Feedback Form

  

Oprettet: 16-12-2016

Forlænget laktation kræver styring og højt management

Forlænget laktation betyder lavere mælkeydelse pr. årsko. Bl.a. færre sygdomme og mindre behov for harmoniareal gør alligevel systemet økonomisk interessant.

Forlænget laktation betyder lavere mælkeydelse pr. årsko. Bl.a. færre sygdomme og mindre behov for harmoniareal gør alligevel systemet økonomisk interessant.

Med forlænget laktation udsætter man bevidst inseminering og dermed starten på en ny reproduktionscyklus. Det sænker antallet af kælvninger pr. årsko og dermed antallet af kælvningsrelaterede sygdomme pr. årsko.

Målet med forlænget laktation kan dog også være at modvirke reproduktionsproblemer hos højtydende køer og at undgå goldning af køer med høj dagsydelse. Men har forlænget laktation som managementredskab også potentiale, når det handler om besætningens samlede effektivitet og bedriftens økonomi?

Det spørgsmål og mulighederne i systemet, er netop belyst i en ph.d.-afhandling af Jesper Overgård Lehmann, Aarhus Universitet, som her løfter sløret for projektets resultater:

Hvor stor reduktion ser man i kælvningsrelaterede sygdomme ved forlænget laktation?

- Vores simuleringer viser, at sygdomstilfælde pr. årsko falder med 5-20 pct. afhængigt af, hvor stor en andel af køerne, der bliver forlænget. Faldet opstår i kraft af færre risikoperioder i forbindelse med kælvning og en ændret besætningsstruktur.

Kan man forvente en effekt på kodødeligheden?

- Ja, vi ser, at kodødeligheden falder med op til et halvt procentpoint fra et udgangspunkt på 5,2 pct., hvis alle køer forlænges til 17 måneder. Dødeligheden falder uafhængigt af, om det er unge eller ældre køer, der forlænges.

Hvor meget kan forlænget laktation påvirke udskiftningsprocenten og køernes produktive periode?

- Hvis vi forlænger alle køerne til et kælvningsinterval på 17 måneder, falder udskiftningsprocenten fra 42 til 30 pct. pr. årsko. I vores analyser forudsatte vi, at besætningen ikke skulle indkøbe kvier, så det medførte, at antal produktive år fra første kælvning steg med op til 0,9 år fra udgangspunktet på 2,4 år.

Hvor meget ydelse koster det samlet set at praktisere forlænget laktation?

- Vi forudsatte, at laktationskurven ikke bliver ændret ved forlænget laktation, og så ser vi et fald på op til 450 kg EKM pr. årsko. Det ydelsestab blev næsten halveret, hvis vi i stedet anvendte den faktiske laktationskurve fra to højtydende Holsteinbesætninger, som praktiserer forlænget laktation.

Er det særlig vigtigt med en høj topydelse, hvis man praktiserer forlænget laktation?

- Min vurdering er, at det er vigtigere med en flad laktationskurve, men selvom vi fra litteraturen ved, at der er en negativ sammenhæng mellem topydelsen og den efterfølgende laktationskurve, så vi også en del køer fra praksis, som sagtens kunne holde både en høj topydelse og en flad laktationskurve. Køerne med den højeste start- og topydelse producerede også mest mælk.

Hvad kan man gøre for at få en fladere laktationskurve?

- Det klassiske svar er at hæve malkefrekvensen, men det handler grundlæggende om tiltag, der understøtter ydelsen. Det gælder også i senlaktationen, og her kan det være, at man er nødt til at kigge på kombinationen malke-, fodrings- og grupperingsstrategi.

Er det mere oplagt at vælge forlænget laktation til 1. kalvskøer?

- Hvis nogle landmænd vil prøve sig frem med forlænget laktation, så er det oplagt at starte med nogle 1. kalvskøer. 1. kalvskøer har fladere laktationskurver, og på den baggrund er de mest oplagte. Vores analyser viste også, at 1. kalvskøerne er mindre følsomme over for prisændringer (mælk og foder) og ændringer i laktationskurvens form. Endelig ser vi en højere ydelse i anden laktation hos unge køer med lang første laktation.

Hvor meget koster det i ydelse, at koen er drægtig?

- Vi ved fra litteraturen, at drægtigheden i sig selv koster cirka 0,6 kg mælk i gennemsnit pr. dag gennem de syv måneder af drægtigheden, hvor koen malker. Det er dog mindst i starten, og hen imod goldning kan tabet sagtens stige til 2,5-3 kg pr. dag.

Hvad er den samlede økonomi i forlænget laktation, og hvad skal der opfyldes for at økonomien går i plus?

- Økonomien i forlænget laktation afhænger i høj grad af, om den enkelte landmand er i stand til at realisere de opnåede besparelser. Det gælder navnligt mindre arbejde samt frigivne dyreenheder og frigivet dyrkningsareal, som er et resultat af færre dyr på bedriften. Tiltagene skal modvirke tabt fortjeneste ved en mindre mælke- og kødproduktion. Potentialet er en økonomisk gevinst på op imod 950 kr. pr. årsko.

Hvordan påvirker mælke- og foderpriser, hvad der er optimalt?

- I vores analyser har vi forudsat en mælkepris på 2,31 kr. pr. liter. Med det udgangspunkt ser vi, at en stigende mælkepris reducerer gevinsten ved forlænget laktation, mens en faldende mælkepris øger gevinsten. Ændringer i foderpriser har den modsatte effekt, men generelt er 1. kalvskøerne mindst følsomme for prisændringer. Ved høje mælkepriser giver en forlængelse af kun 1. kalvskøerne det bedste resultat, mens det ved lave mælkepriser godt kan svare sig at forlænge alle køerne, men det må bero på en bedriftsspecifik vurdering.

Skal man fodre på en speciel måde, hvis man praktiserer forlænget laktation?

- Ikke nødvendigvis. De fire besætninger, som medvirkede i mit ph.d.-projekt, blander alle kun én fuldfoderration til de lakterende køer, hvor to af dem også tildeler en mindre mængde kraftfoder i malkerobotterne. Umiddelbart er min vurdering, at man især skal tænke over fodringen af køerne i senlaktation, så man sænker risikoen for fede goldkøer.

Hvordan påvirker forlænget laktation antallet af ungdyr på bedriften?

- Det afhænger af, hvor mange køer og hvor længe de forlænges. Hvis alle køer går fra kælvningsintervaller på 13 til 17 måneder, så reduceres antal årsungdyr med cirka 25 pct. Det svarer til et fald fra 1,01 til 0,76 årsungdyr pr. årsko.

Er princippet med forlænget laktation udbredt nogen steder i udlandet?

- Nej, det er ikke udbredt. Men forlænget laktation er blevet undersøgt eksperimentelt i en række lande; herunder Israel, USA, Sverige og England. Det er også blevet undersøgt i New Zealand, hvor man kiggede på toårige kælvningsintervaller og i Australien, hvor man undersøgte et græsbaseret system med kælvningerne koncentreret om foråret og efteråret. På den måde kunne køerne kælve igen efter enten 12, 18 eller 24 måneder.

Forskere har studeret for­længet laktation

Effekterne af forlænget laktation er blevet belyst i en ph.d.-afhandling ved Aarhus Universitet. Via SimHerd har man modelleret en gns. dansk Holsteinbesætning med en gns. ydelse pr. årsko på 10.500 kg EKM og en standard­ydelse og standard form på laktationskurven.

Projektet sammenlignede forskellige stra­te­gi­er – alle med et kælvningsinterval på 15 eller 17 mdr. med et basisscenarie, hvor alle køer blev insemineret efter at nå et kælvningsinterval på 13 måneder.

Relaterede links:

Mælkeproducent: Vi har aldrig haft travlt med at inseminere

 

Sidst bekræftet: 26-04-2019 Oprettet: 16-12-2016 Revideret: 16-12-2016

Forfatter

Kvæg
Finn Strudsholm

Af samme forfatter

Gode muligheder for at give unge køer et længere liv
En bevidst indsats kan sænke udsætningen af unge køer i første laktation. Det har 18 økologiske besætningsejere bevist.
14.12.18
New feature: BHB test in milk recording
Quick and cost effective method to supervise the herd for risk of ketosis in start of lactation is now an Integrated part o...
15.01.14
To trins mælkefodring af spædkalve påvirker ydelsen som ko
Et højt mælkeniveau fra 0-4 uger efterfulgt af 3-4 uger på et moderat mælkeniveau er godt for tilvækst og sundhed hos spædk...
05.07.11
NaOH-behandlede ærter og rapsfrø til malkekøer
For at belyse mulighederne i at fodre med ludbehandlede hele rapsfrø og ærter til malkekøer er der fremstillet og opfodret ...
01.01.01
Ludbehandlet hvede og byg nedbrydes langsomt i vommen
Nedbrydningsprofiler på hel NaOH-behandlet hvede og byg tyder på, at der bør tilsættes 2-3% NaOH ved behandling af hvede og...
01.01.01

Læs også