg
Bilag fra Fodringsdagen 2011 af Specialkonsulent Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg.
Bilag fra Fodringsdagen af Landskonsulent Ole Aaes, Videncentret for Landbrug, Kvæg.
Dias fra Fodringsdagen 2011 af Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard.
Bilag fra Fodringsdagen 2011 af Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting.
Dias fra Fodringsdagen 2011 af Niels Bastian Kristensen, Aarhus Universitet.
Bilag fra Fodringsdagen 2011 af Niels Bastian Kristensen, Syddansk Kvæg/Videncentret for Landbrug, Kvæg
Dias fra Fodringsdagen 2011 af Hanne Bang Bligaard
Dias fra Fodringsdagen 2011 af Finn Strudsholm og Marlene Trinderup.
Bilag fra Fodringsdagen 2011 af Finn Strudsholm og Marlene Trinderup, AgroTech.
Dias fra Fodringsdagen af Post doc. Adam Chr. Storm, Aarhus Universitet i samarbejde med Niels Bastian Kristensen, Aarhus Universitet (nuvær. adr. Syddansk Kvæg)
Bilag fra Fodringsdagen 2011 af Adam Christian Storm og Niels Bastian Kristensen, DJF, Aarhus Universitet.
Bilag og dias fra Fodringsdagen, tirsdag den 6. september 2011 i Herning Kongrescenter.
Et højt mælkeniveau fra 0-4 uger efterfulgt af 3-4 uger på et moderat mælkeniveau er godt for tilvækst og sundhed hos spædkalve og øger deres senere produktion som malkekøer.
Analyse af tankmælk for selen giver ikke værdi, hvis der anvendes organisk selen. Bruges der uorganisk selen, er et selenniveau i tankmælken over 0,020 mg/l fuldt tilstrækkeligt.
Bilag til Fodring: Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer
Bilag og dias fra tirsdag den 7. september 2010 i Herning Kongrescenter
DLBR NorFor er nu opdateret med nedenstående opdateringer.
Der er igen i år sket tilpasninger i normerne for malkekøernes næringsstofudskillelse, mens der ikke er store ændringer i de øvrige kategoriers normtal.
Dræbersnegle i græsensilage virker næsten på samme måde som tilsætning af mælkesyrebakterier. Det var den overraskende konklusion i et svensk forsøg.
Men vi kan godt spare noget. Mange besætninger bruger uden tvivl rigeligt protein, som kunne undværes uden at miste ydelse – til fordel for både miljøet og egen pengepung.
Optimer kvieproduktionen - bilag Kvægkongres 2010
En systematisk gennemgang kan vise om problemer med vommiljøet er årsag til tynd gødning hos malkekøer. Er vommiljøet i orden, ser det ud til at andelen af stivelse og grovfoder – især græsensilage - i rationen, er blandt de faktorer, der påvirker
Hvad skal det koste at have en kvie på hotel? Der er lige så mange rigtige svar, som der er kviehoteller, for det afhænger helt af forudsætningerne.
I et forsøg med nykælvere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, var der en bedre sammenhæng mellem indholdet af ketonstoffer i blod og urin end mellem indholdet af ketonstoffer i blod og mælk.
Lucerne som strukturgivende og energifortyndende foderemne i en fuldfoderblanding til nykælvere, betød mindre foderoptagelse og større risiko for ketose.
I forsøg med malkekøer ved det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (DJF) er ureakoncentrationen i mælkeprøver fra enkeltkøer bestemt både ved Eurofins Steins A/S og ved DJF
Bilag fra temadag om aktuelle fodringsspørgsmål 1. september 2009
Bilag og overheads fra Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål, tirsdag den 1. september 2009 i Herning Kongrescenter.
Mobilisering af kalcium i første del af laktationen, skulle i teorien også frigøre en del fosfor, hvorfor fosforforsyningen burde kunne reduceres i samme tidsrum, uden konsekvenser for produktion og sundhed af køerne. Forsøget viste imidlertid, at så stor
Rapsfrø kan være en økonomisk fedtkilde som giver sundere mælkefedt. Rapsfrøene skal være formalet eller valset.
Ureatal du kan regne med
Koens ædetid kan bruges til at forudsige foderoptagelsen: perspektiver for sundhedsovervågning.
En undersøgelse af årstidsvariationen i tankmælkens ureaindhold gennem de seneste fem år viser, at der ikke er nogen klar sammenhæng til variation i døgntemperaturen.
Tilbageholdt efterbyrd defineres som hel eller delvis tilbageholdelse af fosterhinder hos køer i mere end 12 – 24 timer efter kælvning og hører forsat til blandt betydende produktionsbetingede sygdomme i dansk malkekvægbrug.
Urea i mælk er en god kontrolparameter for proteinforsyningen, men store svingninger gør tallet svært at bruge i rådgivningen.
Organisk selen har ikke sikker betydning for sundhed hos kvæg, men organisk selen øger indlejringen i mælk og kød i forhold til uorganisk selen. Derfor kan det have en betydning for kalvens selenforsyning og overlevelsesevne.
Men ikke alle vitaminer og mineraler er velegnede at vurdere ad denne vej.
Bilag og overheads fra Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål, tirsdag den 29. august 2006 i Herning Kongrescenter.
Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at mineralblandinger kan sammensættes på baggrund af blodprofiler.
Køer har markante fald i skridtaktivitet og mælkeydelse henholdsvis to og ti dage før diagnosticering af stofskifte- og fordøjelseslidelser, viser forskningsresultater fra Pennsylvania State University i USA.
Høje koncentrationer af de hormonlignende stoffer fytoøstrogener i foder til får kan give reproduktionsforstyrrelser som f.eks. uregelmæssige og lange brunstperioder, æggestokscyster, aborter og ufrugtbarhed.
Bilag og overheads fra Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål, tirsdag den 31. august 2004 i Herning Kongrescenter
Skematisk oversigt over de to metoder til huldvurdering af malkekøer - HFS-metoden, der står for 'Huldbedømmelse ved Fysisk kontakt og Skønsmæssig vurdering', og en visuel metode.
Højt niveau af natrium og kalium og for lidt E-vitamin i foderet under drægtigheden kan øge risikoen for yverødem. Et samlet overblik over fodringens betydning for yverødem har man dog ikke.
Bilag og overheads fra Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål, tirsdag den 2. september 2003 i Herning Kongrescenter
Varmestress kan give problemer med blandt andet højere celletal
Små ændringer i fodringen kan hjælpe køerne igennem perioder med varmestress
Analyser af udvalgte prøver af grønbyg- og grønærtensilage fra høståret 2001 tyder på, at indholdet af råfedt som gennemsnit svarer til tabelværdien i Fodermiddeltabellen.
Ydelsen steg 8% eller 3,1 kg EKM ved tre gange malkning i forhold til to de første 8 uger af laktationen. Foderoptagelsen steg kun med 5% tørstof eller 0,75 FE, hvilket endda ikke var en statistisk sikker stigning.
En helt ny undersøgelse af sammenhængen mellem in vitro og in vivo fordøjelighed viser, at fordøjelighedskoefficienten for majsensilage bestemt ud fra in vitro og NIR har været undervurderet med cirka to enheder. Det betyder, at FK organisk stof for alle hidtidige in vitro- og NIR-analyser af majsensilage kan hæves med to enheder.